skrevet d. 25-07-2024
Kolding 26/06/2024 – Kolobrzeg 11/06/2024
At årets sommertogt skulle gå til Polen er begrundet i, at vores søn Jakob og vores svigerdatter Maiken i løbet af vinteren gjorde os opmærksomme på, at i år er det 25 år siden, vi sammen var i Polen. Maiken var ny kæreste og havde kun sejlet en enkelt tur med os, før hun stod på og sejlede med i 4 dejlige uger. Dengang sejlede vi i SMIL, vores Avance 36, og det var naturligvis ganske anderledes end nu, hvor vi har vores gode gamle Nausikaa, og de har deres egen båd Pax, en dejlig X40. Det ”jubilæum” ville de godt markere, og de ville gerne gøre det sammen med os og deres to børn Julie og Kasper. Det forslag blev vi meget glade for, så vi sagde ja til at komme en tur ned ad Memory Lane sammen. Ellers kan ingen af os forestille os, vi ville have fundet på at sejle til Polen.
Foråret hjemme har været præget af dårligt vejr og det uheld, skipper havde, da han faldt fra båden og i havnen – og slog sig rigtig slemt. Begge dele forsinkede både arbejdet med båden samt alle de ting, vi har gang i hjemme i hus og have. Da der så endelig kom nogle dage med sommerligt vejr, kunne det ikke gå stærkt nok med at komme hjemmefra, så det var hektisk at blive klar.
Endelig stævnede vi ud et par dage efter Skt. Hans i det skønneste vejr, men i bevidstheden om, at det ikke ville holde så længe.
Vi valgte Lyø som første stop og helt mirakuløst fik vi den fineste plads, hvor vi nød solen, mens vi spiste aftensmad. Der var østlig vind de dage, så vi tøffede videre for motor, regnede med at kunne sejle for sejl mod Lohals, når vi kom ud af Svendborgsund, men vinden rettede sig ind efter land, så det blev der ikke noget af. I Lohals var der pænt fyldt op i havnen, men vi fortøjede fint i marinaen, så vi ville ligge godt til den friske vind, der var varslet senere. Overliggerdagen blev brugt på at få købt lidt mere proviant, gå nogle ture i byen, som var præget af sommerturister og feriestemning, og så var der koncert på havnen fredag aften med et rigtig godt rockband. 5 bedagede herrer, der kunne deres kram, men desværre var det så koldt og blæsende, at vi ikke hold ud så længe.
Næste morgen var det sejlvejr, og vi startede nogle timer for sejl, men kunne godt se, det ville vare for længe at nå til Vordingborg på den måde, så vi startede motoren. Det var en oplevelse at passere gennem Storstrømsbroerne – den nye bro er under opførelse, og det var interessant at se. Vejret var dejligt, da vi ankom til Vordingborg, hvor det var svært at finde en plads – og hvor der ikke var hjælp at hente fra de lokale på broerne. Vi fik fortøjet og fik købt ind til frokost søndag, hvor vi havde inviteret Janne og Niels fra Bågø – de kunne nemt tage bussen, og da det så ud til regn hele dagen, var det en dejlig måde at bruge en regnvejrssøndag på. Søndag morgen så skipper, at skiltet var vendt til rødt, hvor vi lå, men heldigvis var der nu en plads på den anden bro. Vi blev våde, da vi skiftede plads, for regnen – der varede 12 timer – kom som varslet. Vi havde nogle hyggelige timer med vore gæster, og om aftenen var det klaret så meget op, at vi kunne strække benene. Der var folkefest med storskærm pga EM i fodbold, men vi valgte at gøre os selv og båden klar til at starte kl. 6 næste morgen og sejle til Stralsund, da vejret tegnede godt til den lange tur.
Det var en flot, blikstille morgen ud af Vordingborg fjord og gennem Grønsund, og turen til Stralsund var over et stille og roligt hav. Vi kom ind til en godt fyldt havn, så vi måtte lægge os på en plads, som var markeret med Dock-spots røde reservationsskilt. På havnekontoret kunne de oplyse, at vi godt kunne ligge der om natten, men måske ikke næste nat, så vi forhalede til en almindelig grøn plads, da naboen sejlede næste morgen. Der kom regnbyger det meste af dagen, så vi fik ikke set så meget af Stralsund. Næste morgen sejlede vi over og tankede, så vi kunne komme gennem broen, når den åbnede kl. 8.20, og derefter sejlede vi for sejl det meste af vejen til Greifswald Wieck. Det var et rigtig hyggeligt sted, det var blevet solskin, og vi fandt efterhånden ud af de forskellige formaliteter. Der kom en havnefoged personligt hver aften, koderne til toiletbygningen skulle man have hos bropersonalet mod betaling af 2 Euro per person. Broen var en flot gammel træbro, der blev betjent manuelt af de to brovagter. Byen er en slags forstad til Greifswald, som vi cyklede ind til langs floden i kraftigt blæsevejr, men det var tørvejr og en fin by at besøge. Hansestad med alle de karakteristika, der hører til. Mens vi sad og spiste vores frokost på en af restauranterne, faldt nogle meget store regndråber, så vi skyndte os indenfor. Hjemme på båden igen fandt vi ud af, at der var jazzfestival med koncert fredag og lørdag ovre på slotsruinen på Eldena-siden, og vi var også ved at finde ud af, hvordan man kunne købe billetter, men der blev lovet uvejr med torden begge aftener. At det så ikke kom alligevel, var jo godt for festivalen. Det var en ustabil periode, så vi valgte at blive til mandag, hvor vejret blev bedre. Et rigtig fint ophold, men når man efterhånden kender de lokale hunde på deres gøen, er det også godt at komme videre!
Vi har nogle gode sejlervenner, Myrna og Leo, der har besøgt Polen i ugerne før os og nu er på vej mod vest, og dem viste det sig, vi fik chancen for at møde og være sammen med. De havde fået anbefalet en marina i Kameni Pomorski af nogle polske sejlere, de havde mødt på Bornholm, og der satte vi hinanden stævne. For at komme ind til byen, skulle vi passere gennem Dziwnow og dermed broen. Efter havnelodsen at dømme havde vi timet det rigtigt fint, så vi kunne komme igennem kl. 15, men den åbnede ikke før kl. 16. Der var et telefonnummer, vi brugte efter forgæves at have kaldt på VHF’en. Det gav pludselig mindelser om oplevelserne for 25 år siden, hvor vi også oplevede ikke at få kontakt med bropersonalet, og man ikke helt kunne regne med tiderne angivet i diverse havnelodser. Men kl. 16 gled vi igennem og sejlede gennem den velafmærkede flod og indsø ind til Kameni Pomorski, hvor s/y Laguna ventede os i marinaen. Et dejligt gensyn med kold rosevin ombord på Laguna og dejlig middag på havnens restaurant. Vejrmeldingen for næste dag gjorde klart, vi måtte blive liggende, for der blev lovet et meget kraftigt tordenvejr med vindstyrker på 20 m/s og hagl. Det kom ud på eftermiddagen, og det VAR meget voldsomt. Forinden havde vi fået en Alert SMS, der gjorde opmærksom på uvejret og opfordrede til at søge ly! Det havde vi ikke prøvet før, men Myrna kunne fortælle, at sådan gjorde man i Polen – og vi har fået adskillige siden.
Før tordenen blev den meget varme og lumre dag brugt på gåture i den meget grønne by med mange parker og smukke blomsteranlæg. Byen er en kurby med flere institutioner, der reklamerede med diverse terapier. Der blev også købt ind, og vi spiste alle fire sammen i Nausikaa, før vi gik over og så fodbold i Laguna. Et dejligt gensyn med mulighed for en god snak om mangt og meget.
Så skulle vi videre, og vi havde regnet med at tage den lange tur til Darlowo, for vi tænkte, det nok var der, Pax med Jakob & Co. ombord ville anløbe. De var startet mandag eftermiddag fra Egå og var sejlet non-stop til Dragør, hvor de lå i blæsevejr og ventede på næste vejrvindue. Da det kom, valgte de at sejle direkte til Polen – sådan! Vi fik en SMS med invitation til fødselsdagsmiddag (Jakob har fødselsdag den 12. juli) i Kolobzerg fredag aften. Det betød, vi kunne nøjes med at sejle dertil, så vi gik gennem broen sammen med Laguna kl. 8 torsdag morgen og vinkede farvel, da vi jo skulle i hver vores retning. Det blev en stille tur på roligt vand, men vi kunne godt se, himlen var truende inde over land. Vi fik de første dråber i havnehullet, men vi kom på plads, før det brød løs for alvor. Vi lagde os sådan, at med lidt held ville Pax kunne fortøje ved samme finger. Vi kunne se, de nærmede sig, men tordenvejret kom først, og selvfølgelig kunne vi ikke lade være med at tage imod og hjælpe med fortøjningen, så vi blev godt våde! Dejligt, de var kommet godt frem, og nu kunne vi alle slappe af et par dage her og glæde os over gensynet og til de mange oplevelser, der lå og ventede.
Og dem fortæller vi om i næste rejsebrev.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet af Inge Lise Lykke Hansen