Rejsebrev 67
Kalkan 24/19/2013 – Marmaris Yacht Marina 15/11/2013
Vel hjemme efter en anstrengende, men problemfri rejse, er vi nu efter en god nattesøvn klar til ”vinterlandlov”. Der var en smuk buket på trappen, der var varme på i huset, og vore genboer ønskede os velkommen hjem. En sildemad og en snaps, et opkald til børnene, og så var det ellers under dynen. Dejligt at være hjemme!
De sidste indtryk fra afskeden med Nausikaa vil forblive i os en tid: Indtil middag i går gik vi og arbejdede i sol og varme, men så trak den varslede front ind. Vi fik travlt med de sidste ting, men snart satte regn, lyn og torden en stopper for alt arbejde udendørs. Vi gav os til at pakke, og da det var tid, nåede vi frem og tilbage fra Happy Hour og farvelmiddag med vore sejlervenner i rimeligt tørvejr. Så bragede det løs igen, og da vi skulle op til vores taxa kl. 5, øsede det ned og lynede og tordnede. Det var MEGET vådt at knappe presenningen på og kravle op og ned ad stigen med bagagen, som vi havde pakket godt ind i plasticposer. Der stod flere cm vand på gangarealerne, så I kan nok forestille jer turen op til indgangen. Men det går jo alt sammen alligevel…
Nu skal vi til at forholde os til, at det er jul lige om lidt; den julepyntede lufthavn slog lige tonen an.
Tilbage til Kalkan, hvor vi ”klatrede” op og tog bussen til Kinike for at bese Xanthos-ruinerne. En bonus var det, at der var marked i Kinike; sådan et rigtigt marked med levende høns, geder og får, fugle af alle slags og et eldorado både af fødevarer, tøj, isenkram, gammelt værktøj og husgeråd. Der var en god stemning på markedet, der blev lavet sjov mellem de handlende og også med os! Xanthos var speciel både ved sin smukke, høje beliggenhed, samt store udstrækning, og så var der nogle søjler med inskription på lykisk, en masse forskellige tegn, som videnskaben endnu ikke helt har kunnet tyde. Nogle af dem kunne minde lidt om de nordiske runetegn.
Vi havde udset os en bugt, hvor vi kunne ankre for at skære dagens sejlads over i to passende dele. Der var rigtig fint, og der var udlagt en masse bøjer, som man kun måtte ligge ved, hvis man gik op og spiste på restauranten. Man ville så blive hentet og bragt i jolle, og det var vi helt med på. Det var den franskmand, der kom og lagde sig ved siden af os ikke! Han indvilgede dog i betingelserne, der blev tydeliggjort for ham, men han kom aldrig ind og spiste. Da vi var tilbage efter måltidet, skulle vi lige op og beundre den fantastiske stjernehimmel, og da ser vi, han kommer drivende ind mod os! Hans fortøjning var blevet taget fra ham, da han ikke indfandt sig på restauranten. Vi fik skubbet fra, sat en projektør på, så vi kunne orientere os, han fik gang i motoren og ankrede i stedet inde midt mellem alle bøjerne – ikke så sært sejlede han, så snart det blev lyst…
Fra My Marina, der var næste stop og beliggende i en helt fortryllende bugt tæt ved Dalyanflodens delta og Skildpaddebugten, tog vi en turbåd op til byen Dalyan. Det var en stor oplevelse at sejle over det flade stykke, hvor saltvand og ferskvand mødes og ind i bugten, hvor havskildpadden Carreta Carreta går i land for at yngle. Der lå en masse krabbefiskere, nærmest på ”pælehuse”; de fiskede de særlige blå krabber, og det var så en turistattraktion, når de ved at smide en krabbe ud i en line forsøgte at lokke skildpadderne til at komme op. Vi så en enkelt, stor padde, men den var ikke sulten, så den dykkede hurtigt igen. Turen ind gennem labyrinten af sivbeplantninger var rigtig fin, og vi lagde til for at besøge den antikke by Kaunos. Endnu en omgang ”gamle sten”, hvor vi efterhånden var ved at være mætte, men stedet var alligevel en oplevelse. Videre ind mod Dalyan, hvor vi kom tæt på de enorme gravkamre, lykierne huggede ind i klipperne – det var rigtig flot at se! Dalyan var en turistfælde om noget – guiden fortalte, at hollændere, tyskere og danskere opkøbte lejligheder i stor stil, og byen var én stor souvenirbutik og række af barer, cafeer og restauranter. Det er et smukt område, men det var også masseturisme, når det er værst, i hvert fald efter vores opfattelse. Tilbage i marinaen, som er lille, velplejet og med alt, hvad der hører til, nød vi en skøn middag. Vi havde hørt, der var meget dyrt, men alt taget i betragtning, får man også valuta for pengene. Gode faciliteter, utrolig smuk beliggenhed og virkelig lækker mad.
Så var der kun en sejltur tilbage for i år. Solen skinnede, vandet var blankt, og vi nød det. Det gjorde det store felt af kapsejlere, der lå i hullet ind til Marmaris også. De havde opgivet at sejle, så de badede og hyggede sig i stedet. Vi fik en fin plads på India-broen, hvor vi havde det maksimale antal timer med sol, og det er vigtigt, når man gerne vil arbejde, for tingene skal jo tørre efterhånden. Vi syntes, det var lidt dødt og tamt de første dage, ikke så meget liv, og ikke så mange både på land. Det skyldes måske, at mange havde trukket det lidt, fordi vejret var så utroligt fint så længe?
Efterhånden dukkede der nogle flere danskere op, vi fik svenskere til nabo, som vi kunne snakke og hygge med, så de sidste par uger blev nøjagtigt så hyggelige, som vi kendte det fra sidst med Happy Hour i baren og dejlig mad i restauranten samt sammenrend i bådene, spontane såvel som ”inviterede”. Det skal der også være tid til - og vi fik alligevel nået en masse. Det betød flere ture til byen efter reservedele og nyanskaffelser, og der er virkelig også sket mange forbedringer og fornyelser. Vi kan jo godt se, der slides på det hele, og så er det rart at få tingene frisket op. Teakdækket er et kæmpearbejde for skipper at holde nogenlunde, og om læ er alle hynder og tæpper blevet renset, ud over den almindelige hovedrengøring.
Optagningen foregik i det skønneste vejr, og vi var heldige at være de første, så allerede kl. 8.15 hang Nausikaa i stropperne. Vi fik en fin plads tæt på alting, og hvor vi kan gå direkte fra betonunderlaget op på stigen. Så nu kan vi glæde os til at komme tilbage, hvor vi skal være klar til søsætning den 28. marts. Vi har nogle steder, vi gerne vil opleve, før vi sejler nordpå, og da er Marmaris et passende udgangspunkt og et godt sted for båden at ligge.
Men forude har vi vinteren, og vi ser frem til alt det dejlige, den rummer i form af samvær med familie og venner. Vi siger tak til jer alle for den interesse, I stadig har for vore oplevelser, og vi glæder os til at genoptage kontakten til foråret.
Vi vil ønske alle en god vinter!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 16-11-2013 af Inge Lise Lykke Hansen