Logbog for 2008

Vi er nu hjemme i Danmark for at fejre jul og nytår. Vi ankom til Billund kl. 21:50, med 40 min. forsinkelse, efter en lidt hård flyvetur. Der var meget kraftig modvind og MEGET turbulens, så vi blev rystet godt og grundigt. Vi kan se tilbage på et fantastisk år, hvor vi har oplevet rigtig meget. Vi har ikke fået sejlet så meget, selv om vi ligger så langt væk som på De Kanariske Øer. Men som jeg har skrevet tidligere, er vi taget af sted for at opleve og ikke for at sejle langt og se en masse vand. Det blev til 2074 sm. i år, nøjagtig samme distance som sidste år (2063 sm.). I begyndelsen havde vi megen motorsejlads, men sidst på sæsonen fik vi rigtigt luftet sejlene. Vi må indrømme, at det er meget koldt at komme hjem til den danske vinter, så vi tager snart af sted igen. Hvorfor ikke nyde det flotte vejr syd på, nu båden ligger dernede? Vi regner med at være tilbage på båden midt i januar og håber, at vi ’ses’ igen til den tid. Tak for alle mails og SMS’er vi har modtaget. Det sidste rejsebrev for i år er nu lagt ind under punktet: Rejsebreve. Besætningen på Nausikaa ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så er vi klar til at tage hjem i morgen på juleferie. Vi har fået styr på de sidste ting, som skulle ordnes, inden vi tager af sted. Det var bl.a. vores redningsflåde, der atter skulle til eftersyn. Jeg var ellers godt tilfreds, da jeg fik den retur fra eftersyn i Lagos i oktober måned, men det var kun papirarbejdet, der var i orden. De havde ikke fået den limet/samlet ordentligt, så da den åbnede sig kort tid efter, og der var mulighed for, at der var kommet fugt ind i den, turde jeg ikke andet end at sende den til et nyt eftersyn, så den er klar, når vi kommer herned i januar måned. En hilsen fra en rejseklar besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har fået gjort motoren ’vinterklar’, hvis man kan kalde det sådan. Vi regner ikke med, at temperaturen kommer meget under 18 grader. Der er skiftet olie på motor og gearboks, olie- og brændstoffiltre er skiftet, og hvad man ellers foretager sig ved denne tid. Vi har også fået set lidt på strandpromenaden og lokaliseret busterminalen og den slags, så vi er ved at være rejseklar. Vi har dog i morgen også, så vi har god tid til de sidste småting. En hilsen fra Gran Canaria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi kan bekræfte, at der er noget køligere i Las Palma end på sydkysten. Det er som at komme fra en flot sommer i Danmark til en normal sommer med skiftevis sol og regnbyger. Der er jo også en årsag til, at sydkysten af Gran Canaria er totalt afsvedet og gold, hvorimod den nordlige del af Gran Canaria er grøn og frodig. Vi nyder solen imellem bygerne, som vi plejer at gøre, når vi sejler derhjemme. Vi er ved at gøre båden klar til at blive efterladt indtil midten af januar. Sejlene har vi taget af og pakket sammen, og vi vil afmontere så meget udstyr som muligt fra dækket. Vi har været på moleræs og set på nogle MEGET store sejlbåde. Der var en enkelt på 53,5 m (176 fod), en Swan 65 ved siden af synede ikke af meget. Skipper har en fibersprængning (tror han nok) i det ene lår, og det driller lidt, ellers alt vel ombord. En hilsen fra det nordlige Gran Canaria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu ankommet til Las Palmas de Gran Canaria og har fået en ’vinterplads’ til båden for de næste par måneder. Det blev en tur for motor; der var lovet ca. 3 m/sek. foran for tværs, og da der normalt er 1-2 m/sek. mere, når vi kommer ud til havs, havde skipper håbet på en fin tur for sejl. Men vi fik havblik på det meste af turen - det var først 2-3 sm. fra havnen, at der kom vind, og da gad vi ikke sætte sejl. Der er ca. 38 sm. fra Puerto Rico til Las Palmas, og det tog godt 6 timer. Her i havnen mærker man suset fra verdenshavene. Der er utroligt mange både af forskellig størrelse og nationalitet, hvilket giver en speciel stemning. Med jævne mellemrum lyder tuden med signalhorn – det er tradition, når en sejler sendes af sted mod Caribien. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har ikke hørt fra Puerto Mogán ang. en plads til båden de næste halvanden måned, hvor vi er hjemme på juleferie, så vi har planer om at sejle til Las Palmas og efterlade båden der. Det er et sikkert og billigt sted. Vi havde talt om at sejle til Las Palmas i dag, men de melder flot sejlvejr også i de kommende dage, så vi udsatte det til i morgen. Der er tilsyneladende lunere og bedre vejr på sydkysten, så hvorfor ikke udnytte det? Det blev et en slapper i dag, hvor vi fik opdateret hjemmesiden og nydt solen. Vi er klar til afgang i morgen tidlig. Alt vel ombord. En solskinshilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været en tur oppe på Gran Canarias top, som ligger inde midt på øen. Vi startede i flot vejr -det er det som regel om morgenen i Puerto Rico, men det holdt ikke længe. På vej ind til San Bartolome begyndte det at trække sammen, og på vej op til Roque Nublo begyndte det at regne og skyerne hang meget lavt. Men vi fortsatte og var meget heldige, for det klarede op for en kort bemærkning. Vi travede op til Roque Nublo, en tur på ca. 2,5 km med en kraftig stigning. Det var udmærket, at det gik lidt opad, så kunne vi holde varmen, for det var koldt på toppen. Sikke en udsigt! Det var hele turen værd. Roque Nublo er Gran Canarias vartegn; den er 80 m høj og dermed verdens højeste basaltmonolit, 1813 m over havet. Hjemturen gik via de frodige slugter i det nordlige Gran Canaria. Vi kørte gennem Tejeda, Cruz de Tejeda, Vega de San Mateo og Telde, inden vi kom ud på motorvejen og fulgte den til Puerto Rico. Det gamle vrag af en udlejningsbil holdt til turen, selv om bagtøjet larmede, så vi ikke kunne tale sammen. Vi havde et ledigt bagsæde og havde inviteret Vibeke og Poul fra s/y Pi med på turen; det var rigtig hyggeligt. En hilsen fra det skønne Gran Canaria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fortsatte med at udforske Gran Canaria i dag, nu vi havde en bil til rådighed. Vi ville ind midt på øen og op til Roque Nuble, men sådan gik det nu ikke. På vejen ind til Roque Nuble, gjorde vi holdt ved Mundo Aborigen, et slags frilandsmuseum, hvor man kan se, hvordan guancherne, de første mennesker på De Kanariske Øer, boede - et virkelig flot museum. Derfra fortsatte vi til den lille isolerede, meget charmerende by Fataga, hvor vi gjorde holdt. Næste stop var Santa Lucia, inden vi skulle op til Roque Nuble. Da var det blevet dårligt vejr i mellemtiden, skyerne hang meget lavt og det så ud til regn, (som også kom) så vi ændrede planerne og kørte til Aguimes i stedet og fulgte vejen op gennem Barranco de Guayadeque, hvor vi så, hvor den oprindelige befolkning havde boet. Det er blevet in at bo de i disse huler inde i bjerget, så der var flere steder, hvor der boede mennesker. Der er sågar en kirke inde i en af hulerne. Det blev også til et besøg på Guayadeque Information Centre, inden turen gik tilbage til Puerto Rico (hvor det ikke havde regnet). Vi håber på bedre vejr i morgen, så vi kan komme op på Roque Nuble. Det er første gang i mange uger, vi har oplevet decideret regnvejr, men det har også en vis dimension i bjergene. Da vi kom tilbage, var vi på besøg hos Vibeke og Poul på s/y Pi, som er på vej til Brasillien. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde oprindeligt planer om at sejle til Puerto de Mogán i dag, men har ikke hørt fra dem angående en ledig plads, så vi har droppet det i første omgang og planlægger at sejle til Las Palmas sidst på ugen i stedet. Vi har lejet en bil for de næste 3 dage og startede i dag med at køre til Mogán, San Nicolás og fulgte vestkysten af Gran Canaria op til Agaete, hvor vi gjorde holdt i Dedo de Dios for at spise frokost. En fantastisk flot tur langs vandet på smalle bjergveje; den kunne nemt måle sig med Madeiras nordkyst. Vi fortsatte videre nord på til Sta. Maria de Guia og ud til Cenobio de Valerón, et arkæologisk sted, hvor man kan se klippehulerne, hvor guanchaerne bl.a. opbevarede deres forråd og som var et isoleret bosted for en slags nonner - et meget interessant sted. Der fra gik turen tilbage til Puerto Rico via Las Palmas. En hilsen fra Gran Canaria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I dag har vi været flittige og fået lavet en del ting, men der blev også tid til en lille udflugt til Arguineguin. Vi ville se, om havnen var et besøg værd. Det var den ikke, der var ingen havn for lystsejlere. Der er en fiskerihavn, men ingen broer eller faciliteter for gæstebåde. Til gengæld var der en by - det er mere, end hvad Puerto Rico har; det er kun en samling hoteller og ferielejligheder. At byen så ikke er værd at skrive hjem om, det er en anden sag. Der er for øvrigt kommet en anden dansk båd ind i havnen, s/y Pi. Det er ikke mange danske både, vi har mødt på vor tur i år. Alt vel ombord. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har besøgt Palmitos Park i dag, nok et af Gran Canarias mest kendte turistmål. Det var en stor oplevelse at se den flotte park med et væld af blomster, kaktusser, palmer, mange forskellige dyr og ikke mindst: fuglene! Der var show med papegøjer, der kunne de mest utrolige og sjove numre, og der var show med eksotiske fugle, der fløj i formation og lavede diverse kunster. Og ørne og falke, som i deres rette bjergelement både viste sig fra naturens side og optrådte med deres tillærte færdigheder. Orkideer og sommerfugle i en farvepragt uden lige. Parken brændte d. 30. juli 2007, og det er imponerende, at de har fået den genopbygget så hurtigt og uden synlige spor af branden. Det endte med at blive en heldagsforestilling. Bare køreturen med bussen, hvor vi så Gran Canaria fra ”indersiden”, var en fin oplevelse. En hilsen fra turisterne på Gran Canaria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Jeg har ikke skrevet så meget om vejret de sidste par dage. Det er der bare, og det er super. Vi står op til sol fra en skyfri himmel; så kan der komme lidt skyer sidst på dagen, men ikke noget, der generer, og temperaturen ligger på mellem 22 og 24 gader. Vind er der ikke meget af her på sydvestkysten af Gran Canaria. Det er som det bedste sommervejr derhjemme, og vi sidder oppe i cockpittet og spiser aftensmad og nyder udsigten til langt ud på aftenen. Det her kan vi lige holde til. Vi har taget en fridag fra oplevelser i dag og har fået lavet en del praktiske ting. Der er blevet vasket tøj, lagt billeder ind til det sidste rejsebrev og den slags. Vi skal have en ’fridag’ engang imellem. Alt vel ombord. En rigtig feriehilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I dag gik turen til Las Palmas de Gran Canaria. Der går bus direkte fra Puerto Rico til Las Palmas, som holder ved lufthavnen, så fik vi check på det. Vi havde flere ting, vi ville se og gøre i Las Palmas. For det første ville vi se alle de både, der skulle deltage i ARC 2008, der starter på søndag. ARC er en sejlads, der starter i Las Palmas de Gran Canaria, går over Atlanten og slutter på Skt. Lucia i Caribien. Alle typer af både kan deltage, dog skal de have en vis minimumstørrelse. Det var sjovt at se lastbiler læsse proviant af til de forskellige både. Der skal meget til på så lang en tur. Vi havde en snak med havnekontoret ang. en plads de næste 2 måneder; det var ikke noget problem fra i næste uge, og det var meget billigt, under halv pris af, hvad vi skulle give i Puerto Rico. Så nu har vi noget at tænke over: Hvad skal vi vælge? Vi fik også set lidt at selve Las Palmas, der er lidt af en storby, inden vi tog bussen tilbage til Puerto Rico. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været i Puerto de Mogán i dag. Der er ikke langt ad søvejen, men det føles langt, når man skal ad de smalle bjergveje, selv om buschaufføren kører, som om han har stjålet det hele. Puerto de Mogán er et rigtigt hyggelig sted; det kaldes Gran Canarias Venedig på grund af kanalerne og de buede broer. Vi traf Troels, FTLF’s kontaktperson på Gran Canaria, og fik en hyggelig snak om lidt af hvert. Han bor i et af de små huse med have foran, lige ud til havnen. Vi havde et møde med Therese, der havde styr på pladserne og fik et godt tilbud på en plads de næste 2 måneder. Men der var lige det, at hun ikke havde nogen ledige, der passede i størrelse til Nausikaa på nuværende tidspunkt; kun pladser til lidt større både, og de kostede noget mere. Vi vil få besked på mandag, men under alle omstændigheder flytter vi - selv den større plads er billigere end Puerto Rico. Vi fik set lidt på omgivelserne, inden vi tog tilbage til Puerto Rico og båden. En hilsen fra det dejlige Gran Canaria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Jeg skal love for, at vi er kommet til et turist- og feriested. Det er første sted, vi har mødt så mange danskere; det vrimler med dem, men jeg kan godt forstå dem (og ikke bare, fordi de taler dansk!). Her er bare dejligt, hvis man vil have lidt sol i en kedelig november måned. Vi har i dag set lidt på livet her i Puerto Rico og nydt det flotte vejr, forhørt os om leje af bil og set på, hvad vi kunne tænke os at se og opleve, mens vi er på Grand Canaria. Vi har lavet aftale med FTLF’s kontaktperson – Troels Gath – i Mogán om et møde i morgen ang. evt. ’overvintring’ i Puerto de Mogán. Skipperinden har forfattet et nyt rejsebrev, som kan findes under punktet: Rejsebreve. En rigtig feriehilsen fra Grand Canaria.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod lidt tidligt op; der er ca. 76 sm fra Morro Jable på Fuerteventura til Puerto Rico på Gran Canaria, og for at have mulighed for at anløbe den nye havn, inden det blev mørkt, havde vi aftalt at sejle kl. 5. Så sejler vi dagslyset i møde - det er lyst kl. ca. 7.15. Det var vindstille inde i havnen og ned langs sydkysten af Fuerteventura, men da vi kom fri af sydspidsen kom vinden, som de havde lovet. Vejrmeldingen lød på 8-9 m/sek. fra NØ, aftagende til 7-8 m/sek. når vi kom til Gran Canaria. Det kom til at holde stik - vi havde de 8-9 m/sek. på det meste af turen, sommetider lidt mindre og sommetider lidt mere. Vi havde en halvvind lidt agten for tværs, lige noget Nausikaa kunne lide, så det gik stærkt. Der var dog en ting, der ikke passede ifølge vejrmeldingen: det var bølgehøjden. De havde meldt 1½ m bølger, men de var mellem 2 og 3 m, lange og bløde, så de generede os ikke væsentligt. Vi havde læst om ”The Canary Islands Acceleration Zones” og vi kan bekræfte, at de eksisterer! Det er områder, hvor bjergene påvirker vinden, så hastigheden forøges. Den forøges med 5-8 m/sek., og det sker inden for et par hundrede meter. De kraftigste zoner ligger SØ og SV for Gran Canaria, og vi passerede den SØ-lige, med hvad deraf følger. Vi havde pludselig 13-14 m/sek. og endnu højere bølger, og så skal jeg love for, at det gik derud af. 10 knob for rebet sejl, det er da meget godt klaret for en tung Najad. Ligeså pludselig, som det kom holdt det op igen, og den sidste time før Puerto Rico måtte vi have gang i motoren på grund af vindstille. Vi anløb Puerto Rico kl. 16 efter 11 timers sejlads. Skipper syntes, at det havde været alle tiders tur, skipperinden syntes også, at det havde været OK, men at bølgerne havde været meget STORE. Vi har fået en fin plads i Puerto Rico og må se, om det er her, vi skal blive liggende til midt i januar. Alt vel ombord. En rigtig sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har i dag besøgt den gamle del af Morro Jable, den syner ikke af meget. Den drukner helt mellem de nye hoteller og ferielejligheder, men den findes. Vi fandt også en cafe/bar med en wi-fi zone, så vi endelig kunne få opdateret logbogen på hjemmesiden. Det har været meget småt med internetadgang siden vi forlod Lanzarote. Det har været et helt fantastisk vejr i dag, et rigtig flot sommervejr. Vi har planer om at sejle til Gran Canaria i morgen tidlig, vejrmeldingen lover fin vind til turen. Vi har set en hel del af Fuerteventura og er klar til næste ø, men forventer at komme tilbage engang i marts. Alt vel ombord. En rigtig sommeragtig hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en MEGET blæsende nat her i Morro Jable, så det var nok ikke meget, vi fik sovet. Vi lå stille, bortset fra når vinden tog i riggen, men sikke en larm, og det fortsatte til langt ud på eftermiddagen. Jeg fandt manden, der havde vagt på havnen - han sad på den lokale cafe/bar. Det var helt OK, at vi lå hvor vi lå, d.v.s. han ville godt have, at vi trak os lidt længere ind mod land, så det gjorde vi. Han skulle have 16,95 €, for 2 døgn, det er længe siden vi har ligget så billigt. Vi havde inviteret Esther, Niels Jørgen, Grethe og Christian til frokost. Vi ville gerne fejre Esther, der havde fødselsdag, og sikke et vejr, hun havde på sin fødselsdag: sol, skyfrit, varmt og så lidt blæsende. Det er vist sjældent, hun har haft så flot vejr på sin fødselsdag. Et stort tillykke til Esther fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vinden havde godt nok lagt sig i går, men der var stadig uro i havnen, så det blev så som så med søvnen; vi glæder os til at komme til en mere rolig havn. Vi var klar til afgang 9:30 og satte kurs sydpå mod Morro Jable, en tur på ca. 36 sm. Den første time kneb det med vinden, men så kom den, og vi kunne slukke motoren. Det blev en fin tur, men lidt anstrengende for skipper - vinden var plat læns, så det var med at være over den hele tiden. Efter ca. 6½ time kunne vi fortøje i Morro Jable, en lidt speciel havn. I følge bøgerne er gæstebådene henvist til det SV-lige hjørne af havnen, hvor der er udlagt 3 flydebroer, hvoraf den ene ikke har adgang til land. Der er meget langt til alting og ingen vand eller el. Vi valgte at gå ind til en bro, som skulle være forbeholdt fastliggere og blev godt modtaget af nogle hollandske sejlere, og her er både el og vand. Vi har ikke kunnet finde nogen vagt, så vi ved ikke, om vi må ligge her, men indtil videre ligger vi fint. Det er begyndt at blæse helt vildt (stiv kuling) her til aften, så vi er spændt på, hvornår den lægger sig igen, for ellers bliver det en lidt blæsende og larmende nat. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev igen en noget urolig nat i Puerto del Castillo, men der er håb forude, for vejret er igen blevet flot, og vinden aftaget en del. I dag var det den sydlige del af Fuerteventura, der skulle udforskes fra landsiden, og så skulle vi besøge skipperindens søster og svoger – Esther og Niels Jørgen, der er på ferie i nærheden af Morro Jable. Vi tog hovedvejen sydpå, og første afstikker gik til Grand Tarajal, en by/havn, vi regner med at besøge igen på tilbagevejen til foråret. Så skulle vi finde hotellet, som Esther og Niels Jørgen boede på. Vi fandt det, men det var gemt godt af vejen. Vi havde en rigtig hyggelig formiddag/eftermiddag sammen med dem og deres venner – Grethe og Christian. På tilbageturen havde vi regnet med at følge vejen ude langs vestkysten, men tiden gik, så det blev kun en smuttur til Morro Jable og derfra direkte tilbage til båden. Vi er nu klar til at sejle videre i morgen. En hilsen fra besætningen på Nausikaa og de ferierende på Fuerteventura.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik set lidt af Fuerteventura i dag. Vi har lejet bil i et par dage, så nu skulle vi på ø- tur. Vi startede midt på øen i Antigua, hvor vi bl.a. besøgte frilandsmuseet. De havde en flot samling af kaktus. Fra Antigua gik turen via Tuineje til Pajara, hvor vi igen gjorde holdt for at se lidt på byen og dens flotte kirke. Vi fulgte bjergvejen mod nord til Betancuria. På vejen til Betancuria stoppede vi flere gange for at nyde den imponerende udsigt og hilse på de små chipmonks. Betancuria skulle være den kønneste by på Fuerteventura og med det, vi har set indtil nu, må vi nok give dem ret. Flot katedral, ikke meget større end en dansk landsbykirke, men biskoppen har engang boet her, så de kalder den katedral. Vi fortsatte vor tur nord på til Corralejo med et kæmpestort feriekompleks og fin udsigt til Lanzarote. Efter et ophold her videre syd på langs vandet og de enorme sandklitter, hvor blæsten satte godt gang i drageflyvningen. Til slut gjorde vi stop i Puerto del Rosario, hvor vi fik købt ’stort’ ind, nu vi havde bil. Der har været godt gang i Atlanterhavet i dag, og som vi frygtede i går aftes, så blev det en noget urolig nat her i Puerto del Castillo. Søen har rejst sig og giver en del uro i havnen, men ikke mere, end det er til at leve med. Vejret har også ændret sig en hel del, det er blevet noget skyet og lidt køligere, men stadig varmt i forhold til det nordiske. En blæsende og noget urolig hilsen fra Nausikka.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det var lidt mærkeligt at forlade Lanzarote, for vi plejer at gøre os ”færdige” med et sted, men selvfølgelig vil vi gerne møde vores familie på Fuerteventura, og så regner vi jo med at vende tilbage til foråret, når vi skal til Marokko. Vi kom af sted kl. 8 på trods af aftenens udskejelser – en stille, smuk morgen, men ret hurtigt kom vinden, så vi kunne slukke motoren. Fuerteventura er stor og lang, så vi stoppede i Puerto del Castillo, hvor vi fik sidste plads i havnen efter en fin sejltur på 33 sm. Der kom mere vind, og det tegner til at blive en lidt urolig nat. Vi har fået lejet en bil for de næste par dage, hvor der er meldt blæsevejr, så vi benytter os af det, og ser på øen fra landsiden. Det er et rigtigt feriested, vi er kommet til, og de skandinaviske sprogtoner er hyppige i bybilledet. En sejlerhilsen fra Fuerteventura.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så har vi fået bestilt hjemrejsen. Det er blevet noget dyrere siden Sterling lukkede, men godt vi ikke havde bestilt tidligere hos Sterling. Jeg forsøgte flere ruter, og den billigste var via Barcelona til København, men vi valgte en lidt dyrere tur med Spies, hvor vi så ”glemmer” at møde på turen til Gran Canaria og kun benytter returbilletten. Den flyver direkte Las Palmas - Billund. Vi lander i Billund onsdag d. 3. december; så må vi se at få fundet en plads til båden inden da. Inden vi sejler til Fuerteventura – skipperindens søster, svoger samt deres rejsevenner er der i denne uge – ville vi gerne deltage i en reception for havnens gæster, som vi blev inviteret til. Og heldigvis, vi ventede og tog det med, for det var alle tiders aften, hvor vi kom i snak med mange forskellige mennesker, fik masser af god vin og nogle helt fantastiske tapas. Det er sjovt at møde andre sejlere fra hele verden og høre om deres planer – også, når disse er blevet ændret, bl.a. kan man jo stå og mangle både mandskab og penge! Vi har gjort klar til at sejle onsdag morgen til Fuerteventura. En feststemt – og i denne omgang sidste - hilsen fra Lanzarote

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på udflugt i dag. Vi tog bussen ind til Arrecife, hovedbyen på Lanzarote, i morges og var rundt at se lidt på seværdighederne i byen og fik handlet lidt, inden vi tog bussen tilbage. Det er en lidt anderledes by, end dem vi har set tidligere. En fin by med mange forretninger, men ikke så turistpræget som f.eks. Puerto del Carmen. Der er godt nok mange ferielejligheder langs kysten på vejen ind til Arrecife. Vi har fået lagt billeder ind til sidste rejsebrev. Alt vel ombord. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det er lidt ærgerligt, at vi ikke har ferie, for dette her vejr er godt nok ferievejr. Sol, varme og let vind; det er lige før det er for varmt. Men vi klager ikke - det skulle blive lidt overskyet i morgen, så hjælper det nok. Vi har fået en invitation til party på tirsdag kl. 19:00. Det er havnen, der har deres årlige sammenkomst for havnens gæster, og der faldt vi lige ind under. Havnemesteren kom med en personlig invitation. Det bliver spændende at se, hvad det er for noget, men det bevirker, at vi først tager fra Lanzarote onsdag morgen. Vi har i dag fået ordnet en del vedligeholdelse på båden. Selvstyreren trængte til lidt service og motoren til et eftersyn m.m., ellers har vi set os lidt rundt på havnen. Vi nyder tilværelsen. En hilsen fra en tilfreds besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik pumpet cyklerne, selv om det næsten var for varmt til en cykeltur. Vi har 24-25 grader om dagen og 18-19 grader om natten, sol fra en letskyet himmel og let til jævn vind midt på dagen. Ellers vindstille - kan man forlange ret meget mere af vejret i november?! Vi cyklede ind til Lanzarotes turistmekka – Puerto del Carmen, og her var lidt af hvert for charterturisterne. Restauranterne lå side om side med souvenirforretningerne langs hele stranden, som var fyldt med turister, der solede sig på solvognene. Det så rigtig hyggeligt ud. Efter en frokost fik vi købt lidt proviant og fandt tilbage til det mere stille og rolige Puerto Calero. Vi havde inviteret besætningen fra nabobåden - s/y Fuga, en hollænder, på rødvin og lidt tapas, sidst på dagen. De var sejlet langs Marokko herned, så vi ville godt have lidt informationer om sejlads i Marokko. En rigtig varm hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var nu klar til at udforske et nyt sted, en ny ø i mere end en forstand. Lanzarote, som vi kender den i dag, er nemlig meget ny. Den blev dannet ved et vulkanudbrud i 1730, som varede 6 år og det ulmer stadig, seneste udbrud var i 1824. Det blev imidlertid ikke til nogen udforskning, skipperinden dømte rengøring og det tog det meste af dagen, at få gjort båden helt ship shape. Der blev dog også tid til at få opdateret logbogen, få en rigtig ”sommerfrokost” og skrevet et nyt rejsebrev, som kan læses under punktet: ”Rejsebreve”. Vi har et rigtig flot vejr, sol fra en skyfri himmel, let vind og varmt - skipper måtte i shorts! Alt vel ombord og i morgen skal vi så på tur. Hilsen fra besætningen på en ren båd.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi nærmede os De Kanariske Øer ved 5 tiden om morgenen, noget tidligere end vi havde regnet med - vi havde simpelthen sejlet for hurtigt. Vi havde en flot vind hele natten, en halvvind på mellem 8 og 10 m/sek, så det gik bare derud af. Vi havde oprindeligt planlagt at gå ind til Isla Graciosa, men da vi var ud for det smalle sund, der fører ind til havnen Caleta del Sebo, ændrede vi vore planer. Det var lidt for farligt efter skippers vurdering. Det var meget, meget mørkt, vi kunne kun lige ane silhuetterne af vulkanerne, der ligger på begge sider af sundet, og der var en frisk pålandsvind med temmelig store søer. Så vi valgte at fortsætte ned langs Lanzarote og finde en havn. Når klokken blev 9, åbnede havnekontoret, så vi kunne få anvist en plads med det samme. Vi skulle nemlig ned og have en lille lur og kunne så sove i fred og ro. Det blev Puerto Calero vi valgte, hvor vi ankom kl. 10:18. Det blev til i alt 317 sm på 2 døgn og 18 min. Det er da meget godt klaret. Skipperinden kom med en dejlig bemærkning, da vi sad og fik lidt mad, før vi skulle til køjs. Hun sagde: ”Det har været en god tur og en stor oplevelse, det VAR altså bare for mørkt. Skulle vi have behov for en tilsvarende tur en anden gang, så er det OK!”. En hilsen fra en træt besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

På disse kanter blæser det om natten, hvorimod det er forholdsvis roligt midt på dagen. Vi har sejlet for motor og sejl hele natten på grund af vindretningen. Da vinden atter drejede om i NØ, lagde den sig, og da vi ikke kunne holde mere end ca. 3 knob, valgte vi at fortsætte for motor. Der er trods alt ca. 270 sm til Isla Graciosa. Ved godt middagstid kom der atter fin sejlvind, og den holdt sig på resten af turen. Sidst på aftenen tiltog den til frisk vind (10 m/sek), men båden bjergede sig perfekt, og det var en fornøjelse at sejle - selv skipperinden syntes, at det gik fint. Der er en helt fantastisk stjernehimmel, som vi aldrig oplever den nord på. Og alle de stjerneskud! En helt speciel oplevelse. Det er ikke meget, vi har set af andre fartøjer i dag. Vi så en fiskerbåd ude i det fjerne, og så var der lige et stort krydstogtskib, der absolut skulle krydse vor kurs, så vi måtte falde af. Vi har sejlet ca. 160 sm det sidste døgn. Det er da meget godt klaret for så tung en båd. Alt vel ombord og besætningen ved godt mod. En ensom hilsen fra det store vand.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik båden gjort søklar, betalt havnepenge og udklareret hos myndighederne og var klar til afgang kl. 10:00. Vi var for øvrigt den sidste gæstebåd, der var i marinaen i Funchal. Der var en hel del, der sejlede i går, og 1 time før os forlod en anden båd havnen med kurs mod Tenerife. Det er ved at være sidst på sæsonen; de, der skal over ”Dammen”, er allerede på De Kanariske Øer. Turen ud fra Madeira blev nøjagtig, som den beskrives i bøgerne. Vi havde stille den første times tid, det er Madeiras høje bjerge, der lær. Så kom vi ud i det, de kalder accelerationszonen, hvor der blæser en lille kuling. Efter ca. en time var vi ude i fri luft og havde en flot NØ-lig vind, 5-6 m/sek, men en hel del swell (sø). Det blev en rigtig god dag for sejl, og vi skøjtede mod Isla Graciosa. Først på aftenen drejede vinden om i N og NV og tiltog en smule. Det bevirkede, at vi fik en næsten læns, som var meget svær at styre båden i. Vi halede storsejlet hjem og gik for motor om natten. Her nede er det meget mørkt ude på havet på denne årstid, når man ikke har månen til at lyse for sig og umuligt at se, hvordan søerne kommer. Alt vel ombord. En hilsen ude fra det mørke Atlanterhav.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det er nu 14 dage siden, at vi kom til Madeira fra Porto Santo, og vi er ved at være klar til at fortsætte vor tur syd på. Vi føler, at vi har set en hel del af det, der er et must, når man er på Madeira. Vi har også indset, at vi ikke kan se alt. Der var dog en ting, som mange taler om, og som vi ikke havde nået: Det var Camacha med pilefletfabrikken, så vi tog bussen til Camacha i formiddags for at besøge den. Det er utroligt flotte ting, de kan lave af pilekviste. Vi har fået købt det sidste ind og forberedt maden m.m. til turen til De Kanariske Øer. Vejret er stabilt, så vi forventer at sejle engang i morgen formiddag med forventet ankomst Graciosa nord for Lanzarote engang torsdag formiddag, der er ca. 270 sm. Alt vel ombord. En sommeragtig hilsen fra Funchal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så blev det igen opholdsvejr, og vi fik set lidt mere af Funchal. Der var godt nok lidt dødt i byen sådan en søndag, hvor de fleste forretninger havde lukket og der ingen krydstogtskibe var i havnen; der kom et sidst på dagen. Vi travede en tur ud til Lidoen og besøgte parker m.m. Der er mange smukke pladser i Funchal og et væld af sjældne træer og blomster. De melder stadig høje bølger ude i farvandet mellem Madeira og De Kanariske Øer, så vi regner med at sejle tirsdag, når søen har lagt sig lidt. Vi har langt om længe fundet et netværk, hvor man kan uplode fra, så nu er der lagt billeder ind til det sidste rejsebrev. Alt vel ombord. En hilsen fra det frodige Madeira.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planlagt at besøge Funchals store markedshaller i dag og kom da også tidligt af sted, men havde lige glemt, at det var Alle Helgenes Dag i Portugal og dermed helligdag og alt lukket. Vi vidste det godt, men tænkte ikke lige på, at det er 1. november i dag. Der er ellers pyntet til jul i Funchal. Der er hængt tusindvis af guirlander og anden juleudsmykning op i gaderne, og vi havde håbet på, at det skulle tændes d. 1. november. Men turistkontoret oplyste, at man først tænder juleudsmykningen d. 16. november - der er vi desværre ikke her, det ser ellers flot ud. Det blev ikke til mange traveture i dag; det regnede det meste af dagen, men så fik vi i stedet lavet nogle praktiske ting ombord. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det er lidt kedeligt, at meteorologerne får ret, når vejrudsigten lyder på regn og blæst, men på den anden side er det meget rart, at vi kan stole på vejrudsigterne. Og de er meget pålidelige herude, der er heller ikke noget til at genere høj- og lavtrykkene. Vi havde oprindeligt planlagt at besøge markedet her til morgen, men tiden gik, og inden vi så os for, var det middag, så det må vente til i morgen. Vi har fået set lidt på Funchal mellem regnbygerne - det er rart, vi ligger inde midt i byen, så er der ikke så langt. Vi nåede også lige en guidet tur på et af vinhusene og fik smagt lidt mere på madeira vinen; den er ikke værst, når man får en god vin. Det er helt efterårsagtigt her til aften med regnbyger og blæst, men temperaturen er en ganske anden end derhjemme. Alt vel ombord. En våd og blæsende hilsen fra Funchal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi ligger nu trygt og godt i Funchal. Jeg kontaktede Funchal Marina i formiddags, som hun bad mig om. Jeg fik fat i en anden og tænkte med det samme, at nu skulle jeg begynde forfra, men nej. Da hun hørte, hvem jeg var, sagde hun: ”Lige et øjeblik, jeg har en seddel liggende fra min kollega.” Og om ikke de havde fundet en plads til os! Vi fik hurtig gjort båden klar, fik tanken fyldt op med dieselolie og satte kurs mod Funchal i høj sol, ingen eller let vind og havde en fin tur langs Madeiras flotte sydkyst. Det er en tur på ca. 16 sm. Da vi ankom til Funchal, stod havneassistenten og ventede på os og anviste os en fin plads inde mellem de lokale både ved en flydebro få skridt fra havnepromenaden. Gæstepladserne i Funchal er langs en cementmole, og der er kun plads til 2 både + yderligere 5-6 både, som ligger uden på. Resten er henvist til ankring udenfor havnen, hvor det ikke er sjovt at ligge i frisk vind. Vi har den flotteste udsigt ind over Funchal by fra cockpittet. En hilsen fra en heldig besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Alarmen vækkede os kl. 05:30 - vi havde planer om at tage bussen kl. 06:30 til Funchal. Der er kun to afgange om dagen, kl. 06:30 og kl. 14:55, så hvis vi vil have lidt tid i Funchal, er det afgang kl. 06:30. Da vi vågnede, trommede regnen på ruffet; det var et lidt kedeligt vejr, og det var det fortsat da vi var færdige med morgenmaden. Ifølge vejrmeldingen skulle vi få kraftige byger det meste af dagen, så det endte med, at vi droppede turen til Funchal. Jeg ringede i stedet til Funchal Marina for at høre, om der var en ledig plads til os, men nej: Alt optaget. Hun fortalte at der evt. ville sejle en båd i morgen og en i overmorgen og så havde hun måske en plads til os, så hvis jeg kontaktede hende i morgen formiddag, så…. Jeg må indrømme, at jeg tænkte: ”Det var pænt af hende, at sige sådan, men hvem vil sejle fra Madeira med en vejrmelding, der lover 12-14 m/sek. og 5,5 m høje bølger på fredag og lørdag?” En våd og blæsende hilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde i dag besluttet at tage en fridag fra oplevelser. Vi var simpelthen fyldt op med indtryk fra de sidste mange dage; de skulle lige have tid til at bundfælde sig, og så var der en del praktiske ting, som skulle ordnes, så som tøjvask, indkøb m.m. Vi ligger rigtig godt i Calheta, men der er en del kastevinde, når det blæser fra nordlige retninger. De kommer rundt om det høje bjerg, vi ligger i læ bag ved og rusker godt i riggen. I morgen vil vi tage bussen til Funchal. Alt vel ombord på Nausikaa. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til et rigtig flot vejr, sol fra en skyfri himmel og varmt. Det har hjulpet lidt, at vi er gået over til vintertid - det er nu lyst ved halv ottetiden om morgenen. Ole fik pakket kufferterne i løbet af formiddagen og gjort flot rent ude i ’gæsteværelset’, tusind tak. Vi havde stadig bil til rådighed, så vi kørte Olga og Ole ud til lufthavnen. Det bliver noget af en omvæltning for dem at komme hjem, de kommer fra solskin og 24-25 grader. På vejen tilbage fra lufthavnen kørte vi en tur ud til Curral das Freiras (Nonnernes dal), som alle omtaler med begejstring, og det var specielt og flot, men efter 3 dage på smalle bjergveje langs Madeiras nordlige kyst, så…. Alt vel ombord. Det har været skønt at have gæster med om bord; vi har nydt det og fornemmer, at det er gensidigt. Hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så var det den østlige del af Madeira, der skulle udforskes. Vejret var rigtig flot, sol fra en skyfri himmel (på sydkysten) og varmt, så vi startede med at køre en tur op til Pico do Arieiro. Vi var der for nogle dage siden, men da lå det begravet i skyerne og der var en stærk, isnende kold vind.. Vi havde læst, at udsigten skulle være helt fantastisk, og det ville vi godt opleve. Det lykkedes, og det var storslået. Vi kørte lidt rundt på den østlige del og besøgte bl.a. Santo António de Serra, Porto da Cruz, Machico, Canical og Santa Cruz. Det var et meget varieret landskab, vi kørte igennem. Vi havde en dejlig oplevelse på en af de mange picnic pladser, der er anlagt rundt om på Madeira. Vi holdt ind for at spise vores medbragte mad. Pladsen var besat/optaget af en portugisisk familie, så vi satte os på nogle sten i nærheden og havde ikke siddet der ret længe, før de kom og bød os kage, hjemmelavet vin og vi skulle også smage deres kødret, de var ved at tilberede. Endnu et bevis på den gæstfrihed, vi har oplevet i Portugal. Det blev også en oplevelsesrig og dejlig dag, og vi har nu fået set en stor del af Madeira. Det blev lidt sent, inden vi kom til køjs; der var 24 grader i kahytten kl. 23 med alle luger åbne - en rigtig flot aften, som vi nød i fulde drag. En hilsen fra en besætning mæt af oplevelser.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi synes, at vi havde fået oplevelser nok de sidste par dage, og valgte at tage en stille og rolig dag i Funchal, men det blev nu alligevel en MEGET oplevelsesrig dag. Vi så markedet med alle de spændende fisk, frugter og blomster. Var en tur gennem den gamle bydel, inden vi tog bussen til den botaniske have. En bustur, vi sjældent vil glemme, men det skulle blive værre endnu… Den botaniske have var imponerende. Vi havde planer om at tage svævebanen fra den botaniske have og op til Monte, og derfra den anden svævebane ned til havnen. Men da vi var kommet op til Monte, var der nogle, der havde fået svævebane nok. Vi besluttede at tage bussen tilbage i stedet, men blev overtalt at en taxachauffør til at køre med ham ned til byen. Der var vist nogle, der på turen ned med taxaen, ønskede at de havde valgt svævebanen. Han tog vejen ned, hvor slæderne kører, oppe fra Monte og kørte vildt - det blev en tur, vi sendt vil glemme. Men oplevelserne var slet ikke slut endnu! Da vi kom til p-huset var det lukket, og ifølge et skilt åbnede det først mandag morgen. Hvad nu? Vi havde en udlejningsbil stående, som vi ikke kunne få fat i. Der var imidlertid nogle flinke mennesker, der hjalp os med at kontakte firmaet, der havde P-kælderen og der kom en meget sød mand og lukkede os ud efter en halv time. Det var en lettet besætning, der kørte tilbage til båden. En hilsen fra det sommerlige Madeira.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I dag var det den vestlige del af Madeira, der stod for tur, nu vi havde lejet bil. Vi har for øvrigt fået bestilt flybilletter hjem til Olga og Ole, og det blev mandag d. 27. Vi har forlænget lejemålet af bilen med en dag, så vi kan køre dem i lufthavnen. Vejret var pragtfuldt, sol fra en skyfri himmel og varmt – 23 grader – da vi startede fra Calheta. Vi fulgte kysten op mod vestspidsen af øen og kom igennem Jardim do Mar, Paúl do Mar, Fajã da Ovelha og Ponta do Pargo, hvor vi gjorde stop flere steder for at nyde den storslåede udsigt. Frokosten blev indtaget i Porto Moniz. Inden vi satte kurs op over højsletten, var vi en tur i Seixal på nordkysten. Vi havde lidt svært ved at slippe den flotte nordkyst, men det viste sig, at højsletten var lige så imponerende - dog på en helt anden måde. På vejen hjem gjorde vi holdt i Rabacal, hvor vi travede en tur langs Levada do Risco, en del af det imponerende vandingssystem, der er etableret på Madeira. Det var en træt besætning, der langt om længe kom tilbage til båden. Om aftenen var skipperinden og skipper inviteret ud af vore gæster for at spise Espada. Tusind tak for en dejlig middag. Alt vel ombord. En hilsen fra en træt besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Nu skulle vi ud og se lidt nærmere på Madeira. Vi har lejet bil de næste 4 dage og har planer om at se lidt af det centrale Madeira i dag. Vi startede med at køre til Monte, hvorfra de berømte slæder starter. Vi tog nu ikke slæden, men fortsatte til Pico do Areeiro, Maderiras tredje højeste bjerg. Der skulle være en flot udsigt oppe fra toppen; men vi så intet, mødte i stede en isnede vind. Vi var havnet oppe i skyerne, så udsigten måtte vi tænke os til. Vi fortsatte til Ribeiro Frio, hvor vi gjorde holdt for at spise lidt frokost. Turen fortsatte ud til nordkysten, hvor vi besøgte Faial med den imponerende ’Ørneklippe’. Langs nordkysten kørte vi gennem Santana, São Jorge, Arco de São Jorge til São Vincente, en helt fantastisk tur på stejle bjergveje langs Atlanterhavet. Udsigten var ubeskrivelig. Vi var startet i flot sommervejr på sydkysten, kørte gennem skylaget inde midt på øen og kom ud til et mere barskt klima på nordkysten. Fra São Vincente valgte vi at tage nogle af de imponerende tunneller, de har bygget overalt på øen - det en meget hurtigere. Det har været en meget oplevelsesrig dag. En hilsen fra det skønne Madeira.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vejrmeldingen for i dag så ikke så lovende ud, så vi havde valgt at tage en ’fridag’ ombord på Nausikaa, så vi har først lejet bil fra i morgen. Det blev et fantastisk vejr, vi så slet ikke noget til det regn, de havde meldt. Det var nu udmærket, at vi ikke skulle noget i dag. Olga havde været ude at bade i Atlanterhavet i går og fik efterfølgende lidt kulde, så hun havde det ikke for godt og var glad for, at vi ikke skulle nogen steder. Vi andre nød at slappe af. Det er en rigtig dejlig havn vi ligger i; der er alle faciliteter, men der står en del swell ind ad havnehullet, så vi ligger konstant og vugger stille og roligt. En hilsen fra Olga, Ole, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det kan godt være, at besætningen var lidt skuffet over ikke at komme til Funchal, men turen hen langs sydkysten af Madeira i går var fantastisk, og da det blev lyst her til morgen og vi rigtig kunne se omgivelserne i Callheta, var vi glade for at vi blev ’tvunget’ til at tage den ekstra tur. Vi har set lidt på byen i dag og besøgt bl.a. en gammel sukkerfabrik, der stadig var i brug og som fremstiller rom af sukkerrørene. Vi købte lidt rom og fik både smagt Madeira vin og rom om aftenen, det kan varmt anbefales. En hilsen fra den dejlige ø - Madeira.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde en fin vejrmelding og følte, at vi havde set Porto Santo, så vi kastede los og satte kurs mod Madeira - Funchal, en tur på ca. 40 sm. Det blev en tur for skiftevis sejl og motor; der var ikke ret megen vind og den smule der var, kom agten fra. Vi var forberedt på, at der kunne være trængsel i Funchal. Der er startet en kapsejlads i Lissabon, som skulle ankomme til Funchal d. 18-19. oktober og fortsætte mod Cap Verde d. 26. oktober. Der var endnu ikke ankommet nogen både, men ALLE gæstebådene var blevet forvist til ankerpladsen uden for havnen for at give plads til kapsejlerne. Det havde vi ikke lige regnet med, og da der var kulingsvarsel for området fra på onsdag, havde vi ikke lyst til at ligge for anker uden for havnen. Det var lidt af en skuffelse, men vi tog en hurtig beslutning og fortsatte til Calheta, der ligger ca. 16 sm længere mod vest. En dejlig marina, som vi nåede kl. 19.30 efter en meget smuk tur langs den høje, imponerende klippekyst. En sejlerhilsen fra en lidt skuffet besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev et rigtig dejligt vejr til vor tur rundt på øen. Porto Santo har en størrelse, som gør at den er lidt for stor og bakket til at udforske på cykel. Vi havde lejet en bil og kørte en tur ud til Ponta da Calheta, sydvestspidsen af øen, om formiddagen. Vi fandt en grusvej op til Cabeco das Flores, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt ud til Ilhéu de Baixo ou da Cal. Om eftermiddagen udforskede vi den nordlige del af øen og var bl.a. oppe på Pico do Castelo, et af de højeste punkter på øen. Nu vi havde bil, benyttede vi lejligheden til at få fyldt båden op med øl, vand, vin og anden proviant. Alt vel ombord; vi planlæger at sejle til Madeira i morgen. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Lørdag morgen vågnede vi op til et vådt cock-pit, men det klarede hurtigt op, så af sted gik det i skarpt trav mod byen, for vi ville gerne se starten på rally’et, der efter sigende var kl. 10.00. Vi nåede det lige, men kunne puste ud og nyde solen en times tid fra ”første parket”, før de små, farvestrålende og støjende biler blev sendt ud over startrampen. Det var festligt, folkeligt og fornøjeligt – vi føler rigtigt, vi er på ferie. Det blev til sen frokost og en stille og afslappende eftermiddag ombord – der er altid noget at opleve her i havnen. Bygerne og solen kom og gik – vi håber på godt vejr til bilturen rundt på øen i morgen. Der er lagt nyt rejsebrev ind under punktet: Rejsebreve. En fugtig, men varm hilsen fra Nausikaas besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det var rigtig dejligt med en nats søvn, hvor båden lå forholdsvis stille. Der er helt læ i havnen på Porto Santo, men vi kan godt mærke swell’en. Det har regnet lidt i nat, men da vi endelig stod op var det klaret op, og vi haft et flot vejr i dag. Vi skulle ind og se, hvad Vila Baleira, hovedbyen på Porto Santo, kunne byde på. Vi skulle købe proviant, se Columbus museet, se lidt nærmere på kirken og se, om vi kunne leje en bil. Vi havde regnet med at leje bil i morgen, men opdagede at der er rally på Porto Santo i morgen, hvor vejene på halvdelen af øen bliver spærret af. Så vi venter med at leje bil til på søndag, hvor vi kan køre, hvor vi vil. Det er en spændende ø, vi er havnet på og udsigten fra havnen er fantastisk. Vi nød månen, der steg op bag bjergtoppene. En hilsen fra Olga, Ole, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en livlig nat, vinden øgede til ca. 9 m/sek.Vi havde stadig en plat læns, så vi surfede ned ad søerne. Nausikaa klarede sig eksemplarisk, og det var en fornøjelse, at se hvordan bølgerne løftede båden. Det varede dog ikke længe, før vinden atter lagde sig. Kl. 08:19 fik vi land i sigte og de sidste 25 sm havde vi let vind. Vi anløb Porto Santo kl. 13:00 efter at have tilbagelagt 470 sm.(det sidste døgn havde vi en del modstrøm). Vi blev budt velkommen til øen af et særdeles flinkt personale, politiet kom og gav hånd og forklarede, hvordan vi skulle indklarere. Efter en frokost og et tiltrængt bad var besætningen atter klar, og vi havde en rigtig hyggelig middag ombord på Nausikaa, hvor vi med et glas champagne takkede hinanden for en god tur. Senere kunne vi observere månen komme til syne over bjergtoppene - et flot syn. Porto Santo er en vulkanø med ca. 500 m høje bjerge. I morgen skal vi ud og se lidt nærmere på øen. En hilsen fra en stolt besætning på Porto Santo. Vi gjorde det!

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vinden var drejet om i NØ, som de havde lovet og det gav os en plat læns. Det er normalt ikke noget problem, men med swell (dønninger) fra NV og bølger fra NØ var det en udfordring at holde vind i sejlene (og maden på tallerkenerne!). Vi har ikke pasatsejl (et forsejl ud til hver side), så vi besluttede at rulle genuaen ind og fortsætte for klodshalet storsejl og motor, men så havde vi også en fin sejlads mod Porto Santo. Ved middagstid fik vi besøg af en stor flok delfiner, der gav opvisning i ca. ½ time, en stor oplevelse for gæsterne ombord på Nausikaa. Etmålet blev på 160 sm. Vagterne kører fint og der er altid en frisk besætning til at holde udkik. Alt vel ombord. En Atlanterhavshilsen fra Olga, Ole, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en flot dag på Atlanten, og vi fik rigtig luftet sejlene. Vinden var jævn fra NV, en halvvind så det kunne næsten ikke være bedre. I perioder lagde vinden sig, så vi måtte hjælpe lidt til med motoren for at holde fart i båden. Vejret var pragtfuldt, og fuldmånen hang igen over os hele natten. Der er ikke megen trafik i det område, hvor vi sejler. Det blev til et par coastere i løbet af dagen, og et par ekkoer på radaren i løbet af natten, det var alt. Etmålet (den udsejlede distance det sidste døgn) blev på 160 sm. Hele besætningen nyder turen, og vi er ved at komme ind i en rytme, men pigerne har lidt problemer med at sove - ellers alt vel ombord. En sejlerhilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi forlod Lagos kl. 09:41 efter at have fået fyldt tanken helt op med dieselolie, så vi var klar til motorsejlads. Vejrmeldingen lovede svag til let vind fra nordlige retninger. Det var en flot afsked, vi tog med Portugals fastland. Den smukke Algarvekyst med dens okkerfarvede klipper forsvandt ude i horisonten, mens flere flokke af delfiner sagde farvel til os. Atlanterhavet var næsten spejlblankt, så det blev motorsejlads de første 6½ time; men så kom der en let NV-lig vind og sejlene blev sat. Vi havde en fantastisk flot aften og nat, hvor fuldmånen (næsten, det er den i morgen) lyste for os hele natten. Det blev en rigtig flot start på vor tur til Porto Santo og det kneb for første ’sovehold’ at komme til køjs. Ved midnat viste loggen 85 sm. Alt vel ombord. En hilsen fra det meget blå Atlanterhav.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har haft en fin dag i Lagos, bortset fra udskiftningen af ventiler og membran i lænsepumpen til septiktanken. Det er ikke det mest spændende arbejde, men den var begyndt at blive utæt, så det skulle gøres. Vinden er stadig i syd, så det kom til at passe med vejrmeldingen, men den skulle dreje til en nordlig retning i løbet af dagen i morgen, så det er stadig vores plan at sætte kurs mod Porto Santo i morgen tidlig. På turen, der vil tage 3-4 døgn, vil vi forsøge at holde hjemmesiden opdateret ved hjælp af kortbølgeradioen og webmasteren – Jakob. Vi er lidt spændt på turen, der er på 450 sm. Alt vel ombord. En hilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er i gang med klargøringen af båden til turen til Porto Santo, en tur på ca. 450 sm. Ifølge vejrmeldingerne skulle vi få stabilt vejr fra på mandag. Der er blevet monteret sikkerhedsliner, skiftet pærer i lanterner, (der var en der var sprunget), og skipper var en tur i masten for at kontrollere, at alt var OK. Vi er også begyndt at proviantere, og der skal forberedes lidt mad. Turen vil tage 3-4 døgn, alt efter vinden. Om aftenen introducerede vi vore gæster til Portugals nationalspise: Bacalhau/klipfisk, og det var en succes. Alt vel ombord på Nausikaa. En hilsen fra Olga, Ole, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

For første gang i den tid vi har sejlet i Portugal, modtog vi et kulingsvarsel: op til force 8 (20 m/sek.) fra SØ i løbet af dagen og 2,5–3,5 m bølger. Vi ville godt til Lagos i dag; jeg var lidt spændt på min redningsflåde, der var indleveret til service sidst i august. Jeg havde sendt 3 e-mails for at høre om den var klar, men havde ikke fået svar på nogle af dem. Vi fik gjort klar og kom tidligt af sted; der var kun 8 sm, så vi nåede det, inden kulingen kom. Det blev en fin og hurtig tur for sejl. Der var styr på redningsflåden, alt var klar og vi har atter en redningsflåde ombord. Hvad angår vejret, så er det et kraftigt lavtryk nede over Marokko, der laver lidt ravage i det. Det blev en rigtig flot aften i Lagos - det har blæst meget sidst på eftermiddagen, men vinden lagde sig, og det var helt stille og lunt. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har besluttet at ’ligge over’ i Portimao i dag. Olga og Ole ville godt se lidt nærmere på byen, og vi ville godt snakke lidt mere med vennerne fra S/Y EOS. Vi fik pakket cyklerne ud og lånte Elly og Peter’s cykler, og så cyklede alle fire en tur ind til Portimao og over broen over til Ferragudo, hvor vi tilbragte en dejlig formiddag/eftermiddag. Vejret var flot med sol, let til frisk og forholdsvis kølig vind. Om aftenen havde vi inviteret Elly og Peter til middag, det blev en rigtig hyggelig aften ombord på Nausikaa. En hilsen fra det sydlige Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det var planen at vi skulle til Lagos, for at proviantere og vente på en god vejrmelding til Porto Santo. Men vi havde fået en SMS fra S/Y EOS, Peter og Elly fra Holland, som vi har mødt flere gange. De lå i Portimao, så vi ændrede planer og sejlede dertil i stedet, en tur på ca. 22 sm. Desværre var vinden i NV, lige i mod, så det blev en tur for motor. Det var et rigtigt dejligt gensyn, og vi havde en pragtfuld eftermiddag/aften ombord på EOS. Det var igen blevet godt vejr. En sejlerhilsen fra Olga, Ole, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev desværre overskyet, som de havde lovet, da vi skulle ind for at hente Olga og Ole i Faro Lufthavn, men det holdt tørvejr det meste af dagen, der kom først lidt let regn hen under aften. Vore gæster var lidt trætte efter rejsen, så efter en lille tur rundt i Vilamoura og en middag ombord på Nausikaa, var de klar til køjen. En hilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vilamoura er en stor ferieby, der er bygget op omkring marinaen og en del golfbaner. Der er ikke ret meget andet end hoteller, ferielejligheder og restauranter i byen. Vi har ikke fundet nogen gammel bymidte, jeg tror ikke den eksisterer; alt er nybygget, ikke lige os. Vi har talt en del med de andre danskere i dag. Dorthe og Jesper i S/Y Pinton og Ellen og Niels i S/Y Lærke og vi havde alle en hyggelig aften ombord på Nausikaa, hvor der blev udvekslet erfaringer og fortalt om, hvad man havde oplevet på turen herned. Både Pinton og Lærke har planer om at overvintre i det sydspanske. Og så har vi sms’et med Elly og Peter fra EOS, som ligger i Portimao – dem skal vi også møde. Vejret er fortsat rigtig dejligt, men de melder desværre skyet i morgen. Vi kunne ellers godt have tænkt os at tage imod Ole og Olga i flot solskin, men det må vi tage, som det kommer. En varm sensommerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så har vi forladt Spanien for denne gang og er tilbage i Portugal. Vi havde et pragtfuldt vejr til vor tur fra Ayamonte til Vilamoura, men som sædvanlig, fristes jeg til at sige, havde vi for lidt vind til at sejle for sejl. Det blev til ca. 43 sm. i dag. Det er lidt af en ’parkeringsplads’ for både, vi er kommet til i Vilamoura - marinaen er kæmpe stor. Nu har vi sejlet rundt i hele 2008 og kun set 3 danske både og ikke rigtig talt med nogle af dem. Og så kommer vi til Vilamoura og foran os på receptionskajen ligger en dansk båd, og på pladsen ved siden af den som vi fik anvist, lå en anden dansk båd, så pludselig er vi 3 danske både! Vi er nu fremme, hvor vi har planer om at tage Ole og Olga ombord i overmorgen, og vi glæder os til deres ankomst. En sejlerhilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Ayamonte er en rigtig dejlig by. Det er ikke en udpræget ferieby, som f.eks. Chipiona, så her var liv i byen, selv om vi er uden for feriesæsonen. Havnen ligger inde midt i byen, meget beskyttet, og når man går ud af gaten, er man næsten inde i centrum. Der er let til proviantering m.m.; et sted, vi godt kunne lide at være. Der er måske ikke så meget specielt at se i byen, men selve byen er dejlig at gå rundt i. De har, som de fleste andre byer i Spanien, grønne områder, og fine pladser, hvor man kan gå ture og opholde sig. Vi er klar til at fortsætte vor tur vest på i morgen. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det har været flot sejlvejr i dag, vind mellem 5 og 8 m/sek. og næsten fladt vand – ingen swell af betydning, men vi skulle desværre i den ’forkerte’ retning. Vi skulle til Ayamonte, eller en havn i dette område, og det var vinden lige spids nok til. Og da vi var for dovne – magelige – til at begynde at krydse, blev det en tur for storsejl og motor. Vi havde lige fyldt tanken op i Mazagón, diesel er noget billigere i Spanien end i Portugal, så de par hundrede kroner kunne vi lige så godt spare. Det blev til ca. 35 sm. på 6½ time. Ayamonte, der er en grænseby, ser ud til at være en rigtig dejlig by. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin

skrevet af Martin Leo Hansen 

Den alternative musefælde virkede efter hensigten; den havde fanget en stor mus i løbet af natten, så nu er der igen ro ombord. Vi fik tømt kistebænken for at se, om den havde ødelagt noget, og det var kun ubetydelige ting – vi måtte kassere posen til genuastrømpen, og så havde den forlystet sig med at gnave i en sejsing og linen til genuastrømpen. Det meste af formiddagen gik med at rydde op og vaske båd. Vi havde oprindeligt planer om at tage en tur til Huelva, men vejret var for godt, så vi blev i Mazagón og slappede af og nød det i stedet. Alt vel ombord og nu uden blind passager, tror vi nok. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde besluttet at sejle til Mazagón i dag, hvis vi altså kunne. Der har været meget stille på skydeområderne hele sommeren, men fra d. 1. oktober begynder de igen. Der var i hvert fald advarsler for 3 store områder lige i nærheden af os. Det ene var et kæmpe område, som lå mellem Chipiona og Mazagón, hvor de ville affyre missiler - det havde vi ikke lyst til at sejle ind i. Da jeg fik det tegnet ind på kortet, viste det sig, at vi kunne sejle ind langs kysten og på den måde komme uden om, så det gjorde vi. Det blev en rigtig fin sejltur; desværre lagde vinden sig ved middagstid, men vi nød freden, så længe den varede. Det blev en tur på ca. 32 sm og godt 6 timers sejlads. Vi havde et stort projekt, da vi kom til Mazagón: vi skulle finde en musefælde. Vi havde fået mus ombord i Gelves, tror vi nok. Det puslede mange steder sidste nat, og der var gnavet af tomaterne og brødet i morges. Det var ikke lige så nemt at finde en musefælde. De havde i hvert fald ikke det, vi forstår ved en musefælde, men vi fandt noget, som man bruger på disse kanter. Så må vi se, om det virker. Vi har planer om at blive i Mazagón i morgen og evt. tage på en lille udflugt til Huelva. Alt vel ombord, bortset fra det med den blinde passagerer. En sommeragtig hilsen fra det sydlige Spanien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom vi endelig ud i rent havvand igen. Vandet i Guadalquivir floden er noget grumset, for at sige det mildt, og der fylder træstammer og grene overalt. Turen fra Sevilla og ud til Chipiona forløb bedre end forventet. Havnefogeden i Gelves havde fortalt, at hvis man skulle udnytte medstrømmen optimalt, så skulle en sejlbåd forlade Gelves 1 time før højvande i Sevilla. Det gjorde vi så, det passede nemlig perfekt rent tidsmæssigt. Vi slap fortøjningerne kl. 07:38 og havde svag modstrøm den første time. Men så vendte strømmen, og vi havde medstrøm indtil vi nærmede os renden, der fører ud til havet - så svag modstrøm den sidste time. Det kunne ikke gøres bedre. Vi tilbagelagde de 50 sm. på 7 timer. Vejret var pragtfuldt: stille, sol og varmt og vi sad og nød storkene og fiskehejrerne, der gik inde på bredden. Vi fik en fin plads i Chipiona, fik handlet og nød aftensmaden oppe i cockpittet i shorts og t-shirt. Pragtfuld aften, men det bliver tidligt mørkt. Det er næsten mørkt kl. 20:30, så dagene er ikke så lange. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så kom det gode vejr atter til Sevilla.‭ ‬Det klarede op i løbet af dagen,‭ ‬temperaturen sneg sig op på‭ ‬27-28‭ ‬grader og solen skinnede fra en skyfri himmel.‭ ‬Vi havde besluttet at tage en sidste tur ind til Sevilla for at se,‭ ‬om vi kunne få et par billetter til Flamenco festivalen.‭ ‬Turistkontoret havde åbent og de fortalte,‭ ‬hvor der var optræden i dag.‭ ‬Festivalen startede d.‭ ‬10.‭ ‬september og slutter d.‭ ‬11.‭ ‬oktober,‭ ‬og der er optræden mange forskellige steder i byen.‭ ‬Vi fandt teateret,‭ ‬men alt var‭ ‬udsolgt også til de kommende dage.‭ ‬Havde de haft billetter til f.eks.‭ ‬i morgen,‭ ‬var‭ ‬vi blevet en dag mere i Sevilla,‭ ‬men alt var udsolgt.‭ ‬Det var lidt ærgerligt,‭ ‬for nu var vi lige opsat på at opleve flamenco.‭ ‬Det er‭ ‬en‭ ‬meget berømt festival,‭ ‬som afholdes hvert andet år,‭ ‬og folk kommer langvejs fra‭ ‬for at opleve flamenco i verdensklasse.‭ ‬Vi fik oplyst,‭ ‬at forsalget startede d.‭ ‬12.‭ ‬juni med max.‭ ‬4‭ ‬billetter pr.‭ ‬person,‭ ‬så‭… ‬Vi har fået betalt havnepenge og er klar til at forlade Gelves i morgen tidlig. En sidste hilsen fra Sevilla.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De fik ret,‭ ‬hvad angik vejret.‭ ‬Vi stod‭ ‬op til et meget kraftigt regnvejr‭; ‬det bare styrtede ned,‭ ‬og det fortsatte hele formiddagen.‭ ‬Det er fortsat varmt,‭ ‬trods regnvejret.‭ ‬Vi fik lavet nogle praktiske ting i løbet af formiddagen og efter frokost,‭ ‬hvor der var ophold i regnvejret,‭ ‬tog vi bussen ind til Sevilla.‭ ‬Vi skulle ind på internetcafe for at opdatere hjemmesiden og sende e-mails,‭ ‬og så ville vi se,‭ ‬om vi kunne finde et program for flamenco festivalen.‭ ‬Det lykkedes nu ikke.‭ ‬Turistkontoret lukkede‭ ‬5‭ ‬min.‭ ‬før vi nåede det‭; ‬vi prøver igen i morgen.‭ ‬Alt vel ombord,‭ ‬vi nyder roen og slapper af. En fortsat meget våd hilsen fra Sevilla.‭

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til et kraftigt regnvejr. Vi havde set på vejrudsigten, at der ville komme en front ind over området lørdag og søndag, så vi var forberedt på det. Vi havde talt om at sejle i morgen, men har ændret planer. Vi trænger til et par dage med fred og ro efter den sidste uge derhjemme, og så er der flamenco festival i Sevilla! Vi har droppet turen til Cadiz Bay; den må vi se på et senere tidspunkt, og vi har derfor god tid. Når vi har fået betalt havnepenge engang mandag, gør vi klar til at sejle tirsdag morgen. Vi skal af sted kl. 07:30, så passer det med strøm og tidevand og det er næsten lyst. Det er 4. etape i år vi skal i gang med, og den skal efter planen føre os tilbage til Faro, hvor vi skal samle nogle venner op, videre mod vest langs Algarvekysten til Lagos. Derfra går turen til Porto Santo og Madeira, og hvis vejret vil, slutter vi på De Kanariske Øer engang først i december. En meget våd hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er atter tilbage på båden, der ligger i Gelves, en forstad til Sevilla, efter en fin tur. Alt gik efter planen, først med Sterling fra Billund til London Gatwick og derfra med Clickair til Sevilla, hvor vi ankom kl. 19:00 i det flotteste sommervejr. Solen var ved at gå ned, det var helt stille og temperaturen var 30 grader. Der var godt gang i fortovsrestauranterne i Sevilla, men vi var trætte efter turen, så vi tog bussen til Gelves uden svinkeærinder i Sevilla og var ombord kl. 21. Nausikaa lå, hvor vi havde efterladt den og havde det fint; vi kunne ikke se, at vi havde været væk i 2 uger. Alt vel ombord. En varm hilsen fra det sydlige Spanien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi skulle være fløjet til Sevilla i dag, men Henry – Inge Lise’ far – døde i går 90 år gammel, så vi bliver hjemme til efter begravelsen. Vi regner med at flyve til Sevilla sidst på ugen for at fortsætte vor sejltur. Hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så er vi atter hjemme i Danmark, denne gang for at fejre en 70 års fødselsdag og Christians 5 års fødselsdag. Vi havde en fin tur hjem fra Gelves (Sevilla), først med Clickair fra Sevilla til London Gatwick og derefter med Sterling til Billund, og alt gik efter planen. Det er godt nok koldt, at komme hjem, selv om alle går og siger, at det er lunt og flot efterårsvejr. Vi er hjemme indtil d. 23. september, hvor vi flyver tilbage og fortsætter turen. Håber vi atter ’ses’, når vi er tilbage på båden. Der er lagt nyt rejsebrev ind under punktet: Rejsebreve. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det var ikke meget, vi fik sovet i nat. Ved midnat var der stadig 28 grader i kahytten. Det er lige varmt nok, når man skal sove, og varmen fortsætter. Der var endnu enkelte steder, vi godt ville se i Sevilla, og et af dem var kunstmuseet: Bellas Artes de Sevilla. Der er en fordel ved at gå på museum, når det er så varmt: de har klimaanlæg. Det var en stor oplevelse. Det er et meget stort museum, indrettet i nogle virkelig flotte bygninger. Vi kendte ikke ret meget til de ældre malere fra det sydlige Spanien, men det kom vi til. Vi ville også gerne se det gamle rådhus, men det havde desværre lukket i denne uge, så vi gik en tur rundt i den gamle bydel i stedet. Vi har fået gjort båden klar, så vi kan forlade den i morgen og har lavet aftale med havnepersonalet, så de ser efter den de næste par uger. Endnu en meget varm hilsen fra Sevilla.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planer om at få lavet nogle praktiske ting i dag. Vi er godt nok ikke færdige med Sevilla, men de fleste seværdigheder har lukket om mandagen. Det blev nu ikke til så meget, for vi oplevede årets varmeste dag for vort vedkommende. Temp. kom et godt stykke over de 30 grader, og det var helt stille. Der var 32 grader i kahytten kl. 21:00 og det med alle luger og vinduer åbne. Vi savnede den svalende Altanterhavsbrise, vi har haft ned langs kysten. Vi er ikke meget for at indrømme det, men det er lige før vi længes hjem efter lidt kulde. Trods varmen fik vi lavet lidt; Inge Lise kom i bund med vasketøjet - det var næsten tørt, før hun var færdig med at hænge det op. Jeg fik set lidt på dækket og opdateret forskellige ting på computeren. En meget varm hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været en tur i Sevilla i dag; der er mange spændende ting at se og opleve, så det kræver nogle dage. Vi havde et lille ”problem” i dag: seværdighederne lukker allerede ved 14 tiden om søndagen, så vi skulle tidligt af sted. Vi fik besøgt Torre de Oro, der er blevet et slags vartegn for byen - det er indrettet til maritimt museum. Derfra gik turen til Hospital de La Caridad, som er indrettet af en ’frelst’ rigmand. Der var nogle rigtigt spændende malerier og en imponerende altertavle. Efter en dejlig frokost gik turen til Parque de María Luísa, der er anlagt i forbindelse med ’verdensudstillingen’ i Sevilla i 1929. Hovedattraktionen i parken er det storslåede Palaza de España, og det var virkelig imponerende. Det er meget varmt, og man bliver hurtigt træt, så efter en kort tur rundt i den gamle bydel, vendte vi tilbage til Gelves og båden. Sikke nogle pragtfulde aftener, der er her. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi vågnede til en helt uvant lyd: regnens trommen på skylightet. Det er første gang, siden vi kom herned i juni måned, at vi har haft en regulær regnbyge. Vi har haft et par dage med tåge og tilhørende finregn, det er alt hvad vi har haft denne sommer. For øvrigt er det stadig varmt hernede. Vi har 26-27 grader i kahytten kl. 23 og det med alle luger åbne. Om morgenen er det lidt køligere, der er der ’kun’ 22-23 grader. Midt på dagen er temp. omkring 30 grader. Vi gad ikke tage til Sevilla i regnvejr. De melder fint vejr igen i morgen, så vi tog en rigtig slapper i dag, med middagslur og det hele. Vi har besluttet at lade båden ligge her i Gelves, mens vi er hjemme til fødselsdag fra d. 10.september og frem til d. 23. september. En rigtig afslappet hilsen fra det lune Spanien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var klar til at blive sluset ud fra Sevilla kl. 10:00, og denne gang forløb alt efter planen. Vi sejlede et lille stykke længere op ad Rio Guadalquivir, op til Gelves, en forstad til Sevilla. Det var en lille tur på 3,3 sm. Det er for øvrigt det eneste sted, man kan tanke diesel i Sevilla. Der var masser af ledige pladser, så vi kunne vælge og vrage. Sejlsæsonen er åbenbart ved at være forbi hernede, folk tager bådene på land. Marinaen ligger næsten inde midt i byen, så her er nemt til købmand og slagter. Vi tog bussen ind til Sevilla senere på dagen; den har stoppested lige uden for marinaen, så det kan ikke være lettere. Det primære formål med turen ind til Sevilla var at få opdateret logbogen på hjemmesiden og læst post - vi har endnu ikke fundet en internet forbindelse i Gelves. Da vi nu var inde i byen, tog vi en tur ud til Plaza de Toros de La Real Maestranza, der kæmper med Las Ventas i Madrid om at være den vigtigste tyrefægterarena i Verden. Der var guided tur rundt i arenaen og det tilhørende museum og stalde. Det er en imponerende arena med plads til mere end 10.000 mennesker. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så var det tid for Morten, Susanne og ungerne at få pakket kufferterne og sætte kurs mod det noget køligere Danmark. Vi fik bestilt en taxa til dem og fik sendt dem af sted (fik senere en SMS, at de var kommet godt til Gatwick og havde haft en fin flyvetur). Vi fik betalt havnepenge og oplyste ved samme lejlighed, at vi planlagde at sejle kl. 13:00, hvor der var slusning ifølge de oplysninger, vi havde. De så lidt underligt på mig og viste mig et skema, med oplysninger om slusetider for lystbåde. Det var ændret, så nu var der kun slusning kl. 10:00 (den kunne vi ikke nå) og kl. 21:00. Det var derfor vi ikke blev sluset før kl. 21, da vi skulle ind. Vi gik i gang med at pakke gummibåd, ordne sengetøj, rydde op og gøre rent; det sætter jo sit præg på en båd med så mange mennesker ombord. Vi ville gerne til en marina udenfor slusen, som ligger noget mere centralt. Kl. 21 var vi klar til at blive sluset, men der var så megen trafik af erhvervs fartøjer, at vi først kunne blive sluset efter ca. 1½ time, og så syntes skipperinden, at det var for sent og mørkt, så vi returnerede til vor plads i Marina Yachting. Endnu en hilsen fra Marina Yachting i Sevilla.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi skulle ind og se lidt nærmere på Sevilla. Susanne, Morten og børnene skal hjem i morgen, så hvis de skulle se lidt af byen, så var det i dag. Den eneste mulighed for at komme ind til centrum fra Marina Yachting er med en taxa, så vi fik bestilt et par vogne. Først gik turen til Catedral de Sevilla, som er den 3. største i Europa efter Peterskirken i Rom og St. Pauls Katedralen i London. Den var imponerende i al sin enkelthed og stor. Vi var også en tur oppe i tårnet for at nyde udsigten ud over Sevilla. Efter en dejlig frokost, hvor der ”gik hul” på lille Mads, gik turen til det ligeså imponerende Real Alcazar, kongernes residens fra 1364. Det var, hvad ungerne - og de voksne - kunne klare i denne varme. Vejret er fortsat fantastisk flot, sol fra en skyfri himmel og ca. 30 grader midt på dagen. Da vi kom tilbage til marinaen blev gummibåden pumpet, op og det var noget ungerne og Morten kunne lide. Der blev fræset en del rundt, inden det var spisetid og sengetid. En hilsen fra hele besætningen fra det varme Sevilla.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi skulle til Sevilla i dag. Morten, Susanne og børnene skal flyve hjem fra Sevilla på torsdag, så det vil være lettest, hvis vi da var i Sevilla, og de skulle også lige have tid til at se lidt af byen. Jeg havde beregnet, at afgang kl. 10:00 fra Chipiona ville være ok, så skulle vi få modstrøm det første stykke af turen, men det var nødvendigt, hvis vi skulle nå slusningen kl. 19:00 (alternativt er der en slusning igen kl. 21 og 01.) Ifølge diverse beskrivelser, så skulle turen op ad Guadalquivir floden være ret ensformig og ikke noget at skrive hjem om, og det passede. Der er meget fladt og øde. Vi nåede slusen ind til Sevilla kl. 18:30 efter at have tilbagelagt 50 sm. Vi forventede at blive sluset kl. 19 og kaldte slusevagten: ingen svar. Der kom erhvervsfartøjer, hvor vi nemt kunne have været ved siden af, men de lukkede sluseporten lige foran os. Endelig svarede de og oplyste, at vi kunne blive sluset kl. 21:00. Det var noget, der kunne ophidse skipperinden, men der var ikke noget at gøre. Vi skulle også have plads i en marina, inden de ville sluse os, så vi kontaktede Marina Yachting og det var ok. Det blev lidt sent, inden vi fik aftensmad den dag. En sejlerhilsen fra floddamperen Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Der var dømt stranddag i dag. Det er lidt på børnebørnenes præmisser i den uge de er ombord, så det med at trave ture i byerne og se på monumenter, museer og den slags er lagt lidt på is. Susanne og Morten gik til stranden med dem fra morgenstunden. Desværre er lille Mads (4½ mdr.) blevet lidt forkølet og har lidt svært ved at klare varmen, men ellers går det fint. Vi har fået provianteret og er klar til turen til Sevilla i morgen. Vi er meget heldige, hvad angår tidspunktet; vi kan sejle ved 10 tiden fra Chipiona og skulle kunne nå slusen kl. 19:00. Jeg var lidt forvirret, da jeg skulle beregne strømmen - pigen på havnekontoret havde byttet rundt på høj- og lavvande tidspunkterne. Da jeg fik rettet det, passede det. En hilsen fra det skønne Andalusien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har i dag bevæget os fra Mazagón til Chipiona, en tur på ca. 30 sm og 6 timers sejlads. Det blev en rigtig flot dag på vandet. Vi startede i næsten vindstille, men der kom hurtigt lidt vind og ved middagstid havde vi en jævn agten for tværs og kunne holde knap 5 knob for sejl. Solen skinner fra en skyfri himmel og det er varmt, rigtig flot sommervejr. Morten og Susanne var ved stranden med ungerne efter vi var kommet til Chipiona. De kom tilbage og meldte, at vandet var 26-27 grader varmt, så de skal til stranden igen i morgen. Vi nyder de lune aftner, men det er meget forskelligt, hvor megen vind, der er om aftenen. Her til aften var der forholdsvis meget vind, men den var lun. En sejlerhilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi kom et pænt stykke nærmere floden Guadalquivir, der løber gennem Sevilla, som er målet for vores tur i denne omgang. Vi forlod Isla Canela midt på formiddagen og havde håbet på at få lidt vind til at sejle på, men den kom først, da vi nærmede os Mazagón. Så sent, at vi ikke gad sætte sejlene, så det blev en tur for motor på ca. 28 sm, godt 4½ time. Vejret var pragtfuldt. Havnen i Mazagón var flot og faciliteterne fine, men der er ret langt til byen og en forretning med proviant. Vi er kommet til Spanien og skal igen vænne os til deres lange middagspause. Der er mange forretninger og kontorer, der er lukket fra 13:30 til 16:30-17:00. Vi kom ind i havnen i Mazagón kl. 14:50 og kunne først få en plads kl. 16:30, da havnekontoret åbnede; supermarkedet oppe i byen åbnede først kl. 18:00 efter middagspausen. Der var ellers ikke de store ting at se i Mazagón, men som sagt et fint sted at overnatte. En hilsen fra det solrige Andalusien.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Der var dømt overliggerdag i dag. Det var for en gangs skyld overskyet, da vi stod op og dækket var vådt af dug, men det var varmt. Solen brød igennem i løbet af dagen, og det blev strandvejr. Vi har jo for tiden børn med ombord, og de nød rigtigt at være ved stranden og lege i sandet og vandet. Isla Canela ligger på en lille halvø, havnen ligger på indersiden af halvøen, og der er ikke langt ud til selve havet og stranden. Det er et rigtig feriested, helt bebygget med store hoteller og ferielejligheder, og der ligger den ene restaurant efter den anden oppe langs havnepromenaden. En sommerhilsen fra Nausikaa’s besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en pragtfuld morgen i Vila Real Santo Antonio. Vi kom lidt før op end vi pleje - der er nu kommet børnebørn ombord, og de sov ikke så længe, selvom vi syntes, at de måtte være trætte efter turen i går. Susanne og Morten fik pakket ud og indrettet sig. Vi skulle først sejle ved godt middagstid på grund af strømmen i Guadiana floden, så der blev tid til at se lidt på byen og foretage diverse indkøb inden afgang. Christian måtte lige på ’operationsbordet’ inden afgangen; han havde fået den ene fod fyldt med splinter fra broen, det var ikke så sjovt. Vi havde sat Isla Canela som dagens mål, en lille tur på ca. 9 sm. Vi forsøgte at sejle for sejl, men det var der lidt for lidt vind til, det var næsten blik. På turen til Isla Canela måtte vi skifte det portugisiske gæsteflag ud med det spanske. Det var lidt svært at komme til køjs. Det er lige før, det er for varmt midt på dagen og så nyder vi det rigtigt, når det bliver aften og en smule køligere. Gæsterne nyder rigtig sommervejret. En sejlerhilsen fra Susanne, Morten, Marie-Louise, Christian, Mads, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde aftalt at hente Morten, Susanne, Marie-Louise, Christian og lille Mads i Faro lufthavn kl. 16. Vi tog toget fra Vila Real Santo Antonio sidst på formiddagen, så vi havde tid til at se lidt på Faro, nu vi var på disse kanter. Faro er en rigtig spændende by, især den gamle bydel inden for de tykke mure. Vi tog også toget samme vej tilbage hele familien. Det var lidt af en oplevelse at køre med tog på denne strækning, som er ensporet og bliver betjent af nogle meget gamle tog. Det er lige før, man i Danmark ville kalde dem veterantog. Det var en træt familie, der ankom til båden kl. 19 (kl. 20 dansk tid). De var kørt hjemmefra kl. 3:30 i morges, så det har været en meget lang dag. Men turen gik planmæssigt, og det var bare dejligt at ses! Der blev ikke pakket ud i dag. En varm sommerhilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har fået set lidt på Vila Real de Santo Antonio i dag. Den blev totalt ødelagt af flodbølgen i forbindelse med jordskælvet i 1755 og er genopbygget som Lissabons Baixa-kvarter, med snorlige gader, efter anvisning af markisen af Pombal. Det er en by, der ikke ligner de andre portugisiske byer, vi har besøgt. Den er grænseby til Spanien, og der er en livlig grænsehandel med spiritus, sengelinned, håndklæder og den slags. Vi har også fået lavet en aftale med havnekaptajnen, så vi kan blive liggende i endnu et par dage. Han var meget afvisende i går, men så lidt anderledes på det i dag. Der er mange ledige pladser, så hvorfor ikke…. Der er togforbindelse fra Vila Real de Santo Antonio til Faro, så det er forholdsvis let at hente Susanne og Morten med familie i lufthavnen i morgen. Vi glæder os til at se dem, og de kommer ned til et pragtfuldt sommervejr. En hilsen fra en lettet besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en rigtig flot morgenstund for anker ved Ilha da Culatra, vandet var spejlblankt. Nu vi ikke kunne ligge i Olhão (vi forsøgte ikke at sejle derind igen), valgte vi at fortsætte til Vila Real de Santo-António, en tur på godt 30 sm. Det var samme vejr som i går, ingen eller for lidt vind, så det blev igen en tur for motor. Vila Real de Santo-António ligger ved en flod, hvor der kan løbe en ret så kraftig strøm, så det er bedst at anløbe havnen ved slæk, hvor strømmen vender, og det ramte vi præcist. Jeg blev lidt overrasket, da jeg var oppe for at anmelde vor ankomst. Vi havde fået en plads langs en gæstebro; det viste sig, at der måtte man højst ligge en dag, og havnefogeden havde ikke andre pladser. Så hvis han ikke fandt en plads til os i morgen, måtte vi finde en anden havn. Det havde vi ikke lige regnet med, men lad os nu se. Her er i hvert fald dejligt og sikke en aften, helt stille og lun. Vi sidder og ser over på husene i Spanien på den anden side af Rio Guadiana. En sejlerhilsen fra Algarvekysten.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så var det tiden at komme lidt videre; vi har jo en aftale med Susanne og Morten samt ungerne i Faro på onsdag. Det var et pragtfuldt vejr, sol fra en skyfri himmel, men desværre ingen vind. Vi havde sat Albufeira som dagens mål, men der var for dejligt ude på vandet, så vi ændrede målet til Olhão, en lille by, der ligger inde i et slags delta (saltvands-marsk kalder de det). Vi kom ind i marinaen og blev mødt med beskeden: No space. Det var en vagtmand, der bad os om at forlade havnen. De har ingen havnefoged i Olhão og vagtmanden har ikke styr på, hvem der kommer hjem hvornår, og da det var søndag eftermiddag og der var mange på vej hjem, så var det nemmest at sige: No space. Der var mange ledige pladser, og en englænder viste os en plads, der var ledig, men vi valgte at forlade havnen, sejlede ud til alle de andre turister og droppede ankeret ved Ilha da Culatra, et pragtfuldt sted. Havde det ikke været fordi vi havde regnet med at ligge i Olhão og vente på Susanne og Morten, så var det et godt bytte. Det blev en tur på i alt 48 sm. En ankerliggerhilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fortsatte vor tur rundt i Alentejo området sammen med Magrethe og Hans. Efter at have set lidt på den gamle borg i Arraiolos, hvor vi havde overnattet, forsatte vi til Estremoz. Denne maleriske by ligger på en klippeknold midt i Portugals marmorbælte. Oppe fra den gamle borg var der en flot udsigt ud over Alentejo-sletten. Der var for øvrigt et stort lørdagsloppemarked i Estremoz. Vi fortsatte vor tur rundt og næste stop var Vila Vicosa, hvor Portugals sidste kongefamilie levede. Vi havde desværre ikke så megen tid i Vila Vicosa, da vi skulle nå en bus i Evora sidst på eftermiddagen. Det var en slags X-bus, der kørte oppe fra Braga i det nordlige Portugal og ned til Faro med forbindelse til Lagos, så det passede perfekt. Tusind tak til Magrethe og Hans for nogle dejlige dage og mange oplevelser. Vi var tilbage på båden ved 22- tiden. En hilsen fra Inge Lise og Martin

skrevet af Martin Leo Hansen 

Hans og Magrethe havde lejet bil en uges tid. De havde planer om at køre lidt rundt i det sydlige Portugal og inviterede os med på turen. Det var alle tiders, da vi endnu ikke havde haft mulighed for at leje en bil. Det er meget svært at skaffe en bil her i Portugal i ferieperioden, hvis man ikke har bestilt den på forhånd. Vi havde fået nogle tip af nogle portugisere vi havde mødt om, hvad der var interessant at se i Alentejo området. Det første sted vi besøgte, var Monsaraz, en herlig ørnerede-by på en bakketop, hvorfra der var en fantastisk udsigt. Efter en lille frokost fortsatte vi til Évora, der er Alentejos hovedstad - en spændende by med romersk tempel, akvædukt og meget mere. Vi sluttede dagen i Arraiolos, hvor vi fandt et skønt lille Turismo Rural med et par ledige værelser. Her var meget, meget stille - noget ganske andet end Lagos. En varm hilsen fra højsletten i Alentejo området.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Der er en rigtig flot klippekyst lige uden for Lagos, hvor vandet har lavet dybe grotter, som man kan sejle ind i. Der er bådture inde fra havnen og ud til grotterne, men hvorfor ikke selv sejle derud? Så vi inviterede Magrethe og Hans på en lille tur. Her i Lagos kan man sejle ud, og når man kommer tilbage står ens plads og venter på en. Den bliver ikke benyttet af andre, så længe man ikke har meldt at man sejler - det er meget rart. Vi sejlede ud i nærheden af Ponta de Piedade og droppede ankeret og sejlede ind til grotterne i Zeus’en (gummibåden). Inden vi returnerede til vor plads, spiste vi frokost og nød klipperne og det liv, der var omkring dem. Om aftenen var vi ude og se på Lagos; tak for en dejlig middag, Magrethe og Hans. En sommerhilsen fra Nausikaa og besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi modtog i morges en SMS med følgende tekst: ”Hej, hvor er I i dag og i morgen? Hilsen M og Hans.” Det er nogle ’gamle’ venner og tidligere naboer – Magrethe og Hans, der har været på ferie på Acorerne og er på vej hjem. De havde lejet en bil og ville køre rundt i Portugal en uges tid. Da de hørte, at vi lå i Lagos, besluttede de at køre ned til os så snart, de fik bilen i Lissabon. Vi havde en rigtig dejlig aften ombord på Nausikaa og fik smagt lidt Portvin, Vinho Verde, Tinto og hvad man nu drikker i Portugal. Det blev lidt sent, inden de gik tilbage til hotellet. Det er godt gjort, at man skal sejle helt til det sydlige Portugal for at få besøg af dem! De bor i Odder… En hilsen fra Inge Lise og Martin

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det har luftet en hel del i dag, men der er en ganske anden temperatur på vinden, efter vi har rundet hjørnet og er kommet om på Algarvekysten. Ude på Atlanterhavskysten var vinden kølig, det var dejligt, når det var rigtig varmt. Her er der ikke megen køling at hente i vinden, den bliver varmet op, når den passerer land, selvom det er et kort stykke. Vi har fået afleveret vores redningsflåde til eftersyn, så den er nysynet til turen til Madeira, og ellers er dagen gået med at gøre rent og nyde det flotte vejr. Bemærk - der er lagt nyt rejsebrev med billeder, ind under punktet: Rejsebreve. En blæsende, men varm hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik set lidt på Lagos i dag. Det er en rigtig ferieby, gaderne fyldt med restauranter og glade feriegæster. Der er ikke så mange seværdigheder i byen. Jordskælvet i 1755, der ødelagde en stor del af Portugal, havde sit centrum i nærheden af Lagos, så der er ikke mange bygninger fra før 1755. En af de største seværdigheder er klippekysten uden for havnen, den har vi til gode. Vi fik lokaliseret de forskellige ting; det er altid spændende, når man kommer til et nyt sted. Hvor er supermarked, hvor er der mulighed for at vaske, hvor er tilbehørsforretningerne o.s.v. Når man så har lært det hele at kende, sejler man videre til næste ukendte sted. Marinaen i Lagos er meget beskyttet, og der er mange udlændinge, der har fundet vej til den. Den er meget benyttet som udgangshavn for turen til Madeira. Alt vel ombord på Nausikka. En hilsen fra det sydlige Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så nåede vi Algarvekysten – Lagos. Det blev en hurtig tur fra Sines til Lagos, 76 sm på 11½ time, en fin, men meget afvekslende tur. Vi startede tidligt - kl. 6:20 - hvor det lige var ved at gry i øst. Det var helt stille og fuldmånen hang ude over det blanke Atlanterhav. Flot morgen, men efter kun ½ times sejlads kom tågen rullende ud inde fra land. Vi regnede med, at det kun var kysttåge og at solen hurtig ville ’brænde’ den af. Den omklamrede os de næste ca. 35 sm., og vi havde så at sige ingen sigt; godt vi havde en radar. Efter 5-6 timer lettede tågen og de næste 20 sm indtil Cabo de São Vicente havde vi ’kun’ tågebanker. Vi så ikke kysten, selv om vi kun var få sm fra den, og vi havde ikke regnet med at se Cabo de São Vicente. Men netop da vi var ud for pynten lettede tågen, og den enorme pynt med fyret på toppen dukkede op, et flot syn. Efter ca. 1 time kom der vind fra NV, og vi havde en flot sejlads resten af turen til Lagos, for en frisk halvvind. Lagos ser ud til at være et dejligt sted; det må vi set lidt nærmere på de næste par dage. En sejlerhilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var klar til at fortsætte mod Algarvekysten, men af flere årsager valgte vi at blive endnu en dag i Sines, som vi er kommet til at kende og holde af. For det første - og det var den væsentligste årsag - meldte de bedre vejr omkring Cabo de São Vicente og Ponte de Sagres i morgen. Det kan være et barsk hjørne at runde. For det andet havde vi et par småting, vi skulle have ordnet på båden, og da de gav rabat på havnepengene, hvis vi betalte for en uge (d.v.s. vi lå gratis et par dage), valgte vi som sagt at blive i Sines og nyde det flotte vejr. Alt vel ombord; havde vi det bedre, var det ikke til at holde ud! En sommerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I flg. programmet fortsatte begivenhederne omkring Nossa Senhora kl. 11 ved kirken, så vi troppede op og fandt os selv deltagende i en messe til ære for damen, men også indeholdende de sædvanlige elementer af en messe. Det tog 1½ time, og der var nu pause til kl. 16, hvor vi deltog i optoget, der skulle føre hende tilbage til hendes egen kirke i den anden ende af byen. Men først skulle hun til havs for at velsigne skibene. På fiskerihavnen var der et menneskemylder uden lige. I fineste stil kom damen ombord på en af fiskerbådene sammen med de tre præster og alle, der ellers kunne stuves ombord – og det var mange. De sejlede lidt ud i Atlanterhavet, og da de lagde til kaj igen, dannedes processionen atter og under fortsat messen og sang, førtes Nossa Senhora tilbage til sin egen kirke – en ordentlig spadseretur. Her afsluttedes med endnu flere lovprisninger, bønner og sange, før hun blev sat tilbage på sin plads. Vi forstod ikke ret meget, men det gjorde indtryk, at mange var synligt bevægede, og at det virkelig betyder meget for mange af de deltagende. Vi har oplevet meget i dag, så vi fristes ikke af at deltage i det halløj, der lægges op til i aften. En hilsen fra en lidt træt, men fornøjet besætning på Nausikaa.

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen 

En af årsagerne til at vi stadig er i Sines, er en begivenhed, der afholdes hvert år d. 14. og 15. august. Som vist alle andre byer, har også Sines deres ”Nossa Senhora” (her hedder hun Das Salas) – og intet er vel mere logisk end at hun her i byen er fiskernes og sømændenes skytshelgen. Festlighederne indledes med, at en madonnafigur bæres gennem byen fra kirken nede på havnen til kirken ved kastellet. D. 14. august kl. 21:30 starter processionen med deltagelse af gejstlige, der beder og lovpriser og synger for, og hele byens befolkning – sådan føles det – går med og synger, mange bærer lys. Flere bærer faner, eksempelvis fra de lokale fiskeres forening. Der er også musikledsagelse i form af lokale orkestre ligesom flere småpiger er klædt ud som engle. Madonnafiguren bæres af 4 mænd, og hun står på et blomstersmykket leje af bregner og hvide gladiolus. Hun bæres hen til kirken ved kastellet, hvor hun skal tilbringe natten, så dem, der har været i nød og lovet at komme hen og takke hende, kan få lejlighed til det. Før hun sættes på plads i kirken, holdes en andagt. Det var meget stemningsfuldt, og tydeligt, at i hvert fald for en del af dem, der gik med, havde ceremonien stor betydning. Nu må vi i morgen se, hvad der fortsat skal ske. Det er noget med, hun skal ud og velsigne skibene – og så skal der vist ellers festes. En hilsen fra Martin og Inge Lise.

skrevet af Inge Lise Lykke Hansen 

Vi har i dag været på udflugt til Santiago do Cacém med bus, da vi jo ikke kunne leje bil. Det var en rigtig spændende tur. Vi besøgte den gamle borg, der er bygget på en top højt over byen og med en fantastisk udsigt. Der er for øvrigt et utal af velbevarede gamle borge ned langs Portugals kyst. Højdepunktet på dagens tur var Ruinas Romanas de Mirobriga, en romersk by, som de er ved at grave ud. En 2000 år gammel by med badeanstalt, rindende vand, varme bade, gulvvarme, templer og et forum med plads til 25.000 mennesker. Der blev også tid til et besøg på en portugisisk vindmølle, der var fuldt funktionsdygtig. Alt vel ombord på Nausikaa. En hilsen fra det skønne Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi prøvede noget her til morgen, som vi ikke har prøvet i lang tid. Det var helt overskyet, da vi stod op og mens vi spiste morgenmad, begyndte det at smudsregne. Det varede dog ikke længe før solen brød igennem, og resten af dagen havde vi den sædvanlige sol fra en skyfri himmel. Vi fortsatte med rengøring og vedligeholdelse af båden, men der blev også tid til at se lidt nærmere på Sines og de seværdigheder, den kan byde på. Alt vel ombord, vi nyder sommervejret. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planer om at leje en bil for de næste par dage, men det viste sig at være næsten umuligt. Der var kun Avis, der havde en stor bil til ca. 1200,- kr. pr. dag. Vi plejer at give max 500,- kr., så det takkede vi nej til. Resten sagde: No car! Vi forsøgte Avis i Danmark, men de kunne heller ikke skaffe en bil i det område, hvor vi befinder os. Det er lige midt i portugisernes ferie, så ….. Vi må forsøge igen når vi kommer til Algarve kysten. Vi gik i stedet i gang med at vedligeholde båden. Sol og saltvand er hård ved alting, så det 19 år gamle teakdæk trængte til at få skiftet en del propper. Her er rigtig dejligt i Sines; vi nyder at være her og skal nok få tiden til at gå uden bil, indtil festlighederne på torsdag/fredag. Alt vel ombord. En hilsen fra det sydlige Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har fået set lidt på Sines i dag. Der er ikke internet i marinaen, selvom de reklamerer med det. Det er ’lige’ gået i stykker, så vi måtte på jagt efter en internetcafe. Vi kontaktede turistkontoret for at få en adresse; det viste sig, at de havde en terminal til fri afbenyttelse. Der var mange dejlige e-mails, tak til alle, der har tænkt på os. Sines er en dejlig by, men slet ikke så turist og ferie præget som f.eks. Sesimbra. Selvom marinaen ligger inde i bunden af en stor industrihavn, så ser eller mærker man ikke noget til dette, når man er i marinaen. Der er flere begivenheder i løbet af efteråret i Sines. En af de mere specielle er: Festival of Nossa Senhora das Salas and Sines Fair på torsdag og fredag d. 14-15. august. Vi har besluttet, at det skal opleves, så vi bliver i Sines den næste uge. Alt vel ombord. En søndagshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi kom et stykke længere mod syd i løbet af dagen. Efter at have afregnet kastede vi los ved godt ni tiden og satte kurs mod Sines, en tur på ca. 32 sm. Det var næsten havblik - og en meget smuk, solfyldt afsked med Sesimbra - så vi startede for motor. Men i løbet af formiddagen kom der lidt vind fra nord, så vi fik rigtigt luftet sejlene. Det blev en meget flot tur for en agten for tværs, og vi havde besøg af flere flokke delfiner. Efter godt 6 timer ankom vi til Sines, blev modtaget af havneassistenten og fik anvist en dejlig plads. Dem, vi har mødt indtil nu her på havnen, er meget hjælpsomme. Det lader til at være et rigtig dejligt sted. Vi har planer om at leje bil her og tage på udflugter ind i landet først i den kommende uge. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planer om at sejle en tur til Setúbal, men blev frarådet det. De forskellige bøger skriver, at det er en meget lille marina, og at der ikke er plads til gæstebåde. Derudover skal man ind gennem en rende, Setúbal ligger et stykke oppe ad en flod, hvor der er en del strøm. Tidspunktet for høj- og lavvande i dag bevirkede, at vi ville få kraftig modstrøm, så vi droppede planen og tog i stedet bussen. Det var også sjovt at se lidt af baglandet ( korkegene bl.a.) og de lokale beboere.Vi måtte jo se lidt nærmere på lystbådehavnen, og vi kunne måske godt have fået plads, men Setúbal havde nu ikke så meget at byde på. Den gamle bydel var hyggelig og anderledes end de andre byer, vi har set, så det var en udmærket tur, afbrudt af nogle drikkepauser med god tid til at se på livet. En meget varm hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det var tid til at komme ind og se, hvad Sesimbra kunne byde på. Der er et godt stykke vej fra havnen og ind til byen. Det viste sig at være et rigtigt feriested, med et mylder af mennesker på stranden og næsten ikke andet end restauranter i den gamle bydel - men en hyggelig by. Om eftermiddagen travede vi en tur op til den gamle borg, hvorfra der en fantastisk udsigt ud over Sesimbra by og hele omegnen. Det blev en lang og anstrengende tur - der var nok lidt længere, end vi havde regnet med, og det gik opad! Heldigvis var der en god, lille cafe ved borgen, så det gjorde godt med lidt koldt at drikke. Vi fik dagens motion, godt og vel. En hilsen fra en træt besætning på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Selv om der er dejligt i Oeiras, så skulle vi lidt videre. Vejret var som sædvanlig pragtfuldt. Vi fik afregnet og satte kurs mod Sesimbra, som blev rost meget i går aftes. Det blev en tur på et fladt, til tider blankt Atlanterhav. På vejen passerede vi Cabo Espichel, en rigtig flot klippe på ca. 155 m. Klipperne er blevet mere gyldne, jo længere vi kommer syd på og Espichel var flot, som den lå der i solen. Manuel havde ringet til Sesimbra i går og sikret os, at der var plads; det er en forholdsvis lille havn. Vi fik en fin plads, og vi må indrømme at det ikke blev til ret meget mere den dag. Det var nok rødvinen fra i går aftes, der gjorde os lidt sløve. Der er ca. 23 sm fra Oeiras til Sesimbra. En hilsen fra den sløve besætning.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi kom ikke videre i dag, heldigvis, for det endte med at blive en rigtig hyggelig dag i Oeiras. Der var kommet en stor katamaran ind lige ved siden af os i løbet af natten. Det viste sig at være en lokal sejler, der kom hjem fra ferie på Mallorca. Han spurgte, om han kunne hjælpe med noget, give gode råd om de forskellige havne i Portugal o.s.v. Det endte med, at vi blev inviteret til drinks om aftenen - det viste sig at være meget mere end drinks. De var utroligt søde og gæstfrie, og vi havde en dejlig aften ombord på S/Y ENIGMA. Aftenen endte for øvrigt ombord på Nausikaa til et glas portvin. Thanks to Julia and Manuel and their friends for their hospitality and a wonderful evening. En hilsen fra det dejlige Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi syntes, at det var tid til at komme lidt videre, selv om der er rigtig meget at se i Lissabon. Det er anstrengende at trave rundt i en storby i over 30 graders varme. Vi havde planer om at sejle til Sesimbra, men på vej ud ad Tejo floden passerer vi lige forbi Oeiras, og da vi trængte til at få vasket tøj, gik vi ind til Oeiras. Ifølge bøgerne skulle der være vaskemaskine i Doca de Alcantare, men det var der ikke, og det er der heller ikke i Sesimbra. Der var også andre årsager til, at vi valgte at stoppe i Oeiras. Det har lige været nymåne, og det giver lidt uro på havet i form af kraftig strøm og store dønninger – de meldte 2-2,5 m swell i dag, så vi tager lige en pause inden vi fortsætter syd på. Det blev igen en kort tur, ifølge loggen ca. 4 sm, men der er over 8 sm, så vi havde en meget kraftig medstrøm; vi loggede en overgang over 10 knob på navigatoren. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

En hed søndag i Lissabon. De havde meldt 32 grader, og det blev mere end det midt på dagen. Man kan købe et ”7 Colinas” kort med ubegrænset kørsel med bus, sporvogn, gadeelevatorer og metro. Sådan et par købte vi, og så skulle der ellers køres med de gamle sporvogne, men først Elevador da Bica op til et af linje 28E’s stoppesteder. Linie 28E er den linje, der er mest efterspurgt blandt turister. Den kører tværs igennem Lissabon og gennem de meget smalle gader i Alfama. Den skrumler op og ned ad de stejle gader, rundt i de skarpe sving, noget af en tur. Vi fik også prøvet de andre Elevador’er, inden vi skulle hjem og klæde om til en tur i byen. Vi havde bestilt bord på restaurant Parreirinha de Alfama, hvor der er fado musik/sang under middagen – noget, der bør opleves, når man er i Lissabon. Skipper havde igen nær mistet sin tegnebog. De advarer meget mod lommetyve i de gamle sporvogne, og da tre mænd var temmelig nærgående og forsøgte at aflede min opmærksomhed på bagperonnen, var jeg klar over, at jeg skulle passe på. Det lykkedes dog en af dem at få fat i tegnebogen, men da jeg råbte op, skyndte han sig at smide den, så jeg slap med skrækken. Der var for øvrigt 36 grader i kahytten, da vi midt på dagen var nede for at få lidt koldt at drikke. En meget varm hilsen fra den heldige skipper.

skrevet af Martin Leo Hansen 

En varm lørdag i Lissabon. De ting, man normalt klarer på vej hjem fra arbejde, (var det ikke sådan det hed engang?) tager lang tid, når man skal lede efter forretninger. Formiddagen gik med at få købt proviant og den slags. Vi havde besluttet, at vi i dag ville se lidt nærmere på de gamle bydele i Lissabon. Først gik turen op til Castelo de São Jorge, der ligger på en af de syv høje, som Lissabon er bygget på. Castelo de São Jorge er det højeste punkt i Lissabon, og der er en storslået udsigt oppe fra borgens ringmur. Udsigten var lige så imponerende fra terassen: Largo das Portas do Sol. På tilbagevejen gik vi ad stejle trapper ned gennem Alfama, et sted, vi nok ikke ville færdes efter mørkets frembrud. Vi fik også besøgt Lissabons domkirke: Sé, en lidt mørk og dunkel kirke. Det blev en rigtig dejlig aften ombord på Nausikaa, ca. 25 grader kl. 22 om aftenen. Det er noget, vi kan bruge! En sommer hilsen fra Lissabon.

skrevet af Martin Leo Hansen 

I dag havde vi besluttet os for at se lidt nærmere på Lissabons ydre kvarterer. Vi tog en af sightseeing busserne, hvor man kan hoppe af og på, som man har lyst. Vi stod af flere steder, så turen tog det meste af dagen. Vi så bl.a. Parque das Nacões, det gamle Expo 98, hvor der er lavet en helt ny bydel med en spændende arkitektur. Udsigten fra Parque Eduardo VII og Bairro Alto var storslået. Det blev også til en tur ned til Marqués de Pombal. Vi stod af ved Bairro Alto og gik ned ad trapperne, ned til Baixa bydelen og videre langs floden tilbage til havnen. Det var en træt besætning, der først på aftenen nåede hjem til båden. Her kunne vi nyde den indkøbte Fado-CD med Amalia Rodrigues, mens vi hvilede vore trætte fødder. En rigtig varm sommerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Havnen, vi ligger i – Doca de Alcantara i Lissabon – ligger meget centralt. Vi kan nå de fleste seværdigheder til fods. I dag travede vi en tur ud langs Tejo- floden til Belém, hvor vi bl.a. så Padrão dos Descobrimentos, monumentet for opdagelserne, Torre de Belém, der er Lissabons vartegn og selvfølgelig Mosteiro dos Jerónimos, en katedral og kloster fra 1570, der er klassificeret som verdens kulturarv. Der ligger en række små lystbådehavne langs floden; de er meget åbne ud mod floden (gamle industrihavnebassiner) så bådene lå noget uroligt. Der var for øvrigt rigtig hyggeligt i Doca de Santo Amora, hvor de har indrettet de gamle pakhuse til restauranter, men støjen fra broen var ret kraftig. Jeg tror, at Doca de Alcantara var et godt valg. En sommerhilsen fra Lissabon.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Efter at have sagt farvel til Anne Lis og Launy, riggede vi båden til og satte kurs mod Lisboa, som Lissabon hedder på portugisisk. Vi fik luftet sejlene, men det var nu mest strømmen, der hjalp os på vej. En fin lille tur på 4 sm ifølge loggen – 8 sm ifølge navigatoren. Vi sejlede ind til Doca de Alcantara, der ligger meget centralt midt i Lissabon og fik en fin plads. Om eftermiddagen gik vi en tur ind til den gamle bydel – Alfama og Baixa, for at se hvad Lissabon kunne byde på. Det ser meget lovende ud: små smalle gader med gamle sporvogne, der lister forbi og et mylder af mennesker. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde oprindelig planer om at sejle til Lissabon i dag, men der var mest stemning for at blive i Oeiras – vi var lidt brugte efter en lang rejse og en hyggelig velkomst/natmad. Vejret var pragtfuldt, sol fra en skyfri himmel, varmt og en let vind til at gøre det behageligt. Vi fik provianteret og monteret en ny VHF antenne i toppen af masten, så nu kan vi igen kommunikere med havnene. Om aftenen var skipperinden og skipper inviteret i byen af vore gæster. Tak for en rigtig dejlig middag! Der er blevet pakket i dag, så Anne Lis og Launy er klar til at rejse hjem i morgen. En varm sommerhilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu ankommet til Oeiras, hvor Anne Lis og Launy har passet og plejet båden, mens vi har været hjemme i Danmark til fødselsdag. Turen fra Billund til Lissabon via London Gatwick forløb planmæssigt. Vi er nu klar til at tage fat på tredje del af vor tur i 2008. På denne del af turen har vi planer om at se Lissabon, sejle ned langs Atlanterhavskysten til Algarve og videre til Andalusien i Spanien, for at gøre holdt i Sevilla, hvor vi igen flyver hjem til fødselsdag. Det var meget koldt at komme hjem i sidste uge, men sommeren kom atter til Danmark, mens vi var hjemme, så der var ikke den store forskel på vejret i Portugal og Danmark i dag - det var bare varmt! Alt vel ombord på Nausikaa. En hilsen fra besætningen.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var klar til at forlade båden kl. 09:00. Så var vi sikre på, at vi havde godt tid, selv om vi ikke rigtigt kendte forbindelserne ud til lufthavnen i Lissabon. Det gik over al forventning: toget kørte lige efter, vi nåede stationen og det samme gjorde lufthavnsbussen, så vi kom i god tid. Vi havde bestilt fly fra Lissabon til Billund via. London Gatwick og alt forløb denne gang planmæssigt. Vi blev hentet i Billund lufthavn af Olga og Ole - rigtigt dejligt, tusind tak skal I have. Det var lidt anderledes at forlade båden denne gang. Anne Lis og Launy bliver ombord og holder ferie, mens vi er hjemme til Henry’s (Inge Lise’s far) 90 års fødselsdag, så vi ved, at den er i trygge hænder. Vi er tilbage i Lissabon d. 28. juli og håber, vi ’ses’ igen på det tidspunkt. Bemærk, der er langt nyt rejsebrev ind under punktet ’Rejsebreve’. Hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har haft en ’arbejdsdag’ i dag. Der var ting, vi godt ville have lavet inden vi skal hjem i morgen. Solen og vinden er lidt hård ved teakdækket, så der skulle skiftes lidt propper. Båden skulle vaskes og kufferten gøres klar til hjemturen i morgen. Vejret er helt fantastisk, dagtemperaturer over de 30 grader, men behageligt på grund af den lette brise ude fra Atlanterhavet. 25-27 grader om aftenen og forholdsvis køligt om natten – 20-21 grader. Og så om dagen den blå, blå himmel uden en sky. Det er ferie - og så tager vi hjem til den kølige danske sommer! Nå, det er kun for en kortere periode, så kan Anne Lis og Launy nyde vejret hernede. En varm sommerhilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi ligger nu i Oeiras, ca. ½ times kørsel med toget fra Lissabon og er ved at gøre klar til at rejse hjem for en kortere periode (90 års fødselsdag). Vi har været ude for at se, hvor nærmeste togstation ligger. Det er alle tiders marina og personalet er meget hjælpsomme, men de kender intet til lokalområdet. Det havde været rart, hvis de havde haft et kort med den nærmeste station og det nærmeste supermarked. Det måtte vi selv finde ud af, det gik da også. Da vi nu var på stationen, tog vi toget til Estoril. Vi havde hørt så meget om Estoril, som vi nu ville ud og se lidt nærmere på. Det er et af de ’finere’ områder, og der var da også flot, men ikke lige det, vi gik efter. Vi travede langs kysten tilbage til Oeiras, en rigtig dejlig, men lang travetur, som blev brudt af en lækker frokost i strandkanten. Alt vel ombord. En sejlerhilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Natten startede meget blæsende og urolig, men pludselig var der helt stille og det fortsatte der med at være resten af dagen. Vi har aldrig oplevet at vinden faldt så pludseligt fra hård til vindstille. Vi besluttede at sejle ind til Lissabon for at finde en plads til båden, hvor den kunne ligge, mens vi er i Danmark. Anne Lis og Launy bliver i båden mens vi er hjemme. Der var ikke rigtig stemning for at ligge i den havn, vi var inde i. Anne Lis og Launy kunne ikke tænke sig at ligge inde midt i byen, de ville hellere ud, hvor der var strand og luft og så tage toget ind til Lissabon. Så vi vendte om og sejlede tilbage til Oeiras, hvor vi fik en plads til båden de næste 14 dage. Vejret har været rigtigt flot i dag: sol, let vind og meget varmt, så vi fik luftet sejlene på vej ind til Lissabon. Alt vel ombord. En meget varm hilsen fra Nausikaa

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har været på udflugt med bus til Sintra - et af de steder, der er et must, når man er på disse kanter. Vi besøgte først Sintra National Palace, det gamle kongepalads midt i Sintras gamle bydel. Kongepaladset er fra 1300-tallet og har to særprægede skorstene, der leder røgen ud fra køkkenet. Næste stop på turen blev Castelo dos Mouros, et enormt fæstningsværk fra 700-tallet, sikke en udsigt der var oppe fra fæstningsmuren! Sidste stop på turen var det fantastiske Palácio da Pena, der ligger oppe på Serra de Sintras højeste punkt. Det er oprindeligt bygget som kloster fra 1400-tallet, men er siden bygget om flere gange, og sidst til sommerresidens for kongefamilien. Det lignede et torneroseslot og var fuldt (og rigeligt!)møbleret, et besøg værd. Sidste nat var for øvrigt ret så urolig på grund af meget hårde vindstød; der er meldt op til 8 Beaufort (20 m/sek.) i stødene. Det fik vi, og det har fortsat hele dagen, men med sol fra en skyfri himmel. En meget blæsende sommerhilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har haft en ’arbejdsdag’ i dag. Der var flere ting, vi skulle have ordnet og som man plejer at gøre, når man kommer tilbage fra ferien. Men vi fortsætter ’ferien’, så vi må gøre det løbende. Jeg forsøgte at få fat i en ny VHF antenne, men det er noget, de skal skaffe hjem, så det droppede jeg - det må vente til Lissabon. Vi fik båden fyldt med rent tøj og proviant, så nu kan vi lidt igen. De havde meldt hård vind i dag, og jeg skal love for, at vi fik hård vind, godt og vel. Men vi ligger godt beskyttet i en fin marina, så det generede os ikke ret meget. Cascais er for øvrigt en rigtig dejlig by. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Guiden havde ret, hækbølgerne fra fiskerbådene generede ret så meget. De sejlede ud og ind af havnen hele døgnet rundt, og vi fik nogle gevaldige ture fra side til side. Skipperinden og jeg fik ikke sovet ret meget i nat, men heldigvis generede det ikke Anne Lis og Launy, de sov fra det hele. Vi fik betalt havnepenge og kom forholdsvis tidligt af sted. Heller ikke i dag var der tvivl om vi skulle sejle for sejl eller motor. Atlanterhavet var det meste af tiden spejlblankt og silkeblødt. Da der kom en smule vind (1-2 m/sek.) kom den fra syd, altså lige i mod. Det blev 7½ time for motor og ca. 45 sm. Det var lidt af en marina, vi kom ind til i Cascais. Det skulle være vestkystens mest mondæne marina - flot er den, og byen ser spændende ud. Vi er nu kun ca. 10 sm fra Lisboa (Lissabon), så vi har ingen problemer med at nå at finde en marina, hvor vi kan have båden liggende, mens vi tager hjem på torsdag for at være med til Henrys 90 års fødselsdag den 22. Alt vel ombord. En hilsen fra det dejlige Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik afleveret bilen og sagt farvel til Mike – havnekaptajnen i Nazaré. Vejret var lidt overskyet til at begynde med, men klarede senere op og det blev en meget varm dag. Der var ingen diskussion om, vi skulle sejle for sejl eller motor. Der var ingen vind, og Atlanterhavet var næsten spejlblankt oven på de sædvanlige dønninger, som var meget svage i dag. Det var en forholdsvis kort tur på ca. 23 sm, godt 3½ time. Vi havde valgt Peniche som dagens mål - det skulle være en spændende gammel by med en god marina. Ifølge guiden kunne hækbølgerne fra fiskerne godt genere lidt. Vi fik indklareret og fik en opdateret vejrmelding fra havnekaptajnen og den så ikke så god ud. De melder hård vind fra lørdag og nogle dage frem. Det er første gang vi har haft hård vind, siden vi kom til Portugal. Vi besluttede at afkorte opholdet i Peniche og sejle til Cascais i morgen. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde bil til rådighed endnu en dag, så vi tog igen en tur ind i landet. Denne gang startede vi i Batalha for at besøge dominikanerklosteret Santa Maria da Vitória, der er grundlagt i 1385 - et imponerende bygningsværk. Fra Batalha gik turen til Tomar for at se Convento de Cristo, der er grundlagt i 1162 af tempelridderne. Det er et meget stort kloster og også et imponerende bygningsværk, men nu var det lige som om, vi havde set kirker og klostre nok for en periode. På hjemturen kørte vi gennem Parque Natural das Serras de Aire e Candeeiros, et meget smukt bjergområde med små landsbyer og utroligt mange blomstrende buske og træer. Vi gjorde holdt i Mira de Aire for at besøge Portugals største grotte. Man går ind for oven og går ned gennem grotten og slutter 110 m nede - heldigvis var der en elevator, da vi skulle op. Grotten var virkelig imponerende med drypsten og flot belyst. Alt vel ombord, vi har planer om at sejle videre i morgen. En hilsen fra Anne Lis, Launy, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi befinder os i nærheden af de bedste seværdigheder i Portugal, så for at komme lidt ind i landet og se nogle af seværdighederne, har vi lejet en bil i et par dage. Vi startede med at køre til Alcobaca, hvor vi besøgte Mosteiro de Santa Maria de Alcobaca, Portugals største kirke og kloster, som blev grundlagt i 1153 og er nært knyttet til cistercienserordenen. Det var en enorm kirke, meget enkel og flot. Fra Alcobaca gik turen til Óbidos, en lille bjerglandsby helt omgivet af en høj mur fra 1300-tallet, hvorpå man kunne gå rundt om hele byen. Den var virkelig fortryllende. På vejen hjem fik vi fyldt bilen med vin, øl, vand og andre tunge ting, så vi er fri for at slæbe på det. Vejret gider vi snart ikke skrive om - det er bare skønt: let vind, sol og varme. En meget varm hilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik hilst på Mike og Sally – havnekaptajnen og hans kone, der bestyrer marinaen i Nazaré og de var behjælpelige med at leje en bil til os de næste par dage; den bliver leveret i morgen formiddag. Vi har fået set lidt nærmere på Nazaré i dag. Det er en dejlig by, en rigtig ferieby med en flot badestrand og hundredvis af strandhuse. Vi tog kabelbanen op til Sitio, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over bugten og Nazaré. Vejret er lige, som vi kunne ønske det: sol, let vind og ikke for varmt - præcis, som vi har forestillet os vejret i Portugal. En sommerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det var tid til at komme lidt videre. De havde meldt 4-6 m/sek fra NV, og det ville være perfekt til en tur til Nazaré, en tur på ca. 34 sm. Vi fik da også sat sejl og kom et stykke derud ad, men så skulle vi falde lidt af, og vinden var mere i NØ end NV, så det endte med at vi fik en næsten plat læns. Det var umuligt at holde gang i båden og styre den i de forholdsvis store dønninger, så vi rullede genuaen ind og startede motoren. Det blev altså endnu en dag, hvor vi brugte motoren det meste af turen, men det var en fin tur og sikke en flot indsejling, der er til Nazaré. Der var ingen havnekaptajn på arbejde i dag, søndag. Han kommer først i morgen tidlig, så jeg måtte rundt til 3 forskellige myndigheder for at blive indklareret. Alt vel ombord. En hilsen fra det blå Atlanterhav.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi valgte at blive en dag ekstra i Figueira da Foz. For det første så byen rigtig dejlig ud, og for det andet har vi ikke så travlt, og så skulle jeg en tur i masten for at se, hvad der var sket med VHF antennen. Det viste sig, at den var brækket. Beslaget sidder stadig på mastetoppen, så jeg må have fat i en ny. Vi har ellers brugt dagen til at nyde det gode vejr og se lidt på byen og den fantastiske strand og flotte omegn. En sejlerhilsen fra Anne Lis, Launy, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod tidligt op for at komme af sted, når strømmen vendte. Der var en MEGET kraftig strøm langs broen, hvor vi lå, så det var lettest at komme derfra lige, når strømmen vendte, og det gjorde den kl. 6. Vi havde sat Figueira da Foz som vort næste mål, en tur på ca. 36 sm. Vejret var for en gangs skyld overskyet og vinden i syd. Det er meget usædvanligt på denne årstid, men der var næsten ikke noget af den, så vi satte storsejlet for at stabilisere i dønningerne og så ellers for motor. En stille og rolig tur på ca. 6 timer. Vi havde vort første ”uheld”, siden vi forlod Danmark sidste år. På turen til Figueira da Foz så jeg pludselig noget falde ned fra masten - det var VHF antennen, der faldt af. En solskinshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har valgt at blive i Aveiro i dag på grund af varsel om kraftig swell. Skipper havde planer om at besøge Coimbra på et eller andet tidspunkt på turen syd på, og da der gik tog fra Aveiro til Coimbra, lavede vi en udflugt til den gamle flotte by. Coimbra er Portugals 3. største by og tidligere kongeby. Et af målene for turen var et besøg på universitetet, der er et af de ældste i Europa, og det var sjovt at se den gamle del af universitetet med det flotte og helt specielle bibliotek (200.000 bøger) samt det lille kapel. Coimbra er en meget gammel by med særdeles smalle og bakkede gader belagt med toppede brosten. Det blev til endnu et par besøg i to kirker og en klostergård, inden vi tog toget tilbage til Aveiro. En hilsen fra turisterne på Nausikaa

skrevet af Martin Leo Hansen 

Man bliver sommetider glædeligt overrasket. Vi ligger i en ”marina”, der er meget forfalden, og noget af det sidste, jeg havde forventet var wi-fi adgang til internettet, men om ikke de havde det! Aveiro overraskede os også positivt. Det er en rigtig flot by med kanaler rundt om og inde i byen. De kalder den Portugals Venedig; det er nok lidt af en overdrivelse, men hyggelig og nydelig er den. Der er mange flotte gamle bygninger, og de gamle både med de fine malerier på stævnen sejler turister rundt i kanalerne. Vi havde oprindeligt planer om at sejle videre i morgen; vejret er flot, med sol og let nordlig vind, men de varsler 2,5-3,0 m swell for i dag og i morgen på grund af nymåne. Det er lige i overkanten, så vi bliver i Aveiro i morgen. En varm hilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Så fik vi os endelig løsrevet fra Porto, som vi synes er en rigtig dejlig by, trods de kedelige oplevelser, vi jo også havde der. Vi satte kurs mod Aveiro, der ligger godt 30 sm. mod syd. Det var overskyet, men lunt og næsten helt stille og der var meget begrænset swell. Halvvejs klarede det op og vi havde flot vejr den sidste del af turen. Vi forsøgte med sejl, men måtte hurtig opgive på grund af manglende vind. Aveiro ligger langt inde i landet; for at komme derind skal man tværs over en form for indhav. Der er en hel del strøm i renden, der forbinder indhavet med Atlanterhavet, så der skal man være på det rigtige tidspunkt. Vi fandt Aveiro og blev noget overraskede for det lignede, jeg ved ikke hvad! Det var meget forfaldent, men der var en fin flydebro med vand og el, så vi fik fortøjet og ledte efter havnemesteren. Han kom først kl. 18:00, så vi kunne få meldt vor ankomst. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var tidligt oppe i dag. Vi havde bestilt en tur på Douro floden, med møde på San Bento station kl. 08:30, hvor vi skulle med tog til Peso da Régua og derfra med båd til Porto. Det var en rigtig flot sejltur ned ad Douro floden og med dejlig frokost ombord. En af sluserne, den ved Carrapatelo, var virkelig imponerende. De påstod, at det var Europas højeste sluse, vi blev sænket 34 m. Vi var tilbage i Porto kl. 18:30 efter en dejlig dag. En hilsen fra Anne Lis, Launy, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har oplevet en del morgentåge i Portugal, og den var igen gal her til morgen. Solen får normalt hurtigt brændt tågen væk, hvilket også skete i dag. Vi var endnu ikke helt færdige med Porto. Der er mange portvinshuse, der tager mod besøgende og vi ville godt vise Anne Lis og Launy lidt af Porto, så vi har travet rundt det meste af dagen. Vi fik besøgt Croft og Graham’s portvinshuse, hvor vi fik en meget informativ gennemgang af fremstillingen af portvin og nogle dejlige smagsprøver. Det var lige før, pigerne blev lidt berusede. En hilsen fra Porto.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har i dag fået ny besætning ombord. Anne Lis og Launy ankom til Porto lufthavn kl. 20:50, hvor vi var ude for at tage imod dem. De havde haft en fin tur fra Danmark. Det er planen, at de skal sejle med fra Porto til Lissabon. Vi har ellers haft travlt med at gøre klar til den nye besætning. Der skulle købes proviant, og jeg skal meddele, at der er langt til et supermarked her i Leixões! Og så fik vi vasket den værste olie af båden. Delfinen, der kom til Leixões for en uge siden, er stadig i havnen og giver ’opvisning’ engang i mellem - det er lidt af et tilløbsstykke. En hilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var blevet advaret om, at Leixões var en snavset havn, hvad angik olie. Det havde vi ikke indtryk af de første dage, vi lå i havnen, men den anden dag gik vinden i N og lidt til NØ, og så fik vi det at mærke. ”Oliestøvet” kom fra et nærliggende raffinaderi gennem luften. Båden blev meget snavset, så en større rengøring var nødvendig, men ellers er her dejligt. Vi har været endnu en tur i Porto for at se lidt mere af byen og fik også denne gang smagt på lidt portvin Det er nu ikke så værst og slet ikke, når man får det hernede! Alt vel ombord og vi nyder det dejlige vejr - det har været varmt, meget varmt i dag. Der er lagt et nyt rejsebrev ind under punktet: Rejsebreve. En varm hilsen fra portvinens hjemland.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er igen den faste besætning på Nausikaa, nemlig Inge Lise og Martin, men kun for nogle få dage. Vi ser frem til Anne Lis’ og Launys ankomst lørdag aften. Vejret, som det arter sig fortiden, er lige os. Der er sol og varmt om dagen, men temperaturen holdes nede af en let brise ude fra Atlanterhavet, så vi har ’kun’ 24-25 grader. Om natten falder temperaturen meget, og det er lige før, det er koldt, så vi har ingen problemer med at sove på grund af varmen. Vi har i dag brugt tiden til almindelig rengøring og vedligeholdelse af båden, fået set lidt på omegnen samt hygget os. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Tiden går hurtigt, og det var allerede tid for Julie, Maiken og Jakob at få pakket kufferten og tage flyet hjem til Århus. De blev hentet af en taxa ved 10 tiden og kom godt hjem, trods forsinkelser i Frankfurt på grund af kraftige tordenbyger. Vi forsøgte at få lidt styr på de forskellige ting. Det er lidt svært, når man ikke har et eneste kontokort. Den telefon, vi havde tilbage bliver tanket op via et kreditkort, men når det er lukket så…. Jeg forsøgte at bestille et nyt sygesikringskort, men det koster 160,- kr. og kræver et kontokort nr., så det kunne heller ikke lade sig gøre. Vi håber, at det snart bliver lidt mere normalt igen, og at vi får nogle nye kontokort. Indtil da, nyder vi det dejlige vejr og den portugisiske mad og vin. En solskinshilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vejret er igen blevet flot, med sol fra en skyfri himmel, varmt og en let vind fra NV. Vi var blevet bedt om at kontakte turistkontoret i dag ang. tyveriet i aftes. Vi tog til Porto for at gå på turistkontoret, men det havde lukket, så tilbage til politistationen, hvor vi anmeldte tyveriet i aftes. Det viste sig, at vi havde misforstået dem - vi kunne heller ikke rigtig forstå, at vi skulle på turistkontoret, men man kunne jo aldrig vide. Vi skulle til politiets turistkontor, som lå lidt derfra, så af sted igen! Da vi fandt det rigtige kontor og fik os præsenteret, lyste betjenten op, gik over og kom tilbage med min tegnebog med alt indhold intakt undtaget kontanterne. Der var en lang kø af andre udlændinge, der var blevet bestjålet, så det meste af dagen gik med at få lavet en rapport på hændelsen. Mens betjenten udfyldte rapporten over Inge Lises tab, ringede telefonen, at de havde fundet hendes pung, og at der var en betjent på vej med den. Desværre var det ikke Inge Lises, men en svenskers ved navn Inge, ærgerligt også. Vi havde håbet på at se kapsejladsen med portvinsbådene, der sejles hvert år d. 24. juni, men vi var inviteret på middag af Maiken og Jakob og tiden gik, så det oplevede vi desværre ikke. Vi havde til gengæld en rigtig hyggelig aften og siger tusind tak for en dejlig middag. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt lidt skyer i dag, men det blev ikke kun skyet, der lå en tæt tåge over området det meste af dagen, og vi fik da også lidt let regn sidst på dagen. Maiken, Jakob og Julie tog tidligt ind til Porto for at smage på portvinen, og det var så meningen at de ville komme ud efter os så vi sammen kunne tage ind til S. João festen. De blev lidt overraskede over, hvor lang tid det tog for at komme frem og tilbage, så vi mødtes i Porto i stedet, og de tog så tidligt hjem, da Julie trængte til at blive puttet. Jeg skal love for, at der var gang i festlighederne. De fejrer S. João med grillede sardiner, som hele byen lugtede af. Om aftenen er der fest langs floden, hvor folk går og slår hinanden oven i hovedet med en plastikhammer og ønsker hinanden S. João. Vældig festligt, indtil vi opdagede, at lommetyve havde stjålet vore tegnebøger med kreditkort, kørekort m.m. Det ødelagde lidt af vores aften, og en del af det store fyrværkeri ude på floden med musik og lysshow på den gamle bro oplevede vi ikke, da vi var på politistationen. Surt! En lidt kedelig hilsen fra Porto.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en pragtfuld morgen i Póvoa de Varzim. Tågen var lettet i løbet af morgenen, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vinden var let NV-lig, perfekt til en lille sejltur. Vi fik betalt havnepengene for den sidste måned, afleveret nøglerne til bilen og satte kurs mod Leixões. Det blev en flot sejltur på det næsten stille Atlanterhav, Julie’s første sejltur. Besætningen er for tiden Maiken, Jakob, Julie, Inge Lise og undertegnede. Turen var på kun 12 sm, men tog 3 timer, og vi måtte endda have motoren til hjælp de sidste par sm. på grund af for lidt vind. Der var god plads i Leixões, men vi var lidt betænkelige, da havneassistenten begyndte at fortøje os. Det så ud som om der godt kunne være lidt uroligt, på den måde som han bad os fortøje. Det viste sig, at lodsbådene havde anlægsplads yderst i havnen, og når de kom ind fik vi en ordentlig vippetur. Ikke særlig behageligt, men ellers er her meget beskyttet. En sejlerhilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det har igen været tåget i nat, og tågen lå tæt over Póvoa de Varzim om morgenen. Nu, vi havde bil til rådighed, ville vi godt en tur rundt i portvinslandet. Jakob og Maiken valgte at tage en slapper og ville se lidt nærmere på de dejlige strande i Póvoa de Varzim, så Inge Lise og undertegnede tog tidligt af sted og satte kurs mod Peso da Régua, hvor vinmarkerne langs Douro starter. Det blev en fantastisk flot tur langs Douro floden fra Peso da Régua og ind til grænsen mod Spanien. På hjemturen gjorde vi stop i Mirandela. Vi ville have set lidt mere, men det var simpelthen for varmt til at trave rundt. Udendørs termometeret i bilen viste mellem 35 og 37 grader det meste af tiden - så er det rart med aircondition i bilen. Da vi kom tilbage til Póvoa de Varzim, lå tågen stadig tæt over byen, og det viste sig, at den havde ligge langs kysten det meste af dagen, så det blev ikke til nogen strandtur for de unge mennesker. Vi har planer om at sejle til Leixóes i morgen, hvis tågen altså letter. En meget varm hilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde lejet en bil for 3 dage, og det var oprindeligt planen, at vi skulle have været en tur inde i Parque Nacional da Peneda-Gerês i dag. Men vi kom lidt sent af sted, og turen var nok lidt for lang for lille Julie. Så vi kortede turen af og startede med at køre til Laundos, hvor der er rejst et monument for de portugisere, der udvandrede. Det ligger meget højt, med en enorm udsigt og omgivet af gamle portugisiske vindmøller. Fra Laundos gik turen til Barcelos for at købe en Barcelos-hane. Hanen kan købes overalt i Portugal, men det er lidt sjovere at købe den der, hvor sagnet stammer fra, og så er det en flot gammel by. Vi fortsatte til Ponte de Lima og Viana do Castelo, hvor vi skulle se udsigten oppe fra St. Luzia i godt vejr. I aftes kom der lidt tåge, og de har en meget generende sirene ude på molehovedet; men tågen lettede ud på morgenstunden, og vi har haft et dejligt vejr i dag. Det behøver ikke at blive varmere – 25-27 grader – men det holder nok ikke, de lover meget varmt i morgen. En sommerhilsen fra Julie, Maiken, Jakob, Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har prøvet noget nyt i dag: Vi fik leveret en udlejningsbil på havnen i Póvoa de Varzim med en tom tank - helt tom. Vi var spændt på, om vi kunne finde en benzintank i nærheden, det lykkedes! Turen i dag gik til Guimarães, der æres som nationens fødested. Den karakteristiske silhuet af borgen findes i det portugisiske våbenskjold. Efter frokost gik turen til Braga og Bom Jesus, der skulle være den meste seværdige religiøse helligdom i Portugal. Den var også meget speciel, og sikke en udsigt, der var oppe fra toppen. Vejret har været rigtig flot i dag, sol fra en skyfri himmel, ca. 25 grader og let nordlig vind. En hilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi har fået set lidt nærmere på Póvoa de Varzim i dag. Det er et rigtigt feriested, med kilometerlange sandstrande. De var i fuld gang med at rejse bade-/strandteltene, som man kan leje, hvis man har lyst. Der er også en gammel bydel med smalle gader og små huse beklædt med kakler. Vi har fået arrangeret leje af en bil de næste 3 dage, hvor vi vil se lidt på det nordlige Portugal. Vejret har været rigtig flot i dag; det var lidt diset/overskyet i morges, men solen fik hurtig brændt det af, og resten af dagen har solen skinnet fra en skyfri himmel og vinden har lagt sig. Et drømmevejr, og vi nyder det. Julie, iført sommerhat og solbriller, har fået rigtig mange smil fra forbipasserende. En sommer hilsen fra hele besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en pragtfuld morgen. Sol fra en skyfri himmel og en let NV-lig vind, lige som vi havde læst at vejret ville være i Portugal. Jakob, Maiken og lille Julie havde meldt deres ankomst; de landede i Porto kl. 11:00, så vi tog metroen ud til lufthavnen for at tage imod dem. Det var nogle trætte feriegæster, vi hentede. De var fløjet fra Billund allerede 06:30 og havde ikke sovet ret meget sidste nat, så vi slappede af resten af dagen og nød det flotte vejr. En solskinshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi er nu ankommet til Póvoa de Varzim og er klar til at gå i gang med anden etape af turen i 2008. Turen fra Billund til Porto via. Barcelona forløb planmæssigt uden uheld og forsinkelser. Da vi ankom til Marina Póvoa de Varzim, blev vi stoppet af vagten. Han skulle lige have at vide, hvilken båd vi hørte til. Da han hørte, at det var os, der havde Nausikaa, bød han os velkommen og beroligede os med, at båden havde det godt og lå på samme plads, som da vi forlod den. Det var et lidt andet vejr, vi kom ned til, end da vi tog hjem for godt 2 uger siden. Det var klart, og der blæste en lun brise ind over havnen - fuldmånen hang ude over vandet. Det tegner godt. En lille søvnig, men glad hilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en fin aften i aftes. Det er et rigtig dejligt hotel, de fandt til os – Down Hall Country House Hotel – et gammelt herresæde, der er lavet om til hotel. Det ligger ude på landet i en stor park. Kl. 08:00 hentede taxaen os, og resten af turen hjem til Danmark gik efter planen. Vi landede i Århus ca. et døgn forsinket i det dejligste sommervejr. Det var noget andet end det kolde og våde vejr, vi havde i Portugal, og Jakob, Maiken og Julie gav os en dejlig velkomst. Vi er nu i hjemme i godt 2 uger og flyver tilbage til Portugal mandag d. 16. juni. I morgen skal vi til barnedåb hos Susanne og Morten og er spændt på hvad ’lillemand’ skal hedde. Undskyld den sene opdatering af logbogen; der har været lidt rigeligt at se til efter vi kom hjem. Men jeg håber vi ’ses’ igen på hjemmesiden efter d. 16. juni. En forsinket sommerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi var klar til at forlade båden kl. 06:00 for at gå op til metrostationen, der ligger forholdsvis tæt på havnen. Men det var simpelthen ikke vejr til at gå uden for en dør, sådan regnede det. Vi fik vagten til at bestille en taxa til os, så vi ikke blev totalt gennemblødte. Der er vagt på marinaen 24 timer i døgnet, så vi føler os rimeligt trygge ved at efterlade båden. Vi nåede lufthavnen i Porto til planlagt tid, fik afleveret bagagen og kom gennem sikkerhedskontrollen uden problemer, men så var det også slut med at gå efter planen. Flyet, vi skulle med fra Porto til Standsted, havde problemer, og der måtte flyves en mekaniker ind fra Madrid for at reparere flyet. Det tog sin tid, og da vi endelig skulle lette kl. ca. 15 – planlagt afgang var kl. 09:25 – ville den ene motor ikke starte, så ud igen! Vi kom af sted kl. 17:10 med næsten 8 timers forsinkelse. Det bevirkede, at vi ikke kunne komme videre fra Standsted, så vi måtte finde et hotel for natten. Hotelreservationen i lufthavnen fandt et fint hotel til os ca. 20 min. kørsel derfra. Vi var lidt trætte, da vi endelig nåede frem kl. 21:15 og kunne få lidt at spise. En lille hilsen fra London.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev ganske rigtigt en urolig aften/nat her i Póvoa de Varzim. Vi havde frisk vind fra SV, så det stod lige ind ad havnehullet. Det gav lidt uro i havnen, men det varede heldigvis ikke så længe, for ved midnat lagde vinden sig. Vi stod op til en pæn morgen, lette skyer og fint vejr, men det trak snart sammen og begyndte at regne - et ret trist vejr. Det bliver dejligt at komme hjem til sommervarmen i Danmark i morgen; det er slet ikke svært at rejse fra båden denne gang. Der er megen diskussion mellem sejlerne (og havnemesteren) om hvorvidt man skal have flag på båden, når man ikke er ombord. Ifølge andre sejlere skal man altid føre sit nationalflag og det gør de fleste, selv de, der forlader båden i længere tid. Ifølge havnemesteren har politiet givet bøder til sejlere, der ikke havde nationalflag på båden, selv om de var hjemmehørende i havnen. Vi har fundet et lidt ældre flag, og det får lov at sidde, mens vi er hjemme - vi vil ikke have problemer med myndighederne. Vi har pakket kufferterne og er klar til afgang i morgen tidlig. På gensyn i Danmark i morgen eftermiddag.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det tegnede til at blive en rigtig fin dag, da vi stod op. Så der kom gang i vasketøjet, tørresnoren blev rigget til, så det varede ikke længe før Nausikaa lignede de smalle gader inde i Porto, hvor vasketøjet hænger ud fra hvert vindue. Vi havde også lige et ”gæsteværelse”, der skulle lidt styr på. Når man kun er to ombord, er man tilbøjelig til at brede sig, så der var lidt, der skulle stuves væk. Da vi endelig var så langt, at der var tid til en travetur, begyndte det at regne. De havde meldt det, men vi havde håbet på en dag med tørvejr - sådan skulle det ikke være. I stedet fik vi skrevet rejsebrev nr. 16, som I nu kan se under punktet: Rejsebreve, billeder kommer lidt senere. Alt vel ombord på Nausikaa, det er vådt, koldt og blæsende. Det er begyndt at blæse lidt voldsomt (15-16 m/sek) fra SV, og det står lige ind ad havnehullet, så det bliver spændende at se, hvor uroligt der bliver i havnen. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vejret var rimeligt i dag, letskyet og tørt, men temmelig blæsende og køligt. Ikke lige det vejr, man forbinder med Portugal. Vi tog en tur til Porto med den nye Metro. Det er selvbetjening hele vejen igennem og det skulle lige prøves, før vi skal bruge den til lufthavnen på fredag morgen. Der var rigtig flot i Porto, lige som vi har set det på billeder. Det blev også til et enkelt besøg i et af portvinshusene – Taylor’s. Foruden smagsprøver fik vi udleveret en flot brochure og var lidt overraskede, da vi kom tilbage til båden og fik set lidt i den: Den var på dansk. En hilsen fra portvinens land.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Desværre holdt vejrmeldingen. Vi fik det regn, de havde varslet og i rigelige mængder. Det blev ikke til megen udendørs aktivitet i dag. Vi har besluttet os for at blive i Póvoa de Varzim og lade båden ligge her, mens vi er hjemme til barnedåb. Der er kun ca. 13 sm til Leixões (Porto), men vi har fået et tilbud her i Póvoa de Varzim på 1 måneds ophold, som vi ikke kunne sige nej til, også selv om vi ikke bliver liggende en hel måned. Vi kunne få en plads til en båd på op til 12 m for 158 €, det er ca. 5 € om dagen inkl. el, vand og bad - det er da yderst rimeligt. Vi har betalt op til 30 € pr. dag i andre havne. Der er vagt på 24 timer i døgnet. Lufthavnen i Porto ligger mellem Póvoa de Varzim og Porto, og der er en ny metro til lufthavnen og Porto, så vi kan let komme hjem. En fortsat meget våd hilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde oprindelig planlagt at blive lidt længere i Viana do Castelo, men vejrudsigten for den kommende periode ser ikke for stabil ud, de ændrer den hele tiden. Vi har 1-2 dages sejlads inden vi er i Leixões (Porto) og da de meldte svag østlig vind, drejende N til NV i løbet af dagen og sol, besluttede vi at sejle til Póvoa de Varzim. En fin sejltur på ca. 20 sm. Vindretningen betød ikke så meget, da der ikke var noget af den; der kom lidt til sidst på turen, så vi fik luftet/tørret sejlene. Her ser rigtig rart ud, og vi fik en modtagelse, som vi ikke tidligere har oplevet. De var alle meget søde og hjælpsomme. Vi nåede lige at runde byen om eftermiddagen, og selv om det er søndag var der mange mennesker på gaden - det ser ud til at være en dejlig by. Vi fik også en velkomst gave af marinaen, en gratis drink på sejlklubbens restaurant. Værten fortalte os, at vejret i år har været MEGET usædvanligt. De har haft 25-30 grader og sol i hele januar og februar måned og havblik, det har de aldrig oplevet før. Normalt falder regnen i Portugal i marts måned, men ikke i år, hvor den desværre har valgt at falde i maj måned. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde planer om at se lidt på Viana do Castelo i dag. Ifølge bøgerne skulle det være en spændende, gammel by og så skulle der være folklore på torvet i dag. Det har regnet hele natten, men det klarede op i løbet af morgenen, så vi begav os af sted. De var endnu ikke klar oppe på torvet. I stedet tog vi den gamle tovbane op til Templo de Santa Luzia, for at nyde udsigten ud over Viana do Castelo. Det var nu ikke meget, vi fik nydt udsigten. Inden vi nåede op med tovbanen var det begyndt at regne, og det styrtede ned det meste af tiden, vi var deroppe. Vejret er meget ustadigt, og der er ikke langt mellem bygerne. En meget våd hilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Regnen aftog i løbet af natten, så da vi stod op i morges var det et hæderligt vejr. Når solen er fremme, er her rigtig varmt og dejligt. Vi har fået set lidt på Viana do Castelo i dag, en dejlig by med en gammel bymidte og flotte bygninger. Der var markedsdag i dag, så vi skulle lige se, hvordan det foregår i Portugal. Det er som alle andre steder, vi har været. En masse boder/telte med masser af tøj, sko, tasker, bælter, lertøj, køkkengrej og hundrede andre ting, og så står de handlende og råber og falbyder varerne. Det var meget festligt. Vi skulle også finde et supermarked og se, hvilke varer de har i Portugal. Det varierer meget fra land til land og vi fandt ud af, at Portugal minder meget mere om Danmark end Spanien gør, hvad fødevarer angår. For øvrigt skulle vi også lige huske at stille urene en time tilbage. Portugal følger ikke de andre lande i Europa, hvad klokken angår. Dette passer os bedre, så er det lidt før lyst om morgenen. En sommerlig hilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi ville godt af sted fra morgenstunden; det plejer at være bedst sejlvejr om formiddagen, og vi smed fortøjningerne lidt i otte. De havde lovet skiftende vind eller meget let sydlig vind, halvskyet og tørt, så vi var forberedt på endnu en tur for motor og med lidt sol ind imellem. Det blev nu ikke lige den tur, vi havde forestillet os. Det var godt nok halvskyet fra morgenstunden, men da vi nærmede os grænsen til Portugal, trak det sammen inde under land, vinden tog til i forbindelse med bygerne og det begyndte at regne. Sikke en velkomst Portugal gav os, et rigtig surt vejr. Det var en anderledes sød og venlig modtagelse, vi fik af havnefogeden i Viana do Castelo, da han kom fra frokost og opdagede, at der var kommet gæster i hans havn. Vi var knapt færdige med frokosten, før det holdt op med at regne ”normalt”- det begyndte at styrte ned, og det fortsatte resten af dagen. Det blev en tur på ca. 34 sm og godt 6 timer, og vi fik skiftet de rød/gule farver ud med de grøn/røde. En meget våd hilsen fra Portugal.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vejret er meget ustadigt lige for tiden. Vi havde regnet med at blive et par dage længere i Baiona, men hvis vi skulle syd på de nærmeste dage, så var det nok i morgen. Vi havde endnu ikke set alt det vi ville se i Baiona, så vi fik pludselig lidt travlt. Vi travede en tur ud på halvøen Monte Boi, hvor den gamle borg ligger. Den er nu omdannet til Parador, hotel drevet af staten. Borgen ligger og hilser velkommen, når man kommer sejlende ind til Baiona. Vi skulle også lige ud og se kopien af Pinta, et af de skibe, der var med, da Columbus opdagede Amerika i 1493. Og endelig var vi en tur oppe ved mindesmærket ”Virgen de la Roca”, hvorfra der var en flot udsigt ud over Baiona. Nu var vi klar til at sejle videre, selv om der er rigtig dejligt i Baiona. En travl feriehilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til en pragtfuld morgen i Moaña, sol fra en letskyet himmel og vindstille. Det er forholdsvis køligt om natten, når det er klart, men om dagen er det dejligt, især hvor der er læ, hvis det lufter lidt. Vinden ude fra Atlanterhavet er kølig. Vi havde en rigtig fin tur fra Moaña og ud ad Ria de Vigo til Baiona, en tur på ca. 13 sm. Sikke en flot indsejling til Baiona, der ligger godt beskyttet af høje bjerge på næsten alle sider. Vi fik en fin plads i marinaen; det er godt nok en stor marina, vi har aldrig før gået så langt for at komme i land. Vi har lige været en tur rundt for at lokalisere de forskellige ting, vi skal se lidt nærmere på i de næste par dage. En sommerlig hilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Udflugt til Vigo. Vi ligger lige ved siden af færgen, der sejler fra Moaña til Vigo, så i stedet for at sejle til Vigo selv, tog vi færgen, en tur på ca. 20 min. Vi havde læst en del om ’hovedstaden’ Vigo - i Pontevedra provinsen, der er en del af Galicien. Det var ikke så positivt, det vi havde læst, som beskrev byen som en lidt kedelig storby, men den overraskede os meget glædeligt. Der var en herlig, gammel bymidte, fine forretningsgader og en meget frodig og hyggelig park rundt om den gamle borg. Vi havde en dejlig dag i Vigo, i et rigtig flot sommervejr. En hilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

De havde meldt udbredt regn i dag, så vi havde regnet med at ’grave’ os ned. Men sådan skulle det ikke gå. Det regnede det meste af natten, men da vi stod op, var det klaret en del op, og det trak kun med nogle byger, så vi besluttede at sejle til Moaña, en meget kort tur på godt 3 sm. Moaña har en stor marina, hvor der er meget roligt at ligge, bortset fra enkelte vippeture, når færgen fra Vigo lægger til. Det ser ud til at være en meget stille by - der var i hvert fald ikke meget liv en søndag. Moaña ligger meget kønt neden for høje bjerge et stykke inde i Ria de Vigo. Vi har en flot udsigt fra cockpittet. En søndagshilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi havde spurgt på turistkontoret, hvordan det var med at cykle i området, og når vi nævnte et sted foreslog hun, at vi tog en taxa, busserne gik for sjældent. Vi besluttede i stedet at se lidt nærmere på Cangas om formiddagen. Det var Galiciens dag i dag, en slags frihedsdag for provinsen, så folk havde fri og de fleste forretninger var lukket. Om eftermiddagen travede vi en tur ud til Areamilla kysten, som damen i turistkontoret havde anbefalet. Vi så, hvorfor hun havde anbefalet en taxa: bakkerne var meget lange og stejle. Vi havde en fin travetur, men vi er nok blevet lidt forvænte fra tidligere, meget storslåede oplevelser og fandt ikke, dette var noget særligt. Vi var en tur oppe og vende byen om aftenen, men der var ret dødt - det var nede på havnen, det skete. En sommerlig hilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi stod op til det skønneste sommervejr. Sol fra en næsten skyfri himmel, spejlblankt vand og varmt. Vi besluttede at benytte det flotte vejr til en sejltur til Cangas i Ria de Vigo, en tur på ca. 20 sm. Og da det var næsten spejlblankt vand på hele turen, så kan I næsten regne ud, at det igen blev for motor. For øvrigt en meget flot tur langs Costa da Vela og ned forbi Islas Cies. Ria de Vigo er lige så flot og storslået som de øvrige ria’s. Vi fik en fin plads i Cangas og gik straks på opdagelse i den gamle fiskerby, der ligger lige over for Vigo, hvor der er færgeforbindelse til. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik en MEGET stille nat i Combarro. Der er bygget en ny og meget stor marina, hvor vi kunne vælge mellem 300 ledige pladser. Tidligere skulle man ligge for anker, når man besøgte Combarro. Regnvejret var trukket over og det var igen blevet opholdsvejr. Nu skulle vi se lidt nærmere på Combarro. Det var en ganske positiv oplevelse. Det er en meget gammel by, hvor de har bygget husene lige oven på klipperne, hvor det passede bedst, så de ligger placeret lidt tilfældigt. Det Combarro er mest kendt for, er alle deres ”hórreos” – forrådskamre, der ligger ud til vandet. Ved lavvande kan man gå langs molen og se op på disse hórreos, der er bygget i folks baggårde. Combarro er en meget spændende by, en rigtig turistby. En sejlerhilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Vi fik ikke lukket et øje i Porto Novo. Der stod en hel del swell på tværs af havnemolen og det trækker vandet ud og ind af havnen. Og samtidig var der mange store fiskerbåde, der skulle ud og ind, og de nedsatte ikke farten, selv om der var max 3 knob. Der ville vi ikke tilbringe endnu en nat, og da det endnu ikke var begyndt at regne, skyndte jeg mig op for at betale havnepengene. Vi havde planer om at sejle til nabobyen Sanxenxo, men en sejler oppe på havnekontoret syntes, vi skulle sejle til Combarro, hvis vi ville have nattero. Det gjorde vi, en tur på godt 7 sm, og vi nåede lige at få fortøjet, inden regnen kom. Og så har det ellers regnet hele dagen, så vi har ikke kunne forlade båden uden at blive gennemblødt. Det tegner til at blive en MEGET rolig nat her i Combarro. Bemærk: Nyt rejsebrev! En meget våd hilsen fra Ria de Pontevedra.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det blev en rigtig flot dag i San Vicente del Mar. Vi stod op til en del skyer, men de forsvandt hurtigt, så cyklerne kom frem. Det er årets første tur på de medbragte cykler. Vi havde planer om at cykle en tur til Isla Toja, og det blev en glædelig overraskelse: Der var fin cykelsti det meste af vejen langs vandet. Efter at have stået i ly for dagens eneste regnbyge og set den lille kirke på Isla Toja, kirken er helt beklædt med muslingeskaller, fortsatte vi turen via. O Grove tilbage til båden. Porto Pedras Negras, som havnen her hedder, er rigtig dejlig i godt vejr. Men de har varslet, at en massiv front med regn skulle passere os i løbet af i morgen, og så er der intet at foretage sig her. Da det var et rigtig flot sejlvejr med sol og jævn vind, besluttede vi sidst på dagen at sejle til Porto Novo, en tur på ca. 7,5 sm. Der står en del swell ind i Porto Novo, men ikke mere, end at vi nok skulle kunne sove. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Det er højsæson her i Galicien, i hvert fald hvad havnepenge angår. De blev hævet med 50-100% pr. 1. maj, men det er også det eneste, der minder om højsæson. Der er ingen gæstesejlere endnu, vi har været eneste gæstebåd i de fleste havne, og vi møder ingen. Her i San Vicente del Mar, hvor vi er sejlet til i dag, har alt vinterlukket, selv købmanden. Vi havde en fin sejltur fra Vilagarcia til San Vicente del Mar; en tur på ca. 16 sm og igen for motor, svag til let vind lige i snuden. At ligge i San Vicente del Mar er næsten som at ligge i en naturhavn i den norske/svenske skærgård - vi har udsigt til de flotteste klippepartier fra båden. Vejret har været skiftende i dag, men endte med at blive rigtig flot. En skærgårdshilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Leo Hansen 

Der var dømt afslapning i dag oven på de sidste par dages udflugter. Vi var ikke helt færdige med forårsklargøringen - der manglede at blive poleret lidt på overbygningen, ankertovet skulle vaskes, og der var andre gøremål, der skulle ordnes, selv om det er pinsedag. Vejret har været rigtig flot i dag med sol og let vind. Et rigtigt pinsevejr, og så kan man for alvor se, hvor smukt her er. Vi har nydt det med pinsefrokost og et dejligt brusebad ovenpå anstrengelserne. Der blev da også tid til at trave en tur og se lidt nærmere på Vilagarcia. Det er en forholdsvis stor by med mange forretninger; der er ikke rigtig nogen gammel bydel, så hvad det angår, er den ikke så interessant. Vi har planer om at fortsætte vor tur syd på i morgen. En Pinsehilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

En anden af de historiske byer i området, som vi også havde planer om at besøge, var Pontevedra. Den ligger godt nok i den næste fjord – Ria de Pontevedra, men man kan ikke sejle derind. Der er en bro på 12 m, der sætter begrænsningen, og den bedste forbindelse er toget fra Vilagarcia. Vilagarcia er et dejligt sted med en god havn, så hvorfor ikke blive her nogle dage og tage ud herfra? Vi tog toget ved ellevetiden, havde en fin dag i Pontevedra og fik set det, vi ville og lidt til. Desværre var vejret ikke alt for godt, så det med at sidde udenfor på de små pladser var en kold fornøjelse. Der var ellers pladser nok, hvor man kunne få en lille en. En flot gammel by, også her var der mange gamle og specielle bygninger. Nu har vi også set nok af gamle byer, kirker og den slags for de næste par dage. En kold og våd hilsen fra Galicien.

skrevet af Martin Hansen 

Vi sejler rundt i et historisk meget interessant område, og der er flere steder, vi gerne vil besøge. Også steder, vi ikke kan sejle til. Cambados, hvor vikingerne hærgede i flere omgange fra år 900 til 1100, ( ja de var kommet langt væk hjemmefra!) ville vi gerne besøge. Der er en havn i Cambados, men der er ikke meget vand, når der er lavvande. Der er ca. 2-2½ m tidevand i området, men normalt tænker vi ikke over det, da der er dybt nok i havnene, selv ved lavvande. Vi er inde i en periode, hvor der er stor forskel på høj- og lavvande. D.v.s. der er meget lavt, når det er lavvande, så vi turde ikke satse på, at der var vand nok til os. Og det var en god beslutning, for der var meget lavvande; vi kunne ikke have ligget der. Vi tog i stedet bussen fra Vilagarcia til Cambados, en lille tur på ca. ½ time. Cambados var en rigtig dejlig by, med mange gamle bygninger og smalle gader, bestemt et besøg værd. Vi havde flot vejr først på dagen, men vi nåede ikke tilbage til båden, før det begyndte at regne. Alt vel ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Ribeira har en stor fiskerihavn med en masse fabrikker til forarbejdning af fiskene og her lugter af penge, som de siger i Esbjerg. Det var ikke særlig rart at gå oppe i byen, der stank af rådden fisk. Hvordan mon her er, når det bliver varmt? Vi besluttede at sejle lidt længere ind i Ria de Arousa, ind til Vilagarcia. Det blev en fin lille tur på ca. 10 sm for sejl. Der var ikke megen vind, så turen tog godt 3 timer. Sikke et landskab: fjorden er omkranset af fjelde/bjerge og langs vandet ligger de små byer. Der er mange små skær/øer i Ria de Arousa og for første gang i år mødte vi et sømærke. Vilagarcia ser ud til at være en dejlig by, det vi har set af den indtil nu. En sejlerhilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Inde i Bunden af Ria de Muros y Noia ligger byen Noia, som man ikke kan sejle ind til. Vi havde læst, at det skulle være en spændende gammel middelalderby, og den ville vi godt se lidt nærmere på. Det var flot vejr, da vi stod op, men de havde meldt lidt regn sidst på dagen, så vi tog derind fra morgenstunden. Vi tog bussen fra Ribeira ind til Noia, en flot tur langs fjorden. Noia var et besøg værd; det var en køn og hyggelig by med en gammel bymidte og mange interessante bygninger. Vejrmeldingen holdt desværre stik. Vi var knapt færdige med turen rundt i byen, før det begyndte at regne. Vi krøb i ly og fik frokosten i en lille restaurant. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Vi stod op til en dejlig morgen i Portosin. Lidt kølig, men solen kæmpede for at komme igennem det tynde skylag, så inden vi havde fået bad og var klar til afgang, var det et pragtfuldt vejr. Vi havde sat Ria de Arosa, som dagens mål og vi havde planer om at gå til Santa Uxia de Ribeira. Det blev en flot tur for motor på spejlblankt vand, dog med de sædvanlige dønninger ude fra Atlanten. Efter ca. 30 sm og 5 timer ankom vi til Santa Uxia de Ribeira og blev modtaget af en venlig havnefoged, der anviste plads og hjalp med at fortøje - der er godt nok service i havnene på disse kanter. Der er rigtig flot i Ria de Arosa, den er noget større end Ria de Muros, som vi kom fra og mere blid at se til og selve byen – Ribeira – ser spændende ud. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Vi har haft en ’arbejdsdag’ i dag. Der er blevet vasket tøj, gjort rent og foretaget andre dagligdags gøremål; det skal jo også til, når man er væk i længere tid. Der er også blevet lagt billeder ind til 14. rejsebrev. På vejen ind til Portosin i går var vi forbi Muros i den nordlige del af Ria de Muros. Vi havde læst, at de var ved at anlægge en ny havn til lystbåde. Lystbåde er ikke velkomne i den nuværende fiskerihavn, men den var ikke engang påbegyndt endnu, så eneste mulighed var at ligge for anker. Det er vejret for ustabilt til, så Muros er droppet. Ria de Muros er rigtig flot, det skulle være den mest ’vilde’ af fjordene her ude vest på. Den minder lidt om Skotland og måske det vestlige Norge. Vi havde for øvrigt underholdning til aftensmaden: en flok delfiner lavede opvisning inde i havnen: De sprang op af vandet o.s.v., vi har aldrig set så mange så tæt på land. Vejret i dag har været lidt blandet, vekslende skydække og lidt køligt, men det holdt tørvejr. Alt vel ombord på s/y Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Vi kom af sted fra Camarinas ved ni-tiden. Der var lovet let til jævn nordlig vind i løbet af dagen; det passede os fint til en tur syd på, og det holdt stik.Vi rundede Finisterre ved middagstid, for sejl i en let nordlig vind og sol, bedre kunne vi ikke ønske os det. Vi har nu forladt Rias Alta og befinder os i Rias Baixas, der ifølge bøgerne skulle være mere milde og lune. Indtil nu passer det. På den sidste del af turen ind i Ria de Muros til Portosin, havde vi i hvert fald sommervejr og det skulle fortsætte, ifølge vejrmeldingen. Turen i dag var på ca. 40 sm og som sagt fik vi luftet sejlene, skønt! Alt vel ombord på Nausikaa. En varm sommerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Der var et lavtryk, som lige skulle passere os i løbet af dagen, og det gav hård sydlig vind. Vi målte 16 m/sek. inde i havnen, så vi havde på forhånd besluttet os for at blive i havn i dag. Vi havde ikke lyst til at runde Finisterre i sydlig kuling. Vi travede i stedet en tur ud langs klippekysten, ud til Cabo Vilán, med fyret, hvorfra man i 2002 kunne se supertankeren Prestige knække midt over. Der er også en kirkegård, hvor de 172 kadetter fra det britiske skoleskib H.M.S. Serpent , er begravet. Det forliste ud for Cabo Vilán for 113 år siden. Vi kan godt mærke at vi er kommet ind på ’hovedvejen’ for sejlere, der skal syd eller nord på. Inde i Biskayen mødte vi ingen, men her i havnen ligger både fra Norge, Frankrig, Tyskland, England og selvfølgelig Spanien og det er hyggeligt at snakke med dem og mødes over en drink. Vi fik mange gode tips fra s/y Tussi fra Norge; de var på vej hjem fra et år i Marokko og De Kanariske Øer. En blæsende hilsen fra Galicien.

skrevet af Martin Hansen 

Vi stod op til meget svag østlig vind, som de havde lovet. Den skulle dreje til syd i løbet af dagen og tiltage lidt. Vi forlod La Coruna godt ni og satte kurs mod vest. Vi skulle lige ud til Islas Sisargas, inden vi kunne gå syd på. Vi havde sat Camarinas som dagens mål, en tur på ca. 50 sm. Det blev en tur for motor på næsten spejlblankt vand, med de sædvanlige dønninger ude fra Atlanten, i dag på ca. 2-2½ m. Vinden friskede lidt op fra syd, da vi nærmede os Ria de Camarinas, men ikke noget der generede os. Det blev en meget rolig tur langs Costa de Muerte ”Dødens kyst”, som de kalder kysten fra La Coruna til Finisterre, på grund af de mange skibe, der har mødt deres skæbne på denne kyst. Der er også mange undersøiske skær, man skal tage vare på, men kysten er storslået og flot. Vi anløb Camarinas kl. 17:45 og blev modtaget af en venlig havnefoged, der hjalp med at fortøje, hvilket skipperinden satte pris på, for vinden var frisk. Der er service i de spanske havne. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Så er vinden og søen ved at lægge sig, men vi har ikke så travlt, så vi har besluttet at vente med at sejle til i morgen tidlig. Nu har vi også fået set det, vi ville i La Coruna og lidt til; men vi har ikke kedet os, har hyggeligt selskab af Elly og Peter i s/y EOS. Vejret i dag har været noget bedre end de foregående dage, men der kommer stadig enkelte byger og det er koldt. Vi har ellers haft besøg af flere krydstogtskibe. Efter Queen Elisabeth II, kom i går MSC ARMONIA, der var noget større end Queen Elisabeth og i dag kom så Norwegian Jewel, den største af dem alle. La Coruna er åbenbart meget brugt til anløb af den slags skibe. Vi forventer at sejle syd på i morgen tidlig. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Blæsten fortsætter, nu med formindsket styrke, de melder ’kun’ 6-7 Beaufort (10-17 m/sek) i dag. Men det er også i overkanten, til en tur ud i Atlanten og der står en hel del sø fra i går. Det er et lidt kedeligt vejr her i Galicien. Det blæser, er koldt og der er ikke langt mellem bygerne, men det skulle blive bedre i løbet af et par dage, håber vi. Vi har provianteret lidt ekstra i dag, da 1. maj er helligdag i Spanien og alle forretninger har lukket. Vi får set en hel del af La Coruna og var i dag inde og se The Town Hall, en rigtig flot bygning, med bl.a. Spaniens eneste urmuseum. Bemærk, der er lagt et nyt rejsebrev ind. Alt vel ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Vi havde fået nye naboer i løbet af natten. På den anden side af kajen, ikke langt fra os, lå Queen Elisabeth II fortøjet. Vi havde ikke hørt den komme. Det er et flot krydstogtskib i den lidt ældre stil. Den kuling, de havde varslet for området, kom i løbet af natten og nåede fuld styrke sidst på dagen. Der var gang i den, og der var ingen der skulle ud og sejle, bortset fra dem, der kom ind, godt forblæste, ude fra Biskayen. Det ser ud til, at det også skal blæse i morgen, så der går nok nogle dage, inden vi kommer af sted. Vi hygger os, har det fint og alt er vel ombord. La Coruna er en dejlig by. En meget blæsende hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Vi havde planer om at fortsætte syd på, men vejrmeldingen var ikke for god. De meldte vest 6-7 m/sek og byger; det var ikke lige sagen for den første tur ud i Atlanten. Da der så dukkede en Gale Warning op på Navtex’en, der sagde: North of Finisterre: Gale to strong gale expected from 290300 UTC until 292100 UTC. West and SW 8 with intervals of 9 (Beaufort 9 er lig med 21-25 m/sek), var sagen afgjort. Godt nok var det først i nat den skulle komme, men vi blev i La Coruna, og der var heller ikke andre, der skulle nogle steder. Vi fik ordnet lidt ved båden og flyttede plads, så vi var klar til kulingen i nat. En hilsen fra det sejlende folk.

skrevet af Martin Hansen 

Flot vejr i La Coruna. En af årsagerne til at vi igen ville besøge La Coruna, var at vi sidste efterår var ved at være mætte af indtryk, så der var ting vi ikke fik set (gad se). Det var bl.a. Hercules fyrtårnet. Vi så det udefra, men var ikke inde i det - det var vi i dag. Vi sendte en SMS i går til nogle vi mødte sidste år, og som vi har holdt kontakt med, for at fortælle dem, at vi var i kommet i vandet og var sejlet til La Coruna. Vi fik omgående en SMS retur, der fortalte, at de var på vej til Sada, for at besøge os, men at de nu ændrede planer og kom til La Coruna. Det var et rigtig dejligt gensyn med Peter og Elly i s/y EOS fra Holland. Det blev en meget hyggelig aften sammen med dem, hvor vi fik fortalt hinanden, hvad vi havde oplevet i løbet af vinteren. De har overvintret i vandet i Viveiro. En søndagshilsen fra La Coruna.

skrevet af Martin Hansen 

Årets første sejltur. Vi stod op til et flot sejlvejr, sol, lunt og svag (2 m/sek) V-lig vind. Marina Sada er en meget rolig vinterhavn, når man er på land; men deres marina er meget urolig, så vi besluttede at sejle til La Coruna, en lille tur på ca. 10 sm. Det blev en tur for motor på næsten blankt vand. Sidste år sejlede vi hele året uden at have set tolderne, men sådan skulle det ikke være i år. På den korte tur fra Sada til La Coruna, fik vi besøg af dem. De var meget høflige og flinke og ville blot se skibets papirer, vore pas og registrere os. De var ikke nede om læ, og det var et meget behageligt møde. Der var god plads i La Coruna Marina, kun få gæstebåde. Alt vel ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Sikke en sommerdag, 27 grader og sol fra en skyfri himmel. Godt, vi var kommet i vandet, for der var meget varmt oppe på vinterpladsen. De lokale siger godt nok at det ikke er normalt med så varmt på dette tidspunkt, så vi må forvente lidt køligere vejr i de kommende dage. Vi fik rigget båden til med sejl og andet udstyr. Der var et par propper i dækket, der skulle udskiftes og tøj, der skulle vaskes, men sikke et vejr til klargøringen. Vi har planer om at forlade Sada i morgen formiddag og begynde turen syd på, første stop bliver La Coruna. En meget varm hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Så flyder vi igen. Vi blev sat i vandet sidst på eftermiddagen i det flotteste sommervejr – sol, 23-24 grader og let vind – og alt gik efter planen. De er meget omhyggelige ved søsætningen; der blev f.eks. monteret beskyttere på stropperne, så fribordet ikke blev snavset. Da båden var løftet fri af stativet, stoppede de motoren på liften, så jeg havde god tid til at male bunden, hvor stativet havde støttet båden, og de lod malingen tørre inden de søsatte båden. Det kalder jeg service. Marinaen i Sada er lige så urolig, som vi husker den fra efteråret. Vi ligger og kører frem og tilbage i fortøjningerne, så vi sejler nok snart til La Coruna. Men vi har et par småting, der skal ordnes først, inden vi er sejlklar. En rigtig ’sommerhilsen’ fra Sada.

skrevet af Martin Hansen 

Vi var lidt spændte på vejret i dag. Vi har bestilt søsætning til torsdag – i morgen – og det har endnu ikke været vejr til at male bunden. Så vi håbede på godt vejr i dag, og det fik vi. Vi stod op til sol og lette skyer, så det var med at komme i gang; bunden var heldigvis klar. Jeg gik på jagt efter bundmaling og ledte efter det, jeg er vant til at bruge derhjemme. Men det fandtes ikke på disse kanter. Det eneste, jeg kunne finde fra Hempel var Mille Dynamic - det blev da vist forbudt i Danmark for flere år siden? Nå, de har nok ikke haft en ’Auken’ her i Spanien. Så vidt jeg husker, var det noget, der virkede, så det blev det, bunden fik i år. Vi er nu klar til at komme i vandet og glæder os til at komme af sted syd på. En solskinshilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Regn, regn og atter regn. Jeg kan meddele, at når det regner her i Galicien, så regner det! Det så meget gråt ud fra morgenstunden, og det blev da heller ikke vejr til at foretage sig noget udendørs i dag. Jeg fik lavet en modifikation på motoren, en jeg ikke nåede at få lavet inden afgangen fra Kolding. Og det var godt vi lå et sted med en ordentlig Volvo Penta forhandler, for jeg kom til at mangle en del, men det klarede han. Vi er ellers blevet lukket inde i går, de stillede en anden båd foran os. Men de lovede, at det ikke ville komme til at genere os. Vi vil godt i vandet på torsdag og da er båden væk. Det er vi spændte på, for det er ikke vejr til at gøre noget ved den. En regnvejrshilsen fra Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Det har været et blandet vejr i dag, men der har været forholdsvis langt mellem bygerne, så vi benyttede chancen til at trave en tur ind langs strandpromenaden til centrum - vi skulle ind og handle. De har en rigtig flot strandpromenade her i Sada. Det forholdsvis gode vejr fortsatte om eftermiddagen, så jeg fik vasket bunden og gjort den klar til at blive malet. Men det var ikke vejr til at male, det må vente. Vi fik i stedet fyldt båden op med proviant; der ligger et supermarked på den anden side af marinaens parkeringsplads, så vi får det ikke lettere end her. Det var især de tunge ting vi fik slæbt ombord. Vi kunne køre indkøbsvognen helt over til båden, og nu kan vi klare os i et stykke tid. En hilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet af Martin Hansen 

Vejret tegnede fint fra morgenstunden; der var en hel del blå himmel, så jeg gik i gang med poleremaskinen. Men knapt var jeg kommet i gang inden der stod en anden mand og sagde, at det IKKE var marinaens stillads. Da han hørte, at vi havde fået lov til at låne det, gik han igen. Jeg tror, stilladset tilhører et af firmaerne på pladsen, og at de lever af at klargøre både - men hvorfor gav marinaen mig så lov til at låne det? Jeg var meget heldig, jeg blev færdig med at polere fribordet 2 min. før et kraftigt regnvejr / skybrud kom ind over os, så nu er det klaret og stilladset afleveret. De har lovet os 23-25 grader og sol fra på onsdag, det glæder vi os til. En meget våd hilsen fra Galicien.

skrevet af Martin Hansen 

Det så nogenlunde ud, rent vejrmæssigt, så vi havde planer om at starte med polering af fribordet. Jeg have fået lov til at låne et stillads af Marina Sada, troede jeg, men da vi kom tilbage fra en lille bytur var stilladset væk. Jeg fandt det igen og spurgte igen en af medarbejderne fra marinaen, om det var ok, at jeg lånte det og det var det. Men jeg var knapt kommet i gang med poleringen, da der stod en mand og sagde en hel masse meget hurtig efter hinanden på spansk. Nå, han fik sat tempoet ned og forklarede os, at det IKKE var marinaens stillads. Efter lidt snak frem og tilbage fik vi lov til at låne det i weekenden. Så må vi håbe, at det holder tørvejr i morgen, så vi kan blive færdige med fribordet. Jeg nåede et pænt stykke i dag. Ifølge vejrmeldingerne har I meget bedre vejr i Danmark – nyd det! Alt vel ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Jeg skal love for, at vi har fået regn og vind! Det vejr, som Galicien er berygtet for, men som vi slet ikke oplevede sidste år i oktober, hvor vi havde sol og roligt vejr. Navtex’en kom i aftes med en gale warning: Gale – Force 8 (17-20 m/sek.), senere Strong Gale – Force 9 (20-25 m/sek) og op til Storm – Force 10 i det sydlige af Fitzroy, hvor vi ligger. Vi vågnede i nat, hvor det ruskede slemt i riggen. Personalet på havnen havde også set vejrmeldingen; de var rundt i går for at kontrollere bådstativerne og banke løse kiler fast, så bådene stod sikkert. Vi står godt og sikkert på land, og er så heldige at vi kan bo i båden, mens vi klargør den. I løbet af dagen klarede det op og vi fik vasket båden og gjort klar til polering m.m. Og solen kom igennem på mere end én måde: Vi blev ringet op, at vi nu er blevet bedsteforældre for fjerde gang til en lille dreng! Så glæden var meget stor og der kom gang i sms’er og e-mails. En blæsende hilsen fra Galicien.

skrevet af Martin Hansen 

De havde meldt regnbyger i dag, og det kom der i rigelige mængder. Og de var kraftige, så det blev ikke vejr til ”udendørs” aktiviteter. Det er lidt svært at se, når bygerne kommer - de dukker pludselig op over bjergkammen, og så er det med at søge ly. Dagen blev brugt til at få ordnet en hel del nede om læ, og den nye computer mangler stadig en del for at være oppe at køre som den gamle. Vi kom på nettet i dag, fik læst e-mail og opdateret logbogen på hjemmesiden, så det går fremad. Vejrmeldingen for de næste par dage ser ikke for godt ud, så vi kommer ikke i vandet i denne uge. En våd forårshilsen fra Inge Lise og Martin

skrevet af Martin Hansen 

Det er forholdsvis køligt om natten (12-13 grader) og det er først lyst ved ottetiden, så det kneb med at komme ud af køjen her til morgen. Dagen startede med flot vejr, så vi gik i gang med klargøringen. Der skulle drænes dieseltank, og så skulle jeg have skiftet transduceren til tankmåleren i septiktanken (andet fabrikat). Et lidt større projekt, som krævede et besøg hos det lokale mini-byggemarked (han har bare alt – noget lignende det tidligere I.P.Jensen i Kolding). Det blev ordnet, og vi er nu klar til selve forårsklargøringen: vask, polering og bundmaling. Det går vi i gang med i morgen, hvis vejret tillader det. De har varslet regnvejr i morgen, det begyndte så småt at trække sammen her til aften, og da vi var færdige med de ”udendørs” gøremål begyndte regnen, så vi var meget heldige. Alt vel ombord på Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen 

Vi er nu i Sada, efter en fin tur fra Billund via Madrid, hvor vi havde et par overnatninger og en rigtig dejlig dag. Vi fik set noget af det vi ikke nåede sidste efterår og genset nogle ”favoritter”. Vi var lidt spændte på at komme tilbage til båden efter at have været væk fra den i et halvt år; det har vi aldrig før prøvet. Båden stod lige så fint, som da vi forlod den, og nede om læ kunne vi ikke se at vi havde været væk. Den var lige så tør og ren, som om vi havde forladt den i går. Det var en fornøjelse at komme tilbage til den, ingen sorte striber på skroget af forurenet regnvand, som vi oplever det i Kolding - jeg har aldrig klargjort en båd, der er så ren og pæn. Og vejret, sol og 22-23 grader varmt, vi sad ude i cockpittet og spiste frokost og aftensmad i det flotteste sommervejr, set med en danskers øjne. Vi fik monteret sprayhood og cockpittelt. Det var alt for i dag, vi skulle lige nyde det dejlige vejr og slappe lidt af. I morgen går vi i gang med forårsklargøringen. En forårshilsen fra besætningen på Nausikaa.

skrevet af Martin Hansen