Rejsebreve fra 2020

Her kan du læse rejsebreve fra Nausikaa.

Rejsebrev 111 Kolding - Thisted
Kolding 14/07/2020 – Thisted 02/08/2020
Sommertogt 2020 startede 14.7. Det er lidt sent, men vi havde nogle ting, der skulle ordnes, og så var vejret slet ikke indbydende. Men vi kunne jo ikke blive ved at vente på godt vejr, og sommetider er det jo også værre at kigge ud på vejret hjemme fra stuen. Så vi besluttede at tage afsted, selvom det småregnede og var hundekoldt. Fik tanket diesel i Sydhavnen og kl. 15 begyndte vores ”sommerferie”. Som pensionist har man enten altid ferie eller aldrig...
Der var en forrygende medstrøm i Lillebælt, så Strib var for lille en distance trods det fremskredne tidspunkt. Juelsminde passede fint ved 19 tiden, men trods rundture i samtlige bassiner, måtte vi forstyrre aftensmåltidet hos de sejlere, vi valgte at lægge os uden på, som tredie båd. Havnen var totalt pakket, og det var så vores nye virkelighed i Danmark i højsæsonen og med ekstra mange både pga Corona.
Flot solnedgang lovede godt, men det holdt ikke. Vi havde regnet med at sejle til Ebeltoft eller Grenå, men da vi passerede Tunø, var himlen meget truende, så en god frokost og en lille lur lokkede. Vi nåede at få rejst teltet, før regnen kom. Tunø er jo hyggelig, også i køligt vejr, og det var faktisk kun teltet, der manglede ift festivalen, som jo ikke gennemførtes i år. Havnen var akkurat lige så pakket – der var bare mere trafik ud og ind.
Vi kom afsted næste morgen (heldigvis var de to, vi havde udenpå også morgenmennesker), og vi havde en rigtig fin tur til Grenå, da det efterhånden klarede op. Vinden var svag, så det var for motor. Vi havde ingen problemer med at finde plads, var der også allerede kl. 14, og til aften var havnen fyldt, meget fyldt! Det var det dejligste vejr, og optimismen bredte sig. Bønnerup næste dag, for der blev lovet vind fra SV dagen efter, så hvorfor sejle i NV, når vi ikke havde travlt? Vi skal lige vænne os til, at der ikke er noget, der haster... Det var lidt friskt imod, med vind og sø, da vi rundede pynten, men efterhånden som vi nærmede os Bønnerup, gik vindmøllerne i stå.
Bønnerup er jo hyggelig, vi fik en god plads, og vejret var skønt! Take-away stjerneskud fra KajKanten med kold hvidvin til i cockpittet – så spiller det hele! Da vi sejlede ud næste morgen med kurs mod Hals, var det fortsat næsten vindstille, så det var bare af sted for motor, og vi nåede Hals lige tidsnok til at få en plads og en rundtur i den overraskende indbydende by, før vi igen måtte rejse teltet. Der var kommet en del vind, og nu kom så regnen også. Den varede længe, hele natten, og vi sejlede til Ålborg i øsregnvejr næste formiddag. Fandt os en plads for en broende, for alt andet var optaget, og da det lettede lidt, startede vi sightseeing i byen, som vi havde planlagt at opleve godt og grundigt i de kommende dage, hvor der var meldt kuling. De første ture var mellem byger, men efterhånden kom solen godt igennem; det var bare så blæsende og dermed meget koldt. Den ene gang, vi kom hjem til båden, var vi netop kommet under teltet, da det væltede ned! Vi havde skiftende både uden på os, to ad gangen og ret store, men det går jo alt sammen alligevel. I en havn, hvor der er åbent og megen vind, har man altid underholdning, for havnemanøvrerne er mere eller mindre halsbrækkende at se på. Heldigvis er folk gode til at hjælpe hinanden!
Efter mange rigtig gode oplevelser i Ålborg, gik turen videre mod Løgstør. Stille og roligt i modvind, men også denne dag friskede vinden og regnen kom, inden vi fik fortøjet. Vi måtte igen forstyrre for at få lagt til som nr. 3. Det var pivkoldt og stærkt blæsende, så vi skulle ikke nyde noget af at sejle næste dag. Det måtte alle de, der skulle hjem og på arbejde, så hele næste formiddag gik med at forhale, før vi kom til kaj. Så gik der ca. en halv time, og så var der igen en stor båd (44 fod) uden på os og lidt efter endnu en, dog kun 34. Her så vi også, hvor svært det er at manøvrere en stor båd i en fyldt havn og smalt bassin, når det er en, man har lejet, og kun skipper har lidt begreb om, hvad der skal ske...
Struer ville vi gerne besøge, så dertil gik turen fra Løgstør. Fin tur, igen for motor i svag modvind, og lige før vi lagde til, kom regnen så igen, igen. Den fortsatte næsten et par døgn, og igen var det mellem bygerne, vi kunne få lidt at se af den søndagsstille by. Mandag morgen sejlede vi til Lemvig, som vi gerne ville besøge. Både fordi skipperinden har to kusiner i byen, og så ville vi se lidt nærmere på byens seværdigheder. Vi ankom i skyet vejr, fik en plads lige inde i bymidten, hvor der var et Street-food-market i gang. Vi blev afhentet på havnen, og havde nogle rigtig dejlige timer med familien, blev forkælet med dejlig mad og drikke, og snakken gik lystigt.
Forsynet med nyopgravede kartofler og frisk persille blev vi kørt tilbage til båden, som familien da lige skulle se. Vi sad og snakkede hyggeligt, og så åbnede Himlen igen sine sluser, og vore værter blev noget våde, før de fandt tilbage til bilen.
Lemvig har meget at byde på. Vi gik rundt i regntøj om formiddagen, var inde og se kirken, og der blev vi af kirkeværgen orienteret om, at der kl. 11 ville være en rundvisning i kirkens tårn. Den gik vi med på, og det var rigtig interessant. Vi var næste dag igen i kirken, hvor vi hørte om og så Bodil Kaalunds mange billeder, der udsmykker Lemvig Kirke. En byvandring med vægterne blev det til, samt endnu en byvandring med udgangspunkt fra museet og Gantriis’ tegninger som hovedtema. Rigtig interessant – men våd til tider.
Vi var blevet anbefalet at se Sea War museet i Thyborøn, så der tog vi toget til den sidste dag i Lemvig. Det var IKKE vejr til at sejle til Thyborøn, bidende koldt, regnbyger og hård vind! Men selvom det til tider var direkte ubehageligt at gå i byens gader, var oplevelsen på museet det hele værd. Det er et rigtig flot museum, mange genstande og gode forklaringer, så man går beriget og klogere derfra. Vi nød en god frokost i dejlig varme, før vi vovede os ind på Iskunsten, der er et tidligere frysehus, hvor der nu er udstillet nogle fine isskulpturer. Selvom der var flere seværdigheder, valgte vi at tage toget tilbage ved 16 tiden, og da vi lige havde hvilet lidt, fik vi provianteret, så vi var klar til afgang næste morgen. Der var arrangeret fællessang med vægterne kl. 20, og samtidig havde man mulighed for at kigge på fine veteranbiler, som den lokale klub stillede til rådighed. Der var mange fine imellem. Fællessangen var et tilløbsstykke trods kulden – man glemmer ikke, at Thøger Larsen er bysbarn af Lemvig – men flere andre dejlige, danske sange blev det også til. Der blev holdt afstand, og i det hele taget fandt vi stor ansvarlighed overalt. (Det kneb dog lidt, da vi spiste i Thyborøn!)
Nu begyndte vejrmeldingerne heldigvis at blive en hel del bedre, og vi tog fortrøstningsfulde afsked med Lemvig en grå morgen med rolige vindforhold. Vi forsøgte os med at drive for genoaen noget af turen til Oddesundbroen, som vi passerede i kraftig strøm. Vi ville til Doverodde, og en times tid før ankomst hertil, klarede det op, og vi kunne tage de tykke trøjer/jakker af. Vi fik en god plads i havnen, (ingen pladsproblemer her!), og det var helt sært, at solen skinnede! Alt blev så smukt, og der blev en næsten euforisk stemning rundt om i bådene. Det viste sig, der var en udstilling i siloen om Thylejren og feminismen i regi af Statens Museum for Kunst, som også havde en fotoudstilling med forklaring til, hvordan kunsten og kunstsamling som sådan har udviklet sig i Danmark. Det var nu den formidable udsigt fra siloens udsigtsplatform, der gjorde størst indtryk på os.
En morgen med morgenmad i solskin uden telt, herligt! Og så havde vi sæsonens dejligste sejlads op gennem Vilsund. Halvvind, let til frisk, ingen sø og den smukkeste udsigt, hvor vi end vendte os. Der var vind nok til, at Nausikaa rigtigt kunne få lov til at vise, hvad hun dur til for sejl, og vi nød turen i fulde drag. Kom på plads i Thisted og fik både en hjælpende hånd og en venlig modtagelse. Skulle dog lige finde en anden plads, men havnefogeden ordnede, så vi kunne lægge os ved siden af, så det var nemt gjort. Vi fik set lidt på byen lavet en aftale om eftermiddagskaffe hos en god bekendt søndag eftermiddag. Vejret var desværre ved at skifte karakter, men det holdt tørt hele aftenen. I løbet af natten vendte vinden igen til vest, det begyndte at regne, så nu kender vi det hele igen! Dog er det ikke så koldt og blæsende som tidligere, og vi vælger at tro på, det bliver bedre igen.
Vi ved godt, der er mere vind i Limfjorden end mange andre steder i Danmark. Som en af de lokale sagde til skipper:”I Limfjorden blæser det 200 dage om året. De andre dage stormer det!” Men selv han kunne dog ikke mindes så lang en periode med sådan en kulde og regn. Vi har i den grad haft glæde af vores oliefyr!
Det må indrømmes, at i Løgstør var især skipperinden klar til at vende om, men fornuften sejrede, og vi blev enige om, at når vi nu var her, måtte vi give det en chance. Så det gør vi og håber det bedste! Når solen så endelig skinner, er her virkelig smukt, og byerne er indbydende. Og så er folk venlige og nemme at komme i snak med, ligesom vi nyder den befriende form for humor, vi ofte møder.
Mange skal nu slutte deres sommerferie, og dem har vi lidt ondt af. Vi har altid ferie, så vi skal nok få nogle flere gode dage!
Fortsat god sommer!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen

Rejsebrev 110 Forår og sommer 2020
Blæsten går frisk over Limfjordens vande! Å så er’et æ ængång løwn...
Ja, men nu er det forårets sejladser, det gælder, så vi spoler lige tilbage til Nausikaas søsætning, der – heller ikke i år – gik efter planen. Men det er der ikke meget, der gør i Coronaens skygge. De fleste har nok oplevet at skulle ændre på mangt og meget. Således måtte vi også indse, at turen til GB og Irland ikke ville blive lige nu. Derfor sejler vi rundt i Danmark, ligesom rigtig mange andre.
Søsætningen var planlagt til 4. maj, lidt sent, men der måtte naturligvis kun være et begrænset antal mennesker i Jens Bådebyggers hal, og han var vist heller ikke helt så langt med udskiftningen af de dårlige teakstykker, som han havde regnet med at ville være. Skipper tog af sted tidlig morgen, men kort efter ringede Jens og sagde, at der blev ikke nogen søsætning, for de var kommet til at lave en skade på båden under transporten ud til kranen! Skipper fortsatte selvfølgelig for at se, hvor galt det var gået, og heldigvis var det ”kun” et ordentlig hak, men ikke hul, i stævnen under vandlinjen. Jens fik det hurtigt ordnet, og vognmanden sagde ja til at søsætte den 6., men om aftenen. Og da så masten skulle sættes på, var der ikke et par ekstra hænder at finde i hele Falsled Havn, så skipper måtte køre hjem med uforrettet sag. Vi fik så vores søn Morten til at køre os over samt levere de kræfter, der skulle til for at kunne sætte masten på tidligt næste morgen. Så kom vi endelig af sted, og det var dejligt sidst på eftermiddagen at fortøje i Kolding på vores nye plads. Nu kunne den øvrige klargøring begynde, men i konkurrence med alle projekterne på huset, der også er gang i.
Endelig, den 21. maj, var vi klar til at tage på Kr. Himmelfartsferie! Vi har talt om, at når nu planer har det med at skulle ændres, ja, så ville vi ikke lave så mange, så det var strømmen i Lillebælt, der afgjorde, at vi sejlede nord på. Talte om Snaptun, men så fik vi kontakt med vores søn Jakob, der var sejlet fra Egå og havde besluttet at opleve Horsens. Og da der blev inviteret på G&T kl. 17, var vi ikke svære at overtale. Vi havde et par dejlige dage i Horsens, inde i byhavnen, hvor vi lå udmærket. Vejret var ikke det mest spændende, så vi kunne lige så godt sejle hjem og få noget lavet, men da vi kom ud i Tragten, friskede vinden fra SV, ideel kurs til Bogense, hvor vi så valgte at sejle til i stedet, for vi har jo ikke travlt! Det blæste godt, det gjorde det også søndag, men vi tyggede igennem, som vi så ofte har gjort. Ja, vi er i den grad kommet hjem!
Pinseturen bød på anderledes dejligt vejr. Ikke megen vind, men sol, og vi sejlede til Assens fredag eftermiddag. Der var meget god plads i havnen – tydeligt, de tyske sejlere manglede. Vi skulle handle, hvorefter turen gik til Avernakø, hvor der ligeledes var masser af plads i havnen. Det var dejligt at gense øen, og vi nød en lang travetur før aftensmaden. Næste morgen var vinden frisket fra Ø, lige ind i cockpittet, så vi valgte at sejle ind i læ i Fåborg Havn. Her var varme og hygge. Nu, vi var her, gik vi lige på kirkegården, og stedmoderblomsterne på skippers forældres gravsted trængte til afløsere, så det fik vi ordnet. Vi var lidt ærgerlige over den mangel på påpasselighed, vi oplevede i forhold til smittefare overfor Corona; der var mange, der virkede helt ligeglade, så det var med at være opmærksom.
Næste morgen var der dejlig vind at sejle på, og målet var Birkholm, men det lykkedes os ikke at komme ind i den lille havn – der var for lidt vand til os i den smalle rende. Det blev Drejø i stedet, også her var der masser af plads i havnen. En rigtig skøn travetur rundt på øen, bekræftede os i, at også i Danmark er der meget at opleve, hvis man har øje for det.
Næste dag sejlede vi til Årøsund, som vi heller ikke havde set i mange år. Der var nu ikke sket så meget, men også her var det dejligt med en travetur, for vejret var skønt.
Vi kunne jo godt være blevet lidt til søs, men som tidligere nævnt har vi meget i gang i hus og have, så vi sejlede hjem til Kolding efter en rigtig dejlig pinsetur.
Det er et stort privilegium at tage det gode vejr, når det kommer, og vi syntes, vi havde fortjent en lille ferie, som endte med at gå til Haderslev. Nord for Årø mødte vi de første tyske sejlere. De må have ligget klar ved grænsen, for det var på den dato, hvor de fik lov at sejle her igen! Vi forsøgte at sejle for sejl, men der var så lidt vind, og da vi alligevel skulle sejle for motor, var Haderslev et godt bud. Turen ind gennem fjorden er lang, men smuk, og byen var rigtig hyggelig med sommerferiestemning i det flotte vejr. Vi var på Torvet og handle, før vi sejlede tilbage til Kolding.
Vi fik mulighed for at få ældste barnebarn Marie-Louise og hendes kæreste Andreas på besøg nogle dage, og da vejret var godt, var det oplagt med en sejltur. Vi startede fra Kolding den 23. juni om morgenen og satte kurs mod Ballen, Samsø. Der var ingen vind, men solen skinnede, og de unge slappede af på dækket og nød livet. Ballen Havn var godt fyldt op, også fordi Hov Maritime Efterskole havde stævne, men skipper fandt en pæleplads tæt på kajen, så det var fint. Vi ville da grille i det fine vejr, men det ville eleverne selvfølgelig også, så det blev en noget rodet og larmende oplevelse, men også ret hyggelig, for de var alle søde og manglede hele tiden tændstikker! Der var ikke skyggen af St. Hans bål nogle steder, også her havde Coronaen lagt sin klamme hånd. Vi har gode sejlervenner i Ballen, og deres båd var i havnen, så vi ville da lige se, om de var hjemme. På vejen derhen, så vi, de sad og spiste på en restaurant, så det blev et hjerteligt gensyn, og de kom senere ud på Nausikaa til en drink. Der tilbød de, vi kunne låne deres bil næste dag og på den måde få en tur rundt på Samsø. Det var super, og vi havde en rigtig fin dag, hvor vi bl.a. nød det smukke landskab i øens nordlige ende og fik en dejlig frokost på en cafe i det idylliske Nordby.
Fra Ballen sejlede vil til Sejerø, også på næsten blikstille vand. Havde vi været en let sejbåd med lette sejl, så måske, men nu er vi altså en lidt gumpetung, ældre dame, og da vi yderligere skulle udenom et større skydeområde, ja, så blev det motor igen.
Også her en dejlig travetur rundt på øen, mens de unge badede og fiskede. Da vi skulle til at nyde vores aperitif før grillmaden, kom nogle gode sejlervenner fra Nykøbing S. pludselig og lagde til, så stor var gensynsglæden, og en rigtig hyggelig aften ved grillen blev det til.
Alt godt får en ende, og vi arrangerede afmønstring for vore gæster i Kerteminde, hvor Andreas’ forældre ville hente dem. Det blev motor, igen, igen, men man kan som bekendt ikke få det hele.
Vi inviterede på aftensmad, mente godt, at med håndsprit m.m. kunne vi fint være 6 i cockpittet. Desværre måtte vi rejse teltet, for det trak med tordenbyger rundt om os – vi slap dog med et par dryp. Vi havde nogle gode timer, før vi tog afsked, og vi fik ryddet op og gjort klar til afgang søndag morgen.
Vi stod op til et ganske andet vejr: overskyet, let vind, som konstant skiftede i både retning og styrke. Vi havde drøftet, hvilken vej vi skulle tage om Fyn, og valget faldt på den kønneste, men også længste, nemlig syd om. Der var ikke noget tillokkende ved Svendborg, for det regnede og blæste, da vi kom ud af Svendborgsund. Vi aftalte Årøsund, for vi skulle hjemad, men da vi kom ud for Lyø, var det for fristende at gå ind der. Var heldige at få en god plads med vinden i stævnen, og det var dejligt at komme ind og slappe af.
Næste morgens vejrmelding var frisk vind, men fra SV, så vi havde en hurtig og fin sejltur til Kolding. Lige en vind, Nausikaa kan bruge. Vi rullede dog genoaen ind, da vi kom op til Løverodde, og i fjorden var vindstyrken oppe på 16 m/sek. Så er det jo godt, man bare skal lægge til på sin egen plads, som man kender, men der lå altså en båd! Nå, heldigvis var der en ledig plads tæt ved, og de, der lå på vores plads, gav en hånd. Vi blev liggende, til vinden efter et par dage var blevet manerlig.
Så kom der en periode, hvor vi havde diverse aftaler, og så begyndte vi at gøre klar til sommertogt. Vejrudsigten har ikke været opmuntrende, men vi kunne jo ikke blive ved at gå og vente på, at den blev bedre. På vejen hjem fra Lyø blev vi enige om, at vi i år ville sejle nord på, Limfjorden, evt. Mariager Fjord, kunne det være sjovt at gense efter mange år, og måske der ville være lidt bedre plads i havnene nordpå? Det har så vist sig ikke at være tilfældet, men derom senere.
Vi kom lidt sent af sted, men nu håber vi, at august i det mindste vil vise sig fra sin pæne side. Ofte har det jo været sådan efter en sløj juli, at når skoleferien startede, kom varmen!
I år kan vi være heldige at kunne besøge familie/venner, da vi ikke er så langt væk, som vi plejer, så det vil vi glæde os lidt til.
Vejret til trods vil vi ønske alle en God Sommer! Hvor der er læ og sol, er der rigtig rart, også her i det blæsende Ålborg!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen


Vælg fra hvilket år du vil læse rejsebreve: »2020«  2019  2018  2017  2016  2015  2014  2013  2012  2011  2010  2009  2008  2007