Gæstebog
Her kan du se de tidligere indlæg:
Hej med jer
Skrevet: 13-07-2006
Spændende at følge jer på den lange rejse med en masse oplevelser og tak for kortet.
Vi var på en forlænget weekend til Nr.Snede, Karup og Fanø. Vandet var rigtig dejligt og Lærke og jeg boltrede os rigtig. Sommeren har rigtig fået fat og der sukkes efter vand.
Jeg rydder op i TV-byen inden jeg på mandag flytter til DR-byen. Det er lidt specielt...
Alt vel her, -også hos Anita, hvor der er rigtig varmt og Henrik, der med alle pigerne er på vej til Sydfrankrig.
Kærlige hilsner fra Ulla og Sv. Erik
af Sv. Erik Lykke Mose
Fra FREYA
Skrevet: 12-07-2006
Det ser ud til at I har en rigtig god - og velfortjent - tur.
FREYA ligger 'alene' lige nu i Kristianopel. Den har opført sig eksemplarisk siden søsætning i Stockholm.
Vi er hjemme for at bisætte min mor. Vi forventer at rejse tilbage til FREYA igen på tirsdag den 18 juli.
Vi håber I må fortsætte med at have en rigtig god tur.
KH Kirsten og John
af John Ljungberg
HURRA - så er der bryllup i familie
Skrevet: 07-07-2006
Det var en flot invitation der lå i postkassen i går. I har da noget at glæde jer til, når I engang når hjem. I fik den vel inden de forlod jer i sidste uge. Her er det for alvor blevet sommer. I går var temp over 30 grader, så nu venter vi på weekend og så er det Anholt der kalder. (Badevandet er rigtig godt nu).
En varm sommerhilsen fra Kirsten og Møller
af Kirsten
Hilsen fra Egernvej
Skrevet: 27-06-2006
Hejsa alle ombord!
Lige en lille sommerhilsen inden vi tager til Tjekkiet, Ungarn og Kroatien. Jeg har forsøgt et par gange at få kontakt til Inge Lise, men forgæves, jeg kan nu se at hun er vel ankommet til Nausikaa, så vi må ses når ferien er overstået. Vi glæder os til at høre om Skotland og deres destillerier :o) m.m.
Mange varme sommerhilsener
Jørn & Birthe
af Jørn & Birthe
regnvejr i Thorsø
Skrevet: 26-06-2006
Kære Skotlandsfarere!
Lige en lille våd hilsen fra Thorsø. Det regner meget i dag. - så vi er spændt på, om det blir bedre til i morgen, hvor vi har planlagt at sætte kurs mod Tunø. Vi vil komme til at savne jer - men det er dejligt at vide, I har det godt.
Mange knus fra Bodil.
af Bodil Lykke Mose
Hej Nausikaa
Skrevet: 24-06-2006
Hej alle på Nausikaa.
Vi sidder lige oppe hos Jens og Inge og skal snart til at spille kort.
Og så ville vi lige minde jer om, at PÅ TIRSDAG GÅR TUREN TIL TUNØ.
Vi håber at i alle har det godt.
Kærlige hilsner Thorsøboerne. - Lea
af Lea
En kærlig hilsen fra Kolding
Skrevet: 20-06-2006
Kære Martin, Kære Anne-Lis og Launy
En lille hilsen herfra, vi følger jer på jeres færden og kan forestille os, hvor spændende det må være. Vi har også været på de store "have" , vi har være på Lyø og Avernakø, det smager altid lidt af fugl ikke?
Vi er nu kommet i landet igen og sender jer alle tre de bedste ønsker om en fortsat god tur.
Kærlig hilsen fra Poul og Sonja
af Poul og Sonja
Så nåede I frem!
Skrevet: 19-06-2006
Kære Anne Lis, Launy og Martin.
Nu, hvor det meste er pakket - det bliver en l a n g dag på arbejde i morgen - ja, så er det da dejligt at se, Nausikaa venter på den næste besætning. I flg. vejrmeldingerne har det nok ikke været så sjovt for Jer de sidste par dage - men håber, I alligevel har haft det godt.
Lige nu er jeg "gæst", men inden længe er det min tur til at være "gast".
Jeg tager toget til Århus i morgen aften, så jeg er fremme ved 22-tiden. Rasmus vil køre mig til banegården, Jakob vil hente mig, så hvad mere kan jeg ønske mig?
Det er lidt trist, jeg slet ikke får mulighed for at være ombord sammen med Jer, AL&L, men så er det godt, der er noget, der hedder Jazz i Haderslev! Jeg ønsker Jer god tur hjem - og Martin, du kan godt pudse kyssetøjet!
af Inge Lise
En lille hilsen fra Thorsø.
Skrevet: 19-06-2006
Hej Martin og co.
Her en lille hilsen herfra Thorsø. Vi vil snart få sat vores nye telt op så vi kan se om det hele er parat til TUNØ FESTIVAL:-) I år har vi jo ingen kyndige til at hjælpe os med at sætte telt op.
Vi håber i har en god rejse. :-)
Kærlige hilsner fra os i Thorsø.
af Os i Thorsø :-)
Efterlysning!!!
Skrevet: 16-06-2006
Altså farfar.....hvornår kommer der et postkort til os. Vi vil så gerne se, hvordan det ser ud der, hvor du er.
Farfars yngste barnebarn er ved at blive stor - bruger næsten ikke sut mere og tisser af og til på potten (det hjælper at sidde og hygge sig med en bog og synge "Mester Jakob").
Nu sender vi så snart farmor afsted - vi er ellers ikke meget for at give slip på hende - hun giver nemlig is :-) og sover nogle gange hos os. Super hyggeligt. Men du savner hende vel også - så vi besøger hende søndag, og giver hende en ordentlig knuser som farvel og på gensyn.
Fortsat god tur - farfar. Vi savner dig og spørger tit til dig.
af Christian og Marie-Louise