Rejsebrev 24
Puerto Rico (Gran Canaria) 19/11/08 – Las Palmas de Gran Canaria 02/12/08
Nu er det lige før, de “14 dage på Gran Canaria” er gået – og de er absolut gået godt! Vi har den fineste udsigt til julelysene i Las Palmas fra cock-pittet, Peter Abrahamsen fortolkning af Evert Taube overdøver en begyndende susen i riggen og lugen står åben, selvom vi skriver 2. december. Vi har fået en god plads til Nausikaa, og vi tager hjem på jule-og nytårsferie i morgen med mange gode minder fra denne dejlige ø og kan glæde os til at komme tilbage.
Vi har virkelig holdt ferie i denne periode. Og at vi sluttede af med en yderst fredelig sejlads, ja, det nød skipperinden, for hun havde næsten glemt, at det kunne lade være med at blæse på Atlanterhavet!
Det var rigtig dejligt vejr i Puerto Rico, så vi brugte byen som base for ture rundt på øen. Allerede, mens vi sejlede dertil langs Gran Canarias sydøstlige kyst, havde vi kunnet se både de flotte sandklitter og bjergformationer, og det var spændende at komme ind i landet og se nærmere på landskabet. Der er nogle enorme slugter og bjergkamme med specielle konturer. Vi tog til Puerto Mogán med bus; både for at se den meget charmerende by og havnen mhp en eventuel aftale om vinterplads, og for at se landskabet. Det tog meget længere tid over land, end hvis vi var sejlet, for der er virkelig mange hårnålesving. Og buschaufførerne kører, som skipper siger, som om de har stjålet det hele.
Lidt mere roligt gik det til Las Palmas med bus. Vi skulle op og snuse til atmosfæren i forbindelse med de mere end 200 både, der den 23. november i samlet trop satte kurs mod Santa Lucia i Caribien (ARC-sejladsen). Det var sjovt at gå rundt og se travlheden med at blive klar til turen. Hvad der ikke blev læsset ombord af proviant! Og der blev slæbt rundt på sejl og andet grej – i mange både sad en mand og dinglede i masten for at efterse eller reparere. Vi fik også talt med havnekontoret, hvilket resulterede i, at vi trods det skønne klima på sydkysten besluttede at tage hjem herfra.
Las Palmas fik vi kigget lidt på – pludselig befandt vi os i et kvarter, der havde nogle ligheder med det i Amsterdam, hvor de letlevende damer inviterer, men her var der bare lidt mere skummelt, så det var om at få kortet frem og finde ud af, hvor katedralen lå, så vi kunne komme i sikkerhed! Det gik også; den er flot, og mens vi sad og nød det i klostergården, der ligger sammen med kirken, kom der den smukkeste orgelmusik derindefra. Vi har ellers set rigtig mange kirker uden orgel!
Men nu skulle vi selv ud at køre! Da skipper kom tilbage med den bil, vi havde lejet, (og der var vist de første 20 steder, man kunne leje bil!) sagde han i umisforståelige vendinger, at det var da den ringeste bil, vi endnu havde været ude for – og han overdrev ikke. Men de 3 dage, vi havde den, kom vi rigtigt rundt og så en natur, der var overraskende smuk og afvekslende. Vi havde fået en lille forsmag på det, da vi tog bussen til Palmitos Park, hvor der var meget at opleve, både i form af shows med papegøjer og rovfugle, smukke orkideer og sommerfugle samt en masse andre dyr. Og så var haven i sig selv et meget skønt sted at opholde sig i. Men i ”egen bil” kørte vi stort set øen rundt på kryds og tværs, lærte en masse om de oprindelige indbyggeres liv og samfund, både deres lagre af korn og forråd i vanskeligt tilgængelige huler og på et frilandsmuseum, hvor en imponerende udstilling viste, hvordan de havde levet og indrettet sig. Vi besøgte små, isolerede landsbyer, hvor tiden syntes at stå stille, så en frodighed med appelsintræer, avokado, bananer, tomater, så de grønne bjergskråninger med masser af figenkaktus, lav, forskellige sukkulenter, nåletræer og flere steder løvfældende træer. Og så kørte vi bjergkørsel – heldigvis på gode veje. Vi mærkede hele tiden forskellen i klimaet: I bjergene var der ofte tåge, regn og blæst – mod syd skinnede solen. At kravle op på Gran Canarias midtpunkt og vartegn: Roque Nublo var hårdt og koldt, men hvor var det et smukt skue deroppefra!
Byerne på sydkysten har et fantastisk klima – og der er også smukke bjergformationer, havet er blåt og roligt, der er blomster og masser af dejlig feriestemning. Og vi nød at spise alle måltider ude og at gå rundt i sommertøj. Men hvor har Gran Canaria uendeligt meget mere at byde på! Naturen er fantastisk nordpå og inde midt på øen – og de turister, der ikke tager ind og ser det, eller besøger museerne, der fortæller om guanchernes liv og arbejdet med at skaffe en stabil vandforsyning, snyder sig selv for store oplevelser. Turen ind i en slugt, hvor der den dag i dag bor mennesker i bjerghuler, samt at skipper inviterede på kaffe på et ”bjerghulehotel” og hvor vi også var inde i en kirke, hvor ALT var hugget ud af lavabjerget, er bestemt noget, der vil blive stående længe på ”mindetavlen”.
Her på Gran Canaria har vi mødt en del danskere, og sandelig også sejlere. Det er altid hyggeligt, og det var fornøjeligt at have Vibeke og Poul med i bilen den sidste dag. De tog det pænt, at den ikke lige var af nyeste model. Vi kommer også i snak med flere fra andre lande, hvilket altid er inspirerende – og hyggeligt, når der er helt tilfældige gensyn.
Vi har det rigtig godt med, at der udover de ”nye” øer bliver et gensyn både med Gran Canaria, Lanzarote og Fuerteventura til foråret. Her er bare så meget at se og opleve, og så er det jo fantastisk at få lov at have så lang en sommer.
Men lige nu glæder vi os rigtig meget til at komme hjem til familien og vennerne og holde jul og nytår. Vi vil sige alle Jer, der følger os, mange tak for i år, tak for hilsener, I har sendt. Glædelig Jul og Godt Nytår og på gensyn i 2009!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 02-12-2008 af Inge Lise Lykke Hansen