Rejsebreve fra 2024

Barth 30/07/2024 – Kolding 08/08/2024
Så var vi igen på egen hånd – eller køl? – efter at have vinket til besætningen på Pax, og vi startede i smukt vejr på den ca. 12 sm lange tur ind til Barth. En sejltur i et laguneagtigt farvand med velafmærkede sejlløb over lavvandede områder, og hvor der heller ikke var noget, der ”ragede op” på land. De mange træer bar nogle steder præg af, at vestenvinden kunne være hård. Masser af siv og bugtninger med et rigt fugleliv – især mange svaner, så bortset fra bredden og størrelsen var det lidt ligesom at sejle ind gennem Haderslev fjord. Den følelse blev bekræftet, da vi nærmede os Barth og kunne se tårnet og spiret på kirken.
Det var varmt inde i Barth! Vi fortøjede i Byhavnen, en kæmpestor havn med masser af ledige pladser. Skipper forsøgte at finde ud af, hvordan man kunne komme gennem gaten, og det lykkedes, men var noget kompliceret, samtidig med, at der ikke føltes så rart i havnen. Vi spurgte nogle lokale, som anbefalede os at sejle om i lystbådehavnen, hvor der var mere roligt. Det gjorde vi, og her fandt vi en god plads. Faciliteterne var prima, det var lige så tæt på byen, men her var ro og fred. Vi kunne godt mærke trætheden efter ”afskedsfesten” og den lange sejlads, så vi nød aftensmaden i solskinnet uden energi eller lyst til at udforske byen. Det måtte vente til i morgen!
Turistinformationen lå lige ved havnen, så vi gik ind og fik et kort og nogle få oplysninger. Det var primært fornøjelsen ved at gå rundt i den lille, gamle og charmerende bykerne med bymuren, mange gamle velrestaurerede bygninger, et besøg i den store kirke samt at sidde i skyggen og se lidt på folkelivet, der tiltalte os. Barth er en by, der i tidligere tider havde stor betydning som handels- og søfartsby, en af hansestæderne. Man må beundre datidens søfolk, for de specielle besejlingsforhold og det til tider barske vejr må have været en stor udfordring med de store, tunge skibe og uden adgang til de mange hjælpemidler, vi har i dag, hvad angår navigation. Det var også dejligt at gå rundt i en by, hvor der var få turister, og hvor man mærkede byens helt normale liv med lokale, der handlede, var på arbejde, men havde tid til lige at slå en sludder af med hinanden. Vi måtte indrømme at være blevet lidt ”museumstrætte”, der var ellers museer nok, men vi havde mere lyst til at få en kold øl! Det lod sig efter flere forsøg ikke gøre, da der ikke blev åbnet før kl. 12, så vi endte med at handle i et yderst velassorteret supermarked og listede hjem i båden og fik en god frokost med efterfølgende middagslur, for det var varmt!
Vi var rundt i byen igen om eftermiddagen og kiggede efter et sted at spise, men vi var nok blevet trætte efter en lang periode med mange indtryk, så vi spiste ”hjemme” og nød igen det smukke vejr. Vi fik undersøgt muligheden for at tanke diesel og aftalte at gøre det næste morgen kl. 9, hvor der ville komme en havneassistent og betjene os. Han var der lidt før tiden, men vi var klar, og kl. 9.15 kunne vi forlade Barth med fyldt dieseltank og sejle ud til Barhöft. Igen en fantastisk flot tur på det blikstille vand, hvor omgivelserne og de få skyer spejlede sig i vandet.
Barhöfts forholdsvis lille havn havde god plads, for vi var tidligt på færde, men den blev fyldt op inden aften. Det er et hyggeligt og smukt beliggende sted, så vi nød nogle gode gåture, bl.a. var vi højt oppe i et udsigtstårn, hvor vi havde et godt overblik over området, der er naturpark.
Nu var vi indstillet på at skulle hjem til Danmark, og vejrmeldingen for den følgende dag var også OK. Der var vind fra NV, altså lige i næsen, men den var svag, så det var bare at tøffe af sted. Vi skulle passere storskibsruten, og der var meget trafik, men alt klappede, så vi ikke skulle gå af vejen for nogle af de store fragtskibe og færger. Det var overskyet, så flere gange ud til regn, men da vi lagde til i Hårbølle i Grønsund midt på eftermiddagen, skinnede solen. Det var en dejlig følelse at nærme sig danske kyster – det er det hver gang, vi har været i udlandet! Som vi tit har oplevet, var markerne grønne, da vi sejlede ud, men her var mange af dem blevet bleggule, den helt specielle farve, markerne har, når de er klar til høst. Hårbølle er en lille havn, så den var allerede godt fyldt, men i DK kan man jo ligge i lag, så vi fandt plads uden på en passende båd. Vi fik set lidt på stedet, som har en hyggelig og meget afslappet atmosfære, der var kommet lidt vind i forbindelse med opklaringen, og der var de smukkeste farver på blomster, buske, himmel og hav! En dejlig ”Velkommen hjem ”fornemmelse!
Vi havde talt om, at når vi nu ikke skulle skynde os, ville vi benytte lejligheden til at gense nogle af stederne her i området, og skipper foreslog, vi sejlede de 20 sm ind til Stege. Det er en smuk egn, og de mange broer giver noget særligt til landskabet. Der er også her mange lavvandede strækninger, så vi tog lige nogle flere ”render”. Der var meget svag vind, så vi skulle sejle for motor uanset, hvor vi agtede os hen. Vi blev venligt modtaget i Stege, og bortset fra de utroligt mange myg og svaler, som vi har haft selskab af i mange af de tyske havne også, var her dejligt. En tur rundt i byen med masser af turister og feriestemning, et hyggeligt besøg i café Fængselsgården, hvor vi kender lidt til ejeren, og en havn med liv i bådene, gav os fornemmelsen af tidligere tiders ferier. Danmark kan altså også noget! Før vi gik tilbage til båden, var vi inde i Super Brugsen, og som altid er det rart at være tilbage ved de varer, man kender – lige bortset fra priserne, hvor både Polen og Tyskland var billigere.
Vi ville have en ekstra dag i Stege, ikke kun pga. vejrmeldingen, for nu skulle vi have regn og torden, men også for at se lidt mere på byen. Det blev nu ikke så slemt med torden lige der, det var værre mange andre steder i landet. Skipper fik ordnet nogle forskellige ting på båden, mens skipperinden gik i kirke søndag formiddag, hvor der også blev brug for den medbragte paraply. Om eftermiddagen klarede det op, og sammen med solen kom der godt med vind. Skipper ville nu foretage en meget tiltrængt soignering af båden, for vi sejlede rundt med masser af døde insekter og ”svaleefterladenskaber”. Det blev også klaret, men han havde det ikke godt. En eller anden virus havde lagt sin klamme hånd på ham, og da det ikke var bedre mandag, hvor der også stadig var frisk vind første på dagen, valgte vi at blive en nat mere i Stege i håb om, at han ville blive frisk til tirsdag. Samtidig havde vi nu en vejrmelding, der sagde rigtigt møgvejr fredag, og da vi ikke havde lyst til at blæse inde igen, måtte vi til at bevæge os for alvor. Mens skipper forsøgte at være lidt god ved sig selv med søvn og hvile, besøgte skipperinden Middelalderhaven, som var rigtig interessant at kigge nærmere på, og så blev der handlet, så vi kunne klare os, til vi var hjemme.
Tirsdag morgen stod vi tidligt op til en fantastisk smuk og stille morgen, og det var ikke svært at beslutte sig for at sejle, også selvom skipper ikke var i topform. Det var en virkelig flot tur med havblik helt ud til Storstrømsbro(erne), for der mangler jo efterhånden ikke ret meget, før den nye bro er færdig. Vi fortsatte i svag vind, og hvor vi tidligere havde talt om at besøge Fejø, valgte vi nu at fortsætte til Lohals, Vi havde medstrøm og syntes, det var for tidligt at gå ind i Lohals kl. 14.30, så vi fortsatte til Thurø, som vi syntes kunne være sjov at gense efter mange år. Turen var dejlig, men der er en slange i ethvert paradis, og vi blev overfaldet af myggesværme i et omfang, vi aldrig før har oplevet. Vi støvsugede med jævne mellemrum, det tog det værste, men det var slemt, mens det stod på. Heldigvis stak de ikke.
Vi kom på plads i Gambøt Marina, en åben havn, hvor der var godt med skvulp fra de både, der sejlede rundt, men der var ellers rigtig dejligt, og natten blev stille og fin.
Vejrmeldingen lovede nu en frontpassage med torden og kraftig vind i løbet af onsdagen. Vi havde talt om, det kunne være hyggeligt at gense Avernakø, men vi kunne måske godt nå til Assens? Nå, det måtte vi se på efterhånden. Radarbillederne på vejrudsigten var lidt svære at blive helt kloge på, så vi valgte Avernakø, for der ville blive fin vind at sejle hjem på dagen efter. Jævn til frisk vind fra SV, det har vi ofte gjort fra Faaborg og Lyø, så det ville være godt.
Når man kommer til Avernakø kl. 10 om formiddagen, ja, så kan man da heldigvis nemt få en plads! Vi gik os en god tur på øen, hvor der er sket mange forandringer, siden vi sidst var her. Og det er positivt, der er mere liv. Der bliver gjort meget af de få lokale for at tiltrække flere fastboende, og med de mange færgeforbindelser og det efterhånden godt dækkende internet, er der heldigvis flere, der kan få en hverdag med arbejde og skole til at fungere herfra.
Ud på eftermiddagen var det tydeligt, uvejret nærmede sig, og det begyndte også at regne kraftigt samt buldre i det fjerne. Det tordnede meget inde over Fyn, der kom også kraftig vind hos os, men ellers slap vi nemt på Avernakø. Da solen skulle til at gå ned, kom den frem under et tykt skydække, og det gav et utroligt smukt lys over havnen, og med en regnbue så kraftig inde over Fyn, at det så ud som om, der var ild inde på land. Folk stod og betragtede det helt andægtigt, mange drivvåde, for bedst som man troede, nu var regnen holdt op, kom der en ordentlig byge igen.
Havnen var blevet stopfyldt, og da der kom to ret store sejlbåde lige før, uvejret brød løs, tog man nogle alternative fortøjningsmuligheder i brug og fandt ud af at få plads til alle. Vi ved godt som sejlere, at man ikke har lyst til at skulle sejle ud igen med en himmel SÅ sort, så heldigvis kan man i den situation være kreativ og hjælpsom.
Nu skulle vi hjem! Torsdag morgen var vejret som forudsagt. Noget køligere, overskyet og med pæn vind fra SV. Vi kom godt af sted, for motor hen til Horne, hvor vi kunne slukke den og sejle videre for sejl. Det var dejligt, for der har været virkelig meget sejlads for motor i sommer. Det gik hurtigt og fint helt til Fænø Kalv, hvor vi rullede ind, og de byger, vi havde set inde over land, nåede ikke ud til os. Det var meldt, at vinden skulle tiltage og dreje til vest kl. 12, og det var næsten på klokkeslæt, det skete. Vi tøffede det sidste stykke hjem, og heldigvis skulle vi jo hjem til egen plads, hvor vi er vant til at fortøje i kraftig sidevind. Desværre var vort skilt ikke blevet vendt, så der lå en anden båd. Nå, det gik alligevel, og vi fik ringet til nogle gode venner, der havde tilbudt at hente os, så vi kunne få bilen ned på havnen. Det var rigtig fint at kunne tømme båden i tørvejr. Solen skinnede, og nu var vinden tiltaget for alvor, så det var skønt at være godt hjemme. Alt stod vel til i hus og have, og vi kunne nyde vores aftensmad på terrassen.
Endnu en gang er vi tilbage efter et vellykket sommertogt. (Som pensionister kalder vi det ikke ferie.) Det har som altid budt på både gode og mindre gode oplevelser, men det har været en rigtig fin tur alt taget i betragtning og en stor fornøjelse af være så meget sammen med de unge.
Nu skal vi i gang med hverdagen herhjemme. Mange projekter venter, men der skulle også blive mulighed for nogle flere ture, før båden skal på land. Og så må vi i vinterens løb finde ud af, hvad der skal ske næste år.
Tak for alle de dejlige hilsener under vejs. Det er altid så hyggeligt at mærke, at mange følger med i, hvor vi er, og hvad vi laver. Det må jo også siges at være blevet noget nemmere de sidste år med alt det nymodens elektroniske grej, og heldigvis har vi ikke brug for at kunne ”gemme os”.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen

Kolobrzeg 11/07/2024 – Barth 30/07/2024
Det er altid skønnere at hilse på end at vinke farvel, men alt godt får som bekendt en ende, og i går vinkede vil farvel til Pax, der sejlede ind til Barhöft, og vi fortsatte til Barth. For nu skal de hjem og på arbejde og i skole.
Vi har haft næsten 3 dejlige uger sammen med masser af gode oplevelser. Det startede noget vådt, da de ankom den 11. juli til Kolobrzeg i en voldsom tordenbyge, men vi blev jo alle tørre igen, og næste dag var det Jakobs fødselsdag, hvor vejret var godt, så der kom flag over stag – rigtig festligt, og det gav anledning til hyggelige nik og bemærkninger fra de øvrige gæstesejlere. Om aftenen var vi inviteret på restaurant, hvor vi nød en virkelig lækker middag efter nogle gode drinks på Pax. Der var meldt regn og hård vind lørdag, og det begyndte at smådryppe, da vi gik hjem fra restauranten. Det styrtregnede og blæste i mange timer, men vi lå godt i læ. Da regnen endelig holdt op, myldrede alle folk ud. Vi også, for vi ville gerne proviantere – hvilket mange andre også skulle, så det var noget af et mareridt at finde rundt i mylderet i den tætpakkede butik og forholde sig til alle de polske betegnelser på varerne. Men det gik, og vi fik købt det, vi skulle bruge.
Næste dag var målet Ustka. Vi sprang over Darlowo i denne omgang pga skydning i det område, vi skulle passere, den efterfølgende dag. Vi fik en forsmag på de store dønninger/den gamle sø allerede mellem molehovederne, så vi hejste storsejlet for at stabilisere lidt – der var ingen vind. Da vi havde sejlet et par timer, gled storsejlet ned! Skipperinden havde svært ved at klare, at skipper måtte på dæk i de store dønninger, men det var nødvendigt at få sejlet fikseret, så godt det nu lod sig gøre. Vi kom ind til en næsten fuld havn i Ustka, men heldigvis fik begge både en plads ikke så langt fra hinanden. Skipper fandt ud af, at det var en splejsning/syning i storfaldet, der var gået i stykker. Den blev repareret, og så måtte skipper et par ture i masten, og her var det en stor hjælp, at Kasper og Jakob kunne hejse ham op og ned, Der kom en kraftig tordenbyge midt i det hele, så da måtte der holdes pause, hvor vi alle fik noget aftensmad. Heldigvis blev sagen klaret, og tak for hjælpen til de to raske mænd!
Næste morgen var det en stille og rolig Østersø, vi kom ud på, og turen til Leba gik fint. I havnehullet blev vi indhentet af et af de talrige ”piratskibe” alle byerne sejler turister en lille tur ud på havet i, og dette var en af de meget larmende med sang og musik så højlydt, at det kunne mærkes i brystkassen! Det er noget af det meget karakteristiske ved alle badebyerne, piratskibe i forskellig udformning og meget (over)dekorerede. I Leba var det sommervejr, og vi spiste sammen uden cockpittelt for en gangs skyld og havde den dejligste aften.
Så igen tidlig afgang mod Wladislawowo, for igen var der meldt voldsom torden og vind om eftermiddagen, også på mobiltelefonen med de Alert-beskeder, vi nu havde vænnet os til. Vi kom i havn i god tid, nåede lidt rundt i byen, men kunne godt mærke lummervarmen, og at det trak sammen. Og det kom! Hård vind, styrtregn og hagl – så er det godt at ligge trygt fortøjet!
Det holdt op i løbet af natten, og nu gjaldt det Gdansk, der jo var turens mål. Vejret var fint, vi kunne sejle for sejl ned langs den lange tange, hvor vi kiggede på de mange aktiviteter med fly, som badegæsterne kunne fordrive tiden med. Da vi rundede hjørnet ved Hel og skulle imod vinden, tog vi sejlene ned og sejlede de sidste par timer for motor. Der var meget at kigge på den lange vej ind til marinaen, men vi kom godt hele vejen ind, og for første gang kom vi til en havn, hvor det var lidt en udfordring at få en plads. Vi fandt dog ud af det, også en til Pax, så vi gik og var lidt nervøse for, om der nu nåede at komme en anden før dem. De lå nemlig og hyggede sig med at krydse, så de kom nogle timer senere, men havde haft en fin sejltur. Heldigvis kunne de bruge pladsen, og snart blev vi inviteret på bobler i Pax for at fejre gensynet med Gdansk. Vi nød at være kommet godt frem, og at det så også var blevet rigtigt sommervejr, ja, det var helt fantastisk.
Vi havde besluttet at bruge 2 hele dage i byen, hvor der er nok at se på. Bare at gå rundt og mærke stemningen, og her var masser af turister. Også mange dansktalende, men kun få andre danske både i marinaen, så de er kommet dertil på anden vis. Vi så to interessante museer, vi havde fået anbefalet, nemlig WW2- museet og museet Det europæiske center for solidaritet. Begge bygninger var i sig selv en oplevelse, og indholdet på museerne var absolut relevant og præsenteret meget informativt og tidssvarende. Det gav nogle kilometer i benene, så vi var alle godt trætte, men på den gode måde.
Den sidste aften skulle vi være nostalgiske og mindes turen for 25 år siden, hvor der af en grund, vi er fælles om at mindes, ofte gik lidt Bloody Mary i den. Jakob fandt et sted med den cocktail på kortet, og det var lige ved siden af en god restaurant, hvor vi så nemt kunne ”vælte ind” og få vores aftensmad. (Han havde været forudseende at bestille bord, de var gået forgæves aftenen før). Når man så slutter af med en godnatøl, ja, så har man ikke manglet noget, men vi var alle klar til at sejle næste morgen. Da skulle vi ikke så langt, (Hel), men der var en bro at tage hensyn til, og vi ville gerne tanke diesel. Det var der også en stor motorbåd, der ville, så vi ventede meget, meget længe, men sådan er det. Vejret var godt, der var god plads at svaje lidt rundt på, og rigtig meget at se på.
De minder, vi har om Hel for 25 år siden, var ikke af den gode slags. Havnen var dårlig, vi lå elendigt, og der var absolut ikke noget ved stedet, så vi forlod havnen midt om natten og var spændte på at se stedet igen. Det var næsten ikke til at kende! Der var lavet en stor marina, og der var masser af både. Vi fortøjede ved fingerpontoner, hvor der var plads til Pax også, der kom en havnefoged og viste til rette, der var el og vand, toiletter og bad, så der var rigtig sket noget. Byen var blevet en veritabel badeby med masser af gæster, og vi fandt et sted, hvor skipperinden fik den bedste is nogensinde. Et godt gensyn, hvor man kan glæde sig over, at et tidligere militærområde er omdannet til et sted, hvor folk kan holde en dejlig badeferie.
Leba var ikke rigtigt til at komme udenom på hjemvejen, men det er også en god marina, hvor vi godt kunne lide at være. Vi fik dog noget af et chok, da vi sejlede ind mellem molerne, for allerede derude kunne vi høre høj ”musik”! Det var så højt, at det var decideret stressende, og tanken om at skulle opholde sig i nærheden af det store telt, vi nu kunne se, var ubærlig. Det var heldigvis kun en lydprøve, og vi fik at vide, aftenens koncert ville foregå fra kl. 20-22, så det var til at leve med. Helt sådan gik det ikke, men vi gik ind og så lidt på byen, mens det var værst. Leba er som de andre byer langs kysten een stor souvenirbutik, caféer, isboder og alt, hvad der skal være sådan et sted – ikke noget, vi var så vilde med…
Så var turen kommet til Darlwowo, også et sted med mange 25 år gamle minder. Vejret var fint med solskin, men en frisk vestlig vind lurede, så vi vidste, der ville blive en overliggerdag. Og det trængte vi egentlig alle til. Vi fik en god plads i marinaen, som havde alt, hvad vi har brug for, bl.a. vaskemaskine og dejlige bademuligheder. Vi benyttede også muligheden til at spise sammen, og Kasper og skipperinden fik i fællesskab kreeret en udmærket middag, hvor hovedretten var spaghetti og kødsovs. Det var i den grad hyggeligt og rart at have en kompetent kok til assistance, og det blev en dejlig aften. Darlwowo har en fin promenade langs floden, og Julie fik lokket farmor med på en lille løbe-/lunte-/hyggetur – også tak for det!
Så måtte vi tilbage til Kolobrzeg, og denne gang var det lidt sværere at få plads i havnen, men vi kom begge til at ligge fint. Der var lovlig meget vestlig vind, men det ville blive kortvarigt, så vi ville snart kunne komme videre. Vi fandt en Lidl ikke så langt fra marinaen, og det var faktisk rigtig rart at gå rundt i en almindelig butik med almindelige varer og godt udvalg, og hvor det var til at komme både frem og tilbage. Så der blev købt godt og grundigt ind – igen…
Næste havn var Swinoujscie, og her ville vi tage afsked med Polen. Da vi kom ud af Kolobrzeg, var der let sydlig vind, ikke nok til Nausikaa, men Pax kunne holde fin fart i båden og kom til at sejle om kap med en Arcona 43 – og Pax vandt! Det er en stor marina at komme til, og det var lidt uoverskueligt, hvor vi egentlig kunne lægge os, men et sødt tysk ægtepar tog imod, og hun gik rundt på broen og så efter grønne skilte, så vi kunne modtage Pax. I Polen var det ikke tradition blandt sejlerne at tage imod, ej heller hilse. Kun, når vi hilste eller henvendte os, fik vi kontakt – og så var de bestemt flinke nok. Det kan skyldes, vi ikke kan tale polsk!
Vel fortøjede i marinaen, gik de to skippere op for at betale havnepenge. Vi var blevet varskoet om et regnvejr med meget kraftig vind sidst på eftermiddagen, men vi tog det ikke så tungt, for vi vidste, vi kunne nå i havn, før det kom. Så vi blev nok lidt overraskede – for det kom med brask og bram! Der var langt op til havnekontoret, hvor deres system til registrering for øvrigt ikke virkede, så de to skippere fandt heldigvis ind og købte en øl i ventetiden. Men til sidst måtte de jo ud i regnen, og de var gennemblødte, da de kom tilbage. Den kraftige vind var kortvarig, men den var vild, da den kom, og det bevirkede stor travlhed på mange af bådene, der ikke var færdige med at fortøje.
Swinoujcie gjorde vi sandt at sige ikke så meget ud af. Var lige ude og strække benene, da det blev tørvejr og fik købt lidt mad, og så var det i køjen, for vi skulle tilpasse turen gennem Peenestrom til to broåbninger. Det var gråt og stille både på himlen og vandet om morgenen, lidt fugtigt diset, så der var ikke meget at forlyste sig med på den tur. Vi fik næsten to timer i Wolgast ved broen, som vi egentlig godt ville bruge på at se lidt på byen, men det regnede for meget til, at vi gad.
Vi ville til Karlshagen, hvor vi godt vidste, vi ikke slap fra lige med det samme, for der skulle komme blæsevejr, og så kunne det være et rart sted at være et par dage. Der var mange ved broen, så pludselig fornemmede man, det gjaldt om at komme først til Karlshagen, og der blev også rift om pladserne. Vi blev hjulpet fint ind på en pæleplads, men Pax var for bred til det og måtte lægge sig ved en broende, men med vinden i snuden og de blæste ud fra broen, så alt var godt.
Den første aften og nat var der fuldstændig ro i havnen, men da den vestlige friske vind kom næste dag, fik roen en ende. Det var dog til at holde ud, og da det så også klarede op, skulle der jo ske noget. De unge foreslog, vi tog en udflugt til Raketmuseet i Peenemünde, så vi gik ind til byen og steg på toget. Et stort og interessant museum om tyskernes raketbyggerier under krigen, og med mange underbyggende informationer. Spændende besøg.
Mandag aften holdt vi afskedsparty som sammenskudsgilde, og vi fik sagt hinanden mange tak for nogle dejlige oplevelser. Vi var lidt trætte, da vi kl. 7 morgenen efter var klar til afsejling, så vi kunne nå broen i Stralsund til kl. 12.20. Vi havde heller ikke aftalt at sejle med, men vi var vågne, og så kunne vi lige så godt komme af sted. Det var helt stille og roligt på vandet, dejligt vejr, og da vi skulle nå broen, kunne ikke engang Pax sætte sejlene – der var en smule vind, men den var imod.
Det hele gik som planlagt, og Pax drejede af mod Barhöft, hvor de ville overnatte og så sejle tidligt mod Danmark onsdag, og de er kommet godt til Bogø. Vi fortsatte som nævnt til Barth, hvor vi er nu, og vi vil så i morgen sejle til Barhöft og krydse over til Hårbølle fredag, hvis vejrguderne bevarer humøret.
Det var rigtig sjovt at gense Polen, også lærerigt, for meget er jo forandret både der og i Europa, siden vi var der for 25 år siden. For slet ikke at tale om, vi selv er forandrede.
Sejladsmæssigt har det ikke været super, for enten har der været rigelig eller for lidt af vinden, østersøkysten er ensformig, og vi var lidt uheldige med Peenestrom, hvor der ikke rigtigt var noget at se. Men vi er alle enige om, vi har haft en dejlig tur. Vejret har været meget blandet, men vi tror, vi har haft mere godt vejr samlet set end i Danmark. Havnepengene og leveomkostningerne er forholdsvis billige, ligeledes at gå på restaurant, is og øl er også billigere, så ”what’s not to like?”, som man siger på nudansk.
For vi to gamle har det været en stor fornøjelse, at de unge gerne ville have os på slæb, og det er dejligt at mærke, hvor stor glæde de har af deres båd, og hvor dygtige de alle er til at gøre det, der hører sejlerlivet til.
Nu vil vi også hjemad, men vi vil ikke skynde os. Der er flere steder, det kunne være sjovt at se og gense i Smålandsfarvandet m.m.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen

Kolding 26/06/2024 – Kolobrzeg 11/06/2024
At årets sommertogt skulle gå til Polen er begrundet i, at vores søn Jakob og vores svigerdatter Maiken i løbet af vinteren gjorde os opmærksomme på, at i år er det 25 år siden, vi sammen var i Polen. Maiken var ny kæreste og havde kun sejlet en enkelt tur med os, før hun stod på og sejlede med i 4 dejlige uger. Dengang sejlede vi i SMIL, vores Avance 36, og det var naturligvis ganske anderledes end nu, hvor vi har vores gode gamle Nausikaa, og de har deres egen båd Pax, en dejlig X40. Det ”jubilæum” ville de godt markere, og de ville gerne gøre det sammen med os og deres to børn Julie og Kasper. Det forslag blev vi meget glade for, så vi sagde ja til at komme en tur ned ad Memory Lane sammen. Ellers kan ingen af os forestille os, vi ville have fundet på at sejle til Polen.
Foråret hjemme har været præget af dårligt vejr og det uheld, skipper havde, da han faldt fra båden og i havnen – og slog sig rigtig slemt. Begge dele forsinkede både arbejdet med båden samt alle de ting, vi har gang i hjemme i hus og have. Da der så endelig kom nogle dage med sommerligt vejr, kunne det ikke gå stærkt nok med at komme hjemmefra, så det var hektisk at blive klar.
Endelig stævnede vi ud et par dage efter Skt. Hans i det skønneste vejr, men i bevidstheden om, at det ikke ville holde så længe.
Vi valgte Lyø som første stop og helt mirakuløst fik vi den fineste plads, hvor vi nød solen, mens vi spiste aftensmad. Der var østlig vind de dage, så vi tøffede videre for motor, regnede med at kunne sejle for sejl mod Lohals, når vi kom ud af Svendborgsund, men vinden rettede sig ind efter land, så det blev der ikke noget af. I Lohals var der pænt fyldt op i havnen, men vi fortøjede fint i marinaen, så vi ville ligge godt til den friske vind, der var varslet senere. Overliggerdagen blev brugt på at få købt lidt mere proviant, gå nogle ture i byen, som var præget af sommerturister og feriestemning, og så var der koncert på havnen fredag aften med et rigtig godt rockband. 5 bedagede herrer, der kunne deres kram, men desværre var det så koldt og blæsende, at vi ikke hold ud så længe.
Næste morgen var det sejlvejr, og vi startede nogle timer for sejl, men kunne godt se, det ville vare for længe at nå til Vordingborg på den måde, så vi startede motoren. Det var en oplevelse at passere gennem Storstrømsbroerne – den nye bro er under opførelse, og det var interessant at se. Vejret var dejligt, da vi ankom til Vordingborg, hvor det var svært at finde en plads – og hvor der ikke var hjælp at hente fra de lokale på broerne. Vi fik fortøjet og fik købt ind til frokost søndag, hvor vi havde inviteret Janne og Niels fra Bågø – de kunne nemt tage bussen, og da det så ud til regn hele dagen, var det en dejlig måde at bruge en regnvejrssøndag på. Søndag morgen så skipper, at skiltet var vendt til rødt, hvor vi lå, men heldigvis var der nu en plads på den anden bro. Vi blev våde, da vi skiftede plads, for regnen – der varede 12 timer – kom som varslet. Vi havde nogle hyggelige timer med vore gæster, og om aftenen var det klaret så meget op, at vi kunne strække benene. Der var folkefest med storskærm pga EM i fodbold, men vi valgte at gøre os selv og båden klar til at starte kl. 6 næste morgen og sejle til Stralsund, da vejret tegnede godt til den lange tur.
Det var en flot, blikstille morgen ud af Vordingborg fjord og gennem Grønsund, og turen til Stralsund var over et stille og roligt hav. Vi kom ind til en godt fyldt havn, så vi måtte lægge os på en plads, som var markeret med Dock-spots røde reservationsskilt. På havnekontoret kunne de oplyse, at vi godt kunne ligge der om natten, men måske ikke næste nat, så vi forhalede til en almindelig grøn plads, da naboen sejlede næste morgen. Der kom regnbyger det meste af dagen, så vi fik ikke set så meget af Stralsund. Næste morgen sejlede vi over og tankede, så vi kunne komme gennem broen, når den åbnede kl. 8.20, og derefter sejlede vi for sejl det meste af vejen til Greifswald Wieck. Det var et rigtig hyggeligt sted, det var blevet solskin, og vi fandt efterhånden ud af de forskellige formaliteter. Der kom en havnefoged personligt hver aften, koderne til toiletbygningen skulle man have hos bropersonalet mod betaling af 2 Euro per person. Broen var en flot gammel træbro, der blev betjent manuelt af de to brovagter. Byen er en slags forstad til Greifswald, som vi cyklede ind til langs floden i kraftigt blæsevejr, men det var tørvejr og en fin by at besøge. Hansestad med alle de karakteristika, der hører til. Mens vi sad og spiste vores frokost på en af restauranterne, faldt nogle meget store regndråber, så vi skyndte os indenfor. Hjemme på båden igen fandt vi ud af, at der var jazzfestival med koncert fredag og lørdag ovre på slotsruinen på Eldena-siden, og vi var også ved at finde ud af, hvordan man kunne købe billetter, men der blev lovet uvejr med torden begge aftener. At det så ikke kom alligevel, var jo godt for festivalen. Det var en ustabil periode, så vi valgte at blive til mandag, hvor vejret blev bedre. Et rigtig fint ophold, men når man efterhånden kender de lokale hunde på deres gøen, er det også godt at komme videre!
Vi har nogle gode sejlervenner, Myrna og Leo, der har besøgt Polen i ugerne før os og nu er på vej mod vest, og dem viste det sig, vi fik chancen for at møde og være sammen med. De havde fået anbefalet en marina i Kameni Pomorski af nogle polske sejlere, de havde mødt på Bornholm, og der satte vi hinanden stævne. For at komme ind til byen, skulle vi passere gennem Dziwnow og dermed broen. Efter havnelodsen at dømme havde vi timet det rigtigt fint, så vi kunne komme igennem kl. 15, men den åbnede ikke før kl. 16. Der var et telefonnummer, vi brugte efter forgæves at have kaldt på VHF’en. Det gav pludselig mindelser om oplevelserne for 25 år siden, hvor vi også oplevede ikke at få kontakt med bropersonalet, og man ikke helt kunne regne med tiderne angivet i diverse havnelodser. Men kl. 16 gled vi igennem og sejlede gennem den velafmærkede flod og indsø ind til Kameni Pomorski, hvor s/y Laguna ventede os i marinaen. Et dejligt gensyn med kold rosevin ombord på Laguna og dejlig middag på havnens restaurant. Vejrmeldingen for næste dag gjorde klart, vi måtte blive liggende, for der blev lovet et meget kraftigt tordenvejr med vindstyrker på 20 m/s og hagl. Det kom ud på eftermiddagen, og det VAR meget voldsomt. Forinden havde vi fået en Alert SMS, der gjorde opmærksom på uvejret og opfordrede til at søge ly! Det havde vi ikke prøvet før, men Myrna kunne fortælle, at sådan gjorde man i Polen – og vi har fået adskillige siden.
Før tordenen blev den meget varme og lumre dag brugt på gåture i den meget grønne by med mange parker og smukke blomsteranlæg. Byen er en kurby med flere institutioner, der reklamerede med diverse terapier. Der blev også købt ind, og vi spiste alle fire sammen i Nausikaa, før vi gik over og så fodbold i Laguna. Et dejligt gensyn med mulighed for en god snak om mangt og meget.
Så skulle vi videre, og vi havde regnet med at tage den lange tur til Darlowo, for vi tænkte, det nok var der, Pax med Jakob & Co. ombord ville anløbe. De var startet mandag eftermiddag fra Egå og var sejlet non-stop til Dragør, hvor de lå i blæsevejr og ventede på næste vejrvindue. Da det kom, valgte de at sejle direkte til Polen – sådan! Vi fik en SMS med invitation til fødselsdagsmiddag (Jakob har fødselsdag den 12. juli) i Kolobzerg fredag aften. Det betød, vi kunne nøjes med at sejle dertil, så vi gik gennem broen sammen med Laguna kl. 8 torsdag morgen og vinkede farvel, da vi jo skulle i hver vores retning. Det blev en stille tur på roligt vand, men vi kunne godt se, himlen var truende inde over land. Vi fik de første dråber i havnehullet, men vi kom på plads, før det brød løs for alvor. Vi lagde os sådan, at med lidt held ville Pax kunne fortøje ved samme finger. Vi kunne se, de nærmede sig, men tordenvejret kom først, og selvfølgelig kunne vi ikke lade være med at tage imod og hjælpe med fortøjningen, så vi blev godt våde! Dejligt, de var kommet godt frem, og nu kunne vi alle slappe af et par dage her og glæde os over gensynet og til de mange oplevelser, der lå og ventede.
Og dem fortæller vi om i næste rejsebrev.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen