Gæstebog



Her kan du se de tidligere indlæg:

efterår
lKære Inge Lise og Martin.

Lige en hilsen fra det flotte efterårs prydede Danmark.
Her alt vel, vi har travlt med at tømme båden og masten er kommet af.
Vi tar en bustur til Berlin på onsdag og så retur igen lørdag. Det glæder vi os til, har aldrig været der.
Vi kan jo læse os til, at I stadig har det godt og nyder det meget.
Vi glæder os til at se jer igen, sæt lige et kryds i kalenderen den 12 dec. kl. 10,00. nærmere følger.
Nu vil Pernille og jeg gå en tur ud og få lidt frisk luft.
Ha det gogt til vi ses og pas godt på hinanden.
Kærlir hilsen
John og Kirsten

af Kirsten Ljungberg

Hilsen fra Philadelphia
Kære alle 4

En stor hilsen i håb om at I har fået bedre vejr, men vi er sikre på, at I alligevel nyder det og får en masse gode oplevelser.
Min første uge var en dejlig sommeruge sluttende med en fin køre-vandretur i bjergene med de flotteste gyldne og røde farver i staten New York.
Denne uge har været mere efterårsagtig og for første gang har jeg vandret rundt i Philly i øsende regn, så der blev shoppet en del, bl.a. en ny sportstaske til alle indkøbene.
Det er bare så dejligt at være sammen med drengene igen, vi har hygget os meget, de 2 uger er gået alt for hurtigt, da der jo er kul på, når Anita og Jeff er hjemme.
Håber I får en god tur hjem Sv.E. og Preben, og at du husker at hente mig torsdag morgen, Sv.E.
Til jer Inge Lise og Martin glæder jeg mig til at se jer i Smørum sidst i november.
Fortsat god tur.
De kærligste hilsner fra os alle
Ulla

af Ulla

Efterårsfarverne
er meget flotte lige for øjeblikket. Dejligt at læse, at I stadig har det fint, og at det eneste I kan finde på at 'klage' lidt over, er varmen.
Fortsæt nu bare med at passe godt på Jer selv, og nyd livet uden stress og jag.
Kirsten og jeg har lige været en tur 'nede', med noget der minder om en slags influenza. kirsten var hårdest ramt.
I går pillede vi forsejlet af. Vejret var fint nok. Sejlet skal vaskes, inden det bliver lagt væk. Det har vi regnet ud at vores nyanlagte terrasse også kan bruges til. Vi lægger bare en stor pressenning ud.
FREYA skal på land den 30. oktober. Inden da skal vi på bustur til Berlin.
Mange kærlige hilsener fra

af FREYA

Tak for sidst.
Kære Inge Lise og Martin.
Tusind tak for en herlig uge ombord på jeres dejlige og flotte skib. Vi nød rigtig meget samværet med jer og de storslåede oplevelser ugen bød på - ikke mindst sejlturene, som vi havde glædet os meget til.
Det er dejligt når man kan være sammen på den måde og have tid til både gode oplevelser og total afslapning med tid til at snakke og bare at være.
Inge Lises tryllerier på meget lidt bordplads ikke at forglemme, og at der fandtes en flaske rom i gemmerne under bordet og en Cruzcampo i kølerummet, fuldendte dagene med hyggeligt samvær under åben himmel i den lune septembernat.
Vi glæder os til at se jer igen under nordlige himmelstrøg og ønsker jer fortsat god tur.
Kærlig hilsen fra Jønner og Esther

af Esther

Efterår i Danmark
Hej Inge Lise og Martin.
Som I har bemærket er det blevet blæsende her i det lille land. Efter den første storm har havemanden m. frue igår været på Egernvej for at klare op. Bladene falder raskt nu og fra rødbøgen er der faldet så megen frugt ned, at græsset er helt brunt af bog. Det lyder som en hel maskingeværsalve, når jeg kører med plæneklipperen og frugtkapslerne rammer inde i skærmen. Jeg sætter meget stor pris på, at I har købt helt nye redskaber til mig. Nye koste fejer jo også bedst og det ser godt ud, når naboerne kommer forbi. De sidste roser tog Lene med hjem i en flot buket, og vi klippede alt det gamle af. I øvrigt har vi haft besøg af Morten idag, fordi der lå en postpakke til ham på jeres trappesten, som vi tog med hjem og han hentede her. Han fortsatte til Egernvej for at kontrollere jeres alarmer. Men nyd I nu det varme vejr endnu nogle uger.
På gensyn og mange kærlige hilsener fra Lene og Jørn.

af Jørn Thomsen

En lille hilsen fra Bækmarksbro
Kære Ingelise og Martin.
Som jeg har sagt mange gange så er det altid spændende at høre fra jer.Først en velkommen til Ester og Jørgen ombord på jeres skib. Dernæst også velkommen til Svend Erik som jeg kan forstå også besøger jer. Her er alt vel og vi glæder os til vi ses igen Pas godt på jer selv og jeres besætning og fortsat god tur.
Hilsen Mie og Karl Peder

af Karl Peder Graversen

Snart ændret besætning
Hej skipperinde og skipper
Spændende at følge jer via logbog og rejsebreve. Glæder mig til selv at kunne deltage i nogle af de kommende oplevelser. Håber at I i mellemtiden får nogle rigtig gode dage og oplevelser med Esther og Jønner.
Kh

af Sv. Erik

Før besøget.
Kære Skipper og Skipper.
Normalt skriver man i en gæstebog, når man har besøgt nogen, men lige nu skriver jeg altså inden vi kommer - bare for at sige, at vi ser frem til at opleve noget og hygge os med jer i en uge.
(Launy har i øvrigt sørget for at Jønner har særligt vigtige dele af "sømandstøjet" klar! )
At læse jeres logbog og rejsebreve er nogle gange næsten som at være der selv - og nu er vi så småt på vej.. .. ..
Vi ses i lufthavnen på fredag. JUHU.
Kærlig hilsen Esther

af Esther L. Skaarup

Jeg har lige
kigget på kortet på min bilnavigator. Der ligger I jo fint ser det ud til. Håber der er fredeligt og roligt - og at I kan sove godt - når I gør det.
Vejret herhjemme er faktisk rigtig fint i disse dage, og det siges at det holder omkring 18 grader week-enden over.
Håber jeres G(a)æster kommer godt hjem til Vejle.
Der sker ikke så meget heromkring ellers. Vi får smed på besøg idag, han skal lave et effektivt eftersyn på vores varmeinstallation. Jeg synes vi mister vand fra systemet. Håber ikke det er noget alvorligt - men nu får vi se.
Vi skal have FREYA på land den 30 oktober, og så er den sejlsæson slut. Det blev ikke til så meget i år, men så er vi allerede begyndt at glæde os til næste år - hvor turen forhåbentlig går til Holland.
Ha' det rigtig godt - og nyd livet.

KH

af Kirsten og John

Hilsen fra Samsø
Det var dejligt at læse det sidste rejsebrev, og specielt til Ingelise, hvor er det dog fint som du udtrykker dig og tænker om Marokko. Flot,flot!!!
Det lyder varmt nede hos jer. Her klarer vi os med mere moderate temperaturer, men vejret er ellers ganske flot. Ole har haft sin fødselsdagsfisketur i weekenden, og imod al sædvane var der fint vejr lørdag og masser af vind søndag. Men der er ingen fisk i Kattegat!!
Alt vel her. Vi følger jer på loggen!!
Husk forresten at I har lovet at skrive lidt til Langturssejleren om sejlads på Marokkokysten. Det er der mange der gerne vil høre noget om.
Ha det fortsat godt fremad og mange hilsner til jer alle

af Ole og Inger Lise

Der er ialt 285 indlæg: 1-10  11-20  21-30  31-40  41-50  51-60  61-70  71-80  »81-90«  91-100  101-110  111-120  121-130  131-140  141-150  151-160  161-170  171-180  181-190  191-200  201-210  211-220  221-230  231-240  241-250  251-260  261-270  271-280  281-285