Rejsebrev 03
Amsterdam 22/05/07 - Nieuwpoort 29/05/07
Vi kan vist godt sige, at vi har "gjort" Holland og Belgien - og det er fint, for her er dejligt. I dag - tirsdag den 29.5. - har det blæst 1½ pelikan siden først på natten og der har været meget kraftige byger, så det er godt at ligge trygt i havnen. I går kunne vi fint have sejlet - men det er så her, skipperinden skal lære ikke at ærgre sig, for hun var ikke helt tryg ved vejrmeldingen og skipper sagde, at han var ligeglad om vi kom videre eller ej. Nu håber vi så på i morgen...
Men tilbage til afgangen fra Amsterdam: Det blev et lidt hastigt farvel og mange tak for dejligt samvær til Margit og Jørn i s/y Drivert onsdag den 23.5., for lige pludselig var der "hul" bag os. ( Vi var blevet lukket inde af nogle store motorbåde). Af sted gik det ad kanalen gennem havneområdet og man måtte tænke lidt over alle de mennesker, der var i gang for at holde samfundet kørende: Masser af aktivitet på den store havn med kranførere, der flyttede rundt på containere fra store højder, flodpramme og store skibe, der lastede og lossede, flyene, der lettede fra Schipool lige over vore hoveder og alt det, der også skete på land. En myretue er faktisk ikke et dårligt billede.
Varmen var slået igennem, så det var jo en luksustur. Den blev lang - vi måtte vente ved nogle broer, men så er det jo praktisk, man har sit hus med og kan rigge aftensmaden til og spise og nyde en dejlig udsigt til fårene og hestene på markerne og landmændene, der arbejder med at vende hø. Vi vidste godt, at jernbanebroen i Gouda blev næste kritiske punkt, og det blev også lige før den, vi overnattede - klar til at stå op kl. 5.40 og komme med under første åbning.
Videre gik det i fantastisk sommervejr - og et gensyn med det skønne Zeeland. Vi var - skipperinden i hvert fald - meget trætte, da vi ved 20 tiden torsdag aften kunne fortøje i den lille havn i Veere. Sikke en aften! Udsigten fra cockpittet var som når vi ligger for svaj: Grønt med træer, buske og blomster og et fuglekvidder, så det var en fryd. Helt stille på nær, når der kom en stor flodpram eller et kæmpestort Røde Kors skib forbi 2 m fra agterpælene!
Vi skulle jo lige se lidt på Veere, der i dag er en "Tornerose-by" og mest til ære for turisterne, men det er meget tydeligt, den tidligere har haft militær betydning og strategisk beliggenhed. Der var ordentligt bygget forsvarsanlæg - og som i mange andre hollandske byer: En enorm kirke. Det eneste, der var at købe om morgenen var friskt brød, og så var vi ellers heldige at komme hurtigt med i slusen for at tage sidste korte etape mod Vlissingen.
Veere blev et smukt farvel og mange tak for de mange gode dage i Holland - vejret var varmt og flot, fiskehejrerne hilste af på turen mod Vlissingen. Og da de sidste sluseporte åbnede sig mod Nordsøen og det åbne hav, var det faktisk helt fint at indstille blikket på uendeligt.....
Målet var Zeebrügge, hvorfra vi ville tage toget til Brügge, som skipper engang har besøgt og altid har sagt, at den ville han gerne vise skipperinden. Det var som at sejle i fløjl, så stille var Nordsøen, så vi ankom midt på eftermiddagen. En kæmpehavn - fra vi kom gennem de yderste molehoveder, til vi drejede af mod lystbådehavnen, sejlede vi 2½ sm. Imponernede kajanlæg og færgehavn.
Vi - skipper - fandt Royal Belgian Sailing Club, hvor vi fik anvist en fin plads. Vi lavede noget research for at finde ud af hvordan vi kom til Brügge næste dag - og det viste sig, vi skulle tage sporvognen til Blankenberg og derfra tage toget. Der går simpethen sporvogn langs hele Belgiens kyst! Blankenberg viste sig at være en meget flottere og større by en Zeebrügge - men hvem kunne vide det? Zeebrügge er med sin havn etableret fordi Brügges egen havn sandede til, og der er nu en 12 km lang kanal mellem byerne.
Fredag aften ringede vi hjem og ønskede Susanne tillykke med fødselsdagen og sagde tak for det fine vejr.
Lørdag formiddag fik vi ordnet lidt forskelligt, bl.a. vasket. Så gik det efter frokost af sted på udflugt:
Brügge var meget betydningsfuld tidligere som søfartsby og man kan tydeligt se, når man går rundt derinde, at den virkelig har haft sine velmagtsdage. Det var som at gå rundt i et museum - alle steder gamle, imponerende bygningsværker og samtidig et herligt folkeliv. Det var pinselørdag og alle var på gaden. Vi sad på torvet og fik en kop kaffe - og der var et mylder omkring os. Vejret var fortsat pænt, men vi fornemmede nok et omslag.
Med toget hjem - hvor vi fik vasket igen, for det gik jo godt i går! Det med vaskemaskiner og tørretumblere er nemlig ikke altid bare så ligetil, men her fungerede det.
Pinsemorgen så lidt grå ud, men det hjalp på stemningen at tale med Susanne, Marie-Louise, Christian og Jakob og ønske dem en god pinse! Dejligt at høre, de havde det godt. Der gik mange tanker hjem til de forskellige pinsesammenkomster - og en særlig tanke med ønsket om et godt pinsetræf gik til Ballen og alle vennerne i Najad-klubben. Gad vide, hvordan vejret artede sig til den årlige "kapsejlads"?
Vejret var roligt, så vi satte kursen mod Nieuwport. Pinsefrokosten bestod af det sidste tyske rugbrød klappet sammen om lidt hamburgerryg og ost samt en øl til deling. Det var ud for Oostende - pinsesolen havde den venlighed at give os en lille hilsen - men så kom regnen, og den har der været en hel del af siden. Dog ikke mere, end at vi har fået set lidt på Nieuwport, som har en kæmpehavn og består af en gammel og ny bydel. Vi har fået kompenseret for pinsefrokosten, fået travet nogle gode ture, vi har fået handlet grundigt - og så håber vi, at blæsevejret holder op, så vi kan komme videre vest på til Frankrig.
Lige nu, hvor solen netop er gået ned, sidder skipper og skal have taget flagene, men det står ned i tove og blæsten er taget til igen. Vi får se - det er sejlerens lod, at det er vejret, der bestemmer. Vi er nu så priviligerede, at vi kan slappe af i bevidstheden om, at vi når nok det hele, og vi har nok at fylde dagen med. Men klart: Vi håber på godt vejr i morgen. Skipper har en aftale med en "gasmand", som vi efter en del besvær fandt frem til, og jo, han havde da den flaskestørrelse, men om han havde en fuld, var han ikke helt klar over. Det havde han ikke, men i morgen kl. 8.00! Det er godt, vi ikke er løbet tør - nu vil det vise sig, om han holder ord.
Tak for hilsenerne i gæstebogen - det er så rart at høre fra Jer derhjemme!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 02-06-2007 af Inge Lise Lykke Hansen