Rejsebrev 55
Piræus 14/06/2012 – Basimakopouloi Shipyard (Kilada) 02/07/2012
Her i skyggen fra værftsbygningen og med vinden susende omkring sig, er der rigtig behageligt. Udsigten til Nausikaas brede hæk med den nymalede skrue samt mængden af både og bådstativer, biler og arbejdende mennesker er ikke så romantisk, som hvis jeg havde kunnet se den smukke bugt omkranset af bjergene og den lille by Kilada, men temperaturen er skøn lige her. Lydkulissen er diverse bore- og slibemaskiner, kraner i sving, tunge køretøjer samt mændenes indbyrdes høje tilråb. Hvad man dog ikke får for sine penge! Skipper sveder over at tømme kistebænken, for der er filtre, der skal skiftes, mål, der skal tages, og der skal stuves om, så påhængsmotor og andet "løsøre" kan komme bag lås og slå. Forkahytten er fyldt med sejl, fendere, rat m.m. Vi er ved at pakke, FOR VI SKAL HJEM I MORGEN!
Ja, det bliver dejligt at komme hjem til køligere breddegrader, men hvor har vi haft en herlig forårssæson!
Tilbage til Piræus, hvor vi slap sidst efter at have haft en flot tur gennem Korinthkanalen. Vi havde mange projekter: Der blev vasket båd, hvilket var hårdt tiltrængt. Så delte vi os, og mens pigerne gik på indkøb i en meget velforsynet Carrefours, gik drengene ud for at leje bil, for der blev fortsat lovet mange dage med hård vind, så vi ville ud at opleve Peloponnes fra landsiden. Det blev en meget lang tur til biludlejningsfirmaet - og så for bare få stukket en telefon i hånden! Dagens motion...
Vi kom af sted lørdag formiddag gennem Piræus' tætte trafik, så Hurra for GPS'en. Vi ville hen og se Korinthkanalen fra oven, og det var faktisk lige så flot en oplevelse som at sejle på den. Et utroligt bygningsværk! Det var med at holde fast i hat og briller, for det blæste, gjorde det!
Mykene, stedet hvor man kan se udgravninger efter den mykenske kultur, som er den første større civilisation på det græske fastland, ligger i et fantastisk bjerglandskab, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan man har levet der. Det meget informative og flotte museum bidrager dertil, men blot at færdes på stedet gør stort indtryk. Løveporten og det kæmpestore gravkammer, Atreus' skatkammer, er så imponerende, at man ikke fatter, hvordan man for så mange, mange år siden overhovedet kunne flytte rundt på de sten, man byggede med...
Så gjaldt det Epidaurus, hvor vi især havde sat næsen op efter det kæmpestore amfiteater, men hvor der viste sig at være meget mere spændende at se. Vi knoklede op på øverste række, nr. 55, og sad og faldt hen over bare at være der. Stedet bruges stadig til teater- og koncertarrangementer; tænk, om man engang kunne opleve et sådant... Videre rundt på det meget store udgravningsområde, som blev brugt til dyrkelse af lægekunstens gud, Asklepios. Sjovt at se, at man allerede på det tidspunkt havde et "pårørendehotel". Der blev udøvet praktisk lægegerning på stedet, men også, nok især, indbragt mange offergaver af de syge og helbredte. Efter museets oplysninger var det især omkring 300 før Kristus, stedet var på sit højeste.
Vi måtte lige se byen Nafplio, der udover at være køn og hyggelig har meget historie, idet den var første græske hovedstad fra 1828 til 1834. Der er flere fæstningsanlæg i byen; det mest spændende og kæmpestore ligger på en bjergtop, hvor man skal gå 1000 trin op for at komme til en fantastisk udsigt, men det havde vi ikke kræfter til, og tog os en dejlig is i stedet på et af de skyggefulde, små torve, før vi startede hjemturen.
Det lykkedes os at komme nogenlunde tidligt af sted søndag morgen, hvor målet primært var at køre gennem den smukke Lousioskløft til Olympia. Det var et ubeskriveligt smukt landskab at køre i. Vejene var gode, men det tager altid længere tid at køre bjergkørsel, og så tog det naturligvis også tid at finde et dejligt sted, hvor vi indtog frokosten med en skøn udsigt i selskab med den lille by Dimitsanas lokale befolkning. Der var fin stemning - om det skyldes, de havde været henne for at stemme, fandt vi ikke lige ud af...
Det gjorde indtryk, da vi kom til et meget stort område, der tydeligvis havde været hærget af kraftige skovbrande, og senere skulle vi erfare, at det var i 2007, hvor 60 mennesker var omkommet, og at området ikke var kommet sig over katastrofen endnu. Jordskælv og skovbrande, der er noget at kæmpe imod. Vi lever i et smørhul i Danmark, og det må vi nok huske, når der er nogle kældre, der bliver oversvømmet. Så længe, det kun er materiel skade...
Da vi nåede frem til Olympia ved 17tiden, kom vi til en tom parkeringsplads og en lukket billetluge! Der viste sig at være lukket på grund af valget, men vi blev hurtigt enige om, at det nok var heldigt, for vi var trætte, så da der kom en mand på knallert og fortalte, at han havde et familiehotel tæt ved, slog vi til og indlogerede os hos ham. Det var skønt at slænge sig på en seng i et værelse med aircondition og få et bad, før vi vovede os ud i byen, hvor en glad aften ventede os. Vore gæster insisterede på at suspendere skibskassen for i aften, og efter en lille tur rundt i byen med bl.a. besøg hos en guldsmed, der havde ørenringe mage til dem, Ulla engang havde fået stjålet, satte vi os og fik et glas kølig rosevin. Vi besluttede at spise på den taverna, som hotelværten havde anbefalet - den lå få meter fra hotellets gadedør. Det var et godt valg, for maden var både god og billig, og så var der en karaffel vin fra hotelfatter... At Svend Erik så kunne følge lidt med i fodboldkampen ved at gå ind i baren, ja, det var jo fint, og så kom han også til at bestille ouzo. En fin aften, og næste morgen var vi klar til at indtage Olympia!
Da vi kom til parkeringspladsen, så den ganske anderledes ud end i går: Aldrig har vi set så mange turistbusser, taxa'er og personbiler samlet på et sted, så vi blev lidt bekymrede for, hvordan det ville være at gå rundt så mange. Men området er meget stort, så vi kunne gå og nyde stedet i fred og ro. Ruinerne er imponerende, og der er gode informationstavler omkring de forskellige bygningsrester. Men bare at gå rundt mellem pinjerne og de mange neriebuske var helt vederkvægende, og historiens vingesus, som man siger, var mærkbar. Det var en stor oplevelse at gå gennem den porthvælving, som deltagerne i de olympiske lege skulle passere igennem, og vi så også det sted, hvor den olympiske ild bliver tændt. Også museet på Olympia skal have ros - der var gode beskrivelser af de udstillede genstande, heraf nogle flotte skulpturer, der fortalte om diverse vigtige hændelser i mytologien, og så var det en behagelig bygning at færdes i.
Vi var jo kommet langt hjemmefra, så vi måtte sætte kursen mod øst. Valgte at indtage frokosten i Tripoli, men udover at se det dejlige landskab fra bilen med græske toner i cd'en, var det slut med flere indtryk for denne gang. I Korinth gjorde vi holdt ved et supermarked for at fylde bagagerummet med vand, og godt for det, for der går et par liter pr. person pr. dag i denne varme. Vel hjemme var det dejligt at parkere bilen og endnu en gang være glad for at have undgået uheld.
Tirsdag var slappe- og shoppedag. Drengene havde til opgave at finde busstoppestedet for lufthavnsbussen, og pigerne skulle købe sko og se teatret og det arkæologiske museum i Piræus. Teatret var under renovering, men vi kunne da godt se den flotte facade. På museet var der nogle meget store og enestående bronzefigurer af Athene og Artemis, men ellers var vi nok ved at være mættede af museer. Vi så mindst 5000 par sko, men købte to kjoler og en buksedragt...
Næste dag var det farvel og tak for denne gang, og da det stod klart, det ville vedblive at blæse, købte vi 3 nætter mere i marinaen. Vi besøgte det nærliggende søfartsmuseum, der særligt har fokus på den græske flådes historie, men også har en imponerende samling af forskellige modelskibe.
Der blev handlet og indkøbt endnu en ventilator, der desværre viser sig at larme næsten lige så meget, som den, vi købte sidste år. Og så har vi købt en køleboks, så vi kan holde vand, vin og øl køligt, når vi er på land og ikke kan bruge bådens køleanlæg. Den larmer også...
Søndag morgen tidligt stævnede vi mod syd, og da vi anløb Egina, var der opbrud i havnen, så vi var heldige at komme til kaj. Vi kan begynde at mærke en stigende trængsel, og charterbådene er igen begyndt at fylde godt op. Der var rigtig dejligt i byen, og vi fik bestilt en bil til næste dag.
Det var også dejligt, at der var en anden dansk båd i havnen, oven i købet nogen, vi kendte, så der blev sludret. Egina er hurtigt overset, men de seværdigheder, vi havde valgt ud, var absolut flotte. Først kørte vi ud til kirken og klosteret Moni Agiou Nektariou, imponerende bygningsværker, der ligger meget smukt. Der var ikke langt til Afaia- templet, der lå på en bjergtop, hvorfra der var en skøn udsigt, og i Agina Marina slentrede vi rundt og ærgrede os lidt over, at vi ikke var sultne endnu, for hvor var her mange dejligt beliggende spisesteder! Sikke en natur.. Vi havde købt en stor pose pistacienødder, der er et kendt og godt lokalt produkt på Egina, og da vi kom ud at køre, fik vi rig lejlighed til at kigge på træerne, hvorpå nødderne hang i klaser..
Dejligt med aircondition i bilen. Men vi ville videre næste dag, så bilturen sluttede vi af med at køre ned til Perdika, hvor vi bogstaveligt talt sad i vandkanten og nød en dejlig frokost.
Da vi var tilbage i båden, ville vi over og invitere Jalifours besætning på en drink som tak for sidst, og løb lige ind i et andet dansk par, vi havde mødt på Ithaka. Vi endte alle på Jalifour, hvor vi aftalte at følges ad ud at spise om aftenen. Det blev rigtig gemytligt, men vore veje skiltes allerede næste morgen tidligt, hvor nogle skulle mod øst til Kos, nogle skulle vente på gæster, og vi ville videre til Hydra.
Det blev en rigtig flot tur, bl.a. gennem strædet ved Poros, og da vi kom til Hydra og det virvar, der er af færger, turbåde, charterbåde og nogle som os, lykkedes det ved skippers koldblodighed at få hækken til kaj. En grim en af slagsen, ganske vist, for alt for høj til, at folk med almindelig benlængde kan forcere den, så der var mange forskellige landgangsmåder, efterhånden som vi fik 2 - 3 rækker uden på os. Alle med anker i stævnen. På modsatte side af havnen lå der lige så mange, så der var underholdning for alle pengene, når der skulle manøvreres rundt. Det mindede om Tunø i gamle dage, bortset fra mængden og størrelsen af bådene og antallet af færger..
Vi kom dog i land og besteg bjergsiden, så vi kunne se ud over området og var også rundt i den lille charmerende by, hvor heste og muldyr er eneste transportmiddel. Kun skraldebilen er motoriseret, så der var dejligt stille og ingen bilos i de bittesmå og stejle gader. Ganske mirakuløst kom vi næste formiddag ud af havnen uden at være viklet ind i andres ankertov; fra vandet kunne man se, at Hydra kunne være god til en vandretur, for der var smukt. Når vi kommer igen, har vi en landgangsbro, for skipper har lige bestilt en her på værftet, der er klar til os, når vi kommer tilbage til september!
Porto Heli var næste stop, og formålet var at få informationer om, hvordan vi nemmest kommer til Athen. Flyvebådene afgår herfra, og man kan også leje bil. Selve byen var ikke så spændende, men det er en flot naturhavn i en fin, beskyttet bugt. Største oplevelse var ankomsten af en megastor motorbåd, der blev mast ind mellem rækken af både, der lå ved kajen. Det så ganske vanvittigt ud, men efter lidt trækken og firen faldt alt til ro. Port Police var mødt op og forestod manøvren, ikke så meget med sømandskab som med autoritet!
Denne etapes sidste sejltur blev rigtig flot, så det lover godt for vores tilbagevenden. Vi sejlede ind i den meget smukke bugt, hvor Kilada og bådværftet ligger, og vi smed ankeret og nød synet af landskabet. Vi fortrød senere, at vi ikke var blevet for anker natten over, men da vi kaldte værftet, fik vi at vide, at vi var velkomne til at sejle ind og lægge os parat, for vi var første båd til liften i morgen tidlig. Det gjorde vi, blev godt modtaget og fik ordnet nogle formaliteter.
Alt er gået fint, og vi er næsten klar til at tage af sted i morgen tidlig - taxa'en er bestilt til at komme og hente os kl. 05.00.
Det blæser meget, så meget, at det næsten var en kamp at sidde udendørs på en af byens taverner og spise i aftes, og så er det meget varmt at stå på land. Alt i båden er varmet op, så det er svært, nærmest umuligt, at opbevare mad ombord. Men der er steder nok at spise, byen er hyggelig med søde mennesker, og turisterne er alle sejlere, så det er ikke så indviklet.
Det har været en dejlig forårssæson. Speciel på den måde, at vi har haft mange besøg, sammenlagt en hel måned, men det har været rart og sjovt, og det er dejligt at have andre at dele oplevelserne med. Og dem har der været mange af. Vi er faldet godt til i Grækenland, her er smukt og befolkningen er venlig og imødekommende.
Vi glæder os til gensynet i september, hvor vi håber, temperaturen er faldet lidt, og at der er kommet mere styr på den økonomiske og politiske situation, så den enkelte græker ikke skal være utryg for fremtiden. Der er mange facetter i alt dette, og jo mere, man hører, jo mere bliver man klar over, at der ikke er nogen nem løsning.
Tak for hilsner fra alle Jer derhjemme. Vi ønsker alle en god sommer, og vi melder os igen til september.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 02-07-2012 af Inge Lise Lykke Hansen