Nausikaas rute til Middelhavet

Tilbage til: Ruten » Ruten 2010

Image Map

Rejsebrev 41 Martigues - Menton
Rejsebrev 41
Martiques 25/08/10 – Menton 16/09/10
Det er svært at forestille sig et smukkere sted at sige Frankrig farvel og tak for denne gang end her i Menton. Vi har efterhånden nydt mange skønne udsigter fra cock-pittet, men den, vi har her, er blandt de allerbedste. Vi har kun et par bådlængder til Italien, så det lover godt, hvad naturen angår.
Og så er de smukke omgivelser en vederkvægende kontrast til de mange store, meget store, helt enormt store motorbåde og sejlbåde, vi har set de sidste uger, mens vi har slået vore folder her på Cote d’Azur. Det er jo blevet til nogle traveture langs kajerne i de mondæne byer – nu er det nok!
Tilbage til Martigues, hvortil vi ankom helt planmæssigt til en meget varm Nausikaa. Vi var så heldige at komme hurtigt i vandet og få lov at ligge i Port Maritima’s marina inde i Martigues, og mens Mistralen blæste af, fik vi set mere til den dejlige by. Vi var på det lokalhistoriske museum, hvor vi lærte en hel masse, bl.a. om grækernes og romernes bedrifter lige netop der, men også havde mulighed for at fordybe os i det lokale liv under de to verdenskrige og tiden mellem og efter. Bl.a. erfarede vi, at midt i halvtredserne havde Martigues haft en periode med hård frost, så hård, at der var is på kanalen! Vi tog en lille udflugt til Istress, en gammel by med velbevarede huse og gader – fantastisk at komme ned til sommer og feriestemning. I Martigues var der igen lansekamp, denne gang på et højt niveau, og nu havde vi jo lidt flere forudsætninger for at bedømme det – og vi var også til techno-koncert samt noget ganske andet: Vi overværede, hvordan der blev danset tango på et af torvene til ud på de små timer.
Det er altid lidt svært at sige farvel til et sted, man kan lide – vi kunne godt finde på at komme tilbage til Martigues – også selvom Mistralen kan rase slemt.
Men den lagde sig, så af sted gik det til Marseille! Det er en by, der er meget bedre end sit rygte, og det så ud til, at turisterne også var ved at finde ud af det. Vi havde en af de flotteste indsejlinger, vi har oplevet, ind til den gamle havn, hvor vi fik en god plads, lige midt i byens hjerte. Herfra var det nemt at gå på opdagelse, seværdigheder var der nok af. Den flotteste var Notre-Dame-de-la-Garde, hvor vi måtte ase op af smalle, stejle gader til toppen af bjerget, men sikke en udsigt – og et smukt kirkerum.
Vi kunne da ikke komme til Marseille uden at spise boullabaise; det var en succes! Og om morgenen inden vi afsejlede, nåede vi lige at se fiskeboderne og kigge nærmere på de forskellige slags fisk, vi havde nydt aftenen før.
Cassis var en ren, lille idyl, en total modsætning til Marseille – meget lille, hyggelig og virkelig smukke omgivelser. Fra søsiden havde vi kigget ind i nogle af ”calanquerne”, sv.t. de spanske cala’er, altså vige/fjorde. De var virkelig flotte – vi gik ud til en af dem, der er en meget lang naturhavn, Port-Miou, og hvor der lå i hundredvis af lystbåde. For øvrigt smagte vi en virkelig god
hvidvin fra Cassis!
Vi skulle finde en større by, hvor vi kunne ligge nogle dage, så vi kunne modtage en pakke med en anden lader, og vi udså os Toulon, da der var meget at se. Det var også en flot indsejling og dejlig by, men vi brød os ikke om havnen, så vi valgte hurtigt at sejle videre til Le Lavandou. Og godt så!
Herlig by og fin marina med gode busforbindelser, så her fik vi i St. Tropez første dosis kæmpebåde og ”rigmandsliv”. Der var nu også et interessant kunstmuseum, busturen var rigtig flot – og så er den gamle del af byen da bestemt fin. Vi fik os også aset op ad bjerget til Bormes-les-Mimosas, en ganske fortryllende middelalderby; og vil I tænke Jer: Vi fik udleveret en rundtursbeskrivelse på DANSK på turistkontoret! Vi valgte at tage bussen ned igen, man må jo passe lidt på…
Vi håbede på besøg af bekendte fra Kolding, så vi sejlede til St. Raphaél, som ville være nemt for dem at køre til på vejen til lufthavnen. De fandt os, og vi havde nogle dejlige timer sammen – det var rigtigt rart at få snakket om nyt og gammelt. Vi nød byen – tog også bussen til nærliggende Fréjus, hvor vi endnu engang blev benovede over ruiner fra romertiden, kirken og klosteret. I kirken var vi heldige at opleve dejlig orgelmusik; vi gik også med på en guidet tur i klosteret, og selvom det var på fransk, fik vi meget ud af det.
Som skipper har nævnt i logbogen, opgav vi at sejle til Cannes – fik så ganske andre oplevelser som bjærgnings- og bugserbåd. Det var ikke så sjovt at blive afvist i Antibes på grund af en propfuld havn, men man er jo glad bare for at komme ind og ligge godt uanset hvor næsten, især når der truer lyn og torden i horisonten. Og vi kom til at ligge fint i St. Laurent du Var. Hvor vi dog mødte mange store motorbåde, mens vi sejlede – så de ligger altså heller ikke ved kaj hele tiden; og sikke nogle hækbølger, de sætter. Det mærker man jo særligt, når man har en anden båd på slæb. Vi valgte at vente med Antibes og ”nøjes” med Nice, så vi tog igen bussen. Havde sat næsen op efter kunstmuseer, der er både Chagall og Matisse, men så skulle ikke være, for de var lukket. Vi hyggede os med at slentre rundt i byen, få lidt frokost, købe proviant på vejen hjem, og så var vi møre til at komme ned og få benene op. Det er varmt, omkring 30 gr. midt på dagen, så det trætter altså lidt, men når vi ser, hvad I går rundt i hjemme, bliver vi helt kede af det, for det lyder rigtig træls! Bortset fra et par tordenvejr og en Mistral, har vi haft superdejligt vejr lige siden, vi kom herned. Nu trækker det lidt sammen, og der kan måske komme lidt vand de næste dage – men blomsterne skal jo også have lidt. Det har været en meget smuk kyst at sejle langs med.
Og i morgen vil vi skifte gæsteflaget til det italienske, om vejret vil. Tricoloren bliver gemt væk, men den kommer formentlig i brug igen på et senere tidspunkt. Frankrig er et dejligt land, og Middelhavskysten har haft meget at byde på, også meget mere, end vi har kunnet nå at se, så det gør vi næste gang. Men vi er også enige om, at lande som Spanien og Portugal efter vores mening er fuldt på højde med Frankrig, og vores erfaring har været, at man som sejler faktisk får en bedre modtagelse der, og at der er mere styr på tingene.
Vi har jo kun været ombord i 3 uger, men fandt, at det var naturligt med et rejsebrev, når vi nu skal krydse landegrænse igen. Så må vi over og hilse på italienerne – det skal nok blive sjovt!
Tak for de mange hilsener, vi har modtaget – det bliver vi altid glade for!

Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 16-09-2010 af Inge Lise Lykke Hansen