Rejsebrev 62
Gavrion (Andros) 14/05/2013 – Skopelos By (Skopelos) 01/06/2013
Der er ”siestastille” i havnen - en svag vind, der får de småbitte bølger til at klukke. Vi har lige spist frokost med udsigt til den charmerende bjergby, som havnebyen her på Skopelos er. Himlen er knaldblå over de kridhvide huse med røde tegltage, temperaturen her i kahytten kun de behagelige 26 grader. I morgen vil vi gøre endnu et forsøg på at komme i land på Alonnisos, hvorefter vi skal til at orientere os mod en ny øgruppe og tage afsked med Sporaderne.
Vores sidste kykladeø, Andros, skal lige have et par ord med på vejen. Vi havde nogle fine dage der, oplevede både ”storm og stille”. Storm er for meget sagt, men sikke et blæsevejr, vi fik! Heldigvis var det i dagslys med god plads i havnen, og vi var to både til at hjælpe hinanden, da vore ankre ikke kunne holde. Vi kunne heldigvis lægge os langskibs – få timer efter lagde vinden sig lige så hurtigt, som den var kommet.
Vi tog bussen for at se lidt af øen og besøge Andros By. Virkelig flot ø med høje klipper og meget frodigt overalt. Busturen var i sig selv en oplevelse: Vi holdt ind ved en tankstation og fik fyldt ganske få liter på. Chaufføren snakkede MEGET i telefon, og midtvejs holdt han ind, og en anden mand kom ud til os. Motorhjelmen blev smækket op, der var en del parlamentering frem og tilbage, og videre gik det med den nye chauffør. Da vi kørte hjem, var vi også lige inde omkring tankstationen og få lidt dieselolie – nu til en stor bus, for der var mange, der skulle med. Det var antallet af passagerer, der afgjorde, hvilken størrelse bus, man kørte i, og det er jo vældig fornuftigt.
Byen var fin og hyggelig, ikke så mange turister, men de er sikkert kommet til siden…
Gavrion på Andros var et fint sted at proviantere, så det fik vi klaret, før vi gik op og spiste på en af de talrige taverner, hvor der endnu var langt mellem de besatte borde. Tidligt næste morgen satte vi kursen mod Evia. Den ligger tæt ved fastlandet, så vi havde set frem til nogle flotte kyster, men desværre var varmedisen så kraftig, at vi kun så noget, når vi var ganske tæt på land. Grønt og frodigt, flotte bjergformationer. Og godt middag kunne vi sætte sejl og fik en fin sejltur de sidste timer og kunne fortøje i en rar lille marina. Vi sejlede helt til Chalki, hovedbyen, hvor vi skulle passere to broer, hvoraf den ene skulle åbnes for gennemsejling. Det var en større procedure, men vi fandt efter lidt søgen Port Police og fik lavet en aftale om passage mellem kl. 21.30 og 22.30 næste dag. Det hele forløb fint, og vi kunne gå til køjs efter at have fortøjet langs bykajen. Det var lørdag aften, og vi forventede ikke nattero, men af og til går det jo bedre, end man frygter. Vi kunne oven i købet få vasket båden, før vi kastede fortøjningerne og sejlede nordpå. Måske vi skulle have gjort lidt mere ud af Chalki, men vi havde mest lyst til at komme op til en af de små byer mod nord.
Turen til Loutra Edipsou foregik også i diset vejr, men vi sejlede langs en smuk kyst og vandet var blikstille. Der var ikke meget liv i havnen udover de sædvanlige mange lystfiskere. Byen var ikke klar til den kommende turistsæson - den var snavset, rodet og ikke indbydende. Så det var ikke svært at fortsætte til Orei næste morgen. Her var der lidt mere kønt at se på, og der var flere andre sejlere.
Skipper havde læst om et spændende område, Meteora, beliggende inde på fastlandet, hvor den store by Volos ville være et godt udgangspunkt. Så der besluttede vi at sejle til. Det var lidt svært at se, hvor vi kunne lægge til, da vi kom ind i det store havnebassin med de mange færger, og ud fra de informationer, vi havde i vores havnelods, var mange af fortøjningspladserne forbeholdt lokale både. Så vi lagde os langs den lange ydermole, ligesom vi kunne se nogle enkelte andre gæstesejlere havde gjort. Vi fik lejet en bil til næste dag, og travede lidt rundt i byen. Om natten fik vi ubudne gæster ombord, da en ung mand pludselig sprang over og forsøgte at åbne lugen over salonen. Han fik travlt, da skipperinden skældte ud! Det var ikke så behageligt, og heller ikke, da vi kom hjem efter køreturen og konstaterede, at der igen havde været gæster, der havde leget lidt med VHF’en og ikke lagt den på plads. Heldigvis var intet ødelagt eller stjålet, men vi havde ikke lyst til at blive der.
Det skal dog ikke ødelægge de fantastiske oplevelser, vi havde inde på fastlandet. Vi kørte ca. 150 km til Meteora, der er et bjergområde med helt specielle bjergformationer. På nogle af de mest utilgængelige steder, var der blevet bygget nogle klostre, og dem besøgte vi flere af. Det var bogstaveligt talt et bjergtagende område at færdes i. Virkelig en storslået oplevelse på alle måder. Klostrene var interessante; dog var det lige før, de var blevet så store tilløbsstykker, at charmen var ved at være væk. Men naturen var utrolig, og det var stadig muligt at finde en udsigt, hvor man havde det lidt for sig selv. Før vi afleverede bilen, var vi ude på Pilion-halvøen tæt på Volos for at besøge bjergbyen Makrinista, som absolut var en lille perle med en enestående udsigt over byen og bugten. Om aftenen, når lysene tændtes op ad bjergsiden, var det også meget betagende at se på.
Vi ville som nævnt gerne væk fra Volos. På molen, hvor vi lå, var der døgnet igennem en livlig trafik, så der var megen larm. Selvom byen med garanti havde nogle steder, der var et besøg værd, valgte vi at sejle til Skiathos, for nu skulle vi snart have gæster, og vi havde læst, det kunne være lidt svært at få plads i havnen der. Det gik nu fint. Vi var ret spændte på, hvad den varslede sydøstlige friske vind ville betyde for os, for havnen er åben mod SØ. Det fik vi at mærke, da det ved 02-tiden blæste op, helt som meldt. Snart lå vi og hoppede og huggede, meget værre end når man er ude at sejle i krap sø. Nabobådens anker slap, så de måtte sejle ud – vi havde meget heldigt fortøjet ved den sidste mooring-line, ellers havde vi nok været i samme situation. Vi valgte at opholde os i cock-pittet for at følge lidt med i det hele, og der var et leben på kajen uden lige. Alle havde travlt med at hjælpe hinanden; der var et par charterbåde, der fik nogle slemme skader. Mens vi sad og hang lidt, kom nogle af medarbejderne på havnen forbi, og ikke uden humor sagde den ene: ”Wellcome to the beautiful island of Skiathos!” Jo tak! Det stilnede af ved 6.30 tiden, så vi kunne blunde lidt. Vi fik kikket lidt på den rigtig fine by, syntes, vi havde fortjent en lille drink i utide i en magelig og helt stillestående stol, og næste nat fik vi sovet lidt bedre. Vi var flyttet ind i hovedkahytten, hvor de voldsomme ryk ikke mærkes så meget. Der var ikke hverken bad eller toilet, ej heller strøm eller vand på havnen, så det var ikke et supergodt sted at have gæster ombord. (Vi endte jo med at få strøm, men det er der fortalt om i logbogen!) Vi hentede vore gæster i lufthavnen, og det var ikke svært at blive enige om, at det var bedst, at de benyttede deres hotelværelse, mens vi var på Skiathos.
Vi lejede bil og havde en fin tur rundt på øen, bl.a. en ret krævende køre- og gåtur til ruinerne af middelalderborgen på øens nordspids. Det var et specielt område med en masse små kapeller og en meget smuk natur. Vi var heldige at skulle ned, ligesom et par store selskaber skulle op! Vi besøgte også et af de mange klostre, Monastery Evangilistria, som lå meget smukt, og hvor der var et meget informativt museum. På den fine strand på nordsiden, måtte vandhunden Svend Erik en tur i bølgerne. Igen et meget smukt sted med flotte grønne bjergsider og krystalklart vand. Så havde vi både fået motion og åndelig føde, så vi kunne med god samvittighed overgive os til aftenens byliv med dejlig mad og levende musik på en af de mange gode taverner. I nærheden af hotellet, hvor vore gæster boede, var der arrangeret en græsk folkloreaften, så vi bestilte bord og fik en fin aften, hvor skipperinden lod sig lokke med i dansen.
Lykkeligt uvidende om, at den stærke blæst, vi godt havde mærket på tavernen, igen satte rav i den på havnen. Vores landgangsbro var hoppet ned og hang i vandet, da vi kom tilbage til båden, så igen en nat uden megen søvn!
Så det var uden sorg, vi forlod Skiathos for at sejle til Skopelos, nu med 4 mands besætning. En fin sejltur, og der var god plads i havnen, der er meget mere beskyttet. Skopelos by kryber op ad bjergsiden, og der er et væld af små, snoede og stejle gyder med storblomstrende bourganvilla overalt. Vi kravlede op til kastro, fik et kig ind i nogle af de mange små kirker, og fandt et lille listigt sted med både udsigt og kolde drikke. Herligt!
Næste dag ville vi ud at køre, og også her var der en virkelig smuk natur. Høje, flotte klipper, men også meget frugtbart, særligt oliven- og blommetræer. Vi holdt ind i Loutraki, hvor vore gæster, der havde bryllupsdag, ville give en lille formiddagsdrink. Når man er på Skopelos, bør man jo også se ”Mamma-mia-trappen”, den helt fantastiske høje klippe med de mange trapper op til den lille kirke, hvor bryllupsscenen i filmen er optaget. Det var bestemt et flot sted!
I Glossa indtog vi en rigtig græsk frokost på et lille ”gadehjørne”, igen med dejlig udsigt og skønt vejr. Vi var først gået ind på en fin restaurant, men vi blev placeret inde midt i lokalet i stedet for på den dejlige altan, priserne var astronomiske (servitricerne var også iklædt meget elegante snævre nederdele og hvide bluser!), så vi listede af igen og gik hen til ham i shorts og med forklædet nede over knæene, hvor vi fik lige, hvad vi havde brug for: Græsk salat og herligt brød, og i selskab med nogle af de lokale mænd, der havde det ret gemytligt.
Vi fejrede jo vore gæsters bryllupsdag, så vi var på udkig efter et godt spisested – det fandt vi i Skopelos by hos en dansk kvinde, der har boet 12 år i Grækenland. Det var rigtig lækker mad, og det blev lidt sent, før vi tørnede ind.
Så gjaldt det Alonnisos, hvorfra vi regnede med, Ulla og Svend Erik kunne tage færgen tilbage til Skiathos. Vi havde en fin sejltur derover, kun for genoa, men dejligt at glide stille og roligt af sted. Da vi kom til havnen, kunne vi godt se, de fortøjede både lå meget uroligt. Vi kom også ind og fik gjort fast, men det var slet ikke rart, vi væltede nærmest rundt. Der var næsten ingen vind, men den, der var, stod lige ind gennem havnehullet. Vi sejlede over til en anden plads; det var ikke stort bedre, så efter et par timer besluttede vi at returnere til Skopelos. Ærgerligt, men når man dårligt tør forlade båden, er der jo heller ikke så meget ved det. Her i havnen er der trygt og næsten stille, også selvom det blæser. Vi havde en dejlig aften med middag ombord – og fik en god nattesøvn.
Næste formiddag en lille tur op og få en øl på en af cafeerne (hvor skipper måtte løbe ”hjem”, for vi kunne se, at nabobåden havde fået fat i vores anker, da den sejlede ud.) Det blev ordnet, og efter frokost fulgte vi gæsterne til færgen og vinkede farvel. Det er altid sjovere at sige goddag, men sådan er det jo. Nu vil vi forsøge os igen med Alonissos, før vi for alvor sætter kursen mod øst og tager et par lange stræk til de Nordægæiske øer, hvor vi igen får gæster ombord på Lesbos den 8. juni.
Vi har erfaret, at sommeren vist endelig er kommet til Danmark – det under vi Jer gerne, for vi har tit talt om, at kunne vi dog bare sende nogle af varmegraderne og solskinnet hjem til Jer! Vejret her er virkelig dejligt, men vi har stiftet bekendtskab med, hvor hurtigt vindene kommer og går, og hvor kraftige, de lige pludselig kan blive. Man ved aldrig, hvad der venter om den næste pynt, men dejligt – ja, det er her!
Tak for hilsener, og hav det godt til vi ”ses igen”!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 01-06-2013 af Inge Lise Lykke Hansen