Rejsebrev 35
Torrevieja 05/10/09 – Sant Carles 25/10/09.
I aftes, da vi spiste aftensmad i cockpittet – UDEN telt, for der var 25 gr.! – talte vi om, hvor mange forskellige udsigter, vi havde haft ved vore måltider. Denne gang har skipperinden ”vundet” den smukkeste, for mens solen sank, skiftede skyerne over bjergkæden farver fra gyldne og til rødviolette; det var ubeskriveligt. Hvor får vi mennesker mange gaver!
Det har været, hvad skippers far kaldte en ”bondenat” - en nat, hvor sømanden ligger lige så stille som bonden. Og det var godt med en god nattesøvn, for der var ret uroligt i sidste havn, hvor vi lå med rumpen halvvejs ude i Middelhavet formedelst 34 euro. Pudsigt, det tit er de dårligste havne, der er dyrest…
Her i Sant Carles er rigtig rart, og vi er for alvor ved at kigge efter en vinterplads til Nausikaa; denne marina kunne være en mulighed, men først må vi finde ud af, hvilke alternativer Barcelona og havnene der omkring byder på. Vi har 3 dages sejlads tilbage fra Barcelona, hvis vi vælger dette sted, men det er jo også til at overse.
Den sidste periode har budt på mange forskellige indtryk - dejlige, hver på sin måde. Turen over til den lille ø Tabarga var herlig. Vejret var varmt, så vi havde madkurven med, og det lykkedes at finde en lille plet næsten for os selv, ude, hvor man fornemmede lidt natur. Og på den efterfølgende travetur havde vi også næsten kun fuglenes, græshoppernes – og fluernes – selskab. Men ellers var øen et summende menneskehav, og de stakkels tjenere og servitricer løb næsten for at kunne følge med. De må have trængt til at puste ud, når den sidste færge har taget sidste hold gæster med væk. Mylderet var dog ikke værre, end at vi kunne se nærmere på en del gamle fæstningsværker, charmerende gader og velbevarede huse.
Tilbage i Alicante skulle vi gøre klar til at modtage Svend Erik og Preben, og lige som sidst, vi havde gæster, kom der regnvejr, så vi er næsten ved at være lidt overtroiske med kombinationen gæster og regnvejr…. Vi havde nogle gode dage sammen i det blandede vejr, hvor vi fik set Middelhavet vise tænder, men også sejlede fredeligt langs den smukke og afvekslende kyst. Alicante, men især Valencia, er spændende og flotte byer med meget at foretage sig. De gamle borge og katedralerne er altid et besøg værd; der er ligheder, bl. a. de fantastiske udsigter fra de højtliggende borge, men også markante forskelle, og selvom vi har set mange efterhånden, er det altid en god oplevelse. I Valencia var den meget flotte katedral for alvor indrettet på turister; man fik meget at vide via en planlagt rute med audioguide, og i en af de andre, meget smukke kirker lige i nærheden, fik vi lidt af messen med – meget stemningsfuldt, men også sjovt at se, hvordan folk kommer og går med deres indkøbsposer og hilser hjerteligt på hinanden, alt imens præsten står ved alteret og gør, hvad der nu skal gøres. Turen i den lejede bil sammen med vore gæster gav mulighed for at se lidt på ”indersiden” - bjergkørsel er efterhånden ved at være en vane. Vejret drillede lidt, men den lille-bitte bjergby Guadaleste med dens micro-museum (udstilling med ting, som ikke kan ses med det blotte øje) var absolut charmerende og lå i de smukkeste omgivelser. Vi havde også nogle gode kulinariske oplevelser sammen på meget forskellige restauranter – især blev der fest i Dénia, hvor vi fik en pragtfuld menu, men også en ekstra flaske vin og nogle små skarpe ”på huset”.
Da vi havde vinket farvel til Svend Erik og Preben ved metroen i Valencia, skulle vi lige finde ud af, hvad vi nu havde lyst til – og nogle gange er det andre ting, der tager beslutningerne for én. Der kom nemlig hård blæst/kuling et par dage, så vi fik set lidt mere på Valencia, og det er vi glade for.
Igen måtte vi sande, da vi kom ud af havnen, at enten blæser det helt hen i vejret, eller også er vinden så let, at Nausikaa er for tung, hvis vi gerne vil nå en lidt længere distance; men når solen skinner, der er klar og god sigt og derfor de smukkeste farver og konturer at se på, gør det heller ikke noget med motorsejlads. Spanien er et mangefacetteret land på alle måder – vi har jo mest set det fra havsiden, men har da også været inde i landet – og hvor er her meget at komme efter! Så, kære venner, der er utroligt meget andet end hoteller i tusindvis og overfyldte badestrande. Når vejret er så dejligt – og vi er vist heldige, for det er efter sigende særdeles godt efter årstiden nu – går der jo lidt ”ferie i den”: Der er så mange hyggelige caféer og barer, at man simpelthen MÅ have en lille kop kaffe eller et glas af en eller anden slags, mens man nyder solen og ser på folkelivet. Efteråret er tydeligvis også kommet her, for skyggerne er lange, og der er den klarhed i luften, vi kender hjemmefra. Men temperaturen er stadig over 20 gr. om dagen, så vi spiser fortsat melon med skinke og drikker kølig rosé! Og vi nyder det….
Men vejret er som bekendt ikke alt, og især skipperinden længes efter at få nogle barnearme om halsen, så novembermørket hjemme tager vi med. Det bliver dejligt at komme hjem til Jer alle sammen igen. Først skal vi dog lige ind og se lidt nærmere på Barcelona, som vi forventer os rigtig meget af. At vi er så heldige at få besøg der også, gør det bare endnu mere tillokkende.
2009 har budt på mange gæster, og det er dejligt, at så mange vil have besværet (og glæden) ved at besøge os; det sætter vi stor pris på. Men vi nyder også at være selv og have en dagligdag ombord. Så får vi naturligvis lavet nogle flere af de praktiske ting, der altid venter, og vi holder også fri og tager på oplevelse, hvor vi nu kommer frem.
Derhjemme har I nok så småt fået bådene på land. Vi andre privilegerede trækker den endnu et par uger, før vi lægger op for i år, så vi regner med at nå endnu et rejsebrev her fra det spanske.
Hav det godt, tusind tak for alle hilsenerne, vi ses snart!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 25-10-2009 af Inge Lise Lykke Hansen