Rejsebrev 25
Las Palmas de Gran Canaria 17/01/09 – Santa Cruz de La Palma 09/02/09
Med rigtig mange indtryk på nethinden fra de sidste uger, føles det som om, det er meget længe siden vores søde genbo Claus satte os af på banegården i Kolding, så vi kunne komme med toget til Kastrup og videre ned til Nausikaa i Las Palmas. Men sådan er tid jo noget mærkeligt noget…
Vi havde en uproblematisk tur, og hun lå heldigvis og ventede på os i fin form. Det var dejligt vejr, da vi ankom til havnen, og vi fik os hurtigt installeret. Da vejrmeldingen lovede kraftig blæst, besluttede vi hurtigt, at vi ville på land og ordne bund og fribord. Det foregik uden problemer, medarbejderne på pladsen var meget professionelle. Vi er ved at have en vis rutine i at leve ombord ”on the hard” - selv skipperinden færdes nu op og ned ad stigen og går rundt på dækket uden rystende knæ. Vi fik ordnet det nødvendige; redningsflåden, som måtte have endnu et check, kom på plads, og efter 3 dage på land, hvor skipper bare knoklede, kom vi igen i det rette element på ”vores” bro, hvor vi befandt os rigtig vel med mange kontakter til de øvrige sejlere. Havnen i Las Palmas er fuld af liv og atmosfære – der sker noget, og folk af alle nationaliteter snakker sammen. Det er inspirerende og lærerigt.
Vi tog os tid til at være turister – med bus til Arucas. Det var en fin, gammel by med egen katedral, der skulle forestille at være en kopi af den i Barcelona, men vejret var ikke med os. Tilbage i Las Palmas nød vi solen i byen, og tog vel også lidt afsked, selvom vi håber på et kort gensyn på vej mod Marokko.
Som de fleste nok ved, er vejret bedst syd på, når det gælder Gran Canaria, så en aftale med gamle venner om et frokostmøde i Puerto Mogan, ja, det ville vi gerne føre ud i livet. Og det er altså særligt hyggeligt at ses med danskere i det fremmede, så det nød vi meget. Det skal også indrømmes, at vi i den grad nød at komme ned til varme og sol, så der gik lidt ferie i den! Videre måtte vi på trods af det fantastiske vejr og den dejlige, lille by, så kursen blev sat mod Tenerife en stille, fin og varm morgen. Endnu engang måtte vi sande, at farvandene her kan have noget i ærmet: Det blæste godt, da vi kom til havs, så ikke noget med at slikke sol på dækket, nej! Men Teide dukkede op i disen ud på eftermiddagen, og da vi nærmede os sydspidsen af øen, blev vi budt velkommen i fineste stil: En stor flok delfiner hilste os med de flotteste spring i de forholdsvis store bølger. Når sådan en fire-fem stykker springer op af vandet på en gang, er det altså svært at bevare pessimismen!
Det blev kun til en enkelt overnatning på Tenerife, som vi snart vender tilbage til. La Gomera lokkede og lå kun 24 sm væk, vejret var fint, og vi så – ganske vist på lang afstand, men alligevel – to hvaler svømme i overfladen. Vi fik en fin plads i marinaen i San Sebastian; havnen er rolig, og så ligger den smukt lige ved en meget stor klippe. Der er bjerge næsten hele vejen rundt, og byen er så nær, at det føles som om, man ligger midt i den. Ikke ret mange turister, gode butikker og fine forhold i det hele taget, og godt vejr – i hvert fald det meste af tiden! Vi nød også, at der var andre danskere, vi kunne være sammen med, og som havde et grundigt kendskab til øen og derfor gav os nogle tips om, hvad vi skulle se. Sammenholdt med det og så rejsebøgernes indhold, har vi vist nået, hvad vi kan ønske os, men La Gomera bliver man nok aldrig færdig med, for der er helt utroligt rart. Naturen er overalt ganske storslået; vi har været ude i bjergene at vandre, vi har stået og set ud over de mest fantastiske udsigter (hvoraf en sneklædt Teide er toppen, helt bogstaveligt!). Men også slugterne, de frugtbare dale, regnskoven med alle dens mærkværdigt formede træer og vækster, der bare gror, som vind og vejr tillader, de små isolerede byer, bjergformationerne og det allestedsnærværende hav – det er svært at beskrive, for det er så fantastisk smukt! Og interessant var det også at besøge forskellige udstillinger, der fortæller om geologien på øen samt de oprindelige indbyggere – og så Columbus igen, igen! Ham er der godt nok mange byer, der har en aktie i, hvis ellers man skal tro, hvad der fortælles…
Selvom det er en lille ø, er der meget forskelligt fra sted til sted, både hvad vejret angår, men jo derfor også vegetationen. Der er mange steder, hvor der på terrasser dyrkes primært bananer, men også andre afgrøder. Og så er der et væld af farvestrålende blomster, som vi aldrig har set, både i naturen og i parker og haver. Vi var endda så heldige at se mandeltræerne blomstre. Et besøg i den lillebitte bjerglandsby El Cercado, hvor der fremstilles keramik på den lokale, oprindelige måde uden drejeskive, var også herligt, og vi måtte da lige købe en lille skål af morlil.
Vi lejede bil af to omgange, for regn, tåge og blæst er ikke usædvanligt på disse kanter i bjergene, og vi ville jo gerne have det hele med, så da det igen klarede op, kørte vi af sted og havde en flot tur. Vi skulle ind og besøge El Cedro, en lille, afsides by langt inde i Nationalparken. Der var for langt at gå – og om ikke skipper absolut skulle ud og køre på nogle snoede, smalle, fugtige, stejle veje, som skipperinden mest syntes lignede æselstier! Men vi kom da godt både frem og tilbage. Dagens sidste mål var at bestige Alto Garajonay, 1487 m.o.h. og så skulle vi ellers hjem og til middag i s/y Valkyrien. Det var en tur, der nok kunne få pulsen op, og desværre var der tæt tåge på toppen – men vi har været der! Og så kom nedturen i mere end en forstand: Det var meget ærgerligt efter en herlig dag at finde ”vores” bil på parkeringspladsen med smadret rude og ribbet for vore ejendele, og selvom vi godt kan lide kontakt med de lokale, behøver dette altså ikke udmønte sig i at besøge politistationen! Men sådan gik det altså også på La Gomera, der ellers siges at have så godt som ingen kriminalitet.( I modsætning til sidst i Porto, hvor det var sørgeligt normalt at blive bestjålet). Indehaveren af biludlejningsfirmaet var utroligt sød og hjalp os meget, og den slags ting kan jo ske alle steder, så det skal ikke få lov at ødelægge indtrykket af øen som noget ganske særligt. Et sted med en egen atmosfære og med en natur, der i den grad har fascineret og glædet os. Der var også kønne kirker og bygninger, hyggelige torve og parker overalt – og i Valle Gran Rey morede vi os lidt over de mange gråhårede 68-ere, der stadig så ud til at leve i hippie-tiden…
Nu er vi nået til La Palma, der efter sigende er den kønneste af øerne, så vore forventninger er høje. Så vi må ud og se nærmere på den, før vi skal tilbage til Tenerife, hvor vi får gæster den 17.2. Det glæder vi os til, ligesom vi også glæder os til at opleve den ø, som så mange af vore bekendte kender og roser. Vi skulle gerne få lejlighed til at opleve karnevallet, som netop i Santa Cruz på Tenerife skulle være noget ganske særligt. Det påstår for øvrigt alle øerne om deres karneval…
Vi havde en dejlig jul og nytår hjemme – at se børnebørnene igen og være sammen med familie og venner, ja, det er uundværligt og en stor glæde, så der må ikke være for længe imellem. Og herligt er det jo, når vi også kan få besøg her på Nausikaa, så kan vi ikke ønske os mere.
Mange tak som sædvanligt for hilsener af enhver art – det er skønt at høre hjemmefra!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 09-02-2009 af Inge Lise Lykke Hansen