Gæstebog



Her kan du se de tidligere indlæg:

Lange bukser.
Hej med jer.
Dejligt at se i logbogen, at alt står vel til og at det FLASKER sig for jer.
Temperaturen her er nu til, at jeg for første gang siden engang i midten af juni har måttet skifte de korte bukser ud med nogle, som er lidt længere.
Ellers er vi ved at finde vore gamle 'når vi er hjemme' vaner frem.
Vi glæder os til at se jer - men det har vi da vist skrevet før. Fortsat god tur.

af Besætningen på FREYA

Morfar i Biscayen !!
Hej Inge Lise og Martin
Selvom en Morfar er "ikke så ringe endda", synes vi, at I skulle nyde en god Medoc nu, hvor i er kommet til området. Vi følger jeres færd hver dag og ønsker jer fortsat god vind til sejlene og godt vejr nu, da højtrykket er etableret.
Mange hilsener fra Lene og Jørn

af Jørn Thomsen

til lykke - og så på en onsdag!
Kære Inge Lise og Martin.
Mon ikke onsdagsvinen er sikret i denne uge? Vi ønsker til lykke med dagen - håber I nyder livet og nuet lidt ekstra lige i dag.
Og så lige lidt fra hverdagen: Emil var med Farfar ude at høste, og de snakkede om alt mellem himmel og jord, således også om hvor alting kommer fra. På et tidspunkt lød det fra Emil: Kommer flæskestegen så ud forneden lige som mælken?
Vi sender jer de bedste ønsker om masser af solskin om bord, måneskin om natten, flettede fingre i stjernedrys.... og god vind i sejlene mange år fremover.
Kærlig hilsen fra Jønner og Esther.

af Os i Ingstrup. Esther.

God bryllupsdag
Kære Inge Lise og Martin
Et stort tillykke med bryllupsdagen som vi håber I fejrer i godt vejr og at I nyder en god middag senere på dagen.
Det er spændende at læse om alle jeres oplevelser, vi glæder os til at høre nærmere, når I er hjemme i vinterhalvåret.
Sv.E. kravler op og ned af stiger og stilladser og maler hus udvendig, så jeg tror han nyder at være på arbejde de ca. 2 dage om ugen han stadig er ansat.
Alt er vel hos os, jeg er ved at lave et forslag til vores USA-tur, så må vi se hvad Esther og Jønner siger til det, vi glæder os i hverttilfælde til at være sammen med dem, og især Anita er jo altid glad for at få besøg hjemmefra.
Kærlige hilsner og ha' det godt

af Ulla og Sv.E.

Kære besætning på Nauiikaa.
Nyd det nu endelig alt det I kan. Og tak for mailen so m jeg åbnede i dag.
Vi har nu forladt FREYA i Öregrund (ligger på 60 grader og 20 minutter nord) havnen der ejes af GREPEN MARIN. Vi fik lidt af en overraskelse da vi ringede til værftet 2 dage før vi ankom. De oplyste os om at de ikke kunne tage bådene på land før om tre uger !!!!. Vi blev lidt sure, men vi valgte alligevel at sejle derop for at se på forholdene. Vi fik et godt indtryk og blev enige med værftet om, at vi pakkede båden ned og at værftet så klarer afrigning - optagning - spulning af bund - vask af fribord - opstilling på land - motorservice/frostsikring og overdækning for vinteren. Alle vore ting i båden - inclusive hynder og ...... er blevet stillet op på loftet i et dejligt frostfrit og garanteret tørt lokale. Så reddede vi da de øller og vine der er tilbage.
Til hjemturen lejede vi en AVIS-bil som vi stillede fra os i Vejle. Det var dejligt og hurtigt.
Vore børn - svigerdatter og børnebørn har været her i dag og det nød vi virkelig meget.
Vi glæder os til at se Jer når I engang kommer hjem, og vi ønsker for Jer, at I fortsat må have en god tur - uden uheld og med dejlige oplevelser hver eneste dag.
Mange kærlige hilsener fra besætningen på FREYA.

af John

Fr FREYA
Undskyld det med testen lige før, men en længere historie forsvandt ud i det blå.
Idag ankom vi til Oxelösund, og her har de gratis trådløst internet til turisterne. Så kan man endelig igen få klaret en hel masse ting uden at skulle lette bagdelen ret meget.
Det er dejligt at se, at jeres humør kan holde til vejret. Men det er ikke overraskende, for sådan kender vi jer jo.
Vi har lige snakket med Johnnie og Mike på Skype. Det er nu dejligt med det program, for da man vi både se hinanden og tale med hinanden.
Vi har nu klaret alle sluserne ved Lilla Edet, Trollhätta og Göta Kanalen uden buler i vores elskede skiv. Kirsten er begyndt at kunne springe rundt som en 17 årig igen.
Inge og Svend får besøg af familie i morgen. De skal med i 4 - 5 dage. Vi planlægger at de skal sejle med nordover og måske stoppe i Trosa, Södertälje eller måske Mariefred.
Vores plan er derefter at vi skal være i Stockholm et par dage, før vi bevæger os nordpå. Vi har aftalt vinterhavn i Öregrund, hvor vi regner med at sætte båden på land den 1 september. Kirsten rejser hjem så snart hun har gjort båden ren indvendigt, og jeg følger efter når FREYA er blevet pakket godt ind.
Det ser meget ud til at vejret i DK og hos jer har været betydeligt dårligere end det vi har oplevet her i Sverige. Ganske vist har vi ikke haft høje temperaturer her de sidste 2-3 uger, men det har alligevel mest været et vejr man kunne være ude i.
Længere nede i det sydlige Sverige har det vist været rigtig slemt.
Hvis håb og bønner kan hjælpe på det, så håber og beder vi til at I nu får bedre vejr.
Hils Ann Lis (er det rigtigt skrevet?) og Launi mange gange, hvis de stadig er hos jer.
Mange kærlige hilsener fra de to på

af FREYA

En regnfuld hilsen fra Vrigsted
Kære Farmor og farfar - og da også en kæmpe krammer til Launy og konen :-)

Nu er undertegnedes ferie ved at være forbi - (ja egentlig har jeg jo kun weekend nu) - og nu lader det til, at sommeren kommer til Danmark. Vi tog hjem fra Skagen i mandags med en blandet omgang af vejrlig. Heldigvis fik vi én dag på stranden, omend vi ikke ligefrem lå og svedte tran. Men vi havde en god ferie, og det var skønt at runde Ingstruphomvej, inden vi satte kurs mod det nordlige Danmark. Esther havde disket om med noget af en frokost - godtnok efter samme princip som jeg benytter mig af (og som min kære svoger, nu også har taget til sig) - nemlig selvbetjeningsprincippet, men det skortede absolut ikke på noget. Der var lige fra pølser i svøb til frisk frugt og pandekagedej. Vi havde en pragtfuld eftermiddag, og Jønner HAR vundet en plads i Christians hjerte. Dels fik han en tur i Jønners traktor, men han fik også lov til at sidde i mejetærskeren - STORT. Jane, Morten og Nanna gjorde os også selskab - jamen det var bare så hyggeligt.

I Skagen var Marie-Louise på malerskole på Skagens Museum - resultatet må I have tilgode, til I kommer hjem. Da vi ankom til museet, var hun meget betaget af de store malerier, der mødte os i indgangen. Ét af dem var et stort maleri af P.S.Krøyer. og jo, hun har lært navnene på nogle af de mest kendte "Skagensmalere". Vi var også en tur på Grenen - efter Christians ønske - man kan så gisne om, hvad der trak mest - selve Grenen eller Sandormen :-).
Som I ved, havde vi cykler med, og vi cyklede meget omkring, og nu har Christan som bekendt "smidt" støttehjulene. Når det bliver bedre vejr, skal vi i træningslejr med starter og stop - de trænger til en finpudsning.
Så selv om vejret ikke var med os, havde vi en god familieferie - det trængte vi til.
Tilbage i Vrigsted er vi i gang med etagedæk. Vi fik c-profilerne "ombord" (for nu at blive i et sprog I helt sikkert forstår :-) ). Det kunne mærkes i armene næste dag, men byggeliften var en stor hjælp. I går skulle vi så "kloge" den lidt på, hvordan vi rent faktisk får startet med de hersens c-profiler, hvorefter vi opdagede en bommert - og når vi nu ved, hvor mange, der evt. læser dette, så er det ikke noget, vi skal komme nærmere ind på i dette forum :-)
Som følge af vores bommert, har vi i dag haft besøg af "vores" ingeniør, som kom med guldkorn og gode råd - endvidere laver han en beregning på vores I-jern til stuen. Det varer heller ikke længe, før vi skærer hul til loftet inde i stuen. Ungerne venter med spænding på, at far henter saven, hvilket nok sker søndag.
I skrivende stund skinner solen - forhåbentlig har I også pause mellem bygerne.
Og slutteligt - ikke et ord om Michael Rasmussen, som er blevet trukket/smidt ud af Tour De France :-(.

Mange knus og krammere fra Susanne - med en hilsen fra os alle på Overvej.

af Susanne

Hilsen fra Haderslev
Ja, her regner det stadig. Og for et par dage siden stod Christiansfeld under vand og et helt nyt plejehjem måtte evakueres. Nu er det ikke sjovt mere!!. Vi kan se at I langsomt bevæger jer ud af det område hvor regntiden hærger denne sommer. Se at komme syd på - så at I kan få brug for sommertøjet.
Iflg DMI, så er der et højtryk på vej, så måske kommer sommeren i næste uge. Der er kun 2 uger til at vi har ferie, så det kan da være at sommeren kommer inden. Møller har haft udstilling på Anholt i denne uge, så i eftermiddag tager jeg toget til Grenå, hvor han så henter mig. I morgen kommer Carlas Lene med familie, og skal bo hos os i næste uge. Så bliver vi selv husvilde i en uge, men det er OK.
Mange hilsner til Jer alle 4, fra Kirsten og Møller

af Kirsten Hansen

Vind i sejlene.dk
Kære hr og fru Skipper og sommerbesætning.
Her i det midtjydske blæser det så I kunne få al den vind I sejlene, I måtte ønske. . . kornmarkerne bølger - om end ikke blå - så smukt derude. Ikke tjenlige til høst endnu, men den tid kommer snart. Alle i familien har det godt, og Far var tilpas på sin fødselsdag. Dejligt at se ham glad for bordenden, og som han da nød, at vi sang fødselsdagssang for ham.
Jønner er ude med snøren og jeg har lige fundet ud af, at jeg alligevel ikke vil klippe roser tilbage i aften. Jeg håber, I alle fire om bord har det godt og sender mange kærlige hilsener fra os i Ingstrup. Esther.

af Esther L. Skaarup

En hilsen fra optikeren
Hej hele besætningen på Nausikaa, Her fra Baldersvej 90 sendes de allebedste hilsner , ønsker og varme tanker om dagene da de "ter mænd i en baad" sejlede over atlenten i et helvedes stormvejr. jeg ønsker jer god vind og ved at I kan fo fernetbranca der hvor I er godt for det. Jeg læser med stro interesse jeres logbog, tak for spændende oplevelser.
rigtig god sommer fremover Kristian Ø.

af Kristian Ørkild

Der er ialt 285 indlæg: 1-10  11-20  21-30  31-40  41-50  51-60  61-70  71-80  81-90  91-100  101-110  111-120  121-130  131-140  141-150  151-160  161-170  171-180  »181-190«  191-200  201-210  211-220  221-230  231-240  241-250  251-260  261-270  271-280  281-285