Rejsebrev 64
Mandraki (Oinoussa) 16/06/2013 – Yat Lift (Bodrum) 02/07/2013
Nu skal forårssæsonens sidste rejsebrev forfattes. Vi har i eftermiddag besøgt Bodrums imponerende korsridderborg, St. Peter Borgen, og den sætter et værdigt punktum for en vellykket sæson fuld af gode oplevelser. Varmen er ved at være særdeles mærkbar. Især, når der er noget, man skal have lavet - så godt, vi kom i gang fra morgenstunden med de forskellige gøremål, så vi kunne lege turister efter frokost. Vi skulle også lige have styr på dolmusdriften, som må siges at være meget brugervenlig med mange afgange, så det er nemt at komme ind til lufthavnsbussen i morgen tidlig.
Tilbage til Oinoussa, den lille smukke og hyggelige ø, hvor vi havde et par dejlige dage. Stille og roligt, en rigtig skøn naturhavn, hvor de lokale fiskere sammen med de øvrige sejlere bidrog til en dejlig atmosfære. Vi havde oven i købet adgang til landstrøm, og vi fik også vand, da vi efterhånden var ved at have behov for det. Skipper havde fået at vide, at fra kl. ca. 10 mandag ville der være vand i hanerne. Der skete ikke rigtigt noget, så han fik en venlig caféejer til at ringe efter brandvæsenet, som så kom og åbnede for vandhanerne. Det kan nok være, der blev trukket slanger over hele havnen!
Tanket godt op med både vand og strøm på batterierne, sejlede vi den lille tur tværs over sundet til Chios. Vi var forberedt på, at i marinaen der, var der ingen faciliteter. Men vi lå rigtig godt fortøjet, da den hårde vind, som man havde meldt, også kom. At vi skulle være der i 6 dage, havde vi ikke lige set komme, men sådan blev det, og det gik fint. Der var meget at opleve på den ø, så vi fik lejet en bil og var rundt på både den nordlige og sydlige del af øen. Meget forskellige ture, men absolut interessante.
Vi besøgte det store flotte Nea Moni kloster – også selvom vi synes, vi efterhånden har set klostre nok, men det var bestemt et besøg værd. Den forladte by Anávatos gjorde stort indtryk, fordi der til byen hører historien om de mange indbyggere, der kastede sig i bjergkløften, fordi de foretrak den skæbne frem for at blive taget til fange af tyrkerne i forbindelse med massakren i 1822. I det hele taget har Chios’ indbyggere været en masse grufuldt igennem. Ikke nok med voldsomme jordskælv og skovbrande gennem tiderne, men deciderede folkemord og forfølgelser har de måttet udstå…
En lille perle var Agia Gála helt mod nord. Vi troede, vi skulle besøge en kirke hugget ind i en klippe – og det skulle vi også. Men klippen viste sig at være en drypstenshule, hvor vi blev vist rundt af en meget sød og engageret mand, både i den ret store hule samt i kirken ovenover, der også var beliggende i en hule. Vi var så heldige at møde en græsk familie, som vi havde hilst på dagen før ved biludlejeren, og manden oversatte en hel masse til engelsk, så vi fik meget mere ud af besøget, end vi ellers ville have fået. Vi indtog frokosten lige ved hulen i et grønt, svalt område med kilder og store skyggefulde træer, og vi var selv henne ved kilden og fylde vandkanden. Herligt!
Landsbyerne sydpå var vældigt charmerende. I Pirgos var næsten alle husene pudset med nogle fantastiske mønstre – lidt rigeligt efter vores mening, men en sjov detalje, som beboerne var meget stolte af. I Mesta oplevede vi en typisk ”mastikby” med smalle, snoede gyder og huse med flade tage, så indbyggerne nemt kunne flygte i tilfælde af overfald/pirateri. Mastikproduktionen (man udvinder harpiks fra mastikbusken) har alle dage betydet meget for egnen; mastik bruges i industrien til så forskellige emner som kosmetik og tyggegummi, og tidligere var det et anerkendt lægemiddel. Mesta var en utrolig hyggelig lille by, så der spiste vi frokost og kom i snak med en kvindelige tavernaejer, der lige gav os en beskrivelse af sin hverdag under en efter hendes mening fuldstændig håbløs regering. Hun bad os indtrængende om at gøre omverdenen opmærksom på, at det var regeringen, der var årsagen til alle problemerne i Grækenland. Og vi har hørt flere give udtryk for den mening – især var der brug for et opgør med den store offentlige sektor, og det kan vi med vore oplevelser godt give hende helt ret i…
Endelig, efter 6 blæsende dage kunne vi sætte kursen mod Samos. En sejltur, hvor vi igen mærkede, hvor lunefuld vind og sø er på disse kanter – snart vindstille, og næste øjeblik masser af vind fra en helt anden retning. Men vi kom godt i havn i Pythagorion, denne gang i marinaen, fordi bykajen var fuld. Det gjorde ikke spor, for efter Chios trængte vi til at få vasket båd, ligesom det var dejligt at få vasket alt vores tøj i marinaens vaskemaskiner. Vi hyggede os med en af vore sejlerbekendte, Leo, og vi tog os også tid til en biltur rundt på Samos. Et klosterbesøg, Moni Spilianis, hører jo næsten til, og dette var specielt, meget smukt beliggende lige over Pythagorion by, og så var der et lillebitte kapel lidt inde i en slags hule, og hvor man mener, det vand, der drypper ned fra stenene har mirakuløs kraft…
Vi måtte også en tur ned og kigge lidt på resterne af den underjordiske 1 km lange tunnel, der var vandforsyning til Pythagorion by gennem 1000 år. Virkelig imponerende, hvad man formåede at bygge dengang. Samos by var tætpakket med turister, men vi skulle da lige se Platia Pythagoria, Pythagoras er jo født på Samos. Smuk natur overalt, specielt at se det smalle stræde med Tyrkiet så tæt på.
Næste stop var Kalimnos, for nu var der kun en lille uge, til vi skulle på land, og man ved jo aldrig med det her blæsevejr!? Derfor nåede vi ikke Patmos, Ikaria og et gensyn med Leros, men det kan nok blive en anden god gang. Et gensyn fik vi derimod med Maria på Stukas Taverna. Hun – og tjeneren, der serverede for os - var lige så elskelige som første gang, og vi fik dejlig mad, smil og knus.
Kos anløb vi primært for at kunne udklarere fra Tyrkiet, men vi vidste også, det var et godt sted at ligge, hvis det virkelig blev blæsevejr, og det blev det. Men vi lå fint lige neden for borgen, som vi også besøgte, ligesom vi var ude og se amfiteatret. I havnen var der fast underholdning hver eftermiddag, når bådene kom ind og skulle smide anker i stærk sidevind. Det gik ikke altid så godt, så der blev råbt højt fra især den ene af havnefogederne…
Det vrimlede med turister, men det må man jo tage med, og efterhånden skal vi tage os sammen for at synes, det er sjovt, når tjenerne tiltaler os på dansk, men vi endte med at få en dejlig middag lørdag aften og fik sagt pænt farvel og tak samt på gensyn til Grækenland. Vi har haft en rigtig fin sæson, og vi glæder os til at komme igen om et års tid.
Vi havde bestilt plads for sommeren på Yat Lift i Bodrum, og søndag sejlede vi over i stille vejr. Vi var lige henne og se værftet og optagningsstedet, før vi sejlede ind i marinaen. Det bekymrede os lidt, at vi nok ville få en hel del vind, når vi skulle på land – og det var stedet ikke rigtigt til. Men nu står vi altså godt, alt gik, som det skulle, selvom det var ved at være lidt for spændende. Det er første gang, vi har siddet i stropperne, mens båden blev hævet. Det var helt rart, for så holdt vipperiet op! Men vi skulle selvfølgelig i land, inden den kom helt op, og det lykkedes også, selvom skipperinden var lidt betænkelig, for der var lidt langt over til kranen…
Vi blev godt modtaget på værftet. Her er, hvad vi skal bruge, og vi efterlader Nausikaa i tryg forvisning om, at hun står godt. Nu er der så varmt, at det bliver godt at komme til det køligere Danmark, men selvfølgelig kunne vi godt tænke os knap så store temperaturforskelle. Så vi håber på, at det trods alt bliver sommer, ikke mindst af hensyn til Jer derhjemme, der ikke kan leve som vi. For vi har ikke noget til gode, hverken hvad angår vejret eller dejlige oplevelser.
Mange tak for i år, både for de mange hilsener, og for besøg. Vi melder os igen til efteråret, og vi ønsker Jer alle en rigtig god sommer!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 02-07-2013 af Inge Lise Lykke Hansen