Nyheder fra 2010
Her kan du læse nyheder fra Nausikaa.
Nyt punkt på menuen: Havneinformationer.
skrevet d. 30-06-2010
Der er oprettet et nyt punkt under menuen, som vi kalder havneinformationer. Her vil vi skrive lidt om de havne, vi har besøgt. Der er flere, som vi har mødt, der spørger om disse oplysninger. Bemærk de generelle informationer inde under punktet havneinformationer:
___________________
Informationer om de havne vi har besøgt på vores tur. Det er, som vi har oplevet havnene; det være sig modtagelsen, faciliteterne, sikkerheden, hvordan var der i havnen, adgang til internet, vaskemaskiner m.m., samt hvad betalte vi for at ligge i havnen. Betalingen er pr. dag i den periode, vi lå der og for en båd med en længde på 10,75 m. og en bredde på 3,40 m. Bemærk, der kan være MEGET stor forskel på lav- og højsæson og perioden, som de benævner højsæson. Positionen er der, hvor vi lå i havnen og ikke et waypoint til havnen.
___________________
På nuværende tidspunkt ligger der kun informationer om havnene på Frankrigs Middelhavskyst; men vi vil i løbet af kort tid lægge informationer ind for andre områder. Håber, de kan være til gavn for andre. Hvis der er kommentarer eller ønsker om andre informationer, hører vi meget gerne fra Jer og vil så se, om det er noget, vi kan/vil opfylde.
skrevet af Martin Leo Hansen
Punktet ”Hvor er vi?” er ændret.
skrevet d. 21-06-2010
Som de fleste sikkert har opdaget, er punktet ”Hvor er vi?” blevet opdateret/ændret. Vores kortleverandør har ændret på positionsangivelsen, så før, hvor vi skulle levere grader/minutter/sekunder, vil de nu have grader med 6 decimaler. Det kan kortplotteren eller andet udstyr på Nausikaa ikke klare, så vi må konvertere grader/minutter/sekunder. Da skipper runder op og ned alt efter, hvor mange sekunder vi ligger på, vil der være en unøjagtighed ved positionsangivelsen, som vi må leve med – beklager!
Det ”store” billede, der viser vores aktuelle position, er ændret, så man nu kan zoome ind og ud og få et overblik over, hvor den aktuelle havn ligger på landkortet samt hvor i havnen, vi ligger. De 10 sidste positioner med de 10 små kort er ændret, så nu vises de 15 sidste positioner, men uden kort. Klikker man på havnens navn, åbner man et nyt vindue, som viser, hvor havnen ligger. Her har man også mulighed for at zoome ud og ind. Håber, det vil være en forbedring.
Der arbejdes på et nyt punkt, som vil komme til at indeholde informationer om de havne, vi har besøgt. Mere herom, når vi kommer lidt videre med det.
skrevet af Martin Leo Hansen
Problemer med visning af kort.
skrevet d. 27-03-2010
Der er fortiden problemer med at vise hvor vi befinder os på kortet. Mapquest, som vi bruger til at vise vor position, har ændret deres måde at vise kort på, siden vi sidst brugte det i november måned.
Der arbejdes på en løsning, så I igen kan følge os på kortet.
skrevet af Martin Leo Hansen
Planen for 2010
skrevet d. 12-03-2010
Så er de overordnede planer for 2010 ved at være på plads. Vi har billet til Reus, der ligger lidt syd for Barcelona, på tirsdag d. 16. marts. Efter forårsklargøring af båden, der står på land i Sant Carles, går turen til Barcelona, hvor vi har planer om at fejre Påsken. Derefter stikker vi til De Baleariske Øer – Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera. I begyndelsen af maj går turen tilbage til det spanske fastland og op langs Costa Brava til Frankrig. Planen er at tage hjem på ”sommerferie” fra Port Napoleon eller en havn i nærheden i juli og august, hvor det kan være meget varmt i Sydfrankrig. Omkring 1. september fortsætter vi øst over langs kysten i Provence og videre rundt i Genovabugten ned forbi Elba. Vi har planer om at tage båden på land i Rom først i november måned; så kan vi opleve Rom i efteråret og til næste forår.
skrevet af Martin Leo Hansen