Rejsebrev 06
Alderney 14/06/07 - St. Quay-Portrieux 22/06/07
Med den sidste sjat af rødvinen, vi fik af Ulla og Svend Erik, da vi tog hjemmefra ( og den smager...), med cockpitteltet til at give ly for de til tider lidt våde skyer, men ellers trygt fortøjet bag slusen i en smuk betronsk by, er det ikke så værst at være rejsebrevsforfatter!
Alderney dukkede op i disen, Race of Alderney blev rundet roligt, og det var dejligt at gense øen. Vi fik en af de inderste bøjer ( belært fra tidligere - og nu var der ikke samme trængsel som i 1997), skipper fik pumpet gummibåden op og monteret motoren, og ind gik det for at hilse på øen. Den havde ikke forandret sig - i hvert fald ikke, hvad vi kunnne observere, og i følge indehaveren af en souvenirbutik og samtidig en af øens "Internet-access'er" var det rigtigt, at på Alderney lavede man ikke sådan om på tingene. Samme søde dame måtte, før skipper kunne få plads bag skærmen, flytte en hel del varestativer tilhørende butikken, men forbindelsen var upåklagelig. Skipperinden fik en god snak med damen og forudsagde, at om føje tid var det rentabelt at skifte isboksen ud med en skærm mere og lidt mere plads til brugerne...
Vi måtte om aftenen også lige ind og have en øl på Diver's Inn, som vi kendte fra sidst. Her lignede alt også sig selv - og det er sommetider rigtig dejligt med ting, der bare bliver ved at være, som de altid har været. Så er det nok, fordi at sådan skal det være.
Nogle vil vide, at skipper har en lille prik hvad gæsteflag og flagføring i det hele taget angår. Derfor var første ærinde ogå at skaffe Alderneys gæsteflag - sidste gang kunne vi ikke få det i den rigtige størrelse. Det lykkedes denne gang - og det måtte vi altså have, selvom det kostede næsten 80 kr. Så det er næsten godt, vi "blæste inde", dermed blev det faktisk hejst hele 3 gange!
Det var nogle urolige nætter, vi fik. Selvom vinden var i syd og dermed velegnet til at ligge på Alderney, står der altid noget "swell" ind, men man vænner sig lidt til det, for vejrmeldingen gjorde, at vi blev der 3 nætter - og vi sov faktisk godt. Det trak med kraftige byger og blæst fra syd, så vi gik lidt i hi, men det klarede op ind imellem og vi gik os en rigtig god lang tur i blæst og solskin og fik set grundigt på øen.
Alderney er utroligt kontrastfyldt: Barske, forrevne kyster med brænding og strøm - og få meter inde i landet de smukkeste blomster, buske og træer, masser af fuglesang, dufte og læ. Det er nok, fordi det er en lille ø, det mærkes så tydeligt. Hvor man end er på øen, kan havet fornemmes. Der var bemærkelsesværdigt mange sommerfugle - og på skærene var der helt levende af havfugle, der netop nu yngler. Fra toppen af øen havde vi udsigt til Alderney Race ( farvandet mellem Alderney og Frankrig) og i den kraftige blæst var det tydeligt at se alle de "fall-overs" man ikke skal ud at sejle i. Men det er flot, når man kan se dem med fast grund under fødderne. Og så er det en fornøjelse at bevæge sig rundt og alle hilser venligt på een....
Da vejret artede sig bedre, satte vi kurs mod Guernsey. Vi havde en hel formiddag i skønt vejr, men måtte vente på det rigtige tidspunkt for at passere The Swinge. Det var helt OK, vejret var godt, men der var meldt regn/torden, så vi blev enige om, at vi ville se at komme af sted til Guernsey. Regnen kom også, startede lidt før vi kom til havnen - men vi fik godt fortøjet til ventepontonen ved sill'en, hvor der var et par timers ventetid. OG HER KOM EN DANSK BÅD!!!! Vi fik hurtigt kontakt med Torben fra s/y Espresso med en aftale om at mødes senere. Så brugte vi tiden til et dejligt varmt bad, regnen tog til, vi blev gelejdet ind på en rigtig fin plads og var herefter klar til at indtage Guernsey næste dag.
Også her kunne vi mærke, at "vi har været her før". Byen er blevet større, men en tur rundt var et hyggeligt gensyn. Dog - vi kunne ikke finde markedet! Skipper fik forklaringen på turistkontoret: Det var lukket for 5 år siden, og man vidste ikke, om det skulle genåbnes. Vi havde også fundet bygningerne - men marked var der altså ikke....
Vi løb sammen med besætningen fra Espresso til aftenkaffe m.m., og det blev sent, før vi fik snakket af. Men det var dejligt at møde andre danskere!
Det er jo en ustabil periode rent vejrmæssigt, og der var da også tilbud fra skipper om, at vi kunne blive, hvor vi var uden problemer. Men det var ligesom tiden at komme videre mod Jersey. Vi fik tanket diesel (billigt!) og kom af sted, og det gik også fint. Vinden var imod og lidt frisk i starten - men vejret blev bedre end meldt, så skipperinden fik shorts på for 4. gang i år, mens vi ventede ved sill'en til St. Helier Marina! (Hvordan det lykkedes skipper at få skoldede lår på turen mellem Ouistreham og St. Vaast, ja, det er lidt af en gåde, men de var røde...)
Endnu et rart gensyn - der er flot i byen og på havnen. Man kan godt mærke, der er mange penge i omløb. Vi fik heller ikke så meget for vore penge, når vi skulle købe mad m.m. Vi talte med Alli fra Ægypten, en af havnens medarbejdere, og han kunne fortælle meget om Jersey og sit eget liv også, der næsten var en film/roman værdig...
Det er et samfund med en del problemer, heraf en væsentlig boligmangel. Der er så mange butikker, at man bliver helt træt - smykker, ure, kosmetik, modetøj. Og en masse mennesker, der vader rundt og køber ind. Men øen/øerne er også så meget andet, nemlig en fantastisk frodighed og utallige blomsterarter. Guernsey har f.eks. fresia som stor eksportvare. På Jersey har de bevaret det meget charmerende marked, hvor alt kan købes! Vi forsøgte os med lidt krabbekød, men takkede nej, da vi fik prisen.....
Og øerne har jo en spændende historie - og en masse velbevarede bygninger.
Vi var egentlig besluttet på at sejle til Frankrig torsdag morgen - men da vi tog vejrmeldingen, var der varsel om hård vind fra SV - og der gik ikke lang tid, før signalmasten højt over havnen havde hejst en kugle og en trekant, så vi blev, hvor vi var og fik ordnet nogle praktiske ting og travet en god lang tur. Som vi sagde til hinanden: "Alle de unge, der skal hjem og på arbejde, de tager af sted - de gråhårede bliver, til det er bedre vejr."
Fredag morgen var det fint vejr - som sædvanligt er det tidevandet, der bestemmer afgangen - men ved 10.30 tiden lokal tid kunne vi sejle ove sill'en. Atter startede turen i lidt frisk modvind - men vinden og søen lagde sig mere og mere. Vi havde sat kurs mod St. Quai Portriex, som kan anløbes uansat tidevand og tidspunkt - vi prøvede kort, om vi kunne sejle for sejl, men vinden lagde sig totalt. 10 sømil før land kom så regnen - nu havde vi ellers haft en hel dag uden! Kysten mindede lidt om Norge, som skipper sagde, med klipper og skær med fyrtårne på ude i vandet.
Det viste sig at være en rigtig dejlig og meget beskyttet havn med en særdeles flink havnefoged - og en meget venlig dame, der hjalp med fortøjningerne. Der kom lidt mere regn, men vi fik dog set lidt på byen senere på aftenen - og der er rigtig smukt her i Bretagne. Og det er også rigtigt, at befolkningen er meget venlig og imødekommende. Tidevandsforskellen er en oplevelse. Selvom skipperinden er grundigt træt af ikke bare at kunne sejle, når man er klar og vejret er godt, ja, så er det fascinerende med disse havne, hvor det tørrer fuldstændig ud og bådenen står/ligger på bunden.
A pros pos de flinke havnefogeder: Det er utroligt dejligt at blive modtaget som en velkommen gæst, blive hjulpet til rette på enhver tænkelig måde - både, når man får plads og fortøjer, men også når man har ligget en nat. Så kommer havnens personale rundt og spørger, hvordan man har det! Om der er noget, man har brug for? Og det handler ikke om at få penge. Nej, det kan man ordne, når man har fundet ud af, hvor længe, man vil blive - eller når man lige har fået sig installeret. Sådan har det været på alle kanaløerne - og helt ærligt: Det er meget anderledes end hjemme, hvor der står en havnefoged kl. 8.01 og banker på søgelænderet! Så, kære havnefogeder i DK, hvis I har en forening, så arranger en studietur til De engelske Kanaløer med en afstikker til Bretagne. Det er også rigtigt fint at få anvist en plads i stedet for som i Danmark at lægge sig ind, som man finder bedst - og nogle gange med en dårlig udnyttelse af pladsen til følge.
Det kan nok ses af det ovenstående, at det stadig er Alderney, der står vore hjerter nærmest. Måske har vi ikke givet Guernsey og Jersey den opmærksomhed, de har fortjent, for de er også dejlige - men både naturen og befolkningen på Alderney er vi faldet for - sådan er det bare. Nu glæder vi os til at lære bretonene og Bretagne at kende.
Og vi har fået købt og hejst gæsteflaget...
Vejret er fortsat i det ustabile hjørne med lavtryk i en stadig strøm - nu skal vi lige have rundet pynten nord for Brest - gerne inden vi tager hjem "på ferie". Vi nyder det og synes stadig, det er fantastisk, at det her kan vi bare gøre!
Også denne gang tak for e-mails m.m.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 22-06-2007 af Inge Lise Lykke Hansen