Rejsebrev 52
Cleopatra Marina (Preveza) 20/04/2012 – Lefkas 21/05/2012
Det er jo Middelhavet, vi sejler i, men der er ikke meget ”middel” over vinden! Enten er det blikstille, eller også blæser det meget – og det gør det lige nu. Så er det jo rart at ligge trygt fortøjet i en marina…
Men vi er godt tilbage på Nausikaa, og har allerede haft nogle dejlige oplevelser, siden vi blev søsat den 28. april. Klargøringen er i år gået som en leg, for vi har haft helt perfekt vejr til det. Vi kunne forstå på vore naboer på pladsen, at de ikke havde kunnet lave noget som helst i tiden før, vi kom, på grund af regn, kulde og blæst. Hvor heldig kan man være?
Vi var lidt spændte på at komme tilbage til Grækenland og se, hvad al den uro omkring landets finanser og parlamentsvalget ville betyde for dagligdagen. Indtil videre har vi ikke noteret os nogen særlig forskel, men vi har talt med andre danskere, der eksempelvis har oplevet, at det ikke var muligt for grækerne at hæve i pengeautomaten, ligesom det er blevet meget mærkbart, at ejendomsskatten skal betales via el-regningen. Ingen skat – ingen strøm!
Vi nåede at lære Préveza lidt bedre at kende – det er en dejlig by med flinke indbyggere. Ret hurtigt efter søsætningen satte vi dog kurs mod det smukke Korfu, og det blev til et meget positivt gensyn. Vores første sejltur blev i varmt solskinsvejr og spejlblankt vand, og vi valgte at gå ind til Mandrakis marina lige ved det gamle fort i Korfu – et hyggeligt, intimt sted, hvorfra det var nemt at gå op i byen. Vi valgte dog at modtage første hold gæster i Gouvia marina, hvor faciliteterne er lidt bedre. Kasper, Julie, Maiken og Jakob kom som planlagt lørdag den 5. maj om formiddagen, og vi havde en herlig uge sammen, hvor vejret var rigtig godt. Vi fik besøgt Korfu by, Paxi og Mourtos, der blev badet, sejlet i gummibåd, spist is, drukket kolde øl og hygget. Kasper fik snart lært, hvordan chokoladeis ser ud – og smager!
En uge går hurtigt, og den 12. blev der skiftet besætning, for Mads, Christian, Marie-Louise, Susanne og Morten kom med den flyver, som Jakob & Co. skulle flyve hjem med. Det var MEGET varmt, da de ankom, så det varede ikke længe, før shortsene kom frem, og Zeus’en, vores gummibåd, kom i brug. Den havde fået ny bund, og var nu i topform, så turen rundt om fortet gennem en lille kanal, var også en succes hos den nye besætning, ligesom Marie-Louise og Christian blev ret ferme til at ro. Men meget skal læres, bl.a., at Zeus’en ikke bliver liggende, hvis den ikke bliver fortøjet! Så farmand smed tøjet og svømmede ud midt i havnen, hvor Zeus’en stille og roligt drev rundt! Og en åre kan sandelig falde overbord – og så synker den altså…
Der blev også mulighed for at sejle ud i Kalami Bay og kaste anker, og så blev der badet til den store guldmedalje. Skipperparret er ikke vandhunde, men vi frydede os ved at se familien boltre sig. Selv Mads var med i vandet, og en tur ind til stranden i gummibåden for at hente is, det var et hit!
Vi havde den fornøjelse at fejre Mortens fødselsdag, og det skulle vi selvfølgelig benytte os af. Vi fandt en god taverna, men det var sin sag at komme dertil, for regn, lyn og torden af en ret så kraftig kaliber, holdt os om læ nogle timer. Vi vovede os dog ud og havde en fin aften. Desværre ville det ustadige vejr ikke rigtigt slippe sit tag, men vi besluttede alligevel at sejle en tur til Kassiopi på nordøstsiden af Korfu. Et herligt lille sted, hvor vi havde rimeligt vejr og rigtig hyggede os. Om natten var det slut med hyggen, i hvert fald for os, der sover i agterkahytten, for der var meget uroligt i havnen, så vi sejlede tilbage til Gouvia for at sikre vores nattesøvn. Der var nogle ret store bølger de første få sømil – Mads hujede og syntes, det var superskægt, mens Christian havde lidt besvær med mundvandet…
Korfu by skulle vi se nærmere på, bl.a. fordi alle børnebørn selv skulle være med til at vælge den gave, som vi normalt har med hjem til dem. Det gik der nogle hyggelige timer med, varmen var vendt tilbage, så det var fint at kunne gå lidt i skygge ind imellem. Mens Morten & Co. begyndte at pakke til hjemrejsen, gik skipperparret på besøg hos Jørn og Margit i s/y Drivert; de lå på den anden side af fortet og var på vej til Albanien. Det var hyggeligt lige at ses – vi startede jo samtidig hjemmefra for 5 år siden og fulgtes ad fra Kielerkanalen og til Amsterdam. I det hele taget er vi i modsætning til tidligere begyndt at møde mange danskere – også nogle, vi kender, og det er dejligt lige at få en snak.
Alt godt får som bekendt en ende, og der blev unægtelig MEGET stille ombord efter at vi havde haft fuldt hus i 2 uger. Man kan godt savne de små arme om halsen og hyggen med de større børn samt de mange gange, der bliver sagt hhv. ”Farfar!” og ”Farmor!” Men de skal hjem til hverdagen igen, og sådan skal det jo også være. Vi er meget glade for, at de vil besøge os, og sætter stor pris på, at begge vore svigerdøtre vil affinde sig med bøvlet ved at bo på så lidt plads. TAK fordi, I kom!
Vi sejlede til Gaios på Paxi, så snart, der var gjort klart skib. Igen i varme og havblik, og vi havde en dejlig – og meget, meget stille og rolig aften. Næste morgen var det fortsat skønt vejr, så turen til Lefkas var også for motor, skønt der den sidste times tid kom vind at sejle på. Men vi ville gerne gennem broen kl. 15, og sådan blev det. Ved anløb af marinaen, hilste vi på Peter og Birgitte, som i 2009 besøgte os på båden, mens de var på ferie i Puerto Mogan. Det var jo rigtig sjovt, at de lige skulle ligge der, og det endte med, at de viste os – og et andet hold danske sejlere – en af deres foretrukne taverner. Meget, meget gemytligt. Og da vi også skulle nå at hilse på besætningen på Pluto, en båd fra Kolding, er det endt med, at vi har fået helt ”travlt” nu, hvor vi skal gøre klar til næste hold gæster, der ankommer i aften. Skipperindens bror og svigerinde påmønstrer en uge, så vi må sige, at Nausikaa får lov at vise, hvad hun dur til i den retning. Det er fint, det kan lade sig gøre med besøg hjemmefra – det er rart, at vores ”projekt” kan være til glæde for andre end os selv.
Det ender med, vi når det hele. Vi har bl.a. fået lejet bil, så vi kan køre til lufthavnen og modtage vore gæster. Vi kan så komme ud og se lidt på øen i morgen, hvor vinden efter sigende har lagt sig.
Og så satser vi på at kunne komme lidt ud at sejle i dette smukke område.
Vi håber, foråret er kommet til Danmark! Tak for hilsener i enhver form. Når vi igen bliver alene to ombord, skal vi nok blive lidt flinkere til at skrive tilbage.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 21-05-2012 af Inge Lise Lykke Hansen