Logbog for 2016

Vi er atter i Danmark efter en fin flyvetur fra Trapani via. Girona (Barcelona) til Billund. Alt gik efter planen. Det blæste meget, da vi pakkede båden ned i morges, og det var ikke særlig varmt, så det var ikke svært at forlade den, men det var noget køligere at komme hjem. Til gengæld var der helt stille, så det føltes ikke så koldt. Vi har fået sejlet 1225 sm. i år; det er noget af det mindste, vi har sejlet på et år i de 10 år, vi har været af sted på tur til Middelhavet. Det skyldes til dels det dårlige vejr, vi har haft. Vi havde kulde og blæst, da vi var i Venedig og meget blæsende med regn og torden, da vi kom syd på. Det ustadige vejr fortsatte hele efteråret, hvor vi droppede turen til Malta på grund af blæst, og vi kom ca. 1 uge før til Trapani end planlagt på grund af udsigten til kuling/stormende kuling. Trods vejret har vi haft en fin tur og oplevet en masse. Vi har ikke haft uheld på vor tur (bortset fra nogle flade batterier). Vi siger tak til alle dem, der har fulgt os og tak for alle e-mails m.m., vi har modtaget. Vi vil nu holde en pause med opdateringen af logbogen og forventer at vende tilbage omkring 1. april 2017, hvor turen fortsætter nord på op langs Italiens vestkyst, op til Frankrig. Alle ønskes en god vinter. En hilsen fra de hjemvendte sejlere.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det fortsatte med at blæse hele dagen, og det er blevet køligt. Vi har måttet finde de lange bukser frem og en trøje. De lokale har fundet vintertøjet frem. Vi har stadig 22-23 grader, men det føles køligt oven på de 28-29 grader, vi har haft i den senere tid. Nå, det bliver nok meget værre, når vi lander i Billund i morgen aften. Vi har fået ordnet de sidste ting på båden, så vi er klar til at forlade den for vinteren. Skipperinden har været på shopping i dag, og kufferten er pakket. Vi skal med bussen fra Trapani kl. 07:50 og med flyet kl. 10:40, så det er meget humant. Alt vel ombord. En hilsen fra de rejseklare.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom efteråret til Sicilien. Vi har haft kraftige regnbyger og kuling i dag. Vinden drejede til nord, og temperaturen faldt til 22-23 grader; stadig lunt for os, men de lokale har fået vintertøjet på. Vi er glade for, at de misforstod os og tog os på land i går i stedet for i dag. Formiddagen gik med en tur ind til den gamle bydel; vi skulle på turistkontoret for at finde ud af busafgangen til lufthavnen på lørdag, når vi skal hjem. Det er nu på plads. Det er ellers ikke de store ting, vi har foretaget os. Det vi kunne lave ’indendørs’, fik vi styr på. Motoren er blevet skyllet igennem med ferskvand og søvandspumpen afmonteret - den er blevet utæt og trænger til nye pakninger. Hvis vejret tillader det, vil skipper se lidt på gummifugerne i dækket i morgen, men det er noget, der kan vente. En efterårshilsen fra Sicilien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi blev lidt overraskede i morges, da der stod 4 mand oppe på kajen lidt over 9 og gjorde os opmærksom på, at vi skulle på land. Vi havde lige lavet en aftale i går om optagning i morgen, torsdag. Der må være sket en misforståelse, men det er lidt svært, når de ikke taler så meget engelsk. Vi fik travlt med at tage tovværk ned, der var hængt til tørre. Vi var bange for, at det skulle blive svinet til, når de højtryksrensede bunden. Cockpitteltet skulle fjernes, og rattet monteres, inden vi kunne komme af sted. Heldigvis havde vi fjernet logtransducer og monteret løftemærker i går, så det var på plads. Efter ca. 1½ time var vi på plads på land. Fik en fin plads og kunne fortsætte vor vinterklargøring. Skipperinden fortsatte med at vaske tovværk og rense fendere. Skipper gik i gang med at udskifte teakpropper i dækket. Der manglede en del, efter de havde højtryksrenset dækket i Vibo Valentia. Det er fortsat et rigtig flot vejr, men det skulle skifte i morgen, hvor der skulle komme lidt regn og temperaturen falde til 22-23 grader. En hilsen fra landliggerne.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev ikke til de helt store aktiviteter i dag. Når temperaturen nærmer sig de 30 grader, falder aktivitetsniveauet. Vi fik dog vasket en del tovværk, og der blev skiftet olie og oliefilter på motoren. Vi har fået lavet en aftale med chefen om at komme på land på torsdag d. 27. kl. 9, så vi har også i morgen til at blive helt færdige. Alt vel ombord. En varm hilsen fra Trapani.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var tidligt oppe og stod op til en flot morgen. Jakob, Maiken og børnene skulle køre kl. 06:45; de skulle med fly fra Palermo. Så var den ferie forbi, og arbejdet og skolen kalder. Vi har lige fået en SMS, at de er kommet godt hjem. Det har været rigtig hyggeligt at have dem på besøg, og vejret har artet sig bedre, end vejrudsigten havde lovet. Der er blevet lidt stille og tomt, efter de er rejst - sådan er det hver gang, de har besøgt os. Vi er gået i gang med vinterklargøringen, men det blev nu ikke til så meget i dag. Temperaturen nåede op på ca. 30 grader. Det er lige varmt nok, hvis man skal lave noget, men lidt fik vi lavet. Der blev rokeret rundt på tingene nede om læ og vasket tøj; det meste skete på et vaskeri, der ligger i nærheden. Tovværk blev lagt i blød og sejlene efterset. Vi fik lokaliseret diverse forretninger, hvor vi kan købe de ting til båden, vi får brug for. I morgen skulle det blive knap så varmt, så må vi se at få lavet lidt. En hilsen fra den faste besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Et kraftigt tordenvejr passerede os tidligt i morges, men allerede først på formiddagen klarede det op og blev et rigtig flot vejr. Det har blæst lidt fra SØ, og når vinden går i syd, stiger temperaturen. Vi fik 27-28 grader om eftermiddagen og en rigtig flot aften; i morgen lover de op til 30 grader. Der blev sejlet lidt i gummibåd, men kun inderst i havnen. Det blæste for meget til at sejle ud i yderhavnen, der er åben mod syd. Vi har fået vasket gummibåden og pakket den væk. Påhængsmotoren er gjort vinterklar, og vi har fået afmonteret sejlene. De melder hård vind i de kommende dage, og da vi havde stille vejr her til aften, gik vi i gang. Det var udmærket, at vi gjorde det, mens Jakob endnu var ombord. Den ene sejlpind i storsejlet var knækket, så vi havde problemer med at rulle sejlet ud. Vi måtte have en mand i masten for at hjælpe det ud. Det havde været temmelig besværligt at gøre med kun to mand ombord. Jakob og Maiken fik pakket det meste, så de er klar til at køre til lufthavnen i morgen tidlig. Alt vel ombord. En søndagshilsen fra Jakob, Maiken, Julie, Kasper, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det har været et rigtig flot vejr i dag med sol fra en skyfri himmel, 23-24 grader og stille. Et fint vejr til en tur op til bjergbyen Erice. Vi tog svævebanen nede fra Trapani op til Erice, en fin tur med en imponerende udsigt ud over Trapani by og de omkringliggende saltindvindingsanlæg. Vi travede lidt rundt i Erice, var ude og se Torretta Pepoli og Castello di Venere med den storslåede udsigt ud over området omkring bjergtoppen, hvorpå Erice er bygget. Efter en lille frokost og endnu en tur gennem den gamle bjergby, tog vi svævebanen tilbage til Trapani. Alt vel ombord. En hilsen fra turisterne i Erice.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det har været lidt ustadigt vejr i dag med regnbyger, så vi har hygget os ombord det meste af tiden. Det blev dog til en tur ud til Salinas museet – saltindvindingsanlæggene, der ligger tæt på Trapani. Salt er en af de vigtigste indtægtskilder for Trapani. Der indvindes ca. 100.000 tons salt om året. Trapani er ideel for saltindvinding; der er meget tørt, og vind hele sommeren. Der lå bjerge af salt alle steder. Om aftenen var Jakob og Maiken ude for at fejre deres bryllupsdag, mens vi hyggede os med Julie og Kasper. Selv om det er ustadigt, så er det varmt, og i morgen skulle vi få rigtig flot vejr igen. Vi har planlagt en tur op til Erice med svævebanen i morgen. Alt vel ombord. En hilsen fra Trapani.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har overnattet på Refugio Sapienza i nat. Et hotel, der ligger 50 m. fra liften op til Etnas top. Vejret har ikke været for stabilt på Etna de sidste par dage, men vi havde satset på, at det skulle være klart først på dagen, og det holdt stik. Vi havde spist morgenmad og checket ud fra hotellet og var klar til at tage svævebanen op, når den startede kl. 9. Det så meget lovende ud; der var helt klart på toppen af Etna. Vi kom med den første bus fra svævebanens endestation og op til toppen, og en guide stod og tog i mod os og viste os rundt og forklarede lidt om Etna. Etna består af ca. 200 kratere og var sidst i udbrud i maj i år. Han viste billeder af de sidste større udbrud og var meget engageret. Der var en storslået udsigt oppe fra toppen, og vi nåede lige rundt på den guidede tur, inden skyerne begyndte at lægge sig over toppen, og den nu friske og kolde vind blev alt for ubehagelig. Da vi kom tilbage til svævebanen, kunne vi ikke se toppen længere, så vi var der i rette tid. Lidt til at varme os på i cafeteriet samt indkøb af lidt souvenirs til børnene var en god afslutning på en storslået oplevelse, og vi fortrød ikke, at vi var taget med til Etna for anden gang. Det var en helt anden oplevelse end første gang, vi var der. Vi kørte stille og roligt tilbage til Trapani med et stop for en lækker frokost på vejen. Det var en lang tur, men det var turen værd. En hilsen fra turisterne på Etna.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har lejet bil de næste 3 dage. Vi startede med at tage med Jakob og Co til Etna, d.v.s. vi havde bestilt værelse på Rifugio Sapienza og ville overnatte der, inden vi skulle op på toppen i morgen tidlig. Det er mange gange klart om morgenen, men det varer kun få timer, så det er med at komme tidligt derop. Vi havde en fin tur tværs over Sicilien, en lang, men flot tur, hvor vi fik set landskabet inde midt på øen. Det er ved at se noget afsvedent ud der, hvor man ikke vander. Jakob og Maiken med ungerne lavede en afstikker og var nede for at se de berømte mosaikker i kejservillaen – Villa Romana del Casale. Vi havde været der, så vi kørte i stedet en omvej og tog det med ro. Det var et udmærket hotel – Rifugio Sapienza, hvor alle gæsterne var folk, der skulle en tur op på Etna. Dejlig middag i restauranten inden vi gik til ro. En hilsen fra Jakob, Maiken, Julie, Kasper, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en rigtig flot morgen på Favignana, en af De Egadiske Øer. Det var næsten helt stille, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Efter en dejlig formiddag i Favignana, hvor der blev sejlet i gummibåd, var vi klar til at sejle tilbage til Trapani - de lovede ikke alt for godt vejr for i morgen. Da vi kom uden for havnen i Favignana, var der en smule vind, 3-4 m/sek. Lige nok til at holde gang i båden, så vi drev for sejl det meste af vejen tilbage til Trapani. Der blev badet efter båden, og ellers nød vi det fine vejr oppe på dækket, eller hvor man havde lyst. En lille tur på ca. 11 sm., men det tog næsten 4 timer. I morgen har vi lejet bil og har planer om at køre til Etna sammen med Jakob og Co. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til et rigtig flot vejr med sol fra en letskyet himmel og stille. Det havde blæst godt i går, hvor der var skum på havet uden for Trapani, men de lovede roligt vand i dag og i morgen, så vi tog en hurtig beslutning og sejlede til Favignana, en af De Egadiske Øer. Det blev en nogenlunde rolig tur på næsten fladt vand og ingen vind. En tur på ca. 11 sm. og 2 timer. Det er helt sommeragtigt, hvad vejret angår, vi har 24-25 grader. Men sejlsæsonen er ved at være ovre - der var i hvert fald god plads i havnen på Favignana. Det er et rigtig dejligt sted, hvor det meste er baseret på turister. Der ligger en gammel tunfabrik, som engang beskæftigede 3000 mand, nu et museum. Den var ejet af Florio, den samme som ejer det kendte vinhus af samme navn. Der blev sejlet i gummibåd, badet og vi fik travet en fin tur, inden vi gik på jagt efter et sted at spise pizza. Det var umuligt at finde - det lyder mærkeligt her i Italien. Her i Favignana spiser man fisk, ikke lige noget for ungerne. Men vi fandt et sted, hvor vi kunne købe nogle til at tage med ned på båden, så vi fik Pizza! Vi havde en rigtig flot aften oppe i cockpittet. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra hele besætningen.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Jakob, Maiken, Julie og Kasper er kommet ombord efter en fin tur fra Hamborg til Palermo, hvor de havde lejet bil. De havde været meget tidlig oppe så efter en sen frokost tørnede de ind for et kort hvil, inden vi var en tur inde i den gamle bydel af Trapani for at få dagens is. De har fået sig indrettet, og det blev ikke sent, inden der var ro ombord. Vi lader vejret bestemme, hvad der skal ske i de kommende dage. De vil godt en tur på Etna, og vi håber på vejr til en tur til De Egadiske Øer. Alt vel ombord. En hilsen fra Jakob, Maiken, Julie, Kasper, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så lagde vinden sig. Det var skønt ikke at skulle høre på den støj konstant. Solen har ikke været fremme så meget i dag. Det har været overskyet, og temperaturen er faldet til et mere behageligt niveau. Vi har 24-25 grader, og det skulle fortsætte, mens vi har Jakob med familien ombord. Nattemperaturen skulle blive 17-18 grader, noget anderledes, end hvor de kommer fra. Vi har fået rokeret lidt rundt i båden; man breder sig, når man har plads nok. Og så har vi fået gjort rent! Fjernet alt det grå støv og fået vasket båden. Der er blevet provianteret, og skipperinden har forberedt lidt mad til i morgen. Og som det bedste af det hele: Forkølelsen er på retur, og vi er friske igen. Alt vel ombord. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blæser fortsat med en stormende kuling fra SØ, og vi har temperaturer over de 30 grader. Det er ikke særlig behageligt - for at sige det mildt. Solen har været sløret hele dagen. Det er ligesom om, der ligger en sky af støv over os, hvad der sikker også gør – sand fra Sahara. Vi har været heldige med, at det ikke har regnet, for så havde det nok regnet med pløre, som vi har oplevet tidligere. Det støv, der ligger på båden, både udvendigt og indvendigt, er gråt, så det er lokalt støv oppe fra pladsen. De har heller ikke arbejdet på værftet i dag; det er ikke til at færdes udendørs. Vi har stadig problemer med det mobile bredbånd, så hvornår dette her bliver lagt ind, må tiden vise. Vi bøvler stadig med forkølelse, og skipperinden er hård medtaget. Håber, snart det vender. Endnu en meget blæsende hilsen fra Trapani.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom stormen, som de har varslet den sidste uge. Det blev nu ikke helt storm, men tæt på. De havde meldt 20 til 28 m/sek., vi målte ’kun’ mellem 22 og 23 m/sek. så det blev ikke helt storm, men det blæste godt. Skraldespande, blomsterkrukker og andre løse genstande fløj rundt oppe på pladsen. Der blev ikke taget både op eller foretaget andet udendørs arbejde på værftet i dag, men personalet havde travlt med at se efter de både, der lå i vandet og kontrollere deres fortøjninger. Samtidig med at vinden kom, steg temperaturen fra de 25-26 grader, vi havde haft, til 32 grader. Vinden kom fra syd, så den kommer nede fra Afrika. Vejen øst for værftet var spærret på grund af en knækket palme. Skipperinden var en tur på indkøb og syntes ikke, det var rart at færdes oppe i byen, hvor støv og skidt føg gennem gaderne. Vinden skulle lægge sig i løbet af i morgen. Vi fik lavet lidt nede om læ; som sagt var det ikke til at være uden for. Bortset fra en god gammeldags forkølelse, som vi ikke rigtig kan komme af med, er alt vel ombord. En meget blæsende hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det har været et rigtig flot vejr i dag med sol fra en skyfri himmel og helt stille. Det må være stilhed før stormen, der skulle komme i morgen. Med den vindretning de har meldt, skulle vi ligge fint i læ. Vi har bøvlet lidt med optankning af mobilt internet, men langt om længe og efter besøg hos flere selskaber, lykkedes det. De vil hellere sælge et nyt SIM-kort/aftale end forny den gamle, har jeg på fornemmelsen. Vi har været på en spændende tur i dag. Vi tog svævebanen op til bjergbyen Erice. Svævebanen går nede fra Trapani og helt op til porten ind til Erice. Det er en rigtig gammel by med smalle brolagte gader, nogle så smalle, at man ikke kan mødes 2 personer. Her var rigtig hyggeligt og sikke en udsigt ud over det omkringliggende landskab! Byen ligger i en højde af 750 m, og det kunne godt mærkes på temperaturen. Man skulle helst være i solen, hvis man ikke havde taget en trøje på. En rigtig fin tur, som vi kan anbefale. Nu er det skipperindens tur til at være forkølet; håber, hun snart er oven på igen. Ellers alt vel ombord. En hilsen fra turisterne i Erice.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på en lille udflugt i dag. Vi tog morgentoget fra Trapani til Marsala. Det var planen, at vi ville lægge til i Marsala på turen til Trapani, men på grund af vejret droppede vi det og sejlede forbi. Det har heller ikke været sejlvejr siden, og slet ikke i dag, hvor vi har haft en lille kuling fra vest med masser af skum på bølgetoppene uden for havnen i Marsala. Vi ville selvfølgelig godt se byen, men også besøge et eller to af vinhusene. De producerer den kendte Marsalavin, en hedvin a la portvin og madeira. Vi fandt turistkontoret, som hjalp os med at arrangere et besøg og en rundvisning. Man kan åbenbart ikke bare møde op; der skal bestilles tid. Det første sted, Florio, havde ingen rundvisninger i dag, men vi kunne komme med på en tur hos Pellegrino, et af de andre kendte vinhuse, kl. 14:30. Den tog vi, så var der tid til at se lidt på byen inden da. Det endte med at vi gik ud til Florio for at se vinhuset. Det var rigtig flot. De havde som sagt ingen rundvisning, men vi kunne købe deres vin - det havde vi ikke lyst til at slæbe på. Det var en ok rundvisning hos Pellegrino, men det var ikke meget, vi fik set. Vi fik set nogle af deres egetræsfade og smagt lidt på deres vin. Det var nu ikke herfra, vi skulle have vin med hjem. Det var ikke lige os, så hellere en portvin eller madeira. De laver også ’normale’ vine, dem smagte vi ikke. Der var ret store afstande at trave rundt i Marsala, så vi var lidt trætte, da vi kom tilbage til båden. En hilsen fra turisterne i Marsala.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Jeg har været oppe for at få ordnet aftalen med at komme på land og få lov til at ligge i marinaen, indtil vi skal op d. 27. oktober. Det var direktøren for værftet, jeg skulle tale med. Alle bad mig kontakte ham, han er en af de få på værftet, der taler engelsk. Vi fik aftalen på plads, og det var ok at blive liggende, indtil vi skulle på land. Vi har fået set lidt mere af Trapani i dag. Vi har hørt så mange, der er begejstrede for Trapani og roser den i høje toner. Vi var ærlig talt lidt skuffede, da vi gik de første ture, men det viste sig, at vi ikke havde været de rigtige steder. Efter en tur rundt i den gamle bydel ude på spidsen, må vi give dem ret i, at det er en rigtig flot og spændende by. Der var rigtig liv i gaderne godt hjulpet af et stort krydstogtskib, der havde et par tusinde gæster ombord. Der er rent og pænt og rigtig mange flotte palæer og kirker (skipper talte 21 på kortet). Der er også mange hyggelige cafeer og restauranter; en rigtig turistby, men også med lokalt islæt. Vi fandt turistkontoret, hvor de var meget hjælpsomme med informationer om busser, tog m.m., så nu kan vi få planlagt nogle udflugter i de kommende dage. Skipperinden har fået skrevet endnu et rejsebrev, som er lagt ind under punktet: Rejsebreve. En hilsen fra turisterne i Trapani.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er glade for, at vi sejlede helt til Trapani i går. I dag havde de meldt regn det meste af dagen, men det blev nu ikke så slemt. Der kom regn og torden til aften, men det har blæst godt det meste af dagen. De næste par dage melder de også regn, og på tirsdag får vi en kuling (18 m/sek.) fra vest. Så fint vejr på onsdag, men torsdag og de efterfølgende dage varsler de storm fra syd (op til 28 m/sek.). Vi har hørt meget om de sydlige storme om vinteren på Sicilien; nu kommer vi måske til at opleve en. Lad os nu se, hvor slemt det bliver - de ændrer udsigten hele tiden. Vi skulle ligge rigtig godt i læ for en sydlig vind. Vi har fået provianteret lidt, fundet et supermarked tæt på havnen, og så har vi fået lavet lidt vedligeholdelse af båden; toilettet trængte til en omgang. Byen er meget død sådan en søndag; vi glæder os til at se den i morgen, hvor der er liv i byen. Det går meget bedre med skippers forkølelse, den er snart ovre. Men nu begynder skipperinden at klage over ondt i halsen. Lad os håbe, at det ikke bliver til andet. En søndagshilsen fra Trapani.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en flot morgen, helt stille og sol fra en skyfri himmel, men vejrmeldingen for de kommende dage så noget anderledes ud. De meldte regn det meste af dagen i morgen, og så skulle der ellers komme vind op til kuling (18 m/sek.) de kommende dage. Vejret var som sagt fint, så vi besluttede os for at udnytte det fine vejr til at sejle helt til Trapani. Der var kun ca. 28 sm., så det var til at overse. Jeg tror aldrig, at vi har sejlet på spejlblankt vand med så store dønninger. Det var dønninger fra blæsevejret i går, og de blev yderligere forstærket af strømmen, der løb mod dønningerne (vi havde til gengæld medstrøm), og så var der ingen vind til at stabilisere båden. Det var lidt af en vippetur de sidste 10-12 sm. Vi var lidt spændte på at se vor vinterhavn. Vi havde været inde på Google Earth for at se, om vi kunne lokalisere den, men det var lidt svært. Der ligger 4-5 værfter på række, og nogle af dem ser ikke særligt tiltalende ud. Vi blev glædeligt overrasket, da vi kom ind til Trapani Boat Service, der ligger helt inde i bunden af havnen - der var rigtig nydeligt. Vi blev modtaget af en venlig havneassistent, der ikke forstod et ord engelsk, men han ringede til chefen, som jeg fik i telefonen, og han ønskede os velkommen. Han ville kontakte os på mandag, så vi kunne få lavet en aftale for vinteren. Alt vel ombord. Det går den rigtige vej, hvad angår skippers forkølelse. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Der kom vind, meget vind fra nord, så vi skulle ingen steder i dag. Det var nu heller ikke planen. Der er rigtig gang i Mazara del Vallo, der er ”Blue sea land” Expo. Det er en konference med deltagelse af landene omkring Middelhavet samt Nordafrika og Mellemøsten, og der er deltagelse af ambassadører og andre høje herrer. Der afholdes diverse møder, rundbordssamtaler og så er der et utal af telte, hvor de forskellige lande udstiller. Undertitlen for konferencen er: Great value to small things. Fokusområdet i år er madspild. På alle restauranter udleveres der poser, så man kan få evt. rester med hjem. Der var for øvrigt smagsprøver rundt i de forskellige telte, men skipper havde det ikke bedre end godt. Det er lidt af en forkølelse, han er løbet ind i, så det droppede vi. Mazara del Vallo er en fin lille by, der er meget præget af nabolandene mod syd. Maurerne har sat sit præg på byggeriet gennem tiden, og på menukortene findes bl.a. couscous. Vi har planer om at sejle til Marsala i morgen, hvis vinden ellers lægger sig. En blæsende hilsen fra Sicilien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har haft en periode med rigtig flot vejr. Sol fra en skyfri himmel og varmt, men der er mere ustadigt vejr på vej. De meldte frisk nordlig vind på fredag, ikke lige noget, der passer os - vi skal meget mod nord. Selv om vi godt kunne tænke os at se lidt mere af Sciacca, besluttede vi os for at sejle til Mazara del Vallo i dag. Så er vi meget tæt på Trapani, hvor vi jo skal hente Jakob og Co. Vi fik en rigtig fin tur på næsten blankt vand og ingen vind. Det blev en tur på 28 sm. og godt 4½ time. Vi fik en fin plads hos Adina, en af marinaerne i havnen. Vi fik set lidt af byen. Der foregår et eller andet; vi fandt ikke rigtigt ud af, hvad det gik ud på, men det er noget med Blue Food. Mazara del Vallo er en rigtig spændende by, det vi har set af den indtil nu. Den er meget maurisk præget i byggestil med meget smalle gader og mange små pladser. Den må vi se lidt nærmere på i morgen. Lige efter vi ankom, kom der endnu en dansk båd. Det var Birgitte og Joachim i s/y Freya fra Horsens; de er på vej mod Grækenland. Hyggeligt med en lille snak på dansk. De fortsætter deres tur mod Grækenland allerede i morgen. Vi måtte igen rejse cockpitteltet, da det begyndte at regne sidst på eftermiddagen. Alt vel ombord. Skipper døjer stadig med sin forkølelse; håber, det snart letter lidt. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planlagt en noget længere tur i udlejningsbilen i dag. Vi ville ind og se Villa Romana del Casale (Kejservillaen med alle mosaikkerne), men på vejen dertil ville vi gøre holdt i Caltagirone, centrum for keramikproduktionen på Sicilien. Der var rigtig mange værksteder og forretninger, hvor de solgte keramik, men det mest imponerende var den 130 m. lange trappe med keramikfliser på forkanten af trinnene. Vi besøgte også rådhuset med den flotte keramikudsmykning. Her spiste vi frokost, inden vi fortsatte ud til Villa Romana del Casale. Det var en kæmpevilla på 3500 m2 og 40 rum, alle med flotte mosaikgulve. Vi har set mange mosaikgulve, men aldrig noget i den størrelse. Det hele blev opdaget ved et tilfælde i 1820, og udgravningerne begyndte i 1950’erne. Vi havde en flot køretur begge veje, op gennem bjergene og gennem store områder med opdyrket jord. Her var centrum for dyrkning af peberfrugter, artiskokker, spisevindruer og meget mere. Det var sjovt at se Sicilien fra den side. Vi nåede at komme tilbage og få afleveret bilen, inden de lukkede. En hilsen fra Sciacca på Sicilien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi hentede udlejningsbilen kl. 10:00 som aftalt og kørte direkte mod Agrigento, en tur på godt 60 km. Det tog sin tid. Det er langt fra dansk standard, de har på deres veje. De er meget, meget ujævne, og i stedet for ar reparere dem sætter de skilte op og anden afmærkning. Og sikke rastepladser! Det er mere en losseplads end en rasteplads - vi har aldrig set noget lignende. Vi nåede Valle del tempi (Templernes Dal) ved middagstid, lige i den varmeste tid. Det var varmt, men til at holde ud. Godt, vi ikke er her midt på sommeren. Ved indgangen stod der flere og tilbød os en taxi op til den modsatte ende af dalen. De syntes, at der var for langt at gå for os. Det var vi ikke enige i, så vi begav os af sted til fods. Der var langt at gå, men det gik fint. Det var imponerende at se de velbevarede rester af templerne, der ligger på række på toppen af en bjergkarm. Kan ikke forstå, at de kalder det Tempel Dalen; det burde hedde Tempel Bakken. Der findes rester af 8 templer og en masse bebyggelse rundt om dem. På vejen tilbage til Sciacca holdt vi ind for at se Cabo Bianco, en hvid, høj pynt, som vi sejlede forbi i går og så fra vandet. Det var lidt af en skuffelse - vi kunne ikke komme til at se den fra landsiden. Også her har grækerne været. Oppe på toppen af pynten var der ruiner efter en græsk bebyggelse med amfiteater m.m. Alt vel ombord. Dog er skipper blevet godt og grundigt forkølet. En hilsen fra turisterne på Sicilien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev nu en meget mere rolig nat i San Leone, end vi havde frygtet. Dønningerne lagde sig i løbet af aftenen, og der blev helt roligt i havnen. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Vi har ikke mærket noget til myg indtil i nat, og det har vi nydt, men i nat blev vi overfaldet og havde ikke monteret myggenet; det var ikke behageligt! Vi sejlede videre, som vi havde planlagt og nåede Sciacca efter knap 30 sm. og 5 timer. Det blev en tur på blankt vand for det meste; vi fik 2-3 m/sek. de sidste sm. Sciacca føles noget mere beskyttet end San Leone, så vi har planer om at blive her nogle dage. Vi har været en tur oppe i byen, og den ser rigtig hyggelig ud. Vi har bestilt udlejningsbil de næste par dage, så nu vil vi se Templernes Dal og Kejserens Villa m.m. Det er fortsat meget varmt og fugtigt. Solen har skinnet fra en letskyet himmel, og vi har haft op til 30 grader i dag, og det er normalt ok. Men når det samtidig er meget fugtigt, er det ikke særligt behageligt. En varm sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vejrmeldingen var ikke meget bedre i dag, hvor de meldte regn og torden, men solen skinnede fra en letskyet himmel, og det så ikke ud til hverken regn eller torden, så vi besluttede at sejle videre. Vi havde sat San Leone, der ligger lige ud for Agrigento, som dagens mål. Så kunne vi måske tage en bus op til Templernes Dal, eller måske cykle derop. Vi havde en fin tur i helt stille vejr. Der var dog lidt irriterende dønning fra de sidste dages hårde vejr i strædet mellem Sicilien og Malta, men det gik fint, og vi ankom til San Leone efter godt 3½ time og 22 sm. San Leone er en ferie-/badeby med et stort tivoli på kajen - der var rigtig søndagsstemning. Der var ikke mange gæster på stranden på grund af den store dønning. Der var også en del uro i havnen, der ikke er særlig godt beskyttet og slet ikke for vind/dønning fra øst. Den fremherskende vindretning på det sydlige Sicilien er V og NV, og det er havnene bygget efter. Den sidste lange periode har vi haft østlig vind, og det har vi nydt godt af, når vi nu skal mod vest, men det giver lidt uro i havnene. Nå, der er ikke mere uro, end vi nemt kan sove fra det. Vi havde som sagt planer om at blive her nogle dage, men med den vejrmelding, som er lige nu, skal vi finde en mere beskyttet havn for de kommende dage, så vi planlægger at sejle videre i morgen. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt sol og tørt de næste 8-14 dage, så skipperinden gik i gang med at vaske fra morgenstunden, selv om det var overskyet; det ville jo nok snart klare op. Men nej, det klarede ikke op. Det var varmt og meget fugtigt (mellem 80 og 90 %), og om ikke de ændrede vejrmeldingen til regn sidst på dagen! Det blev nu ikke til så meget. Det blev ikke den store succes, men tøjet skal nok blive tørt i løbet af nogle dage. Skipper gik i gang med at finde ud af, hvor man kunne købe gas - det er altid lidt spændende. Det var nu ganske nemt, det kunne købes på marinaen. Det er det dyreste gas, vi endnu har købt – 24,60 € for 3 kg. Sidst på eftermiddagen gik vi op til turistkontoret på rådhuset. Vi traf rådhusbetjenten fra i går, som havde fortalt, at turistkontoret havde åbent i dag fra 16:00 til 20:00. Klokken var over 16:00, men trods det stod han og forklarede, at det var åbent fra 16:00. Vi gik uden for og ventede et stykke tid. Men der kom ingen. Vi tror, at de har lukket turistkontoret 1. oktober og ikke informeret rådhusbetjenten. Vi gik tilbage til marinaen og fik provianteret i stedet. Ifølge internettet kører der ingen busser til Piazza Armerina (Kejserens palads med alle mosaikkerne) om søndagen – i morgen, så det må blive en anden gang. Alt vel ombord. En varm og fugtig hilsen fra Licata.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev et rigtig flot vejr, som de havde lovet, og vi er nu nået til Marina di Cala del Sole i Licata, efter en fin tur hertil fra Marina di Ragusa. Vinden havde lagt sig og var drejet mod SØ, så vi fik en plat læns i svag vind på det meste af turen. Det gav i perioder lidt vipperi, da der stod lidt sø fra de sidste dages blæsevejr. Turen var på ca. 37 sm. og tog ca. 5½ time. Vi gik på jagt efter et turistkontor; vi ville godt have planlagt en tur til Piazza Armerina for at se La Villa Romana del Casale (Kejservillaen med alle mosaikkerne). Vi kunne ikke finde busafgangene på internettet. Desværre havde turistkontoret lukket for i dag og åbner først i morgen kl. 16:00, så vi fik ikke planlagt noget. Vi fik set lidt af den gamle bydel i Licata. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde været i Ragusa i tirsdags, men der var flere ting, vi ikke nåede at se på grund af tordenvejr, så vi besluttede at tage derind igen i dag. De meldte igen regn og torden midt på eftermiddagen, så vi tog tidligt derind, så vi kunne komme tilbage, inden det begyndte. Det blev lidt af en travetur: Vi stod af ved Piazza del Popola i den nye bydel og travede igennem den gamle bydel og videre gennem Ibla ud til Giardini Iblei, der skulle være en rigtig smuk park med en flot udsigt, men desværre var parken lukket på grund af renovering, så det fik vi ikke noget ud af. Så gik turen stille og roligt tilbage mod bussen med ophold flere steder. Vi var allerede tilbage i marinaen ved godt middagstid og har nu set det, vi ville i Ragusa. Om eftermiddagen blev der vasket tøj; der kom ikke regn og torden, som de havde meldt. Det er ikke særligt betryggende, at man ikke kan regne med vejrudsigten. Vi håber, at den holder i morgen og fremover - de melder nemlig omslag i vejret. Vi skulle få sol, tørt, rolige vindforhold og temp. om dagen 25-27 grader og om natten 18-20 grader. I morgen har vi planer om at sejle videre til Licata. Alt vel ombord. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt kuling fra NØ og Ø i farvandet mellem Sicilien og Malta, og den kom. Vi mærkede ikke så meget til den, Marina di Ragusa lå i læ for den vindretning. De havde også meldt regn flere perioder i løbet af dagen. Det fik vi så ikke for engang skyld - men regn fik vi. Midt på formiddagen så det rimeligt ud, hvad skyer og regn angik, og vi begav os af sted mod supermarkedet. Men halvvejs vendte vi om; det så pludselig meget mørkt ud, og vi nåede da også kun lige tilbage til båden, før det begyndte at regne. Vi fik provianteret om eftermiddagen; der var ved at være lavvandet med flere ting. Der er 3 fine supermarkeder i gåafstand fra marinaen. Vi planlægger at blive her i Marina di Ragusa til fredag. Alt vel ombord. En blæsende hilsen fra Marina di Ragusa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været en tur inde i Ragusa i dag. Ragusa ligger ca. ½ times buskørsel fra Marina di Ragusa. Vi kom først med bussen kl. 10:00, og det var lige sent nok, da vi havde en deadline i den anden ende: De havde meldt det sædvanlige tordenvejr kl. 15, og så er det ikke sjovt at gå rundt inde i en by. Ragusa består af 3 bydele adskilt af dybe kløfter, den nye bydel, det gamle Ragusa og Ibla. Vi stod af på Piazza Popola og gik igennem det gamle Ragusa med besøg i Cattedrale di San Giovanni Batista. Selv om vi har set mange kirker, måtte vi lige ind i nogle i Ragusa; men ikke alle - der 25 kirker i byen! Vi besøgte Palazzo Zacco, hvor der er et museum, der fortæller om livet på landet i gammel tid. Vi kikkede også ind i Chiesa di Santa Maria delle Scale, der ligger på en afsats med en flot udsigt ud over kløften mellem det gamle Ragusa og Ibla. Vi nåede også lige Domkirken – Duomo di San Giorgio, inden den lukkede for middagspause. Det var en anden deadline, nemlig at de fleste ting har middagslukket mellem 13 og 16. Vi ville godt have været med bussen tilbage til Marina di Ragusa kl. 14:00, men den nåede vi ikke og fik i stedet 1½ times ventetid på en lille cafe, mens det lynede og tordnede, og regnen væltede ned. Det var rigtig spændende at se Ragusa, en fin by. I morgen melder de kuling (15 m/sek.) fra NØ og Ø. Vi skulle ligge i læ for den vindretning; det får vi at se og mærke i morgen. Alt vel ombord. En hilsen fra turisterne i Ragusa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu nået til Marina di Ragusa. Vi stod op til en fin morgen i Marzamemi. Vinden havde lagt sig en hel del, men der var stadig buler på vandet uden for havnen, og de største søer slog ind over molen. Vi besluttede at sejle mod Ragusa, selv om skipperinden var lidt skeptisk. Men der var intet at foretage sig i Marzamemi, og det ville ikke blive bedre sejlvejr i de kommende dage. Vi fik en rigtig fin sejltur, den længste tur i år indtil nu for sejl. Der var meget sø lige uden for havnen, og indtil vi rundede den lille ø SØ for Marzamemi, hvor vi skulle falde af og fik vinden ind agten fra. Vi fik sat sejlene og havde som sagt en rigtig fin tur hen langs sydkysten af Sicilien. De havde meldt regn i Ragusa fra kl. 16 og torden fra kl. 17, så vi startede allerede kl. 9 og havde ca. 35 sm, så vi regnede med at være i havn, inden regn og torden nåede Ragusa. Men som så mange gange tidligere, så havde de ikke styr på vejret. Allerede ved middagstid begyndte det at se meget mørkt ud foran os, og allerede klokken halv to mødte vi regnen og tordenen. Sikke en skylle vi fik! Da vi nåede Ragusa ved tretiden, var der et ophold i regnen, og vi fik lagt til i tørvejr. Der kom igen regn, men da var vi heldige netop at nå ombord med alle vore nyindkøbte varer, før det atter styrtede ned. En våd sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en meget, meget våd dag, som de havde meldt. Vi nåede lige op på toilet/bad om morgenen, inden det begyndte at regne og tordne, og så stod det ellers ned i stænger de næste godt 12 timer, hvor vi ikke var uden for cockpitteltet. Vi kan høre på jeres mail, at det er tørt i Danmark. I må godt få lidt af al den regn, vi får. Det er ikke lige det vejr, vi havde forestillet os, at vi skulle have på Sicilien. Vejrmeldingen siger ustadigt vejr også i de kommende dage, så vi har droppet turen til Malta. Det kan godt være, at vi er lidt pivede. I morges meldte de sejlvejr i morgen mandag, men så skulle det ellers blive frisk til hård vind resten af ugen på Malta, og i den kommende weekend meldte de hård kuling op til 20m/sek. Det ændrede de i løbet af dagen, så nu skulle det kun blive frisk vind indtil lørdag, hvor der skulle komme kuling. Sådan ændrer de vejrmeldingen konstant, så vi tør ikke sejle til Malta. Vi har en deadline i Trapani, hvor vi helst skal være, når vor søn Jakob med familie ankommer. Vi tager den i stedet med ro hen langs sydkysten af Sicilien. Vi fik tiden til at gå med at læse, skipperinden fik skrevet endnu et rejsebrev, og skipper er ved at finde billeder frem til rejsebrevet. Alt vel ombord. En meget våd hilsen fra Sicilien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi kom til Marzamemi, selv om det ikke var den bedste himmel, vi stod op til. De meget mørke skyer hang over hele området, men midt på formiddagen lysnede det mod syd. Den retning, vi skulle, så vi besluttede os for at sejle. Vi kom af sted lidt i 10 og var i Marzamemi lidt i 2 efter godt 24 sm. Vi havde en ok tur. Der var næsten ingen vind til at begynde med - lidt gammel sø generede lidt i begyndelsen. 3-4 sm. før Marzamemi kom der vind, så vi kunne sejle for sejl, men da var vi for dovne og gad ikke sætte sejlene, så det blev en tur kun for motor. Marzamemi marina ligger lidt væk fra alting, her er ikke meget at foretage sig, og der sker intet. De melder hård vind fra NE i morgen; vi er lidt spændte, på hvor megen uro det vil give i havnen. Vi bliver i Marzamemi i morgen og forventer at sejle videre på mandag. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så slog vejret om. Vi stod op til en morgen, hvor de tunge skyer hang over os. De havde ellers meldt forholdsvis fint vejr i dag med vekslende skydække og rolige vindforhold, men det kom ikke til at holde stik. Vi trak den lidt, i håb om at vejret ville blive bedre, men det så ikke sådan ud, så vi valgte at blive endnu en dag i Siracusa. Vi havde talt om at besøge papyrusmuseet, så det blev der tid til. Det var et interessant museum, der fortalte papyrussens historie, og hvordan man fremstiller det. De dyrker papyrus i floderne tæt på Siracusa. Da vi kom ud fra museet, var det begyndt at blæse, og det regnede kraftigt, så vi måtte trække den lidt, inden vi begav os tilbage til båden. Det blev til afslapning resten af dagen. De melder regn og torden i nat, men nogenlunde godt vejr i morgen, så vi forventer at sejle til Marzamemi i morgen, hvis altså vejret vil arte sig. En regnvejrshilsen fra Siracusa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I dag var det så den nye del af Siracusa, der stod for tur. Selve bydelen er ikke noget særligt; den består for det meste af nyere 4-5 etager boligblokke, men der er et arkæologisk område i udkanten af byen, vi godt ville besøge. Ikke for det romerske og græske amfiteater; dem har vi efterhånden sent mange af, selv om det græske amfiteater var imponerende. Vi var mest interesseret i Paradis-stenbruddet. Her hentede krigsfanger i århundreder byggematerialer til Siracusa. Bruddet er visse steder 50 m. dybt. I det ene hjørne er en 60 m. dyb grotte kaldet Dionysios´ øre. Her er et helt fantastisk ekko, der forstærker lyden 16 gange. Dionysios benyttede grotten til af spærre de mest balstyriske krigsfanger inde i, så kunne han aflytte deres hvisken fra et hul oppe i klippen. Hulen var imponerende og noget, vi ikke havde set tidligere. Vi fik også besøgt Basillica di S. Giovanni med katakomberne. Vejen tilbage gik via den nye flotte kirke Santuario della Madonna delle Lacrime også kendt som den grædende Madonnas kirke, i folkemunde ”Tårnet”. Vi har haft et rigtig flot vejr i dag, temperaturen holder sig under de 30 grader, og der har været lidt luft. Alt vel ombord. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Ortigia, den gamle bydel i Siracusa, er en rigtig flot gammel by. Den er noget bedre vedligeholdt end Catania, der så lidt trist og beskidt ud. Her er rigtig nydeligt med fine pladser og en mængde flotte, gamle bygninger. Vi ligger få skridt fra Havneporten, der fører ind til centrum. Vi startede med en tur langs den flotte havnepromenade, så Arethusa-kilden, ville besøge Palazzo Bellomo, men droppede det, da et opslag fortalte, at deres perler af malerier var lånt ud. Vi fik besøgt et nyt museum, hvor man ser udgravningerne af Artemis templet. Vi var rundt forbi Piazza Archimede og Piazza Pancali med Apollon templet. Det er også stedet, hvor det lokale marked afholdes, så vi fik lejlighed til at få provianteret lidt. Det har været et rigtig flot vejr det meste af dagen. De havde meldt regnbyger kl. 14, og vi rystede på hovedet, da vi sad og spiste frokost. Det så slet ikke ud til regn, men 14:30 styrtede det ned. Efter regnen var vi oppe og se domkirken. Det er en lidt speciel kirke. Den er bygget omkring et gammelt Athene tempel. De har ladet søjlerne stå og muret op mellem dem, det danner ydervæggen på domkirken. Det ser lidt specielt ud. Vi bliver i Siracusa indtil fredag. En hilsen fra turisterne i Siracusa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom vi af sted fra Catania efter en uges ophold. Vi stod op til en flot morgen med let NV-lig vind. Vi fik sat kurs mod Siracusa, vort næste mål og fik rullet sejlene ud. Vi fik godt 1½ time for sejl, inden vinden lagde sig, og vi atter måtte have motoren i gang. Turen i dag var på 31 sm. og tog knap 5½ time. Vi var lidt heldige. Vi var knapt kommet til Siracusa, før vinden vendte til syd – lige imod, og tiltog i styrke. Vi fik en fin plads i Marina Yachting, lige op og ned ad den gamle bydel – Ortigia i Siracusa. Vi er atter på internettet, har skiftet telefonselskab. Vi bliver nogle dage i Siracusa; de melder hård vind syd på for de kommende dage. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde sat alarmen til at vække 06:30 for at se, hvordan vejret så ud, og det var fint klart. Vi kunne se toppen af Etna, så vi stod op og kom af sted. Det var ikke uden forsinkelser, vi kom fra Catania. De havde solgt en halv gang flere busbilletter, end der var pladser i bussen, og det tog lidt tid at skaffe en ekstra bus, så vi kom af sted med knap en halv times forsinkelse. Det kom til at betyde lidt i den anden ende. Vi havde set, at der var klart omkring Etna, men havde ikke set nogen vejrmelding, så vi vidste ikke, at det blæste meget deroppe. Da vi skulle med svævebanen det første stykke, var den indstillet på grund af blæsten, så vi blev kørt i busser op til endestationen af svævebanen. Derfra havde vi bestilt en videre tur op til toppen med en af de specielle busser. Det tog lidt tid, da en del busser blev benyttet i stedet for svævebanen, så vi måtte igen vente. Det endte med, at skyerne nåede at lægge sig over toppen på Etna, inden vi kom derop. Den guidede tur oppe på toppen blev meget afkortet på grund af vinden og skyerne, men vi var så tæt på selve krateret, som man må komme. En lidt speciel oplevelse. Der var meget koldt oppe på toppen. Det er også godt 3000 oppe, så vi havde taget varmt tøj med, men det var alligevel koldt på grund af den kraftige vind. Det var nu godt at komme tilbage til en varm båd og en oplevelse rigere. En hilsen fra folket på vulkaner.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi holdt i dag fri fra de store oplevelser - der er meget dødt i en storby om søndagen. Helt fri holdt vi dog ikke. Skipperinden fik gjort lidt rent, og skipper fik efterset toilettet; der skulle skiftes en ventil. Vi havde set, at de opførte Bellinis ’Norma’ på Teatro Massimo V. Bellini, men desværre var næste forestilling først d. 23. september, og da er vi ikke her, så det blev ikke til nogen teater-/operatur denne gang. Vi har derimod fået lavet lidt planlægning af en tur til Etna. Vi vidste, hvilket busselskab, der kørte derop, og hvor de kørte fra. Men finde deres kontor, hvor vi kunne købe billetter, voldte lidt problemer; det havde de gemt godt. Om vi kommer af sted i morgen, vil tiden vise. Vi har ikke internet ombord lige for tiden. Vi har lidt problemer med Vodafone. Vi kan ikke se vejrudsigter og lignende, så vi må se, hvordan vejret ser ud i morgen tidlig, når vi står op. Vi ved heller ikke, hvornår vi får opdateret logbogen. Håber, det snart kommer i orden. Stort tillykke med de 13 år til Christian! Alt vel ombord. En søndagshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi ville godt lidt væk fra varmen i dag, så vi tog en tur rundt om Etna med Ferrovia Circumetnea, en privat jernbane, der kører fra Catania Borgo til Giarre-Riposto. For at komme op til Catania Borgo tog vi Metroen, der kører fra havnen, hvor vi ligger, og har endestation i Catania Borgo. Det skulle efter sigende være Verdens korteste Metro. Den er 3,8 km. lang og har 4 stop mellem endestationerne. Det tager 10-15 min. for hele turen. I Catania Borgo steg vi så på det lille tog, der kører rundt om Etna. Turen tager i alt 4 timer, men vi gjorde stop for frokost i byen Randazzo, der ligger faretruende tæt på Etna. Under udbruddet i 1982 stoppede lavastrømmen 4 km fra byens centrum. Det var en fin tur med en fin udsigt ud over det omkringliggende landskab, og vi kom op i 976 m. højde. Det kunne godt mærkes på temperaturen, her var dejligt. Turen var ikke særlig behagelig; det var et gammelt tog, og skinnerne var meget ujævne, så vi blev rystet godt og grundigt. I Giarre-Riposto skulle vi skifte til det normale tog for at komme tilbage til Catania. Alt i alt en fin tur, hvor vi fik set lidt at landskabet, og hvor rodet her er! Det flyder med affald alle steder. En hilsen fra de togrejsende.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Nu er det blevet for varmt. Vi har 27-28 grader, når vi står op om morgenen stigende til 32 grader midt på dagen - i morgen melder de 35 +. Man orker ikke at foretage sig noget i sådan en varme. Vi fik da set lidt på Catania om formiddagen og sidst på dagen. Besøgte Pescheria, det gamle fiskemarked, som er imponerende. Var forbi Fontana dell`Amenano, som får vand fra byens underjordiske flod og besøgte domkirken med komponisten Bellinis grav. Vi nåede også lige op til Vodafon for at klage over det mobile internet; så må vi se, om det hjælper. Om eftermiddagen besøgte vi Vincenzo Bellinis fødested, var forbi Det græske Teater og San Nicolo-kirken, Siciliens største kirke bygget i 1700-tallet. Byggeriet blev aldrig færdigt udvendigt, men indvendigt er kirken i orden. Den var desværre lukket, da vi var der. Vi har fået set på en tur til Etna, og da kom vi for sent. Ifølge vejrudsigten for Etna, var det i dag, vi skulle have været derop, klart og sol hele dagen. I morgen og på søndag melder de overskyet og regn på Etna, så måske på mandag? De afholder fortsat koncert oppe på kajen - mon det fortsætter hver aften? Alt vel ombord. En meget varm hilsen fra Catania.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på en lille udflugt i dag. Vi tog bussen ud til Taormina, en tur på godt en time. Taormina står beskrevet som ’Highly recommended’ i vore rejsebøger, så den måtte vi hellere se lidt nærmere på. Det var også specielt. Det er en meget gammel by, der er grundlagt af grækerne og siden hen beboet af romerne. Byen ligger på en bjergskråning med en hovedgade, der går gennem hele byen med byporte i hver ende, godt beskyttet. Den største seværdighed var det græsk-romerske teater, der ligger med en storslået udsigt. Fra de øverste rækker (der er plads til 5400) har man ifølge Goethe det smukkeste syn, et teaterpublikum nogensinde har fået præsenteret. Antikke søjler og buer, fæstninger og paladser på skråningen over for, det blå hav og i baggrunden Etnas top, hvis man kan se den for skyer. Vi kunne se den i dag; det er første gang, vi har set den. Vi var ikke de eneste, der havde læst, at det var et sted, man burde besøge. Der var et mylder af turister, og det er der ikke noget at sige til. Vi nåede lige tilbage til båden, inden dagens tordenbyge kom. Sidste nat var lidt (meget) støjende på grund af en rockkoncert oppe på kajen, og om ikke de er ved at gøre klar til endnu en koncert her til aften. Alt vel ombord. En meget varm hilsen fra turisterne i Catania.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Skipper gik i gang fra morgenstunden, med at afmontere de 2 batterier, der var defekte. Det var lidt af et job - de var tunge! Jeg måtte hejse dem op fra agterkahytten og op gennem lugen. Det sidste blev gjort klar til at blive fjernet. Jeg ville gerne have ham til at tage de gamle batterier med retur, og vi ville godt have strøm på køleboksen så længe som muligt. Vi vidste jo ikke nøjagtigt, hvornår han ville komme med batterierne - hvis han overhovedet kom! Det var allerede meget varmt, ca. 30 grader, og mere i kahytten. Han kom som aftalt og tog de gamle batterier med retur, uden vi spurgte ham. Så kom monteringen af de nye: De passede desværre ikke helt til rummene, de skulle ned i, så jeg måtte save en kant af, inden det lykkedes at få dem monteret. Ved middagstid havde vi atter fuld power på Nausikaa. Vi nåede at komme en tur på det berømte fiskemarked oppe ved domkirken. Her kan man købe alle slags fødevarer, ikke kun fisk. Og sikke et marked! Det var lidt af en oplevelse - det er ikke sidste gang, vi kommer der. Efter en lille pause gik vi i gang med at planlægge en udflugt til Taormina. Vi vidste, fra hvilken busstation der kørte busser derud, det havde turistkontoret fortalt os; der er flere busstationer i Catania. Vi gik en tur derud, men det var ikke ligetil at finde bussen, der kørte til Taormina. Vi spurgte et par buschauffører, men de var fra et andet selskab og var ikke særlig hjælpsomme. Til sidst fandt vi selskabet – Interbus – der kørte til Taormina, og vi fandt deres holdeplads. Der var 4 forskellige pladser, hvor der holdt busser på. Nu er alt på plads, og vi regner med at tage af sted i morgen tidlig. I dag er vist første dag, vi ikke har fået en regn- og tordenbyge sidst på dagen. Her først på aftenen begyndte de at holde lydprøve oppe på kajen lige oven for, hvor vi ligger. Det havde vi ikke lige set komme. Vi ligger inde på et afspærret havneområde og kunne ikke forestille os, at de afholdt koncert der, men det gjorde de, og der var drøn på! En støjende hilsen fra Nausikaa i Catania.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så gik jagten ind på nye batterier, og det skulle vise sig ikke at være så let at finde. Jeg kontaktede værftet i Riposto. De kunne skaffe dem fra Norditalien i løbet af en uge. De anbefalede mig direkte at sejle til Catania, hvor der var flere værfter, som kunne hente dem på et lager i byen. Hvorfor han ikke kunne hente dem der, fik jeg aldrig svar på. Vi tog en hurtig beslutning, fik betalt og sejlede de ca. 17 sm. til Catania, selv om vi ikke fik set ret meget af Riposto. Vi fandt en lille hyggelig marina inde i den gamle havn i Catania – Diporto Nautico Etneo. Der var ganske rigtigt mange værfter på havnen. Om jeg gik ind det rigtige sted, får vi aldrig at vide, men jeg havde en fantastisk oplevelse. Det var nærmest et maskinværksted, jeg havnede i. Og de kunne ikke et ord engelsk, men forstod, hvad jeg kom efter. Den ene bad mig komme med i deres bil, og så kørte han, som om han havde stjålet det hele, igennem Catania, sådan føltes det i hvert fald, ud til en forretning, der handlede med batterier. Vi fandt nogle, der kunne bruges, men de havde kun 1 på lager. De kunne skaffe 2 mere til i morgen kl. 08:30. Ham fra maskinværkstedet lovede at komme med dem i morgen formiddag, så jeg betalte dem og håber så på, at han dukker op med dem. Vi nåede også en tur op i centrum af Catania, der ser ud til at være en spændende by. Den må vi se lidt nærmere på de kommende dage. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu kommet til Riposto og ligger i Porto dell Etna. Vi havde en meget rolig tur ned langs kysten, ingen vind, spejlblankt vand, sol fra en letskyet himmel - og varmt. Turen var på godt 34 sm og tog knap 6 timer. Da vi nærmede os Riposto, blev himlen meget mørk, og det trak sammen. Det endte da også med et gevaldigt regn- og tordenvejr. Vi nåede lige at få fortøjet, inden det brød løs. Vi har fået et lille problem: Vi har tre forbrugsbatterier, det ene faldt sammen lige efter søsætningen i Monfalcone i april måned. Vi koblede det fra og har sejlet med 2 batterier (2x 135 Ah) lige siden. Vi har i flere havne forsøgt at købe 3 nye batterier, men enten har de været alt for dyre, sammenlignet med andre steder, eller også skulle vi vente mange dage på leveringen, så det er ikke blevet til noget indtil nu. Men i dag faldt yderligere et batteri sammen (kogte), så nu skal vi have fundet nogle nye. Det bliver morgendagens projekt. Bortset fra strømproblemer, så er alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Nu, vi er i Messina, skulle vi også se lidt nærmere på byen, selv om der ikke er mange seværdigheder. Byen blev jævnet med jorden af et jordskælv i 1908 (over 80.000 mennesker omkom), og under 2. verdenskrig blev den bombet og igen næsten jævnet med jorden. Der er ikke mange gamle bygninger, vejene er brede, lige boulevarder, og bebyggelsen er lav. De er dog begyndt at bygge højhuse - det har tidligere ikke været tilladt. Så må vi håbe, at de er sikret mod jordskælv. Vi var en tur rundt i byen. Fik besøgt domkirken, hvor der var messe. I forbindelse med domkirken er rejst et klokketårn (kampanile), der er forsynet med et astronomisk ur og et figurspil. Hver dag klokken 12 kommer der liv i dyr, engle og legendefigurer. Løven brøler, hanen galer o.s.v. Vi havde læst om det og var på pladsen kl. 12 sammen med hundredvis af andre turister, der ville overvære det. Der er lidt uro i havnen. Det er ikke så meget færgerne, der generer, men hver gang strømmen i Messinastrædet vender, får vi en ordentlig vippetur. Mens vi spiste til aften, sad vi og talte om, at det var første dag, det ikke havde regnet, efter vi var kommet herned. Vi var ikke færdige med at spise, før det begyndte at regne, og så har det ellers regnet resten af aftenen. En hilsen fra turisterne i Messina.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var begyndt at udsætte vor afgang, i vore tanker, da det har regnet og tordnet det meste af natten, men ud på morgenstunden klarede det op, og vi besluttede at tage af sted. Det buldrede stadig ude over havet, da vi forlod Vibo Valentia, men det var en tordenbyge, der havde passeret os, og den mærkede vi ikke noget til. Tommy og Lise-Lott fra s/y June, var og vinke farvel til os. Vi havde en fin og rolig tur til Messina, bortset fra et lille område nord for Messinastrædet, hvor vi løb ind i noget strømsø, der gav lidt uro. Vi havde svag til jævn modvind på hele turen, så vi startede med en tur for motor. Det blev til ca. 48 sm. og godt 8 timer. Vi havde i går kontaktet havnefogeden i Marina Del Nettuno i Messina, og han ventede os og havde en fin plads klar til os. Det er en lille marina, og der er lidt uro i havnen, når færgerne sejler forbi, og det gør det ikke bedre, efter en del af breakwater/bølgebryderen er ødelagt, men det er til at leve med. Vi bliver et par dage i Messina og vil ind og se lidt på byen i morgen. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt regn og torden det meste af dagen, så vi har udsat vor afgang til i morgen tidlig. Det skulle vise sig at være en forkert beslutning. Det har regnet og tordnet det meste af natten, men hen på morgenstunden klarede det op, og vi har haft et rigtig flot vejr det meste af dagen. Vi fik en meget kraftig regnbyge midt på efter middagen, men det var alt. Vi har fået provianteret det sidste, og båden er nu helt klar til afgang. Dieseltanken er drænet, brændstoffiltrene skiftet, logtransduceren monteret, og hvad der ellers skulle ordnes, inden vi starter på vor tur til Sicilien. Lise-Lott fra s/y June fortalte os, da vi sagde, at vi havde planer om at sejle til Marina Del Nettuno i Messina, at marinaen var blevet ødelagt af hækbølgen fra et krydstogtskib. Der ligger en video inde på YouTube fra marinaens overvågningskamera, og det ser ikke godt ud. Jeg kontaktede havnefogeden for at høre, om marinaen stadig var intakt, og om vi kunne ligge der. Det var kun en del af marinaen, der var blevet ødelagt, så vi var velkomne. Vi har fået afregnet med Franco, Marina Carmelo, så vi kan sejle så tidligt, vi har lyst til. Alt vel ombord. En hilsen fra Inge Lise og Martin i Vibo Valentia.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Der ligger et meget dybt lavtryk over det sydlige Italien, og det ligger næsten stille. Vi ligger lige midt i lavtrykket, så vi har meget roligt vejr, men masser af regn. Det har regnet det meste af dagen, og det er ikke sådan nogle pjatbyger, som det regner med derhjemme. Vi har haft skybrud i flere timer i træk, hvor vandet har væltet ned og sigten har været meget ringe. Det var svært at tale sammen nede om læ, sådan larmede det på ruffet. Det blev ikke til de store aktiviteter i dag. Vi havde inviteret Lise-Lott og Tommy fra s/y June til middag og havde en rigtig hyggelig aften. De melder regn og torden i morgen, så vi planlægger at blive her til lørdag morgen. En meget våd hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Håber, I nyder det flotte sensommervejr derhjemme. Højtrykket over det nordlige Europa presser lavtrykkene fra Atlanterhavet ned over Middelhavet, så dem har vi ’glæde’ af. Det har regnet og tordnet i nat, men klarede op ud på morgenstunden, og vi fik en fin formiddag med sol og 27-28 grader. Vi fik provianteret lidt, fik monteret sprayhood og cockpittelt, monteret sejl og hvad vi ellers havde afmonteret, inden vi forlod båden i juni måned. Vi var lige blevet færdige udenbords, da det begyndte at tordne, og det varede ikke længe, inden regnen væltede ned. Der blev god tid til en morfar. Vi fik nogle timers ophold mellem bygerne om eftermiddagen, så vi kunne få ordnet de sidste indkøb. Vi er nu næsten sejlklar, mangler at få udskiftet brændstoffiltrene. Det venter til i morgen, hvor de melder mere regn. Alt vel ombord. En regnvejrshilsen fra det sydlige Italien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så er vi atter ombord på Nausikaa efter en lang tur fra Billund via Milano (Bergamo) til Lamezia. Alt gik efter planen, men vi havde meget lang ventetid i Milano. Alternativet var, at vi skulle tage toget til København og flyve derfra og så bruge tiden i toget. Vi kunne også have taget en bus til en anden lufthavn i Milano, men vi valgte den lette løsning, som så gav os en lang ventetid. Vi var lidt spændte på, hvilket vejr vi ville komme ned til. De havde lovet regn og torden. Vi fik en tordenbyge på vejen fra lufthavnen og ud til marinaen, men det var tørt og et rigtig flot vejr, da vi nåede marinaen. Der var grillfest oppe på stranden og temp. var 23-24 grader, helt sommeragtig. Båden var blevet sat i vandet i går, og den lå nyvasket og fin og ventede på os. Vi havde ikke bedt om at få den vasket - det er åbenbart noget, de gør. Nede om læ var alt var, som da vi forlod den for godt et par måneder siden. Vi fik rigget strøm og gas til, fik pakket ud og krøb i en dejlig varm køje efter en lang rejsedag. En hilsen fra de rejsetrætte.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu hjemme i Kolding igen. Turen hjem gik helt efter planen. Vi fløj fra Lamezia Terme via. Milano (Bergamo) til Billund, hvor vore venner - Anne Lis og Launy – hentede os. Båden ligger stadig i vandet i Marina Carmelo i Vibo Valentia og bliver måske liggende i vandet. Vi er hjemme på sommerorlov; vi har lidt problemer med de høje temperaturer midt på dagen, så den danske sommer passer os meget bedre. Vi forventer at tage ned til båden igen først i september og fortsætte vor sejlads. Efterårets togt går til Sicilien og Malta. Vi holder nu en pause med logbogen og vender tilbage igen til september, hvor vi håber at ’se’ jer igen. I ønskes alle en rigtig god sommer. En hilsen fra de hjemvendte.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så er vi klar til at forlade båden. Motoren er blevet skyllet igennem, diverse filtre er renset, genuaen er afmonteret og pakket væk, og cockpitafdækningen er monteret, klar til at blive knappet på. Skipperinden har fået vasket køleboksen af og gjort rent, så vi kan komme tilbage til en ren og pæn båd engang først i september. Taxaen er bestilt til kl. 06:00, og vi har fået sagt farvel til Lotte og Tommy på s/y June. Det har været et rigtig flot vejr i dag, lige i overkanten hvad varme angår. Men det kan vi se ikke bliver noget problem, når vi kommer til Danmark i morgen. Der er lidt andre temperaturer. Alt vel ombord. En hilsen fra de rejseklare.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det er dejligt at have god tid, og det nyder vi. Man bruger den tid, man har, så klargøringen af båden, så den kan komme på land og stå der de næste 2 måneder, går ikke så hurtigt; men vi fik da lavet lidt i dag. Vi fik afmonteret sprayhood, cockpittelt, logtransducer og den slags. Det sidste ’gemmer’ vi til i morgen. Skipperinden har brugt en del af tiden på et nyt rejsebrev, som er lagt ind. Det har været et rigtig flot vejr i dag, sol og varmt, og så har det luftet en del, så det har været rigtig behageligt. Alt vel ombord. En solskinshilsen fra Vibo Valentia Marina.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har fået højtryksvejr med rolige vindforhold og varme, og det fortsætter så lang tid vi kan se i vejrudsigterne. Et vejr som vi forbinder med Syditalien - lige varmt nok for os. Der er marked i Vibo Valentia Marina hver mandag, så det skulle vi lige op og se, hvad var for noget. Det var et af de sædvanlige markeder med tøj og sko i lange baner samt alt muligt andet inkl. frugt, grønt, kød, ost og meget mere. Ellers er det ikke de store ting, vi har udrettet eller oplevet i dag; har holdt os i skyggen det meste af eftermiddagen. Alt vel ombord. En varm solskinshilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Hvad laver man en varm søndag i det sydlige Italien? Vi har været rundt i Vibo Valentia Marina, som byen hedder, (Vibo Valentia ligger et stykke inde i landet), for at se på mulige B&B og hoteller, når vi kommer herned til efteråret. Som jeg skrev den anden dag, må vi ikke bo i båden, når den står på land. Vi fandt et sted, som ligger tæt på oplagspladsen, og som så fint ud; det er noteret ned. Vi fik også set lidt mere af byen, var på togstationen for at se på togtider, hvis vi skulle få lyst til at tage en udflugt. Ellers har vi slappet af og været til drink og snacks hos Tommy og Lotte i s/y June. Det har været meget varmt og trykkende i dag. Jeg tror, temperaturen nåede de 30 grader, og luftfugtigheden var meget høj. Det er sådan en dag, hvor vi glæder os til at komme hjem til lidt køligere vejr. Det har vi det bedst med, men det er der jo heller ikke så længe til. En varm hilsen fra Vibo Valentia Marina.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til et flot vejr. Solen var sløret af dis og høje skyer, det var stille og varmt, men ikke mere end det var behageligt. I løbet af dagen klarede det op og blev varmt. Skipperinden gik i gang med klatvask. Vi havde regnet med, at der var en vaskemaskine på marinaen, men det var på nabomarinaen; det kunne vi ikke se ud af havnelodsen. Skipper gik i gang med backup og redigering af billeder. Vi fik fat i chefen angående tidspunkt for optagning. Vi kommer ikke på land, inden vi tager hjem. Der er ikke plads på deres boatyard, så de tager Nausikaa op, når der engang er plads. Det er helt ok for os og nemmere, så slipper vi for at tage på hotel elle B&B. Om eftermiddagen havde vi Lotte og Tommy fra s/y June til en drink og lidt snacks. Det er de første danskere, vi har mødt på vor tur i år. Det var rigtig hyggeligt. Alt vel ombord. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi vågnede i nat ved firetiden ved, at det buldrede i det fjerne. En front med kraftig torden og masser af regn var på vej ind over os. Det tordnede og regnede hele formiddagen, så det ikke var vejr til at gå uden for cockpitteltet. Om eftermiddagen klarede det op, og vi var en tur rundt på havnen og inde i byen. Vibo Valentia Marine, som stedet hedder, er en lille hyggelig by, og der er fine indkøbsmuligheder. Vi var en tur ovre på Marina Carmelos’ oplagsplads. Der er ikke meget plads, så vi kommer nok ikke på land, før vi tager hjem. Vi har et andet lille problem: De vil ikke have, at vi bor i båden, når den står på land, så vi bliver nødt til at finde et hotel eller B&B, hvis vi kommer på land, inden vi tager hjem. Vi afventer stadig svar på, hvornår vi kan komme på land. En stor del af tiden i dag er gået med at få tilbud på nye batterier, hvor Denis fra s/y Martina var en stor hjælp. Han er italiener, men bor i Danmark. Det er ikke let at finde en størrelse, der passer ned i vore ’kasser’, men det må lykkes engang. Alt vel ombord. En våd hilsen fra Vibo Valentia Marine.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde, som jeg skrev i går, ikke travlt. Der er en uge, til vi skal hjem fra Vibo Valentia, så vi havde planer om at tage den lidt med ro på det sidste stykke og evt. blive en dag ekstra i Bagnara Calabra. Men for det første var havnen ikke så beskyttet, som der står i havnelodsen. Vi lå lidt uroligt, og så skal en koldfront passere det sydlige Italien i løbet af de kommende dage. Der er meldt regn i rigelige mængder og torden, men først fra i eftermiddag. Vi besluttede at sejle direkte til Vibo Valentia. Det så meget mørkt og truende ud, da vi forlod Bagnara Calabra. Tunge, mørke regnskyer hang oppe over bjergene, men de blev inde over land på hele turen, og vi kom til Vibo Valentia uden at få en dråbe regn. Sikke en modtagelse vi fik! Mens jeg var oppe for at melde vor ankomst, kom de fra en bar/cafe, som ligger på marinaen, med tapas og drink til os og bød os velkommen. Det har vi ikke prøvet før. Vi har lavet en aftale med Marina Carmelo om at komme på land i juli og august. Det kunne de ikke huske noget om, men efter lang tids søgen fandt de den e-mail, hvor de havde bekræftet det. Nu var problemet så, at de ikke havde plads på land. Det har været så dårligt vejr, at de ikke har kunnet bundmale bådene og sætte dem i vandet. Men de ville se, hvad de kunne gøre og vende tilbage i morgen. Vi havde ikke ligget ret længe, før der kom en og sagde hej. Det var Tommy fra s/y June, der ligger mere eller mindre fast her i Marina Carmelo. Senere dukkede Lotte op og ønskede os velkommen. Det var hyggeligt at tale med nogle danskere, og så kunne vi få lidt tip angående indkøb m.m. Vi fik også hilst på Denis fra s/y Martina, han er alene hernede. Vi mødte Marianne og Denis sidste år i Kroatien. Hyggeligt gensyn. Alt vel ombord. En hilsen fra den lille danskerkoloni i Vibo Valentia.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det er en meget kedelig lystebådehavn, de har lavet inde i bunden af industrihavnen i Reggio di Calabria. Når det så blæser fra nord, og vinden står lige ind i havnen, er der tilmed ikke særlig rart at ligge. Vi havde ellers set frem til et par dage her i Reggio di Calabria. Vi er i god tid til at nå vor sommerplads, men droppede det og besluttede at sejle videre, når strømmen i Messinastrædet passede. Skipper havde regnet ud, at den ville vende til nordgående kl. 13:45, så der blev tid til at få provianteret lidt. Vi sejlede nu lidt før for at udnytte perioden med ingen strøm. Der rejser sig nogle grimme strømsøer, når strømmen går op imod vinden, og det blæste 10-12 m/sek. fra nord. Vi kom fint igennem Messinastrædet og satte kurs mod den lille havn Bagnara Calabra, en tur på ca. 17 sm., så det var til at overse. Som vejrmeldingen havde meldt, lagde vinden sig næsten helt, så snart vi var kommet igennem strædet. Bagnara Calabra er en fin lille havn; det er her, en del af de meget specielle både til at fange sværdfisk med, ligger. Det er både med et ca. 20 m. højt tårn, hvor der står en mand oppe i en lille kurv for at spotte sværdfisken. Ude i stævnen er der en ca. 20 m. lang gangbro, hvorfra man kan harpunere sværdfisken. Vi så nogle af dem í aktion på turen til Bagnara Calabra. Nu, vi ligger der, hvor man lander sværdfisken, ville vi op og smage den på en nærliggende restaurant. Det var ingen kulinarisk oplevelse. De var vist bedre til at lave pizza. Vi har i hvert fald smagt sværdfisk, der smagte betydeligt bedre. I ønskes alle en god Skt. Hans. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde besluttet at sejle videre i dag. Vi stod ikke op til det bedste vejr. Det var overskyet og så ud til at kunne begynde at regne, hvornår det skulle være. Men det holdt tørvejr, og der gik ikke lang tid, før det klarede op, og vi fik en rigtig fin tur. Da vi kom hen og rundede den sidste pynt, før vi skulle op gennem Messinastrædet, fik vi lidt frisk modvind, og da vi havde en pæn medstrøm, blev der dannet nogle kedelige strømsøer. Men Nausikaa tyggede godt igennem dem, og efter 10½ times sejlads og 63,6 sm. nåede vi Reggio di Calabria. Vi gik ind i lystbådehavnen, hvor vi lå sidst, men her var ingen plads. Inde i bunden af industrihavnen har de udlagt nogle flydebroer. Her fandt vi en plads, en lidt urolig plads, men efter Santa Maria di Leuca skal der noget til at afskrække os, så det skal nok gå. Vi fik hilst på Saverio, en institution her i Reggio di Calabria. Det er en taxamand, der gennem 30 år har hjulpet sejlerne med de problemer, de måtte have. Han skaffer hjælp til næsten alt - reservedele, proviant og har selv en lille forretning med salg af hjemmelavet vin og pølser ved siden af sin taxaforretning. En lidt urolig hilsen fra Reggio di Calabria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så nåede vi til Roccella Ionica efter en fin dag på vandet. Sol fra en skyfri himmel og ingen eller næsten ingen vind. Det var et noget andet vejr, end det vi havde i går; godt vi ventede. Vi kom af sted lidt i 6. Næsten alle andre både i havnen i Crotone var sejlet. De skulle alle til Santa Maria di Leuca, en noget længere tur end den, vi skulle ud på. Som sagt havde vi en fin tur, en tur på 63,4 sm og 9½ time. Vi var lidt spændte på at komme til Rocella Ionica. Sidst vi var der (2011), var havnen meget forfalden, og så har vi læst, at der er problemer med tilsanding lige i indsejlingen. Vi havde ingen problemer, og vi kom ind til en fin renoveret marina, hvor der var havneassistent, der tog i mod bådene. Af en eller anden grund opdagede han os ikke, og vi måtte klare os selv. Der var lavet et flot havnekontor, der var kommet styr på tingene. Vi havde været oppe og spise på pizzeriaet på havnen, sidst vi var her og husker det som en meget positiv oplevelse. Nogle af de bedste pizzaer vi havde smagt, så det skulle prøves igen, men begejstringen var ikke den samme som for 5 år siden. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en dejlig, rolig nattesøvn. Vi stod tidligt op – ved 5 tiden – og gjorde klar til at sejle til Roccella di Ionica, men inden vi var færdige med morgenkaffen, begyndte det at regne. Det så ikke ud til, at det ville holde op lige med det samme. Himlen var mørk, og der hang tunge regnskyer horisonten rundt. Vi ventede et stykke tid, men så begyndte det at tordne. Efter et par timer droppede vi planerne om at sejle videre i dag og gik på ’kontoret’. Der var noget papirarbejde, der skulle ordnes, e-mails, der skulle skrives. Da det klarede lidt op, var det tid til vask af båd; det havde nemlig regnet med lysebrunt pløre. Båden så forfærdelig ud, men det var forholdsvis let at vaske af. Efter en god frokost var det tid til en ’morfar’- vi havde jo været tidligt oppe. Om eftermiddagen nåede vi en tur rundt i den gamle bydel, som lignede de andre, vi har set. Her syd på ser de gamle byer lidt triste ud. De er meget forfaldne, og der ligger affald rigtig mange steder. Hvorfor ikke rydde lidt op? At der så trænger til lidt puds og maling er en anden sag. Derhjemme kalder vi det patina. Vi satser på at komme videre i morgen. Alt vel ombord. En hilsen fra Crotone.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod meget tidligt op, og efter lidt morgenmad var vi klar til at sejle kl. 05:30 og satte straks kurs mod Crotone. Det var helt stille inde i havnen, da vi startede. Vi fik en rigtig fin tur til Crotone. Det var godt nok overskyet en stor del at tiden, men varmt. Der var stadig lidt dønning fra blæsevejret i de sidste par dage, men ikke noget, der generede. Vinden drejede lidt rundt, var foran for tværs fra den ene side, så fra den anden side - lidt senere, da vi fik en halvvind, fik vi luftet sejlene. Det blev en hurtig tur på 73 sm.; vi lagde til i Crotone kl. 16:45. Vi har fået provianteret lidt og har planer om at sejle videre i morgen, men først glæder vi os til en rolig nattesøvn. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planlagt en udflugt til Otranto. Som jeg skrev den anden dag, var det et af de få steder, vi sejlede fra, før vi havde set det, vi gerne ville. Turistkontoret havde oplyst os om en bus, der kørte fra Santa Maria di Leuca og til Otranto – Linie 105 – med afgang kl. 09:40. Vi var oppe ved busstoppestedet ca. 09:30. De kan godt finde på at køre lidt før tiden, men der kom ingen bus. Vi ventede ca. tre kvarter, inden vi gik en tur ud ad strandpromenaden og havde opgivet at komme til Otranto i dag. Mens vi gik, kom der en bus. Vi kunne ikke se, hvilket nr. det var og gav os til at løbe. Det så chaufføren og stoppede op for at spørge om, hvor vi skulle hen. Da han hørte, at vi skulle til Otranto, sagde han at bus linie 105 først kørte fra 1. juli, men at vi kunne komme med ham til Maglie, hvor end det så lå og derfra videre til Otranto. Der var lidt ventetid i Maglie, ca. 40 min. Det var ok, og han vidste, hvordan vi kunne komme hjem igen. Vi hoppede på bussen og kom til Otranto. Da vi gik gennem byen den anden aften med lys på fæstningen og alle de gamle bygninger, så der rigtig spændende ud. Her i dagslys lignede den alle de andre gamle italienske byer, som vi efterhånden har set et utal af. Vi skulle allerede med bussen fra Otranto kl. 17:35 og havde 2½ times ventetid i Maglie. Det var længe og stå på et gadehjørne og vente, men vi fandt et sted, vi kunne sidde og nyde en øl. Det blev sent, inden vi kom tilbage til båden og fik lidt natmad. Det var simpelthen ikke turen værd, men vi fik set lidt andet og kom væk fra den larmende havn. Et er, at båden vipper og sejler frem og tilbage i fortøjningerne. Et andet er larmen fra flydebroerne, der bugter sig som ål, knirker, piber og kører frem og tilbage. Bortset fra det er alt vel ombord, og vi planlægger at sejle videre til Crotone i morgen. En hilsen fra turisterne i Otranto.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Som forventet blev det en MEGET urolig nat her i Marina di Leuca. Det har været helt stille, men alligevel bliver man smidt fra side til side. Det er svært at færdes i båden. Det er lettere, når man er ude at sejle, så er der normalt en rytme - det er der ikke her. Heldigvis fik naboen ret. Da det begyndte at blæse i løbet af formiddagen, blev der mere roligt i havnen, men så begyndte bådene at sejle frem og tilbage samtidig med, at de vippede. Men det var mere behageligt end i går. Vi havde oprindelig planlagt en udflugt til Otranto i dag, men det begyndte at regne, endnu før, vi var kommet ud af køjen, så det bliver i morgen. Det var nu ikke mange dråber, der faldt, men de var tunge! I stedet fik vi set lidt på Santa Maria di Leuca, en lille fin by med en hyggelig, men meget urolig, marina. Vi var en tur oppe ad den lange stentrappe, der går nede fra havnen og op til klosteret og fyrtårnet oppe på toppen af klipperne. Trappen er bygget af Mussolini som en ceremoniel indgang til Italien. Det er en lang dobbelt trappe med vandfald mellem trapperne, når det ellers løber. Ellers forsøgte vi at slappe lidt af; var lidt trætte efter to nætter uden søvn. Alt vel ombord trods vippeturene. En gyngende hilsen fra en træt besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en meget urolig nat i Santa Maria di Leuca. Vi havde læst i havneguiden, at det kunne være svært at finde et sted, hvor der er ro. Nu er det meget svært at vælge, hvor man vil ligge. Man får meget bestemt anvist en plads, når man ankommer. Havnen er meget dårligt beskyttet mod dønninger. Men det var helt stille og havblik, og alligevel lå vi og vippede fra side til side, så det var umuligt at sove. Det havde blæst meget de sidste mange dage, så havet uden for marinaen var i konstant bevægelse, og det forplantede sig ind i havnen. Det fortsatte hele dagen. På et tidspunkt sad vi oppe under en pavillon, (vi skulle lige have lidt ro), og så ud på bådene. Det så helt halsbrækkende ud, som de lå og vippede fra side til side. En overgang var vi bange for, at masterne skulle slå mod hinanden, selv om der var god afstand mellem bådene. Det skete heldigvis ikke. Der er et lille lyspunkt: Naboen, der var lokal kendt, sagde, at det ville begynde at blæse kraftigt fra SØ i morgen, og så ville der blive mere roligt. Vi håber, han får ret. Vi har været i forbindelse med turistkontoret. Det var lidt svært at træffe nogen, men til sidst lykkedes det, og vi har planlagt en udflugt og fået et kort over byen. Den er nu hurtigt overset. Vi har fundet en slagter, der også handler med grøntsager og brød, så nu kan vi få noget at spise. Her til aften er der stadig meget uroligt i havnen, så det bliver vist så som så med at sove - vi får se. En vippende hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu nået til Santa Maria di Leuca. Det var herfra, vi sejlede til Grækenland i oktober 2011. Vi startede tidligt fra Oranto. Det er et af de få steder, vi har forladt uden at se det, vi gerne ville, men de havde meldt frisk V-lig og SV-lig vind midt på dagen, og vi ville godt i havn, inden den kom - det nåede vi. En kort tur på ca. 24 sm. Vi rundede for øvrigt 30.000 sm. i Nausikaa på turen til Santa Maria di Leuca. Nu skal vi se, hvornår vi kommer herfra. De melder frisk til hård sydlig vind de næste mange dage, og vi skal til Crotone, en tur på godt 70 sm. mod SV. Der vil vi godt have en nordlig vind. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I alle bøger, der beskriver Adriaterhavet, står der, at den nordlige vind er den fremherskende. Det er ikke meget, vi har mærket til vind fra den retning den sidste måned; men i dag skulle den endelig komme, ifølge vejrudsigten. Vi havde ganske rigtigt NV-lig vind, da vi stod op. Vi fik afregnet med marinaen, fyldt tanken op med diesel og kom af sted. Vi satte alle sejl, havde 6-7 m/sek. fra agten for tværs, og det gik fint syd over, men efter godt et kvarter drejede vinden til SØ, og vi rullede genuaen ind og fortsatte for motor. Der stod noget kedelig sø fra de sidste dages blæst, og det blev yderligere forstærket af den jævne vind, vi fik, så det blev en lidt urolig tur. Vi har været ude og køre de sidste par dage og har ikke bemærket, hvor meget det har blæst. Da vi kom tilbage til havnen i lørdags, lå der en italiensk båd ved siden af os. Han er på vej syd over. 15 sm. syd for Brindisi måtte han vende om og gå ind til Brindisi. Bølgerne var så store og vinden så kraftig, at han ikke kunne sejle op imod. Det var en mandetur med 4 mand ombord. Det er resterne af den sø, vi lå og sloges med i dag. Vi gik ind til Otranto, en fin lille havn, men meget åben, så vi havde lidt dønning inde i havnen. Turen blev på ca. 48 sm. Da vi havde spist, gik vi en tur op til den gamle bydel, og da vi var ud for katedralen, begyndte kirkeklokkerne at ringe og en gruppe musikere begyndte at spille noget, der lignede militærmusik, og samtidig kom Madonna ud af kirken, båret af 6 mand. Hun blev båret gennem byen fulgt af orkesteret og en mængde af byens indbyggere. Da processionen nåede den anden kirke i byen, stoppede den op uden for kirken, klokkerne begyndte af ringe, og et kæmpe fyrværkeri startede. Da det var overstået, bar de Madonna ind i kirken, hvor hun blev placeret, så folk kunne gå forbi hende og røre ved hendes tøj. Det er efterhånden mange steder, vi har oplevet, at de har ’luftet’ deres Madonna. Vi har planer om at fortsætte syd på i morgen, men lad os nu se, hvordan vejret er. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I dag gik turen først til Massafra, en by, der er kendt for sine kirker, der er hugget ind i klipperne og med meget gamle freskomalerier. De var nu ikke imponerende - vi har set dem, der var meget flottere. Vi ville godt have besøgt ’Farmacia del Mago Greguro’, en samling grotter, hvor munkene opbevarede lægeurter i ældre tid, men de kunne kun besøges på en guided tur, og næste tur var kl. 15:30. Det syntes vi ikke, at vi havde tid til at vente på, så vi fortsatte til Taranto. Vi var heldige at komme til den gamle fæstning, hvor der startede en guided tur. Det var en flot og stor fæstning og en fin rundvisning. Tarantos gamle by, der ligger ude på en ø, skuffede os. Den var trist og meget forfalden. Fra Taranto fik turen til Locorotondo, den runde by. Det var en meget velholdt gammel by, men vi kunne nu ikke se det runde. Det skal man nok op i et fly for at kunne se. På vejen tilbage til marinaen fik vi afleveret bilen i lufthavnen og tog bussen resten af vejen. Vi har fået set Puglia fra landsiden. Det er et meget frugtbart område og et stort vindistrikt. Der var vinmarker, så langt øjet kunne se. I morgen skulle vinden dreje i vest og nord og aftage, så vi planlægger at sejle syd på. Alt vel ombord. En hilsen fra de bilende.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har lejet bil de næste par dage. Vi hentede den ude i lufthavnen. Det kostede næsten kun en tredjedel af det, vi skulle betale for en bil inde i byen. Vi startede med at køre til Gallipoli, en spændende gammel by, der ligger lidt inde i Tarantobugten. Vi havde oprindeligt planer om at sejle ind i Tarantobugten for at besøge Gallipoli og Taranto, men på grund af det ustadige vejr og den megen blæst, har vi droppet det og vil besøge byerne pr. bil, mens vi venter på, at vinden lægger sig. Vi var en tur rundt i den gamle bydel, der ligger ude på en ø. Der er ikke mange seværdigheder, kun den gamle bebyggelse med de smalle, snoede gader, og så har de 17 kirker i den lille by. Vi så ingen af dem. Fra Gallipoli kørte vi til Grottaglie, keramikkens by i Italien. Keramik fra Grottaglie sælges over hele Italien. Vi så de arbejdende værksteder og besøgte den gamle fæstning, der er indrettet til keramikmuseum. Et flot og spændende museum. Det blev også til et par kirkebesøg, inden vi kørte tilbage til Brindisi. På vejen tilbage fik vi provianteret til den næste lange tid. Det er med at benytte sig af det, når vi har bil. De store og billige supermarkeder ligger normalt et stykke uden for byerne, og det gør de også her i Brindisi. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har i dag leget turister i Brindisi. De andre gange, vi har været inde i byen, har vi skullet købe et eller andet og tog tilbage til marinaen med det samme, men i dag ville vi slentre lidt rundt og se de få seværdigheder, der er. Vi fik set den romerske søjle, der indikerer begyndelsen/slutningen på den romerske brolagte vej – Via Appia – der gik via Rom og gennem Frankrig, Spanien og endte i Marokko. Der var oprindeligt to søjler, men den ene har Brindisi foræret til Lecce. Vi fik også besøgt katedralen, og hvad der ellers var at se. Vi fik en dejlig frokost, inden vi tog tilbage til båden. Mellem kl. 13 og 17 er byen totalt lukket ned, og så er der ikke meget ved at gå rundt. Vi valgte at tage derind fra morgenstunden; de havde meldt regn og torden om eftermiddagen. Vi hørte det og så de meget mørke skyer, men de trak syd om os, så vi slap. Alt vel ombord. En hilsen fra turisterne i Brindisi.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en flot morgen her i Marina di Brindisi, let vind fra syd, som de havde meldt, men den skulle tage til i løbet af dagen, og det kom til at holde stik. Om eftermiddagen havde vi hård sydlig vind; lidt træls, nu vi skal mod syd. Men på den anden side er det godt, at man kan stole på vejrmeldingerne. Det skulle blæse de næste mange dage, så vi har bestilt en bil til lørdag og søndag og vil så en tur rundt i omegnen. Vi har fået vasket båd, den var noget snavset. Sidste weekend, hvor vi var i Danmark, havde det regnet med pløre. Når vinden er i syd, regner det med støv nede fra Sahara. Vi har også fået monteret en ny vandhane. Det var lidt af et job at komme til inde bag vasken, men det lykkedes. Den gamle hane var blevet utæt, og vi kunne ikke skille den ad for at skifte pakninger, så der måtte en ny til. En blæsende hilsen fra Brindisi.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har taget endnu en dag i Marina di Brindisi. Vel vidende, at der kan gå nogle dage, inden vi igen kan sejle, hvis vi skal have en behagelig sejlads. Vi har haft nordlig vind i dag, men i morgen og de følgende dage skulle vi få sydøstlig vind - den retning, vi skal. Vi trængte til en dag, hvor der ikke skete de store ting, for der har været drøn på de dage, vi var hjemme. Der var en livlig aktivitet i marinaen med klargøring af kapsejladsbåde, og da naboen sejlede, blev vi lidt nysgerrige. Der skulle starte en regatta, der går fra Brandisi til Gouvia Marina på Korfu, en tur på ca. 120sm., men hvornår? Ind på internettet og undersøge det. Det viste sig, at den skulle starte i dag kl. 13 ude fra enden af molen, hvor marinaen ligger. Det er en meget lang mole, ca. 2,7 km. Vi skyndte os ud for at se starten og nåede det. Der var arrangeret bustransport, i dagens anledning, fra marinaen og ud til starten, men vi havde desværre ikke taget penge med, så det var på gåben. Om eftermiddagen var vi en tur inde i byen for at proviantere og lede efter en forretning, hvor vi kunne købe en o-ring, der manglede på en ny vandhane, vi havde med hjemmefra. Det opdagede vi først, da vi fik den pakket ud og skulle til at installere den. Vi fandt det, vi ledte efter. Alt vel ombord. En hilsen fra Brindisi.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu tilbage på Nausikaa efter nogle travle og gode dage i Danmark. Vi fik set børn og børnebørn, har været til sølvbryllup og fik fjernet ukrudt fra haven. Turen herned gik lige efter planen. Vi havde en fin tur med mellemlanding i Milano (Bergamo lufthavnen) og derfra til Brindisi. Båden havde det fint; det er også kun få dage, vi har været væk fra den. Vejret hernede er næsten som i Danmark. Dagtemperaturen er den samme, men vi har det noget varmere om aftenen og natten. Alt vel ombord. En hilsen fra de rejsetrætte.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu hjemme i Danmark på en kort visit. Turen hjem gik uden de store problemer. Der var lidt forsinkelse fra München til Billund, men den holdt sig inden for 45 min. Vi holder nu en lille pause med logbogen, men er tilbage igen på tirsdag, hvor turen atter går til Brindisi, og vi fortsætter vor sejltur rundt om 'foden' på Italien. Skipperinden har forfattet endnu et rejsebrev, som kan læses under menupunktet ”Rejsebreve”. En hilsen fra de hjemvendte.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Skipperinden har været på shopping i dag og fået klaret de sidste indkøb, inden vi tager hjem i morgen. Vi skal hjem til sølvbryllup; det er skipperindens søster og svoger, der skal fejres. Skipper har haft kontakt til et firma angående reparation eller udskiftning af ankerspillet, der strejker. Da de så ankerspillet og hørte, at det var 25 år gammelt, sagde den ene: ”Det er lige så gammelt som mig”. Så var der kun tale om udskiftning. De vil sende mig et tilbud på fredag, i morgen er national helligdag i Italien – Republikkens Dag, så det kunne først blive fredag. Det største problem er, om de kan nå at skaffe det og få det installeret til fredag morgen i næste uge, som vi har sat som deadline for afgang fra Brindisi. Vi får se, hvad de kommer med. Vi er næsten klar til hjemrejsen, mangler kun at pakke kufferten, men vi skal først forlade båden godt 11 i morgen, så det klarer vi i morgen tidlig. Alt vel ombord. En hilsen fra de rejseklare.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så fik vi set trulli-huse. Alberobello området er det eneste sted i verden, hvor disse mærkelige huse findes, og de er med på UNESCO’s liste over Verdens Arv. Vi havde oprindeligt planlagt at leje en bil, men den skulle vi have bestilt i forvejen. Det var for dyrt bare lige at leje den her og nu. Vi tog i stedet toget til Monopoli. Vi havde læst i havnelodsen, at det var et godt sted at besøge Alberobello fra - der skulle gå en bus fra Monopoli til Alberobello. Vi fandt busstoppestedet, og efter lidt venten kom chaufføren og kørte os til Alberobello. Ikke den direkte vej - nej, vi var gennem mange små landsbyer, en fin tur. Alberobello er et meget specielt sted. Det er en halvstor by med mange almindelige huse, men ind i mellem lå disse gamle trullihuse, og i tre områder er der kun trullihuse. Den største samling er Rione Monti, hvor der også er en kirke bygget i samme stil. Det er for øvrigt den eneste trullo, der er bygget i 2 etager. Der findes ca. 1500 af disse specielle huse i Alberobello. Det er små firkantede huse, hvor taget er rundt og går op i en spids - kegleformet. Hvis man havde brug for mere plads, for de var ikke ret store, byggede man et ved siden af, også med et rundt spidst tag. På tagene, der er af natursten, er der malet forskellige symboler. Ikke mærkeligt, at der var mange andre turister, der havde fundet vej til Alberobello. En hilsen fra det solbeskinnede Syditalien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på udflugt i dag. Vi tog toget til Lecce, ca. ½ times kørsel fra Brindisi. Lecce kaldes for Barokkens Firenze. Det var en rigtig flot by, og det var ikke kun kirker og offentlige bygninger, der var udsmykket med barokke figurer; selv private palæer og huse var rigt udsmykket. Den gyldne lokale stenart – tufo – er byens varemærke. De lokale håndværkere har brugt den bløde kalksandsten alle vegne i byen. Den bløde og lette sten er nem at forme i fugtig tilstand, men bliver hård, når den hærder. Om man så kan lide den meget pyntede barokke stil, er en smagssag, men flot var det. I morgen havde vi planlagt at leje en bil. Marinaen annoncerer med, at de formidler udlejning af biler, men formidlingen bestod i, at de fortalte, at vi kunne tage ud i lufthavnen eller ind på banegården og leje en. Vi får se, hvad det bliver til. Vi skal til Alberobello og se trullier. En hilsen fra turisterne i Lecce.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har ikke rigtig været nogen steder i dag. Har fået ordnet lidt forskelligt ombord og holdt søndag. Skipperinden havde sat sig for, at hun ville i bund med vasketøjet, så hun havde bestilt nøglen til vaskeriet. Den skulle hun kunne hente kl. 09:30, men den var ikke kommet retur, så de ville komme med den og kom ca. 1 time senere. Selv om der kun var tøj til en maskine, så tog det hele dagen. Det tog 3 timer for vask, og da det blæste så meget, at det ikke var til at hænge vasketøj til tørre, uden risiko for at det blæste i vandet, så kom der godt 3 timer mere til for tørring i tørretumbleren. Det tager tid at vaske tøj her i Marina di Brindisi. Skipper fik lavet lidt vedligeholdelse og eftersyn på båden. I morgen planlægger vi at tage en tur til Lecce, men herom senere. Alt vel ombord. En blæsende hilsen fra Brindisi.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har fået set lidt på Brindisi i dag. Marina di Brindisi ligger et godt stykke vej fra centrum, men der går en bus ude fra marinaen hver halve time, så det var bare at finde stoppestederne i Brindisi, når vi skulle tilbage. Det voldte lidt problemer, men det er der nu styr på. Vi var lidt rundt i den gamle bydel, og det er en nydelig by. Den har i modsætning til mange af de andre gamle byer, vi har besøgt, brede gader med palmer langs fortovene og mange små pladser. Vi fik købt lidt ind, nydt en drink på hovedgaden, lokaliseret banegården og planlagt et par udflugter de kommende dage. Vi havde lidt problemer med vort mobile bredbånd fra ”3”. Det krævede et par besøg, før det kørte, men det lykkedes. Det er svært, når den, man skal forklare problemerne til, ikke kan et ord engelsk, og vi ikke kan forklare det på italiensk. Men vi er kørende, indtil vi tager hjem til sommer, håber vi. Alt vel, vi nyder det flotte vejr. En hilsen fra turisterne i Brindisi.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har haft Store Vaskedag i dag. Vi har ikke været i nærheden af en vaskemaskine siden Ravenna, og da havde vi ikke lyst til at vaske. Vi havde den gang ikke så meget snavset tøj, og så regnede det. Nu efter 1½ måned og med gæster ombord i 3 uger, var snavsetøjskurven fyldt op, endda med top på. Der er en vaskemaskine og en tørretumbler her på marinen, som vi kunne låne. Man får udleveret en nøgle til ’vaskeriet’, og så har man råderet over det, indtil man er færdig. Det tog hele dagen. Det var nogle meget langsomme maskiner, en alm. vask tog 3 timer, så det blev kun til 2 gange vask og skipperinden nåede ikke bunden af vasketøjskurven, selv med en del klatvask i hånden. Skipper har fået lavet lidt eftersyn og vedligeholdelse af båden. Vi har desværre fået et problem med ankerspillet - det har sat sig fast. Vi må se, om jeg kan få det løsnet, ellers må vi have fat i et nyt. Alt vel ombord. En hilsen fra en arbejdsom besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod tidligt op og forlod Nautica Ranieri i Bari ved halv syv tiden. Jeg ved ikke, om I har bemærket det, men vi klager ikke længere over vejret. Det er bare perfekt. Vi har sol fra en skyfri himmel fra morgen til aften, rolige vindforhold og temperaturer under de 30 grader. Og det skulle fortsætte, så længe vi kan se på vejrudsigterne. Vi havde talt om at gøre stop på turen til Brindisi; der er flere små havne i gamle byer, men vi valgte at sejle hele turen i dag. De melder vinddrejning til syd på et eller andet tidspunkt i weekenden, så vi vil godt udnytte den nordlige vind. Det blev til en tur på godt 60 sm. Vi havde en pæn medstrøm, op til 1½ knob og en svag medvind, så det blev en hurtig tur. Vi ligger nu i Marina di Brindisi og forventer at blive her de næste 14 dage. Vi skal hjem til sølvbryllup i næste weekend. En sommerlig sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på en lille udflugt i dag. Turen gik med tog til Bitonto. Det er for øvrigt meget billigt at køre med tog i Italien. Vi gav 1,40 € pr. person for turen i dag. Den anden dag gav vi 2,40 € for en tur på ca. 1 time. Der er også mange med togene. Vi tog som sagt til Bitonto for at se den gamle by og i sær deres katedral, der skulle være noget særligt. Den var ok. Der skal efterhånden meget til, før vi synes, det er noget ekstra, men deres udgravning af den gamle basilika, som katedralen er bygget oven på, var flot lavet, og sikke gulvmosaikker, de havde fundet. Da vi kom ud af katedralen, ville vi godt finde turistkontoret for at høre, hvad vi ellers skulle se, nu vi var i Bitonto. Der holdt en politibil på pladsen uden for katedralen med to kvindelige betjente. Vi spurgte dem om vej til turistkontoret. De forsøgte først at forklare vejen, men opgav, låste bilen og fulgte os tværs gennem den gamle bydel og hen til turistkontoret. På turen forsøgte de at finde ud af, hvor vi kom fra, hvor vi opholdt os nu og andre ting, men de kunne ikke et ord engelsk, så skipperinden måtte i gang med det italienske, og det gik fint. På turistkontoret - de fulgte os helt ind - blev vi præsenteret som turister fra Danmark, der godt ville vide lidt om byen. Rigtig sødt af dem og en sjov oplevelse. De var ellers ved at gøre klar til den helt store fest i byen med kulørte guirlander, og hvad de ellers bruger på disse kanter. De skulle fejre deres skytshelgen. Vi havde oprindeligt planer om at fortsætte til Andria, men tiden gik, og vi gad ikke komme til Andria, hvor alting var lukket ned, så det droppede vi og tog tilbage til båden. Vi har planer om at fortsætte syd på i morgen tidlig. Alt vel ombord, skipper er ovenpå igen. En hilsen fra turisterne i Bitonto.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde oprindeligt planlagt en lille udflugt, men den er udsat til i morgen. Skipper har redet sig lidt ondt i maven. Da vi kom hjem fra Bari i går eftermiddags, begyndte det at køre i maven, og det fortsatte her til morgen, og så er der ikke meget ved at tage på tur. Om det er fra det fugtige gelænder i grotterne i går eller fra togturen hjem vides ikke. Håber, jeg er på højkant i morgen. Ellers alt vel. En hilsen fra frisk skipperinde og en halvsløj skipper.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på en lille udflugt i dag. Vi stod tidligt op, tog bussen ind til Bari Central Station og derfra et tog til Grotte di Castellana. Det var et lokalt selskab, der drev denne strækning, og de kørte, som vinden blæste. Vi kom nu i god tid ud til grotterne. Vi havde læst på internettet, at der var en guided tur på engelsk kl. 11:00, den satsede vi på og kom med på den. Vi har efterhånden været nede i nogle forskellige grotter, men denne her blev anbefalet af mange. Det er Italiens og nok også Europas største grottesystem. Der er fundet ca. 20 km. med grotter, de ca. 2 km. af dem er tilgængelige for publikum, og de består af 9-10 grotter forbundet med smalle gange. Det var en stor oplevelse med nogle rigtig flotte grotter. Den sidste grotte – White Cave – var fantastisk. Den er udnævnt til verdens flotteste grotte/drypstenshule, og vi har ikke set noget, der lignede den. Stor oplevelse. Vi fik lidt af et chok, da vi kom op nede fra de 15 grader, der var nede i grotterne. Temperaturen var steget til i nærheden af de 30 grader. Det er kommet lidt hurtigt. For et par dage siden sad vi og talte om, vi skulle have lidt varme på, og nu nød vi aircondition i bussen tilbage til marinaen. De melder for øvrigt kuling til natten, men vi ligger sikkert og godt, så den kan bare komme. Alt vel ombord. En varm solskinshilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom sommeren til Italien. Vi stod op til et rigtig flot vejr med sol fra en skyfri himmel og som sagt varmt. Temperaturen nåede op på 26 grader, og de melder op til 30 grader i de kommende dage. Nattemperaturen skulle komme op i nærheden af de 20 grader. Selv de lokale er begyndt at lægge huen og frakken. Turisterne har gjort det længe - og har frosset. Vi har været en tur rundt i Bari by. Der er anderledes liv i byen en søndag eftermiddag; til hverdag mellem 13 og 17 er der totalt dødt. Der var fyldt med mennesker i gaderne, og der skete mange forskellige ting. Der var bl.a. ”Music Contest” på en stor scene. Vi ville godt vide lidt om, hvad der skete og ville opsøge turistkontoret, men det, der stod i vor guide var endnu ikke åbent, og da vi kom frem til det kontor, de henviste til, var det lukket. Så det fik vi ikke andet end en lang travetur ud af. Der var festfyrværkeri alle vegne om aftenen. Bari er et af de steder, krydstogtskibene lægger til; der ligger næsten altid 1 til 2 krydstogtskibe i havnen. En sommerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Der kom blæsevejr, som de havde meldt, men ikke så voldsomt som de havde varslet. Det kom ikke op på kulingstyrke; vi fik hård vind, søen rejste sig, og bølgerne slog ind over den høje ydermole. Men vi lå godt fortøjet og led ingen nød. Vi har været på byvandring i Baris gamle bymidte, uden guide. Det er en fin gammel by med meget smalle og snoede gader. Vi fik besøgt katedralen, en flot kirke. Det blev også til et besøg under katedralen, hvor de har udgravet en gammel basilika, som katedralen er bygget oven på. Det var et flot museum/udgravning, hvor der er fundet mange rigtig flotte gulvmosaikker. Da vi kom op i katedralen igen, var de ved at gøre klar til bryllup, og vi så brudeparret ankomme på en trehjulet cykel med ’chauffør’. Vi besøgte også Basilika di San Nikola (den helgen, der gennem tiden har udviklet sig til julemanden), også en flot og enkel kirke. Nede i sakristiet var der gudstjeneste, russisk-ortodoks messe, så vi gik igen og vendte senere tilbage for at se lidt nærmere på det. De fejrer hvert år, anden søndag i maj, San Nikola med en stor 3 dages fest. Vi var klar over det, men kunne ikke nå til Bari inden d. 9. maj. Men vi så billeder derfra, og vi så, de fjernede alle de kulørte lamper, og hvad der ellers var stillet op i forbindelse med festlighederne. Det har været lidt af en fest. Alt vel ombord. En hilsen fra turisterne i Bari.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt regn, og jeg skal love for, at vi fik regn. Det begyndte i nat og fortsatte hele dagen, dog med et lille ophold omkring middag, hvor vi troede, det var ved at være overstået. Men det vendte hurtig tilbage, nu med torden. Det var ikke meget, vi var uden for cockpitteltet i dag. Skipper var lige i land for at sætte ekstra fortøjninger på, de melder op til kuling i morgen, begyndende i løbet af natten. I forbindelse med regnen faldt temperaturen, så det var lige før, vi skulle have varme på. Hvad fik vi så dagen til at gå med? Vi fik læst lidt, opdateret hjemmesiden med havneinformationer og den slags, skrevet e-mails og en lille ”morfar” blev det også til. En våd og kold hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på en lille udflugt i dag. Vi tog toget fra Bari til Andria og derfra bussen ud til Castel del Monte. En mærkelig borg, som Frederik II af Italien lod bygge i perioden 1230 – 1240. Man er uenig om, hvad borgen har været bestemt for. Har det været tænkt som en jagthytte eller et forsvarsværk? Borgen ligger meget øde oppe på en bakke. Rent arkitektonisk er det en spændende borg. Den er ottekantet med et ottekantet tårn i hvert af de otte hjørner og opført i lyse kalksandsten, en flot bygning. De fleste europæere går med et billede af Castel del Monte i deres tegnebog, borgen pryder nemlig encents-euroen. På tilbageturen gjorde vi holdt i Andria for at se lidt nærmere på byen, men det opgav vi og tog tilbage til Bari. Vi kom til Andria ved godt 13 tiden og ALT var lukket ned ind til klokken 17. Katedralen var lukket, et museum, vi godt ville besøge, var lukket, og vi kunne knapt finde noget at spise til frokost. Det var en total død by. De havde meldt regn sidst på eftermiddagen, og det fik vi. Vejrmeldingen for weekenden har de ændret. Nu skulle vi få NV-lig hård vind til kuling og ikke sydlig vind. Den plads, vi lå på, var lidt udsat, så vi bad om at få en lidt mere beskyttet plads, og det har vi fået. Med NV-lig vind skulle vi nok have valgt den gamle havn. En hilsen fra turisterne i Andria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vejret her i det sydlige Italien har den sidste måneds tid været som en dårlig dansk sommer. Det ene lavtryk efter det andet har passeret ind over os med regnbyger, blæst, køligt vejr, og ind i mellem dage med sol - en sådan havde vi i dag. Solen har skinnet fra en skyfri himmel, men allerede i morgen eftermiddag melder de regn, masser af regn fredag, og hård vind lørdag. Vi havde en fin tur fra Trani til Bari på fladt vand i høj sol. En kort tur på ca. 22 sm. Vi valgte at gå ind i den nye havn, da vejrmeldingen for weekenden lovede frisk til hård sydlig vind, og der advares mod at gå ind i den gamle havn med sydlig vind, da der kan stå sø ind i havnen. Vi fik en plads hos Nautica Ranieri, et lille værft i det nordvestlige hjørne af havnen. Det ligger noget uden for byen, men der er gode busforbindelser ind til centrum og den gamle bydel. Om eftermiddagen var vi på recognosering. Vi planlægger en udflugt en af dagene og skulle lige have styr på togtider m.m., men herom senere. Alt vel ombord. En solskinshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det har regnet hele natten, og de har meldt regn i Vieste det meste af dagen. Men da vi vågnede kl. lidt i seks var det stilnet af, og der var ophold i regnen. Det var helt stille, sådan næsten - der var en svag sydlig vind, men ikke noget, der generede. Vi var lidt spændte på, om der var ’gammel’ sø fra i går, men lige så hurtigt søen rejser sig her i Adriaterhavet, lige så hurtigt lægger den sig. Vi fik en tur på fladt vand, en stor del af turen var havet spejlblankt. De havde meldt regn hele dagen i Vieste, men ude over vandet skulle det holde tørt og først begynde at regne i Trani ved 2- tiden. Det holdt stik. Vi havde i hvert fald tørvejr på hele turen, og det begyndte at regne i Trani lidt i 2, men da lå vi godt fortøjet inde i havnen. Om det har regnet i Vieste hele dagen, ved vi ikke. Regnen stilnede af ved femtiden, og vi var en tur rundt i byen, en rigtig flot by med mange flotte gamle huse og en kæmpe katedral, der ligger helt ud til havnen. Det er en rigtig flot katedral, meget enkelt udsmykket og kæmpe stor. De har varslet sol og flot vejr i morgen, hvor vi planlægger at sejle til Bari. Turen i dag blev på ca. 40 sm og tog 6½ time. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planlagt at sejle til Trani i dag. Det har blæst godt hele natten, men de havde lovet aftagende vind i løbet af formiddagen, og det skete også. Vinden lagde sig midt på formiddagen, så vi gjorde klar til afgang. Skipperinden smurte madpakker, skipper fik pakket cockpitteltet sammen og rullet elledningen sammen, men vi var knapt færdige, før det begyndte at blæse igen (10-12 sek/m), og søen rejste sig hurtigt, og der kom skum på toppen af bølgerne. Skipperinden havde ikke lyst til at sejle ud i det vejr, selv om det nok havde været mere roligt, så snart vi kom om på den anden side af Vieste. Madpakkerne kom i køleboksen, elledningen blev ruller ud igen, og vi måtte rejse cockpitteltet igen, ellers blæste frokosten af cockpitbordet. Bortset fra blæsten var det et flot vejr med sol, og hvor der var læ, var det varmt. Det blev til endnu en tur gennem de smalle gader i den gamle bydel af Vieste. Vi fik betalt for endnu en dag i Vieste og håber på bedre vejr i morgen. En blæsende hilsen fra den sejlklare besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en flot Pinsemorgen. Sol fra en skyfri himmel og helt stille. Det havde de ikke meldt, men det gør ikke noget. Vi havde flere dage gået og set på vejret, om det var vejr til en bådtur ud til grotterne langs kysten syd på. De beskriver dem som noget helt specielt og nogle af de flotteste grotter, men det skriver de alle sammen. Det er ikke hver dag, de sejler; der er endnu ikke så mange turister. Men somme tider kommer der et selskab fra en charterrejse og skal ud og se grotterne. Det skete her i morges, og da det var helt stille og lige vejr til sådan en tur, skyndte vi os op til båden og fik lov til at komme med mod behørig betaling. Det var en rigtig flot tur, hvor båden, en forholdsvis stor båd, sejlede ind i grotterne, selv om der ikke var megen plads til siderne. Jeg må indrømme, at han havde styr på den båd. Det er de flotteste grotter, vi har besøgt, og vi har efterhånden set nogle stykker. En flot tur. Det gode vejr holdt ikke hele dagen. Sidst på eftermiddagen trak det sammen, og det endte i et kraftigt regnvejr med torden. Hvis vejret tillader det, sejler vi syd på i morgen, men det tager vi stilling til i morgen tidlig. En regnvejrshilsen fra besætningen på Nausiksaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har haft hård vind til kuling i nat, og det hylede i masterne. Det fortsatte det meste af formiddagen, men ved middagstid lagde vinden sig, og vi fik sol og stille vejr om eftermiddagen. Det er fortsat dejligt varmt. Vi har fået provianteret til weekenden; her holder de ikke 2. Pinsedag, så det er en helt normal weekend. Vi har fået ordnet lidt af det, vi ikke fik ordnet, inden vi forlod Monfalcone, hvor vi kom lidt hurtig af sted. Vi har droppet at leje bil her fra Vieste. Der er for langt til de seværdigheder, vi vil besøge - det er nærmere fra Bari og Brindisi. De melder fortsat blæsende i nat og i morgen, så vi bliver her til mandag, som det ser ud nu, men det ændrer sig hele tiden. Alt vel ombord. En meget blæsende hilsen fra Vieste.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom varmen, men vist kun for en kort bemærkning. Solen har skinnet fra en letskyet himmel, og vi havde 25 grader i kahytten med lugerne åbne. Men det har blæst med en hård vind fra syd, lige den retning vi skal, så vi skulle ingen steder. De har meldt op i nærheden af kuling i nat. De skriver i Turen går til Syditalien: ”Vieste. Den lille, vindomsuste, hvide fiskerby.” Det har de ramt meget godt. De næste par dage passerer en front med regn og fortsat sydlig vind, så vi bliver liggende i Vieste endnu et par dage. Det er et dejligt sted, vi ligger. Godt beskyttet, med en fin by og gode indkøbsmuligheder, så vi lider ingen nød og har tid nok. Det er næsten lige meget, hvor vi kommer, så hører vi følgende: ”Det har aldrig været” – eller: ”det er ikke normalt, at det er så vådt eller koldt eller varmt eller blæsende eller tørt eller….” Her hører vi, at det er ikke normalt, at det så koldt i maj måned; vi er trods alt meget syd på. Vi har rigtig slappet af og nydt det i dag, havde ingen særlige planer, bortset fra lidt indkøb. Vi ønsker alle en God Pinse! Alt vel ombord. En blæsende hilsen fra Vieste.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde lovet regn og torden i dag samt hård vind. Vi fik regnbyger, nogle kraftige med hård vind, men ingen torden, og for det meste har det været fint vejr. Vi har fået provianteret lidt, været lidt rundt i byen og besøgt et lille fint museum med alverdens muslingeskaller, konkylier og andre havdyr, samt besøgt den højtliggende kirke. Vi havde stadig problemer med det mobile bredbånd fra ”3”, så nu har vi anskaffet et fra Vodafone og er igen online og kan opdatere hjemmesiden, sende og modtage post. Vi overvejer at leje en bil en af dagene og køre en tur ind i landet. Vi får se, hvad det bliver til. Vi tager endnu et par dage her i Vieste. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt regn i dag. Det havde de varslet den sidste uges tid, og det kom til at holde stik. Det har regnet og blæst en del i dag, men det er varmt. Der har også været ophold mellem bygerne, så vi har fået set lidt af Vieste, en gammel by med meget smalle og stejle gader. Vi har fået lokaliseret et par supermarkeder tæt på havnen, så det er nemt at proviantere. Det er en lidt speciel havn/bro vi ligger ved. Vi har endnu ikke fået at vide, hvad det koster at ligge her. Der er ingen toiletter og bad. De åbnes først, når baren åbner, der ligger inde for enden af broen; men her er meget hyggeligt. Der er mange gæstebåde fra flere forskellige lande - de fleste er på vej til Kroatien. Vi har planer om at blive her nogle dage. Vi har sejlet rigtig meget den sidste uge, og vejret er ikke for stabilt. Skipperinden har forfattet endnu et rejsebrev, som er lagt ind under punktet: Rejsebreve. Alt vel ombord. En regnvejrshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

På strækningen fra Ancona og ned til Vieste er der ikke så meget at opleve inde i land, så vi besluttede at tage det sidste stykke fra Porto di Vasto og ned til Vieste i et stræk og stod tidligt op. Turen er på ca. 70 sm. og ville under normale omstændigheder tage ca. 11 timer. Det kunne vi ikke klare den på i dag. Vi havde ikke fået en vejrmelding de sidste par dage, har problemer med internettet. Vi havde købt og betalt for 3 måneder, men det ser ud til, at de har lukket for det allerede efter 1 måned - derfor forsinkelsen på opdateringerne på hjemmesiden. Vi startede i stille og roligt vejr - blankt vand, som vi plejer. Dog var det overskyet, og det plejer det ikke at være. Sidst på formiddagen klarede det op, og vi fik sol fra en skyfri himmel resten af dagen. Men samtidig med opklaringen kom der vind. Først 6-7 m/sek, en fin vind at sejle på, hvis vi ikke havde den lige i stævnen. Efter et par timer øgede vinden til hård vind til kuling, stadig lige i stævnen, så det blev en lidt frisk tur op mod søen, men båden klarede sig fint, og vi kom kun ca. 1 time senere i havn end planlagt. Blev modtaget af nogle søde mennesker, der fortalte os, at vi skulle op i byen og opleve festlighederne i forbindelse med fejringen af deres skytshelgen. Jeg skal love for, at der var fest i gaderne med kulørte guirlander og rigtig mange mennesker. Festlighederne sluttede med et kæmpe fyrværkeri nede på havnen - noget af det flotteste, vi har set. Vi planlægger at bliver i Vieste nogle dage. En frisk sejlerhilsen fra skipperinden og skipper.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu atter alene to ombord på Nausikaa. Det føles lidt tomt efter at have haft Anne Mette og Torben med ombord i 3 uger. Vi har haft 3 dejlige uger, hvor vi har oplevet en masse og hygget os sammen med dem, trods det kølige vejr. Da de var på vej i land for at tage toget til Venedig, fik vi besøg af tolderne. De ville godt have lov til at registrere os og båden. Der blev udfyldt diverse formularer og ringet til forskellige, hvor de bad om oplysninger om os, der var ombord. De var dog ikke nede om læ, de kunne nok se på os, at skibet ikke var fyldt med flygtninge, hvis det var det de var interesseret i. Dem havde vi også haft god tid til at få sat i land. Vi fik taget afsked med Anne Mette og Torben, betalt havnepenge og var klar til at fortsætte turen syd på ved 11 tiden. Vi havde sat Porto di Vasto som dagens mål. En tur på 28 sm. Der er stadig mange fiskenet, og lige før Porto di Vasto passerede vi de sidste olieinstallationer. Længere syd på ligger de langt til havs. Porto di Vasto er udmærket som overnatningshavn, men så er alt også sagt. En lidt kedelig havn, men søde mennesker, der ikke kunne et ord engelsk. Havnen ligger meget langt – flere kilometer – fra byen, så vi kom ingen steder. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra den faste besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu nået til Pescara, hvorfra vore gæster, Anne Mette og Torben, har planer om at tage toget tilbage til Venedig og hjem. Vi havde spejlblankt vand på næsten hele turen fra San Benedetto del Tronto og hertil; den sidste time kom der lidt krusninger på overfladen, men ellers spejlblankt. Det er lidt af en slalomtur at sejle ned langs østkysten af Italien. Der står hundredvis af fiskerbøjer, og de står tæt. Og så er der muslingefarmene, vi skal uden om, og endelig olie- og gasinstallationerne, der skal respekteres. Der er rigtig mange boretårne meget tæt på kysten. Turen i dag var på 36 sm. og tog ca. 6 timer. Byen Pescara skuffede os lidt - måske fordi vi var der en søndag, hvor det meste var lukket. Anne Mette og Torben havde inviteret os på middag - og sikke en middag! Tusind tak for en dejlig aften. Alt vel ombord. En solbeskinnet sejlerhilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Endnu en dag på fladt vand og sol fra en næsten skyfri himmel. Adriaterhavet viser sig fra sin pæne side lige for tiden. Det er lidt kedeligt at sejle for motor, men bedre end hvis himmel og hav står ud i et. Fint vejr til transportsejlads ned langs Italiens østkyst. Vi nåede San Benedetto del Tronto og blev modtaget af nogle søde mennesker. Havneassistenten sejlede skipper frem og tilbage mellem broen, hvor vi lå og havnekontoret – service! Turen i dag var på godt 48 sm. og tog knap 8 timer. San Benedetto del Tronto, lidt af et bynavn, overraskede os positivt. Der var liv i gaderne sådan en lørdag eftermiddag, og så var gader og pladser fyldt med spændende skulpturer. Selv i stenene, der er brugt til molen, var hugget skulpturer - et flot syn. En sejlerhilsen fra Italien

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en flot morgen med næsten fladt vand og svag vind. Vi satte kurs mod Ancona og lige uden for havnen mødte vi en hel flåde af muslingefiskerbåde, der har monteret en stor ’støvsuger’ foran på båden. Den sænker de ned på bunden og bakker så med båden, mens de suger muslingerne op - det ser lidt pudsigt ud. Det blev til ca. 27 sm. for motor i et rigtig flot vejr, men med en kølig vind ind agten fra. Det var rigtig dejligt at komme i havn og få vinden i stævnen. Vi ligger nu i Marina Dorica, en kæmpe marina med alle faciliteter. Der er meget langt ind til centrum, og der var ingen, der havde lyst til at trave den tur. Vi fik travet en del i går, så der blev solbadet i stedet. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Anne Mette, Torben, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu nået til Fano og valgte at gå ind i Marina dei Cesari, en stor og flot marina. Det blev til godt 24 sm og 4½ time, hvoraf et par timer var for sejl alene; det er første gang i år. Vi havde ikke forventet os noget særligt af Fano, men vi fik en del brochurer oppe på havnekontoret, da jeg var oppe for at betale. Og de viste en spændende gammel by omgivet af mure og med nogle flotte byporte, så det måtte vi op og se lidt nærmere på, og vi blev ikke skuffet. Her i Fano er de i fuld gang med klargøringen til sommersæsonen. De har sat parasollerne op i lange rækker ude på stranden - nu venter de blot på lidt mere varme. Vi fortsætter vor tur syd over i morgen og regner med at sejle til Ancona. En sejlerhilsen fra hele besætningen.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på udflugt i dag. Vi tog ekspresbussen fra Rimini til lilleputstaten San Marino - en tur på 50 min. Vi blev kørt helt op til den gamle by. En flot og velholdt middelalderby med smalle og stejle gader. Vi var rundt i byen og gik ud til de tre fæstninger/tårne, der er symbolet på deres byvåben. Der var en flot udsigt oppe fra byen og ud over det omkringliggende landskab med bjergene i baggrunden. Rimini er ikke rigtig vågnet fra vintersøvnen. Der er meget stille ude langs stranden, men det er nu heller ikke strandvejr. Det har været et flot vejr i dag, og hvor der er læ, er der dejligt, men vinden, der kommer ude fra havet, er kold. Alt vel ombord. En hilsen fra turisterne ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom sommeren med sol fra en skyfri himmel og temperaturer på den rigtige side af de 20 grader. Det blæste kraftigt i går og i nat, men her til morgen havde vinden lagt så meget, at vi ikke havde nok vind til at sejle for sejl. Det blev atter en dag for motor, en flot og hurtig tur til Rimini. Vi havde en kraftig medstrøm på hele turen, så de 29 sm tog ikke lang tid at tilbagelægge; vi var i Rimini godt middag. Vi har været en tur inde for at se den gamle bydel og for at se, hvorfra bussen til San Marino afgår. Vi har planer om at besøge San Marino i morgen. Alt vel ombord. En solskinshilsen fra besætningen ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev meget bedre vejr, end de havde meldt. Det er blevet lunere, og vi fik kun en enkelt let regnbyge i løbet af eftermiddagen. Men det har blæst meget, så det er fint, at vi ikke skulle ud at sejle i dag. Vi tog bussen ind til Ravenna, en kort tur på ca. ½ time. Vi skulle ind og se lidt på alle deres mosaikker, som de er berømt for. Vi tog hele turen rundt, besøgte Basilica Di S. Vitale, Mausoleo Di. Galla Placidia, Battistero Degliariani, Battistero Degli Ortodossi, Basilica Di S. Apollinare Nuovo og Cappella Di S. Andrea, hvis det siger jer noget. Det var virkelig imponerende at se de flotte mosaikker, mange guldbelagte. Det blev også til et par kirkebesøg, inden vi tog bussen tilbage til marinaen. En hilsen fra Anne Mette, Torben, skipperinden og skipper.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt regn i dag, og vi vågnede til regnens trommen på ruffet. Men det er også blevet lunere, og det nyder vi. Vi hyggede os ombord, indtil regnen stilnede af godt middag. Om eftermiddagen var vi en tur rundt i byen, der ligger rundt om marinaen. Vi fandt også busstoppestedet for bussen ind til Ravenna, som vi planlægger at besøge i morgen, hvis vejret tillader det. Alt vel ombord trods vejret. En regnvejrshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fortsatte turen sydpå i dag og nåede til Ravenna. Vi havde første sat Porto Garibaldi som dagens mål, men ændrede det til Ravenna. De har meldt regnvejr de næste par dage, og ifølge beskrivelserne er der ikke så meget at se i Garibaldi, hvorimod Ravenna skulle være en spændende by. Det var et rigtig flot vejr med sol, men desværre ingen vind. Der kom lidt vind sidst på eftermiddagen, som vi godt kunne have sejlet på, men de havde lovet opfriskende vind sidst på dagen fra SØ (modvind). Skipper ville godt i havn, inden den kom, så vi fortsatte for motor. Vinden kom, og det begyndte at regne, men da lå vi godt fortøjet inde i Marina Marinara, efter at have flyttet et par gange. De havde ikke rigtig styr på, hvilke pladser der var ledige, men det endte med, at vi fik en rigtig fin plads. Vi bliver her nogle dage, mens fronten med regn og blæst passerer. Vi har planer om at tage en tur ind til Ravenna en af dagene. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra motorsejlerne.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi ligger nu i Chioggia, ved den sydlige indsejling til lagunen. Vi fik taget pænt afsked med Venedig med en tur forbi Markuspladsen i egen båd. Vi fortsatte gennem lagunen, ad de smalle sejlløb ned forbi Malamocco og videre ned til Chioggia. En meget spændende tur tværs over lagunen, en tur på 18 sm. Chioggia kaldes Lille Venedig. Byen er gennemskåret af kanaler, og der er næsten lige så mange kirker som i Venedig. Vi har aldrig set så mange kirker samlet på så lille et område. En lidt speciel by. Vejret har været rigtig fint i dag. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har haft sol hele dagen. Et fint vejr sammenlignet med de andre dage, men det har blæst en del, og det er stadig koldt. Vi startede dagen med at tage vandbussen over til Lido for at se det område og for at proviantere. Vi var en tur ude på den flotte strand - det var som at gå på stranden ved Vesterhavet en efterårsdag. Det blæste og var hunde koldt. På vejen tilbage til båden fik vi provianteret i et stort supermarked. Der er langt til et supermarked, hvor vi ligger; det er meget lettere at tage vandbussen til Lido, når der skal købes ind. Om eftermiddagen var vi atter en tur inde i centrum for at se lidt nærmere på Cannaregio området med den jødiske ghetto, der skulle være verdens første ghetto. Vi fik også besøgt det jødiske museum. Vi tog vandbussen tilbage til marinaen gennem Canal Grande. Vi er klar til at fortsætte vor tur syd på. Alt vel ombord. En hilsen fra det kolde Venedig.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en flot morgen med sol og helt stille, men det holdt desværre ikke hele dagen. Ud på eftermiddagen trak det sammen, og vi fik et par små byger. Det begyndte at blæse, og med den NØ-lige vind kom kulden. Det blev en meget kold aften. Vi havde en rigtig fin dag i Venedig, indtil regnbygerne kom. Vi startede med en tur op i Campanile – klokketårnet, hvorfra der var en fin udsigt ud over Venedig og de omliggende øer. Så gik turen til kirken Santa Maria della Salute, en stor og flot kirke bygget på en million pæle. Det blev til et besøg på Guggenheim museet. Det skuffede lidt, ikke imponerende. Hvis man gik efter nyere italiensk malerkunst, som ikke sagde os ret meget, er det nok stedet at besøge. Så kom turen til Markuskirken, en imponerende bygning, udsmykket med guldmosaikker og meget stor. Så havde vi fået nok for i dag og tog vaporetto’en (vandbussen) tilbage til Sant Elena. Vi er spændte på vejret i morgen. De har lovet blæst i nat, men den skulle lægge sig i løbet af natten - håber vi. En hilsen fra Venedig.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på ø-hop i dag. Vi startede med at tage ud til Murano, der er centrum for Venedigs glasindustri. I 1291 blev alle glashåndværkernes ovne tvangsflyttet hertil på grund af brandfaren og lugten inde i Venedig. Det var rigtig flot at se de ting, de er i stand til at fremstille. Det blev også til et besøg på det lokale glasmuseum. Fra Murano gik turen videre med vaporetto’en (vandbussen) til Burano, der er kendt for sine muntre farver på husene og sine broderier. Det var spændende at se, hvordan de lavede de flotte broderier på det lokale museum, hvor der også sad et par ældre damer og broderede. Vejret er ikke særlig spændende, det er temmelig ustadigt. Vi fik et par lette byger i løbet af dagen, og vi har ikke set meget til solen i dag. Når solen ikke er fremme, er det koldt – ca. 15 grader. Ikke lige det, man forbinder med Venedig. Bortset fra vejret er alt vel ombord. En kold hilsen fra turisterne i Venedig.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom solen atter på himlen, og vi gik en tur ind til centrum. Der var fest i gaderne. Det er helligdag – Befrielsesdagen, med mange forskellige arrangementer. Det første, vi løb ind i, var kaproning i gondoler. Det er nogle specielle gondoler med 4 mand i hver gondol. Inde i byen var der feriestemning, og det var de lokale, der var på gaden. Vi gik lidt rundt og så på festlighederne, var inde og se Dogepaladset med de flotte sale og Sukkenes Bro, en stor oplevelse. Det var det helt rigtige tidspunkt, vi havde valgt. De havde ikke meldt regn i dag, men mens vi var inde i Dogepaladset, styrtede det ned, og da vi kom ud, skinnede solen atter. Det blev også til et par kirkebesøg; de har nogle enorme kirker her i Venedig. De står alle på pæle, de største står på 1.000.000 pæle. Det blev også til en tur i gondol gennem de smalle kanaler, en spændende oplevelse. På Markuspladsen var der fest på grund af Befrielsesdagen. De fejrede San Markus, og der var hundredvis af faner med Markusløven, et flot syn. En hilsen fra 4 trætte turister.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde også meldt regn i dag, og vi må sige, at de fik ret i deres forudsigelser. Det har regnet og blæst hele dagen; vi var så at sige ikke uden for cockpitteltet. Det er blevet koldt, og vi måtte have varme på. Oliefyret strejkede, og det lykkedes os ikke at få det i gang. Det ser ud til, at der er problemer med oliepumpen - den er utæt. Heldigvis har vi en varmeblæser, så vi behøver ikke at fryse. Godt nok har vi det koldt, men ikke som derhjemme, hvor der er nattefrost - og vi har fået sendt billeder af snevejr. Det skulle klare op i morgen, og vinden skulle lægge sig, men det kølige vejr fortsætter. En regnvejrshilsen fra Venedig.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev regn og torden, som de havde meldt. Jeg nåede lige at få rejst cockpitteltet, inden det begyndte at styrte ned. Det blev til indendørs sysler om formiddagen. Om eftermiddagen klarede det op, og det blev vejr til en tur ind til byen. Vi ligger ikke længere fra Markuspladsen, end at vi kan gå ind til den. Vi fik provianteret, og Anne Mette og Torben gik på jagt efter trave/løbesko til Anne Mette. Det er blevet lidt køligere, næsten som en dansk sommerdag. Alt vel ombord. En hilsen fra alle 4 ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så fik vi taget hul på Venedig. Vi travede en tur ind langs havnepromenaden ude fra Sant Elena og ind til Markuspladsen. Selv om vi synes, at det er uden for turistsæsonen, så var byen fyldt med turister, og der var allerede lange køer ud for attraktionerne. Vejret var rigtig dejligt, sol fra en skyfri himmel og lunt, men ikke for varmt; super til at trave rundt i Venedig. Vi var rundt i San Marco kvarteret, gik over Rialto broen over til San Polo og Sante Croce områderne og havnede ude ved banegården, hvorfra vi tog en vandbus tilbage til Markuspladsen via Canal Grande. Det var en træt besætning, der sidst på eftermiddagen nåede tilbage til båden. Det har været et rigtig flot vejr, siden vi kom herned, men de lover regn og torden i morgen og på søndag. Vi får se, hvor slemt det bliver. En hilsen fra 4 trætte turister i Venedig.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Efter morgenmad i cockpittet, var vi klar til afgang fra Grado og havde sat Venedig som dagens mål - en tur på godt 50 sm. Adriaterhavet viste sig stadig fra den pæne side, helt roligt. Der var så at sige ingen vind, og den, der var, kom fra SV, næsten lige i mod, så det blev atter en tur for motor. Det er vi efterhånden vant til her i det østlige Middelhav. Vi tog turen ind forbi Markuspladsen og videre rundt om øen Giudecca og ind til et værft/marina på sydsiden af øen. Et sted, vi havde fået anbefalet af FTLF’s kontaktperson. Men det var ikke lige os, så vi sejlede tilbage og gik ind til Sant Elena Marina på SØ spidsen af hovedøen. En ny marina, hvor der var masser af plads. Det var lidt specielt at sejle rundt i Venedig og se alle de flotte bygninger ude fra vandet. Men man skulle være på vagt, for sikken en trafik der var af alle mulige slags både! En hilsen fra Venedig.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en flot morgen, helt stille og sol fra en letskyet himmel. Efter en tur i masten, for at skifte Windex’et, var vi sejlklar og forlod Ocean Marine med kurs mod Grado. Det blev en stille og rolig tur på fladt vand for motor. Ingen vind, sol fra en skyfri himmel. Vi kom til Grado godt middag og lagde os ind på en ledig plads i lystbådehavnen ud mod lagunen. Det viste sig at være en privat plads, så der måtte vi ikke ligge, men vi var velkommen til at sejle ind ad en smal kanal, ind i centrum af den gamle bydel, hvor der var nogle gæstebøjer. Her lå vi rigtig godt, et spændende sted. Vi var en tur rundt i den fine gamle bydel og fandt et sted, hvor vi kunne få et glas vin. Det blev nu til mere vin, end vi havde regnet med. Enten var tjeneren ikke særlig kvik, eller også misforstod han os med vilje. Som sagt fik vi noget mere vin, end vi havde regnet med. Det tegner til at blive en meget rolig nat her i centrum af Grado. En sejlerhilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så er vi tilbage på båden efter en fin tur herned med fly via London. Det var et noget andet vejr, vi kom ned til, end det vi forlod. Det regnede, blæste og var hunde koldt, da vi gik ombord på flyet i Billund. Da vi kom til Monfalcone, blev vi modtaget af det skønneste forårsvejr. Vi havde aftalt med Anne Mette og Torben, som skulle sejle med os til Venedig, at vi skulle mødes i Monfalcone. De var ankommet et par timer før os fra København. Efter et glas vin på en af de små cafeer inde i Monfalcone, tog vi en taxa ud til Ocean Marine. Efter en tur til det nærmeste supermarked for at proviantere til de næste par dage og en middag ombord, var vi klar til at tørne ind. En hilsen fra Anne Mette, Torben, skipperinden og skipper.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så er vi tilbage i Danmark efter en fin tur hjem i bil. Vi var klar til at køre fra Ocean Marine i Monfalcone kl. 09:30, og det gik fint op til forbi München. Vi var spændte på, om der var kø ved grænsen mellem Italien og Østrig og igen mellem Østrig og Tyskland, men vi kørte lige igennem. Der var lavet grænseovergange, men vi blev vinket igennem uden at stoppe. Lidt nord for München løb vi ind i et kraftigt regnvejr med lyn og torden og nedsat hastighed på motorvejen og tænkte på at stoppe for natten, men da vi nærmede os Nürnberg klarede det op, og trafikken aftog, så vi fortsatte. Lidt før Hannover løb vi ind i den eneste kø på vores tur - det tog ca. 45 min. Der begyndte at stå Hamborg og Flensborg på skiltene, og så var vi jo snart hjemme, så vi fortsatte og var hjemme i Kolding kl. 01:30 efter 1530 km. Vi holder nu en lille pause med logbogen og kommer igen d. 19. april, hvor vi flyver ned til båden. En hilsen fra de hjemvendte.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så er vi ved at være sejlklar. D.v.s. ikke helt, der er opstået andre problemer. Teaktræet er ordnet, cockpittet og overbygningen poleret, sejlene monteret, så hvad det angår, er vi sejlklar. Men midt på dagen begyndte det at lugte nede i agterkahytten, en ikke særlig behagelig lugt. Det viste sig, at det ene af batterierne kogte. Hvorfor ved jeg ikke, det sidder koblet sammen med 2 andre, som ikke fejlede noget. Det blev koblet fra, så nu har vi ’kun’ 250 Ah til forbrug. Vi må have set på det, når vi kommer herned igen. Vi kører nord på i morgen, skal hjem til 60, 70 og 8 års fødselsdage. Vi tager så flyet herned igen d. 19. april. Alt vel ombord. En hilsen fra de næsten sejlklare.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom Nausikaa i sit rette element og endda lidt før planlagt. Normalt sidder man og venter på, at det skal blive ens tur, men her kom de 1 time før planen. Vi havde fået at vide, at vi skulle være klar kl. 12:30, men allerede kl. 11:30 holdt de med hydraulikvognen og kl. 12:00 var vi flydende, havde fået malet pletterne, hvor stativet havde støttet båden, og hvad der ellers skulle ordnes. Efter en frokostpause i cockpittet gik vi i gang med rengøring af teakdækket. Det måtte man ikke oppe på land af hensyn til miljøet, men ingen problemer, når man ligger i vandet! Blev halvfærdig - der er meget teak på en Najad, når det skal gøres rent med teak Cleaner (læs Oxalsyre). Vi fortsætter i morgen. En hilsen fra de flydende.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom det flotte vejr tilbage, og jeg skal love for, at der blev liv på marinaen. Vi var ikke de eneste, der gjorde båden forårsklar. Vi fik bundmalet båden og er nu klar til søsætning i morgen formiddag. Skippers arme er ved at være lange og ømme, men dejligt at være så langt. En hilsen fra en træt besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Regnen fortsatte det meste af dagen, som de havde varslet. Vi havde rejst cockpitteltet, så vi kunne arbejde i tørvejr oppe i cockpittet. Vi havde et hængeparti fra efteråret: varmeslangerne til oliefyret skulle skiftes. Vi kunne ikke skaffe den rigtige dimension her i Monfalcone, så vi havde nogle med hjemmefra. De blev skiftet, så nu kunne vi igen benytte oliefyret. Da skipper havde ’gravet’ sig ned i bunden af kistebænken for at skifte varmeslangerne, benyttede han lejligheden til at rense/skifte diverse filtre. Det blev til en dejlig middag oppe på den lokale restaurant om aftenen. Alt vel ombord trods regnvejret. Endnu en regnvejrshilsen fra Monfalcone.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt regnvejr, og det kom, men først sidst på formiddagen. Vi nåede at komme ind og få afleveret stilladset, få provianteret og besøgt forretningen, hvor vi havde købt ’Mobilt Bredbånd’, inden det begyndte at regne. Internetforbindelsen virkede ikke efter et døgn, som de havde lovet, og det viste sig, at de ikke havde meget forstand på opsætning m.m. De påstod hårdnakket, at det var vores router, der var defekt. Men efter at have prøvet forskellige ting, virkede det pludselig. De vidste ikke hvorfor. Meget betryggende, men hovedsagen er, at det virker. Nu kan vi begynde at skrive logbog m.m. og læse/skrive e-mails uden at skulle op på marinaens kontor for at koble op på internettet. Som sagt begyndte det at regne sidst på formiddagen, og det fortsatte resten af dagen, som de havde varslet. Og det skulle desværre fortsætte det meste af dagen i morgen. Det blev ikke til den store aktivitet ombord. Vi trængte til at hvile lidt ud efter de sidste par dages arbejde - der er ellers nok at gå i gang med. En regnvejrshilsen fra Monfalcone.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det er et rigtig flot vejr, midt på dagen var vi oppe på 22-23 grader og sol fra en letskyet himmel. Det fortsætter desværre ikke. I morgen og på lørdag har de meldt regnvejr, så der planlægger vi at lave noget nede om læ og slappe lidt af. Det har været lidt hårdt for skipper i dag. Poleremaskinen er tung at arbejde med en hel dag, men fribordet er poleret færdigt, og bunden er klar til bundmaling. Skipperinden har fået poleret alt det rustfrie stål, så det skinner. Vi synes selv, at vi er kommet rigtig langt. Vi havde håbet på at kunne komme i vandet på lørdag, men de arbejder endnu ikke om lørdagen, og det meldte regnvejr kom også lige i vejen. Vi har derfor bestilt søsætning på mandag formiddag. På søndag skulle det blive sol og flot vejr til bundmaling. Bortset fra lidt ømme arme og trætte skuldre, så er alt vel ombord. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Teakdækket ser farligt ud efter en vinter her i Monfalcone med regn og snavs i luften. En vask er ikke nok til at få det pænt, så vi gik i gang med lidt skrappere midler. Vi fik rengjort lønningslisten med teakcleaner (læs oxalsyre). Vi stoppede med lønningslisten og vil vente med dækket, til vi kommer i vandet. De er lidt hysteriske med, hvad vi må oppe på den nyasfalterede plads, men lønningslisten var vi nødt til at få ordnet, inden vi polerede fribordet. Mens fribordet tørrede, fik vi provianteret lidt og fik købt mobilt bredbånd; det skulle virke fra i morgen middag. Om eftermiddagen gik vi i gang med polering af fribordet og det rustfrie stål. Nu er vi rigtigt i gang med forårsklargøringen, og her i Monfalcone er det forår. Vejret er rigtig flot, og træerne står fine med deres nyudsprungne lysegrønne løv, og fuglene synger, rigtig dejligt. Alt vel ombord. En forårshilsen fra Monfalcone.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi startede med at få besøg af kalechemanden, der kom for at montere den nye spray-hood og cockpittelt. Han var meget omhyggelig med at lave skabelonen i efteråret, så vi havde regnet med et noget bedre resultat, end det vi fik leveret. Håber, den er tæt. Det var årsagen til, at vi skulle have en ny. Den gamle var som en si, når det regnede. Så var jeg oppe på kontoret for at høre, hvad status er på vask af båd. I efteråret måtte vi ikke engang vaske med rent vand på grund af den nylagte asfalt, men hvad når det regnede? Der var lempet på restriktionerne. Vi måtte godt bruge miljøvenligt sæbe og den slags, og om han ikke sagde, at skulle vi bruge andet, måtte vi vente, til de var gået hjem om aftenen! Vi havde et temmelig snavset fribord, som også var begyndt at blive gult, så for at få det rent, ville jeg godt have det vasket af med Glassfiber Cleaner (oxalsyre), men det krævede et stillads. Jeg spurgte flere på pladsen, som havde et stillads, hvor man kunne låne et sådan, men der var ingen, der tilbød at jeg kunne låne deres. De henviste til et firma ved navn Italnolo; det svarer til Delphin udlejning i Danmark. Så på jagt efter dem! Godt, vi havde en bil med. Vi fandt dem og fik lejet et stillads for de næste 3 dage. Da det blev aften, og personalet var gået hjem, gik skipper i gang og nåede at få vasket fribordet, inden det blev mørkt. En hilsen fra den travle besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har besluttet at køre en tur ned til båden i bil. Der er flere ting, vi godt vil have med derned og ting, vi godt vil have med hjem, og så er det meget lettere at komme rundt og få fat i det forskellige, når man har en bil. De har meldt flot vejr i de kommende dage i Monfalcone, hvor båden står på land, så vi startede søndag morgen og nåede Mitterdarching lidt syd for München, hvor vi havde bestilt værelse på Darchinger Hof. Et fint sted ude i en lille tyrolerlandsby. Vi er kommet ned til foråret og varmen. Man sad udenfor og spiste aftensmad; vi valgte dog at spise inde i deres flotte restaurant - var bange for at komme til at fryse, når solen gik ned. Om mandagen stod vi tidligt op og fortsatte gennem Østrig ned til Monfalcone i Italien. En lille tur på godt 400 km. Vi var ved båden ved 13-tiden, kom ombord og spiste den medbragte frokost i cockpittet. Alt var vel ombord. Nøjagtigt, som da vi forlod den i efteråret, dog med et lag skidt på dækket. Men nede om læ var alt nydeligt. Vi fik provianteret i et nærliggende supermarked, lavet aftale med kalechemanden om levering af ny spray-hood i morgen formiddag, og ellers nød vi det flotte forårsvejr. Vi spiste også aftensmad i cockpittet, uden spray-hood og telt. Vi er rigtig kommet ned til foråret. En hilsen fra landliggerne i Monfalcone.

skrevet af Martin Leo Hansen