Historien bag navnet Nausikaa
Odysseus hos faiakerme
Allerede
så han i det fjerne Ithakas kystlinie, da hans fjende blandt guderne, Poseidon,fik
øje på ham og slog hans båd i kvas. Tyve døgn drev han om på havet, indtil
nymfen Leukothea hjalp ham ind til kysten af faiakernes ø, Scheria. Der sank han udmattet om i en
olivenlund ved en flod.
Samme nat havde Athene sendt en drøm
til den unge prinsesse, Nausikaa:
hun måtte sørge for at vaske sit tøj, så alt var i orden, hun var jo nu i den
giftefærdige alder. Den unge kongedatter har da vel været en 16-17 år. Om
morgenen spurgte Nausikaa sin fader,
om hun måtte få en vogn forspændt med flinke mulæsler til at transportere tøjet
ned til floden, hvor man, som skik var, stampede tøjet rent i gruber i
flodbunden. Faderen, der nok forstod, hvad der lå bag, lod som ingenting og gav
sin tilladelse.
Nausikaa drog
af sted med sine terner. Da de var færdige med vasken, gav pigerne sig til at
spille bold, og en af dem kastede bolden forkert og gav et skrig fra sig.
Derved vågnede Odysseus. Nøgen, som han var, vovede han sig ikke frem med det
samme, men rev en stor gren af et oliventræ, og bag denne dukkede han nu op
på stranden til pigernes forfærdelse. Kun Nausikaa
holdt naturligvis stand.
Odysseus hilser hende ærbødigt, sammenligner hende med
Artemis og priser den mand lykkelig, der skal hjemføre hende som sin brud. Uden
at vide det, har han rørt ved fine strenge i pigens sind. Hun befaler nu sine
terner at give ham mad og drikke, men først skal Odysseus have et bad i det
ferske flodvand, og da han atter stiger op, sørger Athene for, at han kommer
til at ligne den helt, han er, med brede skuldre og gyldne lokker.
Nausikaa var
tydeligvis betaget af ham men tabte ikke et øjeblik sin stilling som prinsesse
af syne. Hun viste Odysseus vej til kongen, Alkinoos' palads, hvor han blev
modtaget som gæst, og under et stort gilde til hans ære fortæller han sine eventyr. Først om hvordan han kæmpede
med kikonerne og mistede mange af sine mænd, dernæst om sine oplevelser med de
mærkelige lotosspisere. Hans svende spiste af denne plante (lotos - en plante
man vist ikke skal søge i den botaniske verden), og de, der gjorde det, glemte
deres eget fædreland. Odysseus måtte lade dem bringe om bord med magt.