Rejsebreve fra 2020

Øster Hurup 15/08/2020 – Kolding 24/08/2020
Rejsebreve skriver vi normalt ombord på Nausikaa, men denne gang sker det på kontoret hjemme. Vejret er nemlig igen slået om til regn, blæst og kølige temperaturer – og det har vi fået nok af!
Men i Øster Hurup var det varmt, meget varmt. Og når det er varmt på denne tid af året, følger der ofte tåge med. Således også, da vi meget tidligt gjorde klar til at sejle til Ebeltoft. Tågen var så tyk, at vi lige ville vente lidt, men efter et par timer uden ændring sejlede vi i tillid til, at radaren ville hjælpe os, og at tågen ville lette snart. Det gjorde den efter ca. 1 time, hvor solen fik bugt med den. Det er anstrengende at sejle i så tæt tåge, men også en oplevelse af naturen, der gør indtryk. Og den nye radar viste sit værd.
Der var – naturligvis – ingen vind at sejle på, og vi var kommet noget senere af sted end ønsket, så vi valgte at gøre stop i Grenå. En noget anderledes oplevelse end sidst, vi var her, for havnen var så godt som tom. Næste dag var der stadig småt med vind, men det havde luftet fra øst i nattens løb, og der stod noget træls sø ned langs Østdjurslands kyst. Vi rullede gevaldigt, nok også pga strømmen. Ud og ind med storsejlet, der bare stod og bankede. Da vi fik rundet pynten, kom vi i læ og sejlede i det smukkeste landskab op mod Ebeltoft, hvor vi fik en fin plads i marinaen. Efter frokost og et lille hvil gik vi en tur ind til byen, og ved Fregatten Jylland sad skipperindens søster, hendes mand og nogle venner, de var på tur med. Vi vidste godt, de var i byen, men at vi traf dem, var rent held. De havde på vores opfordring lyst til at nyde deres medbragte kaffe og kage ombord, så det blev nogle hyggelige timer, før vi vinkede farvel. Så var dagen gået på en behagelig måde, og vi blev enige om at lade Ebeltoft vente til næste dag. Det var fortsat meget varmt, så energien var derefter.
Skipper har boet i Ebeltoft som ung, så det var lidt spændende at se, hvad der var til at kende. Byen er stadig hyggelig og gammeldags charmerende – og fyldt af turister! Meget var naturligvis lavet om, der er jo gået mange år. Vi besøgte Farvergården, nød at gå rundt i gader og stræder, kiggede ind i glaspusteriet, og om eftermiddagen var vi på Glasmuseet, som vi havde en god oplevelse på.
En del af tiden i Ebeltoft gik for skipper med at ringe rundt til forskellige restauranter i Marselisborg og Aarhus, for nu nærmede dagen sig, hvor vi kunne fejre guldbryllup, og vi havde inviteret vore to drenge og deres familier til frokost alt efter, hvor vi havnede. (Vi havde jo regnet med at befinde os i Irland på dette tidspunkt, men Coronaen ændrede jo meget for mange.) Det var ikke så let at finde plads til 12 på en restaurant, da alt var optaget af konfirmationer og bryllupper, hvilket vi jo kunne have sagt os selv. Men det lykkedes – KP5 på havnen i Aarhus kunne modtage os, så det var en lettelse.
Vi ville gerne se lidt mere af Aarhusbugten, når vi nu var på disse kanter, så vi sejlede til Nappedam. Igen på blikstille vand, som kysten spejlede sig i. Der var travlhed på markerne med at høste, støvskyerne viste tydeligt, hvor maskinerne var i gang. Nappedam lignede sig selv; man er meget ude på landet i idylliske omgivelser, havde det ikke været for den stærkt trafikerede landevej. Vi skulle – trods varmen – røre benene, så vi gik ud på Kalø Slotsruin, en pæn travetur. Udsigten fra toppen der er helt fantastisk, og vi blev igen bekræftet i, at Danmark har så mange smukke steder. Det er også nyt for os at sejle rundt på denne årstid, for de sidste mange år har vi ikke haft båden hjemme, eller også har vi været taget af sted sydpå. Før vi tog på den lange tur, skulle vi jo altid hjem og på arbejde omkring 1. august.
Vejrudsigten var desværre ved at ligne den, vi startede ferien i, bortset fra bedre temperaturer, så vi måtte belave os på ustabilt vejr. Vi havde dog en rigtig dejlig sejltur i lidt smudsregn de 11 sm til Aarhus, og vi fandt på plads – langskibs lige neden for KP5 – før det for alvor begyndte at regne. Vi var kun en kort tur rundt for at finde ud af provianteringsmuligheder i nærheden, og det var iklædt regntøj. Bedre blev det først fredag eftermiddag, hvor vi gik ind til Aarhus og nød en fredagsøl i vores søn Jakobs firma, før vi fik købt ind til tapas, som vi ville servere på guldbryllupsdagen som ”skrub-a-mad”. Vi havde aftalt med Jakob, at han og familien skulle sejle fra Egå og ned til os fredag aften, og de fik fint fortøjet uden på os, hvorefter vi spiste sammen på Nausikaa. Det blev sent, før vi fandt i køjen, for der var mange oplevelser at snakke om fra sommerferien. Det var nu dagen før dagen, men vi gik til køjs med ro i sjælen, for vi havde fået talt med personalet på KP5, hvor alt nu var på plads, og cavaen var lagt på køl!
Om morgenen bemærkede vi godt, Jakob gik over båden, men han er ofte ude at løbe, så det tænkte vi ikke nærmere over og forsøgte at sove videre. Så begyndte det at pusle i riggen, og pludselig så vi Morten også var i gang på båden. Vore drenge var ved at montere en æresport! Det var en fin ranke, hvori der var sat signalflag, og vi kunne også se et flot, stort flag, der skulle sidde øverst, men der var jo begrænset udsyn fra luger og vinduer. Det var da sødt af børnene at komme så tidligt og ovenikøbet lave æresport til os!
Men så dukkede der en mand op med et horn, og vi kunne se Kasper på 9 stå i hvid skjorte med sin klarinet, og storesøster Julie i sin fine kjole stod med sange – mor Maiken gik rundt og delte ud til de mennesker, vi nu kunne se hårtoppene af længere inde på kajen. Hold da op for en overraskelse! Vore søskende med ægtefæller var mødt op samt flere hold venner – det var meget, meget rørende og smukt. Der blev sunget for os, og vi kom op og stod meget benovede og bevægede i den flotte æresport. Der var sørget for alt, hvad der hører til et godt morgenmåltid, og det blev en helt fantastisk morgenstund, som vi er dybt taknemmelige for og aldrig vil glemme! Det er nok sådan, at det man aldrig havde forestillet sig, det gør størst indtryk...
Da vi havde sagt farvel til morgengæsterne gik resten af dagen med dejligt samvær. Maden og betjeningen på KP5 var helt, som vi kunne ønske os, og heldigvis holdt det tørvejr, så vi kunne sidde i bådene og hygge os. Morten med familie kørte, før der var nogen, der kunne få en bid ned, så det blev tapas og et enkelt glas cava til natmad for besætningen på Pax og os selv. Sikke en dag!
Søndag morgen var vejret ikke nær så venligt, byger og kraftig blæst. Vi havde aftalt at have Julie og Kasper ombord hos os, da deres forældre skulle have et hold venner med en lille tur på bugten. De kom også af sted på trods af bygerne, og efter frokost sejlede vi også til Egå. Vi nåede at få fortøjet, før der kom en kraftig byge – det blev ved med byger og vind det meste af dagen. Et par sejlervenner kiggede ind til os til en lille snak; de gik og ventede på, vinden som lovet ville dreje til vest, hvorefter de ville sejle hjem mod Middelfart. Vi havde planer om at besøge nogle venner i Frederiksværk; tænkte, at så slem var vejrmeldingen da vist heller ikke.
Efter aftensmad med familien, fik vi ryddet op og planlagde turen til Frederiksværk, og vi gik tidligt til ro. Både fordi vi var godt brugte, men også fordi vi ville starte tidligt på de 65 sm. Vi stod op før 6, og vejrudsigterne blev grundigt studeret. Vi kom til det resultat, at hvor gerne vi end ville se vore venner, var det nok ret dumt at sejle derover. Vi ville få svag vestlig vind (havde troet, der ville være god vind at sejle på), og så ville der allerede fra tirsdag komme regn og hård vind fra vest. Resten af ugen så heller ikke godt ud. Så vi sendte en sms om, at vi altså valgte at sejle hjem i stedet. Det var selvfølgelig træls! Vi havde 4 timer, hvor vi kunne holde rimelig fart i båden for sejl, men ved Søgrunden opgav vi, og det blev motorsejlads på blankt vand hele vejen ned gennem Tragten og Lillebælt – og med en rivende medstrøm. Det har vi vist aldrig prøvet, og pludselig var vi næsten hjemme og fortsatte derfor til Kolding. Her ankom vi kl. 18, fik spist og delt en flaske rødvin, hvorefter vi pakkede, hvad vi skulle bruge til morgenmaden og vandrede hjem gennem det begyndende tusmørke. Så kunne vi tømme båden tirsdag morgen i tørvejr.
Så vi kom hjem tidligere end beregnet, men vejrudsigten holdt, så der er ikke noget at fortryde. Og vi har jo muligheden for at snuppe et par dage senere, skulle der komme lidt Indian Summer.
Det har på alle måder været et meget anderledes sommertogt, og det gælder nok for alle sejlere. For os var vort guldbryllup noget ganske særligt, meget mere, end vi havde drømt om, så tusind tak!
Vi kunne se, da vi var i den vestlige del af Limfjorden, at vi befandt os på det koldeste, vådeste og mest forblæste sted i hele Danmark, så vi følte virkelig, vi havde valgt det forkerte sted. Til gengæld havde vi næsten alle steder masser af plads i havnene, som var fine med gode faciliteter og flinke mennesker. Senere fik vi så sommervejret, som vi nød i fulde drag, og vi kom igen en gang hjem uden nogen form for uheld eller dårlige oplevelser. De mange uerfarne sejlere, vi har hørt om, har vi ikke haft problemer med, men vi har da mødt nogle stykker, hvor det så heldigvis ikke var os, der fik skrammer.
Alt i alt en rigtig dejlig tur, hvor vi er blevet bekræftet i, at Danmark stadig er et rart sted at være sejler. Nu kommer efteråret, og i vinterens løb må vi finde ud af, hvad der skal ske næste år. Men som det nok er tilfældet for alle, har det med planlægning fået nogle andre dimensioner - for hvornår mon vi igen kan færdes frit både inden- og udenlands?
Tak for denne gang, for hilsener, møder og gode snakke, og kom nu alle godt gennem vinteren!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen

Thisted 02/08/2020 – Øster Hurup 15/08/2020
Man kan dårligt forestille sig større kontrast end det, vi har oplevet, da vi sejlede ind i Limfjorden og ud igen! Fra Hals til Aalborg var det vådt og gråt, og da vi fortøjede i Aalborg, silede regnen ned, der kom kuling og kølige temperaturer. Hvor helt anderledes i dag at sejle gennem Aalborg i solskin, på blankt vand og med mulighed for at se, at også her er landskabet smukt og ikke kun store industribygninger med tilhørende skorstene!
Tilbage til Thisted, hvor vi havde nogle dejlige dage. Søndag var vi på besøg hos en god bekendt, rigtig hyggeligt. Og da det igen, igen begyndte at styrte ned, kunne vi da bare blive, for der var rødvin nok, og vi kunne ringe efter en pizza! Men vi fik opholdsvejr, så vi kom fint tilbage til båden og fik sat endnu en maskinfuld vasketøj over.
Næste formiddag var det bygevejr, men vi fik set den smukke kirke, var en tur rundt på Torvet og se de mange boder, fik en af de lokale øl på en hyggelig café, hvor det kun dryppede ganske lidt fra oven – en rigtig fin dag, hvor vi oplevede en livlig by. Der blev også provianteret, og vejret blev bedre og mere solrigt.
Næste mål var Nykøbing Mors, hvor vi ventede gæster til frokost onsdag. Vi havde en rigtig dejlig sejlads gennem Feggesund og ned langs østkysten af Mors. Der var fint plads til os i havnen, og vi gik en tur op og så lidt på byen, mens det endnu var tørvejr og faktisk også solskin! Vi var godt klar over, det ikke ville holde, og allerede om natten begyndte det at regne – det gjorde det så i et par dage...
Før vore frokostgæster ankom, nåede vi at gå op og se Morsø Støberimuseum. Det var en helt igennem god oplevelse, rigtig intereressant at høre, hvad den arbejdsplads har betydet for byen. Mange af deres produkter har vi kendt hele vort liv, og det var sjovt at se dem igen, men der var også mange ting, vi ikke anede, stammede fra støberiet. Et flot museum!
Vi nød at have besøg, og vore gæster tog med godt humør, at vejret var så vådt, så vådt. Det var heldigvis ikke koldt, så vi kunne fint sidde i cockpittet under teltet.
Vi skulle videre mod Skive, hvor vi også skulle have besøg. Turen dertil var på stille vand, ingen vind, kun få dryp, og efterhånden troede vi på, at den hedebølge, alle snakkede om, også ville nå os i Limfjorden. Vi fik fortøjet i Skive, og sommeren kom til os, da vi gik ind til byen, der ligger ca. 3 km fra marinaen. Der gik totalt feriestemning i den, da vi sad og nød en øl på en café efter at have været lidt rundt i byen. Ved den lejlighed så skipper på et skilt, at der ville være koncert med et af vore yndlingsjazzbands, Paul Harrison, lørdag på Torvet! Det ville vi have med...
Vore gæster kom ved 11- tiden, og vi havde nogle rigtig dejlige timer med en god frokost, en lille gåtur og en masse dejlig snak – den dag kom sommeren til Nausikaa! Vi sad i cockpittet om aftenen og kunne – som de øvrige mennesker i havnen – næsten ikke forstå, det kunne være så dejligt, og det var slet ikke til at finde i seng!
Lørdag formiddag gik vi ind til byen, så vi kunne være i god tid til koncerten. Der var masser af stole, bandet startede præcist kl. 10.30, og det var alle tiders! Der var 4 bryllupper på Rådhuset, og når det passede, fik det brudepar, som kom ud, lige Brudevalsen – rigtig fint. Efterhånden kom der flere folk; der var god mulighed for at holde afstand, men naturligvis var der en tendens til at sætte sig sammen, hvis man kendte hinanden. Politiet kom forbi, og der kom en henstilling om at sprede sig lidt mere. Så fik vi også den facet med – Coronaen spiller en rolle overalt. Men det forløb uden yderligere problemer, og efter en dejlig koncert nød vi en lækker frokost på en af de nærliggende restauranter (hvor der måske ikke helt var den afstand, der burde...)
Så gjaldt det Virksund, hvortil der knytter sig mange minder. Skipperinden har været der meget som barn, og vi har besøgt stedet i vores første båd Blue Star. Meget var ændret siden da, men skipper kunne kende det hus, hvor han og mekanikeren havde arbejdet med vores defekte motor i vor dengang helt nye båd. Vi var også en tur oppe og kigge på slusen ind til Hjarbæk Fjord, og vi fik en lille snak med slusevagten, der kunne berette om mangt og meget, ikke mindst oplevelser med urutinerede sejlere, som især i år har fyldt. De fleste, vi har talt med, har været udsat for nogle situationer med folk, der ikke anede, hvad de havde med at gøre. Ikke nogen god ferie tænker man.
Der var rigtig rart i Virksund, hyggeligt, med en meget gæstfri havnefoged og hjælpsomme lokale sejlere. Og så havde vi fået anbefalet at smage en Vebbestrup is, hvilket vi havde mulighed for netop der. Og det var lækkert – og billigt! Den stakkels kvinde, der stod for salget, var noget frustreret, for der var lang ventetid, og afstanden skulle holdes, hvilket ikke alle forstod. Så hun havde lige brug for at lette sit hjerte – forståeligt nok, når man tænker på, hvordan det måtte være at stå i den varme og arbejde, og så ovenikøbet få skældud!
Det var et sted med mange minder, men vi syntes heller ikke, vi havde behov for at være der i flere dage, så da den værste morgendis var lettet, lettede vi også og sejlede ud på Lovns Bredning. Det var endnu en utrolig smuk sejlads med kyststrækninger, der spejlede sig i det blikstille vand. Vi har set mange smukke steder de mange år, vi har sejlet i udlandet, men dette kan sagtens måle sig dermed.
Vi blev noget overraskede over vejret i Hvalpsund. Vinden var her pludselig frisket, vi fik fortøjet uden at tænke nærmere over det, men det blev faktisk så køligt, at vi rejste cockpitteltet igen. Og så kom vi i snak med nogle sejlere fra Nibe, der lå bag os, og hvor manden skulle sejle alene, og konen køre hjem i bil. De fortalte, at de havde måttet efterlade båden her i weekenden, fordi Aggersundbroen var gået i stykker! Nåda... De sagde også, at der blev åbnet 3 gange om dagen som nødåbning. De vidste ikke, hvor længe – der skulle være en chance for, den ville være repareret onsdag. Heldigvis var vi ikke i tidnød, men vi tænkte da lige lidt over det, før vi gik hen for at tage færgen over til Sundsøre, hvor vi havde hørt Brænderiet Limfjorden var et besøg værd. Skipper fandt ud af, at det desværre var lukket, så vi måtte nøjes med en tur i den lille by, hvor en genbrugsbutik og Dagli’Brugsen var nogenlunde, hvad der var at opleve. Udover en strand, en flot udsigt samt en dejlig natur.
Næste morgen var det igen meget diset, så vi benyttede tiden til at få vasket båden og gjort rent om læ, før vi sejlede det korte stykke til Fur. Vi var lidt spændte på, om vi kunne få en god plads, men der var masser af pladser. Vi fik travet en længere tur, og gjorde os dermed fortjent til en læskende fadøl på havnen før aftensmaden, som igen kunne indtages i dejligt solskin og efterfølgende en meget smuk solnedgang.
Vi havde fået planlagt, hvordan vi ville cykle rundt på øen dagen efter, og vi tog af sted i et perfekt vejr til den slags fysiske udfordringer. Let vind, så det ikke var alt for varmt. Det blev en rigtig dejlig dag med en masse oplevelser, både af den smukke natur, men også kulinarisk på Fur Bryghus, som vi havde fået at vide var et must. Maden var virkelig lækker, ligeså deres øl! Café På Herrens Mark var en overraskelse – vi skulle bare have lidt koldt at drikke, men hvor var der rart.
Vi cyklede, travede, kravlede hele dagen, men heldigvis tog vi os sammen til at se Fur Museum, før vi cyklede tilbage til båden. Det er et rigtigt fint museum, og vi burde nok have set lidt grundigere på de mange fine ting, men vi var lidt brugte. Så hjemme i cockpittet var det godt at få benene op, en god middag, et rart bad, og så i køjen!
Vi havde snakket om, vi burde se efter de mange stjerneskud, som er over os i denne tid, men det var for lyst, og vi var for trætte...
Så gjaldt det Livø, som vi aldrig har lykkedes med at komme til de andre gange, vi har været i Limfjorden. Det var en kort tur, så vi valgte at drive af sted for sejl, selvom det gik langsomt. Vi kom til en næsten tom havn, selvom vi har hørt, der kan være ganske proppet. Efter frokost travede vi en ordentlig tur rundt på øen, og det er et sted med megen atmosfære. Både en særlig natur, men øens historie kan også fornemmes. I mange år var den således”opbevaringssted” for åndssvage, kriminelle mænd og hørte under De Kellerske Institutioner, og først fra midt 70erne er øen blevet tilgængelig for offentligheden. Det var jo varmt, så også her lod vi os friste af en kold øl, som vi købte ved købmanden og nød i skyggen af et stort træ.
På Livø var der så mørkt, at stjernehimlen var rigtig flot, og vi kunne nok have set Perseiderne, og dermed de smukke stjerneskud, men vi havde ikke rigtigt energien...
Vi var som nævnt ikke ret mange både på Livø, men så kommer man nok lidt nemmere i snak, hvilket vi også havde fornøjelsen af her. Skipper ringede til brovagten på Aggersundbroen, hvor han fik at vide, at fra fredag ville der være normal drift, og da andre hørte det, gav det anledning til en god snak. Det er altid dejligt at møde andre sejlere og udveksle erfaringer, og vi må sige, at i Limfjorden er folk rigtig nemme at komme i snak med, ligesom hjælpsomheden og gæstfriheden er stor.
Da vi nu vidste, broen ikke kun havde de tre daglige nødåbninger, behøvede vi ikke sejle så tidligt fra Livø. Vi opgav hurtigt tanken om at sejle for sejl, for det var nærmest havblik, og det var et ganske anderledes vejr, end sidst, vi var her. At kigge ind på et solbeskinnet Løgstør og se de kønne kyster omkring byen, ja, det var da herligt og helt i modsætning til, hvad vi huskede.
Lige efter Løgstør mødte vi nogle sejlere, som var passeret gennem broen, kl. lidt over 9 – vi havde på afstand set, den åbnede. De sagde så, den første åbnede kl. 14! Jamen, vi vidste altså bedre, for vi havde talt med brovagten i går! Nå, der var kun at vente og se, hvordan det ville udvikle sig, og heldigvis gik alt, som vi kunne ønske det, og vi sejlede gennem den åbnede bro kl. 10 som planlagt. Vi havde aldrig besøgt Nibe, så det var dagens mål. Byen ligger lidt i en afkrog, der er ikke meget vand, men der er en velafmærket rende, så selvom dybden er beskeden, var der vand nok til os. Vi kom ind til en havn, hvor der var mange tomme pladser, så det var næsten svært at vælge. Vi var et vend oppe i byen, som var hurtigt overset, og så var det planen at smage nogle af de berømte hotdogs, man kunne få i Nibe Bryggeris restaurant Sidevognen. Vi havde fået dem anbefalet på det varmeste, så det måtte vi prøve. Vi var inde og spørge os for – belært af erfaring – men det var ikke nødvendigt at bestille bord, dog lukkede de allerede kl. 18 pga personalefest. OK, vi kunne godt spise tidligt, og vi fik bestilt en klassisk hotdog, alt hjemmelavet, og så naturligvis et stort, godt glas fadøl. Alt var godt – øllet var det bedste!
Lidt natmad måtte der så til senere på aftenen, og vi drøftede, om ikke vi skulle sejle helt til Øster Hurup i stedet for at stoppe i Mou som først planlagt. Og det gik rigtig fint hele vejen, på spejlblankt vand, og vi kom fint gennem broerne i Aalborg. Da vi var der sidst, var jernbanebroen permanent åben og under renovering, nu var den lukket. Men den åbnede, så vi kunne passere begge broer i sammenhæng kl. 10. Da vi kom ud af renden ved Hals og ud i Kattegat, satte vi sejl og kunne holde op til Øster Hurup. Dejligt at slukke for motoren og sejle stille og roligt af sted. Vi kom ind og fik en god plads samt en snak med sejlerne omkring os. En lille tur op i byen, hvor det vrimler med ferie-/weekendgæster både på stranden, i gaderne og på spisestederne. Godt, de sol- og varmehungrende danskere lige får denne weekend med!
Vi har nu sagt farvel og tak for denne gang til Limfjorden. De første uger var vejrmæssigt noget trælse, men den gæstfrihed og hjælpsomhed, vi har mødt, samt de fine forhold i havnene, gjorde det på trods af vejret til en god oplevelse at gæste Limfjorden.
De sidste dage har været solfyldte og varme, og vi har set Limfjorden fra sin smukkeste side. Et farvand, vi bestemt kan anbefale – ikke kun fordi, man ikke kan komme på langtur til udlandet.
Nu skal vi så småt hjemad, men der er mange dejlige steder på vejen. Endelig kom sommeren, og vi hhåber, der fortsat er mange gode stunder til os alle!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen

Kolding 14/07/2020 – Thisted 02/08/2020
Sommertogt 2020 startede 14.7. Det er lidt sent, men vi havde nogle ting, der skulle ordnes, og så var vejret slet ikke indbydende. Men vi kunne jo ikke blive ved at vente på godt vejr, og sommetider er det jo også værre at kigge ud på vejret hjemme fra stuen. Så vi besluttede at tage afsted, selvom det småregnede og var hundekoldt. Fik tanket diesel i Sydhavnen og kl. 15 begyndte vores ”sommerferie”. Som pensionist har man enten altid ferie eller aldrig...
Der var en forrygende medstrøm i Lillebælt, så Strib var for lille en distance trods det fremskredne tidspunkt. Juelsminde passede fint ved 19 tiden, men trods rundture i samtlige bassiner, måtte vi forstyrre aftensmåltidet hos de sejlere, vi valgte at lægge os uden på, som tredie båd. Havnen var totalt pakket, og det var så vores nye virkelighed i Danmark i højsæsonen og med ekstra mange både pga Corona.
Flot solnedgang lovede godt, men det holdt ikke. Vi havde regnet med at sejle til Ebeltoft eller Grenå, men da vi passerede Tunø, var himlen meget truende, så en god frokost og en lille lur lokkede. Vi nåede at få rejst teltet, før regnen kom. Tunø er jo hyggelig, også i køligt vejr, og det var faktisk kun teltet, der manglede ift festivalen, som jo ikke gennemførtes i år. Havnen var akkurat lige så pakket – der var bare mere trafik ud og ind.
Vi kom afsted næste morgen (heldigvis var de to, vi havde udenpå også morgenmennesker), og vi havde en rigtig fin tur til Grenå, da det efterhånden klarede op. Vinden var svag, så det var for motor. Vi havde ingen problemer med at finde plads, var der også allerede kl. 14, og til aften var havnen fyldt, meget fyldt! Det var det dejligste vejr, og optimismen bredte sig. Bønnerup næste dag, for der blev lovet vind fra SV dagen efter, så hvorfor sejle i NV, når vi ikke havde travlt? Vi skal lige vænne os til, at der ikke er noget, der haster... Det var lidt friskt imod, med vind og sø, da vi rundede pynten, men efterhånden som vi nærmede os Bønnerup, gik vindmøllerne i stå.
Bønnerup er jo hyggelig, vi fik en god plads, og vejret var skønt! Take-away stjerneskud fra KajKanten med kold hvidvin til i cockpittet – så spiller det hele! Da vi sejlede ud næste morgen med kurs mod Hals, var det fortsat næsten vindstille, så det var bare af sted for motor, og vi nåede Hals lige tidsnok til at få en plads og en rundtur i den overraskende indbydende by, før vi igen måtte rejse teltet. Der var kommet en del vind, og nu kom så regnen også. Den varede længe, hele natten, og vi sejlede til Ålborg i øsregnvejr næste formiddag. Fandt os en plads for en broende, for alt andet var optaget, og da det lettede lidt, startede vi sightseeing i byen, som vi havde planlagt at opleve godt og grundigt i de kommende dage, hvor der var meldt kuling. De første ture var mellem byger, men efterhånden kom solen godt igennem; det var bare så blæsende og dermed meget koldt. Den ene gang, vi kom hjem til båden, var vi netop kommet under teltet, da det væltede ned! Vi havde skiftende både uden på os, to ad gangen og ret store, men det går jo alt sammen alligevel. I en havn, hvor der er åbent og megen vind, har man altid underholdning, for havnemanøvrerne er mere eller mindre halsbrækkende at se på. Heldigvis er folk gode til at hjælpe hinanden!
Efter mange rigtig gode oplevelser i Ålborg, gik turen videre mod Løgstør. Stille og roligt i modvind, men også denne dag friskede vinden og regnen kom, inden vi fik fortøjet. Vi måtte igen forstyrre for at få lagt til som nr. 3. Det var pivkoldt og stærkt blæsende, så vi skulle ikke nyde noget af at sejle næste dag. Det måtte alle de, der skulle hjem og på arbejde, så hele næste formiddag gik med at forhale, før vi kom til kaj. Så gik der ca. en halv time, og så var der igen en stor båd (44 fod) uden på os og lidt efter endnu en, dog kun 34. Her så vi også, hvor svært det er at manøvrere en stor båd i en fyldt havn og smalt bassin, når det er en, man har lejet, og kun skipper har lidt begreb om, hvad der skal ske...
Struer ville vi gerne besøge, så dertil gik turen fra Løgstør. Fin tur, igen for motor i svag modvind, og lige før vi lagde til, kom regnen så igen, igen. Den fortsatte næsten et par døgn, og igen var det mellem bygerne, vi kunne få lidt at se af den søndagsstille by. Mandag morgen sejlede vi til Lemvig, som vi gerne ville besøge. Både fordi skipperinden har to kusiner i byen, og så ville vi se lidt nærmere på byens seværdigheder. Vi ankom i skyet vejr, fik en plads lige inde i bymidten, hvor der var et Street-food-market i gang. Vi blev afhentet på havnen, og havde nogle rigtig dejlige timer med familien, blev forkælet med dejlig mad og drikke, og snakken gik lystigt.
Forsynet med nyopgravede kartofler og frisk persille blev vi kørt tilbage til båden, som familien da lige skulle se. Vi sad og snakkede hyggeligt, og så åbnede Himlen igen sine sluser, og vore værter blev noget våde, før de fandt tilbage til bilen.
Lemvig har meget at byde på. Vi gik rundt i regntøj om formiddagen, var inde og se kirken, og der blev vi af kirkeværgen orienteret om, at der kl. 11 ville være en rundvisning i kirkens tårn. Den gik vi med på, og det var rigtig interessant. Vi var næste dag igen i kirken, hvor vi hørte om og så Bodil Kaalunds mange billeder, der udsmykker Lemvig Kirke. En byvandring med vægterne blev det til, samt endnu en byvandring med udgangspunkt fra museet og Gantriis’ tegninger som hovedtema. Rigtig interessant – men våd til tider.
Vi var blevet anbefalet at se Sea War museet i Thyborøn, så der tog vi toget til den sidste dag i Lemvig. Det var IKKE vejr til at sejle til Thyborøn, bidende koldt, regnbyger og hård vind! Men selvom det til tider var direkte ubehageligt at gå i byens gader, var oplevelsen på museet det hele værd. Det er et rigtig flot museum, mange genstande og gode forklaringer, så man går beriget og klogere derfra. Vi nød en god frokost i dejlig varme, før vi vovede os ind på Iskunsten, der er et tidligere frysehus, hvor der nu er udstillet nogle fine isskulpturer. Selvom der var flere seværdigheder, valgte vi at tage toget tilbage ved 16 tiden, og da vi lige havde hvilet lidt, fik vi provianteret, så vi var klar til afgang næste morgen. Der var arrangeret fællessang med vægterne kl. 20, og samtidig havde man mulighed for at kigge på fine veteranbiler, som den lokale klub stillede til rådighed. Der var mange fine imellem. Fællessangen var et tilløbsstykke trods kulden – man glemmer ikke, at Thøger Larsen er bysbarn af Lemvig – men flere andre dejlige, danske sange blev det også til. Der blev holdt afstand, og i det hele taget fandt vi stor ansvarlighed overalt. (Det kneb dog lidt, da vi spiste i Thyborøn!)
Nu begyndte vejrmeldingerne heldigvis at blive en hel del bedre, og vi tog fortrøstningsfulde afsked med Lemvig en grå morgen med rolige vindforhold. Vi forsøgte os med at drive for genoaen noget af turen til Oddesundbroen, som vi passerede i kraftig strøm. Vi ville til Doverodde, og en times tid før ankomst hertil, klarede det op, og vi kunne tage de tykke trøjer/jakker af. Vi fik en god plads i havnen, (ingen pladsproblemer her!), og det var helt sært, at solen skinnede! Alt blev så smukt, og der blev en næsten euforisk stemning rundt om i bådene. Det viste sig, der var en udstilling i siloen om Thylejren og feminismen i regi af Statens Museum for Kunst, som også havde en fotoudstilling med forklaring til, hvordan kunsten og kunstsamling som sådan har udviklet sig i Danmark. Det var nu den formidable udsigt fra siloens udsigtsplatform, der gjorde størst indtryk på os.
En morgen med morgenmad i solskin uden telt, herligt! Og så havde vi sæsonens dejligste sejlads op gennem Vilsund. Halvvind, let til frisk, ingen sø og den smukkeste udsigt, hvor vi end vendte os. Der var vind nok til, at Nausikaa rigtigt kunne få lov til at vise, hvad hun dur til for sejl, og vi nød turen i fulde drag. Kom på plads i Thisted og fik både en hjælpende hånd og en venlig modtagelse. Skulle dog lige finde en anden plads, men havnefogeden ordnede, så vi kunne lægge os ved siden af, så det var nemt gjort. Vi fik set lidt på byen lavet en aftale om eftermiddagskaffe hos en god bekendt søndag eftermiddag. Vejret var desværre ved at skifte karakter, men det holdt tørt hele aftenen. I løbet af natten vendte vinden igen til vest, det begyndte at regne, så nu kender vi det hele igen! Dog er det ikke så koldt og blæsende som tidligere, og vi vælger at tro på, det bliver bedre igen.
Vi ved godt, der er mere vind i Limfjorden end mange andre steder i Danmark. Som en af de lokale sagde til skipper:”I Limfjorden blæser det 200 dage om året. De andre dage stormer det!” Men selv han kunne dog ikke mindes så lang en periode med sådan en kulde og regn. Vi har i den grad haft glæde af vores oliefyr!
Det må indrømmes, at i Løgstør var især skipperinden klar til at vende om, men fornuften sejrede, og vi blev enige om, at når vi nu var her, måtte vi give det en chance. Så det gør vi og håber det bedste! Når solen så endelig skinner, er her virkelig smukt, og byerne er indbydende. Og så er folk venlige og nemme at komme i snak med, ligesom vi nyder den befriende form for humor, vi ofte møder.
Mange skal nu slutte deres sommerferie, og dem har vi lidt ondt af. Vi har altid ferie, så vi skal nok få nogle flere gode dage!
Fortsat god sommer!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen

Blæsten går frisk over Limfjordens vande! Å så er’et æ ængång løwn...
Ja, men nu er det forårets sejladser, det gælder, så vi spoler lige tilbage til Nausikaas søsætning, der – heller ikke i år – gik efter planen. Men det er der ikke meget, der gør i Coronaens skygge. De fleste har nok oplevet at skulle ændre på mangt og meget. Således måtte vi også indse, at turen til GB og Irland ikke ville blive lige nu. Derfor sejler vi rundt i Danmark, ligesom rigtig mange andre.
Søsætningen var planlagt til 4. maj, lidt sent, men der måtte naturligvis kun være et begrænset antal mennesker i Jens Bådebyggers hal, og han var vist heller ikke helt så langt med udskiftningen af de dårlige teakstykker, som han havde regnet med at ville være. Skipper tog af sted tidlig morgen, men kort efter ringede Jens og sagde, at der blev ikke nogen søsætning, for de var kommet til at lave en skade på båden under transporten ud til kranen! Skipper fortsatte selvfølgelig for at se, hvor galt det var gået, og heldigvis var det ”kun” et ordentlig hak, men ikke hul, i stævnen under vandlinjen. Jens fik det hurtigt ordnet, og vognmanden sagde ja til at søsætte den 6., men om aftenen. Og da så masten skulle sættes på, var der ikke et par ekstra hænder at finde i hele Falsled Havn, så skipper måtte køre hjem med uforrettet sag. Vi fik så vores søn Morten til at køre os over samt levere de kræfter, der skulle til for at kunne sætte masten på tidligt næste morgen. Så kom vi endelig af sted, og det var dejligt sidst på eftermiddagen at fortøje i Kolding på vores nye plads. Nu kunne den øvrige klargøring begynde, men i konkurrence med alle projekterne på huset, der også er gang i.
Endelig, den 21. maj, var vi klar til at tage på Kr. Himmelfartsferie! Vi har talt om, at når nu planer har det med at skulle ændres, ja, så ville vi ikke lave så mange, så det var strømmen i Lillebælt, der afgjorde, at vi sejlede nord på. Talte om Snaptun, men så fik vi kontakt med vores søn Jakob, der var sejlet fra Egå og havde besluttet at opleve Horsens. Og da der blev inviteret på G&T kl. 17, var vi ikke svære at overtale. Vi havde et par dejlige dage i Horsens, inde i byhavnen, hvor vi lå udmærket. Vejret var ikke det mest spændende, så vi kunne lige så godt sejle hjem og få noget lavet, men da vi kom ud i Tragten, friskede vinden fra SV, ideel kurs til Bogense, hvor vi så valgte at sejle til i stedet, for vi har jo ikke travlt! Det blæste godt, det gjorde det også søndag, men vi tyggede igennem, som vi så ofte har gjort. Ja, vi er i den grad kommet hjem!
Pinseturen bød på anderledes dejligt vejr. Ikke megen vind, men sol, og vi sejlede til Assens fredag eftermiddag. Der var meget god plads i havnen – tydeligt, de tyske sejlere manglede. Vi skulle handle, hvorefter turen gik til Avernakø, hvor der ligeledes var masser af plads i havnen. Det var dejligt at gense øen, og vi nød en lang travetur før aftensmaden. Næste morgen var vinden frisket fra Ø, lige ind i cockpittet, så vi valgte at sejle ind i læ i Fåborg Havn. Her var varme og hygge. Nu, vi var her, gik vi lige på kirkegården, og stedmoderblomsterne på skippers forældres gravsted trængte til afløsere, så det fik vi ordnet. Vi var lidt ærgerlige over den mangel på påpasselighed, vi oplevede i forhold til smittefare overfor Corona; der var mange, der virkede helt ligeglade, så det var med at være opmærksom.
Næste morgen var der dejlig vind at sejle på, og målet var Birkholm, men det lykkedes os ikke at komme ind i den lille havn – der var for lidt vand til os i den smalle rende. Det blev Drejø i stedet, også her var der masser af plads i havnen. En rigtig skøn travetur rundt på øen, bekræftede os i, at også i Danmark er der meget at opleve, hvis man har øje for det.
Næste dag sejlede vi til Årøsund, som vi heller ikke havde set i mange år. Der var nu ikke sket så meget, men også her var det dejligt med en travetur, for vejret var skønt.
Vi kunne jo godt være blevet lidt til søs, men som tidligere nævnt har vi meget i gang i hus og have, så vi sejlede hjem til Kolding efter en rigtig dejlig pinsetur.
Det er et stort privilegium at tage det gode vejr, når det kommer, og vi syntes, vi havde fortjent en lille ferie, som endte med at gå til Haderslev. Nord for Årø mødte vi de første tyske sejlere. De må have ligget klar ved grænsen, for det var på den dato, hvor de fik lov at sejle her igen! Vi forsøgte at sejle for sejl, men der var så lidt vind, og da vi alligevel skulle sejle for motor, var Haderslev et godt bud. Turen ind gennem fjorden er lang, men smuk, og byen var rigtig hyggelig med sommerferiestemning i det flotte vejr. Vi var på Torvet og handle, før vi sejlede tilbage til Kolding.
Vi fik mulighed for at få ældste barnebarn Marie-Louise og hendes kæreste Andreas på besøg nogle dage, og da vejret var godt, var det oplagt med en sejltur. Vi startede fra Kolding den 23. juni om morgenen og satte kurs mod Ballen, Samsø. Der var ingen vind, men solen skinnede, og de unge slappede af på dækket og nød livet. Ballen Havn var godt fyldt op, også fordi Hov Maritime Efterskole havde stævne, men skipper fandt en pæleplads tæt på kajen, så det var fint. Vi ville da grille i det fine vejr, men det ville eleverne selvfølgelig også, så det blev en noget rodet og larmende oplevelse, men også ret hyggelig, for de var alle søde og manglede hele tiden tændstikker! Der var ikke skyggen af St. Hans bål nogle steder, også her havde Coronaen lagt sin klamme hånd. Vi har gode sejlervenner i Ballen, og deres båd var i havnen, så vi ville da lige se, om de var hjemme. På vejen derhen, så vi, de sad og spiste på en restaurant, så det blev et hjerteligt gensyn, og de kom senere ud på Nausikaa til en drink. Der tilbød de, vi kunne låne deres bil næste dag og på den måde få en tur rundt på Samsø. Det var super, og vi havde en rigtig fin dag, hvor vi bl.a. nød det smukke landskab i øens nordlige ende og fik en dejlig frokost på en cafe i det idylliske Nordby.
Fra Ballen sejlede vil til Sejerø, også på næsten blikstille vand. Havde vi været en let sejbåd med lette sejl, så måske, men nu er vi altså en lidt gumpetung, ældre dame, og da vi yderligere skulle udenom et større skydeområde, ja, så blev det motor igen.
Også her en dejlig travetur rundt på øen, mens de unge badede og fiskede. Da vi skulle til at nyde vores aperitif før grillmaden, kom nogle gode sejlervenner fra Nykøbing S. pludselig og lagde til, så stor var gensynsglæden, og en rigtig hyggelig aften ved grillen blev det til.
Alt godt får en ende, og vi arrangerede afmønstring for vore gæster i Kerteminde, hvor Andreas’ forældre ville hente dem. Det blev motor, igen, igen, men man kan som bekendt ikke få det hele.
Vi inviterede på aftensmad, mente godt, at med håndsprit m.m. kunne vi fint være 6 i cockpittet. Desværre måtte vi rejse teltet, for det trak med tordenbyger rundt om os – vi slap dog med et par dryp. Vi havde nogle gode timer, før vi tog afsked, og vi fik ryddet op og gjort klar til afgang søndag morgen.
Vi stod op til et ganske andet vejr: overskyet, let vind, som konstant skiftede i både retning og styrke. Vi havde drøftet, hvilken vej vi skulle tage om Fyn, og valget faldt på den kønneste, men også længste, nemlig syd om. Der var ikke noget tillokkende ved Svendborg, for det regnede og blæste, da vi kom ud af Svendborgsund. Vi aftalte Årøsund, for vi skulle hjemad, men da vi kom ud for Lyø, var det for fristende at gå ind der. Var heldige at få en god plads med vinden i stævnen, og det var dejligt at komme ind og slappe af.
Næste morgens vejrmelding var frisk vind, men fra SV, så vi havde en hurtig og fin sejltur til Kolding. Lige en vind, Nausikaa kan bruge. Vi rullede dog genoaen ind, da vi kom op til Løverodde, og i fjorden var vindstyrken oppe på 16 m/sek. Så er det jo godt, man bare skal lægge til på sin egen plads, som man kender, men der lå altså en båd! Nå, heldigvis var der en ledig plads tæt ved, og de, der lå på vores plads, gav en hånd. Vi blev liggende, til vinden efter et par dage var blevet manerlig.
Så kom der en periode, hvor vi havde diverse aftaler, og så begyndte vi at gøre klar til sommertogt. Vejrudsigten har ikke været opmuntrende, men vi kunne jo ikke blive ved at gå og vente på, at den blev bedre. På vejen hjem fra Lyø blev vi enige om, at vi i år ville sejle nord på, Limfjorden, evt. Mariager Fjord, kunne det være sjovt at gense efter mange år, og måske der ville være lidt bedre plads i havnene nordpå? Det har så vist sig ikke at være tilfældet, men derom senere.
Vi kom lidt sent af sted, men nu håber vi, at august i det mindste vil vise sig fra sin pæne side. Ofte har det jo været sådan efter en sløj juli, at når skoleferien startede, kom varmen!
I år kan vi være heldige at kunne besøge familie/venner, da vi ikke er så langt væk, som vi plejer, så det vil vi glæde os lidt til.
Vejret til trods vil vi ønske alle en God Sommer! Hvor der er læ og sol, er der rigtig rart, også her i det blæsende Ålborg!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen