Nyheder fra 2008

Her kan du læse nyheder fra Nausikaa.

Nyt punkt på Menu'en
Der er oprettet et nyt punkt: Besætningen under Menu.
Her kan man læse lidt om den faste besætning og de gæster der evt. er med ombord, det være sig familie, venner og bekendte.

skrevet af Martin Leo Hansen

Problemer med at vise kort
Der er for tiden lidt problemer med at få vist kortet, hvor vi befinder os. I følge kortet skulle vi stadig ligge i La Coruna, det gør vi ikke. Hvis man 'klikker' på logoet 'powered by Mapquest', nederst til højre for kortrt, så får man vist hvor vi ligger. Det samme kan man gøre, ved de tidligere positioner. Hvis man 'klikker' på 'Kort mangler', får man vist det korrekte kort.
Håber vi snart får løst problemet.

skrevet af Martin Hansen

Klar til afgang
Så er kufferten pakket, huset lukket ned og vi er klar til at flyve til Madrid, hvor vi tager et par overnatninger inden vi på tirsdag tager flyet til La Coruna. Det er første gang vi har efterladt båden så langt væk og med alt udstyr ombord, så vi er meget spændt på, hvordan det bliver at komme tilbage til den og hvordan den han klaret vinteren; men det beretter vi om, når vi når så langt.
Vi starter atter op med logbog og rejsebreve og håber at der er nogle, der har lyst til at følge med på vor tur syd på.

skrevet af Martin Hansen

Billeder på hjemmesiden
Der er nu lagt billeder ind på hjemmesiden. Der er lagt et lille billede ind på hvert rejsebrev. Trykker man på dette billede, åbnes et nyt vindue, som viser en billedserie, der hører til pågældende rejsebrev.
Der er også oprettet et nyt punkt "Billeder" ude i menuen til venstre. Under dette punkt kan man se, hvilke billedserier der er oprettet. Der er på nuværende tidspunkt oprettet en serie pr. rejsebrev.

skrevet af Martin Hansen

Planer for 2008
Så har vi fået planlagt turen for 2008. Vi har bestilt flybillet til Madrid d. 13. april. Efter et par dage i Madrid fortsætter vi via La Coruna til Sada, hvor båden står på land. Vi skal så have båden klargjort (poleret, bundmalet m.m.) til årets togt, og når vi er klar fortsætter vi mod syd. Først skal vi se lidt nærmere på Galicien inden vi sejler til Portugal. Vi skal hjem nogle gange i årets løb til forskellige begivenheder, første hjemrejse d. 4. juni - til barnedåb - bliver fra Porto. Næste tur hjem midt i juli - Henry, Inge Lise's far bliver 90 år - er planlagt fra Lissabon og endelig tager vi hjem til 5+70 års fødselsdag midt i september fra Andalusien i det sydlige Spanien. Når vi kommer tilbage til båden sidst i september sejler vi lidt rundt i Andalusien inden vi først i oktober sætter kurs mod Porto Santo og Madeira. Vi forventer at nå De Kanariske øer engang i november og rejser hjem på juleferie først i december. Dette er planerne på nuværende tidspunkt. Vi har ikke tidligere været i Portugal, så vi har afsat god tid til dette område. Vi er begyndt at glæde os til at komme afsted, ud at opleve nye steder og hvad der deraf følger.


skrevet af Martin Hansen

Rejsebrevene flyttet
Der er oprettet et nyt punkt "Rejsebreve" i menuen ude til venstre. Rejsebrevene for 2007 er flyttet til dette punkt og nye rejsebreve vil fremover blive tilføjet her.

skrevet af Martin Hansen

Vælg fra hvilket år du vil læse nyheder: 2022  2021  2019  2018  2017  2016  2015  2014  2013  2012  2011  2010  2009  »2008«  2007