Rejsebrev 08
Morlaix 17/07/07 - Belle Ile 01/08/07
Efter 14 dejlige dage hjemme og ligeledes 14 dejlige dage her i Bretagne sammen med Anne Lis og Launy - som vi vinkede farvel til i går - er det tiden at tage fat på rejsebreve m.v. igen.
Og man må næsten knibe sig selv i armen her på Belle Ile, hvor der nu kl. 21.30 er 26 gr. i kahytten, sommerstemning i havnen, og vi har "tredjedags-solskin"! Skipper har skænket et glas koldt øl, himlen er stadig blå og der lyder en hyggelig "sommer-havne-lyd" fra de mange omkringliggende både. Her er nemlig stopfyldt - men det var vi advaret om, så vi sejlede ind sammen med alle de andre, som var blevet småkåde af det gode vejr.
Det var skønt at gense familien og de venner, vi kunne nå at få en aftale med. 14 meget intensive dage med utroligt gode oplevelser - men vi var også begge klar til atter at tage af sted tilbage til båden. Vi kom fint af sted fra Billund, kun med en lille forsinkelse, der blev indhentet - men da vi skulle ned på Charles de Gaulle Banegården, som ligger sammen med lufthavnen af samme navn for at finde vort tog, blev vi stoppet af nogle travle vagter, der yderst bestemt gennede os langt tilbage i et område af lufthavnen. Det gik op for os, at der var bombealarm - og så må man altså bare indrette sig. Vi tilbragte 5 kvarter i uvished, kunne så konstatere, at vi ikke ville komme med toget. Efter så at have hørt en mindre eksplosion, fik vi hurtigt lov til at gå ned på banegården - og sammen med de hundredevis af andre strandede, stillede Martin og Launy sig i kø for at finde ud af, hvad vi så skulle. Af sted med metroen i myldretiden tværs gennem Paris med tung bagage - flere skift op og ned af rulletrapper og et par ufrivillige stop med metroen, som vi ikke kunne se det sjove i ... Men alt klappede, og vi nåede Morlaix med ca. 2 timers forsinkelse og kunne efter lidt natmad tørne ind, trætte, men glade for at være kommet frem i god behold. Terrortrusler hører jo ikke til vores hverdagskost, så det gør indtryk - men er unægteligt blevet en del af livet nu til dags.
Nausikaa lå og ventede på os i fin form - vi fik provianteret næste dag, onsdag, og fik vist Launy og Anne Lis lidt rundt i den smukke by. Vejret var betydeligt bedre, end da vi forlod Morlaix omend det ikke kunne holde tørt.
Torsdag morgen lå vi i slusen kl. 9 - og da kom solen frem og vi havde en meget smuk tur ud gennem floden og fjorden. Vi havde L'Aber Wrac'h som mål - en rigtig flot indsejling til et dejligt sted. Klippefyldt, men meget beskyttet, og i den nye havn var der også højt humør: En hel dag, hvor det ikke havde regnet! Vi oplevede også at spise aftensmad uden cockpit-teltet rejst, så vi var helt euforiske. På turen dertil - efter nogle timers sejlads - oplevede vi pludselig en meget tæt tåge komme rullende. Fra det ene øjeblik til det andet var der kun få meters sigt. Vi kunne se tågen komme, for både, der lå tæt på os forsvandt helt. I den situation var det dejligt at have radaren - og at vi ikke fandt os på et meget trafikeret sted. Det varede dog heldigvis kun en times tid, så lettede tågen og vi fik solskin igen.
Næste formiddag gjaldt det passagen gennem Chenal du Four, pynten, der skal rundes i neutral strøm og, hvis skipperinden skulle med - i roligt vejr, for hvor har det sted givet anledning til mange fortællinger på "Ladies room". Det blev en rigtig flot tur i solskin og roligt hav, og selv i det fine vejr kunne man fornemme den kraftige strøm. Vi ankom i bedste stil til Camaret sur Mer - også her en fantastisk smuk klippekyst og en dejlig beskyttet havn med masser af miljø i byen. Vi kom skam også til shanty-koncert om aftenen. Midt på hovedgaden, rigtig hyggeligt!
Næste morgen var det af sted mod Benodet. Endnu en af pynterne - Point du Raz - skulle passeres på det rette tidspunkt, og også her gik det i sol og roligt hav. Vi havde herligt sejlvejr og kunne endelig rigtigt få luftet sejlene, hvilket var skønt, for det var en tur på næsten 60 mil. Pludselig fik Anne Lis øje på nogle delfiner, og før vi så os om, var vi midt i en kæmpeflok og vi fulgtes med dem i flere minutter - en herlig oplevelse!
Det trak lidt med mørke skyer og vi slap heller ikke for en lille byge, ligesom der kom en del mere vind, da vi skulle til at anløbe Benodet - en rigtig ferieby. Solen skinnede atter, vi kom i læ og vi fik anvist en fin plads. Men der måtte arbejdes en del, både af havneassistenten og en flink sejler på broen, før vi endelig fik fortøjet. Vi havde læst, man helst skulle lægge til ved slæk - der går en meget kraftig strøm i havnen. Men det gik - og vi kunne slappe af og se os lidt om. Vi havde besluttet at tage en bus til Quimper, en af de byer, der får megen omtale - og som også med sine gamle skiferbelagte bindingsværkshuse og store katedral, bestemt var et besøg værd. Regnvejret var nu kommet lidt rigeligt tilbage, så vi kendte det igen med måltiderne under teltet - men det var ikke koldt.
Vi fik en rimelig vejrmelding, det var nu blevet tirsdag den 24.7., fik købt ind og badet og så gik det af sted mod Ile de Groix - en tur på ca. 32 mil. Vi startede i næsten vindstille og lidt høje dønninger, så motoren blev sat. Det varede dog ikke så længe, før der blev noget mere end de 3-4 Beaufort at gøre med, som der var meldt, så Anne Lis og Launy oplevede også, at Atlanterhavets bølger, ja, de bliver altså store, når de kommer "helt ovre fra Amerika". Men vi havde dem med og kom i læ af øen og ind i en hyggelig - og fyldt - havn, hvor vi efter sigende fik den sidste plads. Det blev til en herlig travetur i det dejligste solskin og en lige så dejlig aften.
Næste dag skulle vi "helt" til Lorient - en tur på hele 7 sømil, heraf halvdelen helt i læ. Der var stadig god vind, men det var jo kun en smuttur i medvind. Lorient havde ikke det store at byde på, så vi var indstillede på at sejle videre næste dag. Skipper stak hovedet op, mens vi andre sad med den sidste sjat morgenkaffe og meddelte, at: "Det bliver vist ikke i dag, vi skal ud!" Der blev meldt 7-8 Beaufort, så han foreslog, vi i stedet sejlede ud til Port Louis, en havn, vi var sejlet forbi og som lå helt ude ved kysten med et stort fort og en hyggelig by. Det gjorde vi og havde en yderst interessant tur på fortet, hvor der var indrettet flere flotte museer. Vi blev der en dag mere, fik handlet stort i et kæmpe Intermarche, der lå langt uden for byen, så vi tog en taxa til havnen. Det blev til, at vi var lidt ekstra gode ved os selv hvad mad og drikke angår, for igen kunne det altså ikke holde tørt og vind var der så rigeligt af!
Da vi kom af sted mod Vannes lørdag den 28. var det blevet rigtig fint vejr og vi havde igen en meget flot sejltur til Morbihan-bugten, som vi var spændte på at opleve. Både, fordi vi havde læst om, hvor smukt området er og fordi, der er en smal indsejling, hvor strømmen løber særdeles kraftigt og som kun kan passeres ved medstrøm - i hvert fald, hvis der også er vind af betydning. Der var flot - og vi havde fint vejr, alligevel sejlede vi 11 knob over grunden! Bugten i sig selv er eet stort paradis for sejlere: Beskyttet mod Atlanterhavet og masser af havne, vige og bugter. Og bøjer - for der er formentlig mange steder, man ikke bare kaster anker med den strøm... Turen ind til Vannes var overraskende, gennem snoede løb og klippeøer, havne med sommerstemning, masser af forskellige turbåde og færger. Vi måtte sætte farten ned, for at have vand nok til at sejle det sidste stykke ind mod Vannes.
Vi skulle passere en bro, før vi kunne sejle gennem gaten ind til Vannes, som åbner 2½ time på hver side af højvande, og vi fik lidt ventetid. Fik anvist en god plads og kunne nu slappe af, for herfra går TGV-toget, som skulle bringe vore gæster til Paris. Vi fik fundet banegården og købt billetter og nød aftenen. Egentlig havde vi planlagt at leje en bil og tage til Loire-dalen, men der viste sig at være for langt til, at det kunne nås på en behagelig måde. Regnvejret kom igen - og med fuld styrke, mens skipper var hejst i masten, så både Launy og Martin var gennemblødte efter den operation ( skift af antennekabel). En lille een og et varmt bad fik hurtigt varmet dem igen. Søndag aften var vi inviteret ud at spise uden at vi måtte tage skibskassen med. Vi gik ind på et hyggeligt spisested, men efter opslag i ordbog og venlig assistance fra en fransk kvinde ved nabobordet, der kunne engelsk, nøjedes vi med vores Kirr, for pandekager var ikke lige det, vi havde sat næsen op efter. Vi fik en skøn menu på et af havnens mange brasserier, sad heldigvis indendøre - for det regnede altså igen!
Mandag vendte vejret - vi fik sol og set grundigt på Vannes, der viste sig i al sin pragt: De gamle huse, små gader, gyder og pladser, masser af blomster - og feriestemning. Vi kom lige præcist for sent til festivalen, men fik dog et enkelt band at se og høre, ligesom der var sækkepibemusik flere gange.
Tirsdag morgen var det tid at sige farvel og tak til Launy og Anne Lis. Det var dejligt at have dem med ombord som sædvanligt. Vi ville gerne være nået længere sydpå, før de kom, men sådan ville vejret jo ikke - og heldigvis har vi haft nogle gode oplevelser sammen. Da vi havde vinket farvel ved busstoppestedet, gik vi ombord og efter et bad var vi klar til at sejle. Det gode vejr betød, at vi havde mod på Belle Ile - der absolut lever op til sit navn, for her ER smukt. Det var der også mange andre, der havde. Da vi nærmede os havnen - vi vidste godt, der ville blive ventetid på et par timer, før gaten blev åbnet til inderhavnen - kom en fra Capitainerie ud og spurgte, om vi ville ind i havnen, hvilket vi bekræftede. Han kunne ikke sige, om der ville blive plads, men vi kunne forsøge lige efter kl. 17, når et større fragtskib, der lå for svaj, var kommet ind.
Vi fik fat i en bøje og lå i høj sol og varme og ventede. Da tid var, sejlede vi sammen med en masse andre både ind - og på en eller anden måde blev der "hul igennem". Vi endte som nummer 4 uden på nogle meget mindre både, men det tager man vist ikke så tungt her - hvor der også er særdeles beskyttet mod vind og absolut ingen risiko er for sø. Vi gik en lille tur rundt i byen og havnen - sikke et leben! Men det er også et meget eftertragtet feriested, og det gode vejr havde vist trukket alle af huse.
Vi vågnede til en dejlig morgen, skipper fik cyklerne rigget til, og af sted gik det for at udforske den nordlige del af øen. En rigtig flot tur med en fantastisk natur. Alle fortæller os, - og vi kan læse det i aviserne - at vejret i juni og juli har været ekceptionelt dårligt. Hvis dette er det normale, må man sige, at det er fuldt forståeligt, at Bretagne, især her i det sydlige, er så populært. Her er utroligt smukt - og når himlen er blå, og der ovenikøbet er ØSTEN-vind, ja, så er her også utroligt dejligt at sejle, selv efter skipperindens mening.
Vi håber nu, at vi får lov at beholde sommeren og ser frem til yderligere oplevelser i dette store land.
Til slut, så igen en tak for alle hilsenerne både i form af indlæg i gæstebog og e-mails. Der er ikke så mange steder med Internet lige her i området, men det kommer nok igen.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 02-08-2007 af Inge Lise Lykke Hansen