Nausikaas rute til Middelhavet

Tilbage til: Ruten » Ruten 2007-1

Image Map

Rejsebrev 2 Brunsbüttel - Amsterdam
Rejsebrev 02
Brunsbüttel 11/05/07 - Amsterdam 22/05/07
Tænk, nu er vi i Amsterdam! Denne særlige metropol, som vi har besøgt flere gange - og hver gang har den noget at sige os. Så fuld af kontraster af alle slags: Meget rige mennesker og meget fattige mennesker. Bygninger så foskellige i alder, stil og udseende. Lyde af hektisk aktivitet, og et par gader væk stille pladser. Et mylder af forskellige nationaliteter - men trods de utrolige forskelle i udseende, sprog og påklædning er der dog et, som vist alle kan her i Amsterdam: Køre på cykel! Ja, og tale i mobil-telefon samtidig, mens de i susende fart krydser ind foran sporvogne og fodgængere.... Cykelparkeringsanlæg og servicecentre for cykler i imponerende størrelser og antal. Og så er Brom-fiets da et godt udtryk for en knallert, ikke?
Men siden Brunsbüttel er der sandelig også sket meget for os. Elben viste sig fra sin blide side, da vi lørdag formiddag i regnvejr sejlede over mod slusen, hvor vi ret hurtigt kom til. Vi fortøjede i Cuxhaven først på eftermiddagen, men måtte forhale på havnefogedens anvisning - og ikke så snart var det til en side, før et veritabelt uvejr bragede løs. Herligt, at ligge vel fortøjet og ikke have andre projekter end en god middag.
Der gik jo nogle dage i Cuxhaven, for det blæste. Men pyt, så kom vi rundt og så på omegnen. Der var den flotteste nordenluft - og godtnok var der rigeligt, men solen skinnede og farverne var fantastiske - som kun nordenluft byder på. En lang cykeltur ud langs diget - og vi følte os hensat til en af de frisiske øer med stranden og de mange strandkurve, strandpromenaden med alle butikkerne, så der gik feriestemning i den.
Der blev også set lidt nærmere på byen, der har mange smukke pladser og bygninger. Vi hyggede os med Margit og Jørn og var enige om, at der skulle en god vejrmelding til, før vi ville have næsen udenfor molerne. Den kom, ( den gode vejrmelding ) så natten til onsdag den 16. stod vi op kl. 01.30 og var klar til at sejle kl. 02.00 med strømmen mod Lauwersoog i Holland. Det regnede og var mørkt, men så snart vi kom ud i Elben var det eet lyshav fra de mange faste og blinkende fyr og sømærker, fiskerbådene og de mange store skibe, der ligesom os havde valgt at være på Elben denne nat. Det gik af sted for motor, men sammen med morgengryets grå lys kom også en brugbar vind. Vi holdt den gående med kaffe - sad på skift og nikkede lidt. Da vi havde spist vore sandwiches og egentlig sad og nød sejladsen, kom der over VHF'en en "wind-warnung", der fik os til at spidse øren:NV 6-7 og op til 8 Beaufort i stødene! Vi kunne ikke helt greje, hvornår det ville komme - men det fandt vi hurtigt ud af, for i løbet af en halv time stod himmel og hav i eet. Vi havde vinden med og hu-hej, hvor det gik! Skipper var den perfekte rorsmand - men naturligvis begyndte vi at snakke om, hvorvidt vi skulle gå ind til Norderney eller Borkum. Så kom solen lidt frem, og ingen af de to alternativer var tillokkende, så skipperinden tænkte:"Sammenlignet med, hvad Peter, Christian og Martin var ude i for et år siden på vej mod Skotland, ja, så er dette jo " a piece of cake", så OK, vi fortsætter". Vi talte med Margit og Jørn over VHF'en og da vi kunne fortælle, at vi var kommet fint til anduvningen ved Lauwersoog, kom de efter. I bølgernes brækken på det lave vand var det helt utroligt at komme susende. Skummet fløj om ørerne på os og skumtoppene lignede miniisbjerge, meget flotte i solen og bølgerne, der nu var blevet nærmest grønne. Indrømmet: Da ekkoloddet viste 1,9 m røg hjertet op i halsen på skipperinden - men fornuften sejrede, vi lå jo midt i en tydeligt afmærket rende, hvor større skibe end os færdes. ( A pros pos fornuften, så citerer Troels Kløvedal i bogen"...og den halve verden" grækerne for at sige, at man skal gå fra forstanden for at komme til fornuft! Så galt skal det nu helst ikke gå - vi hylder pincippet om, at galskaben er det salt, der hindrer fornuften i at harskne.
Vi kom efterhånden i læ for søen og fandt en "ulovlig" plads tæt på slusen, som var lukket for den dag. Der stod, broen var forbeholdt patienter fra Schiermonnikoog, men der lå en hollænder i forvejen og han hjalp os med at fortøje - vi kunne få hans plads og trække os lidt tilbage, for han ville snart sejle. Han gik også op og spurgte, om det var OK, at vi lå der for natten, og heldigvis var det det. S/Y Drivert kom snart efter og det var dejligt at falde til ro oven på en tur, hvor vi var - som flere andre - uforberedt på at få så meget vind. Det bliver jo nok ikke sidste gang... Vi talte også om, at i Tyskland - mit aller Respekt - var det overhovedet ikke kommet på tale at lægge sig ved sådan en bro - men her blev vi venligt hjulpet, formentlig også på grund af den hårde blæst.
Det var en dejlig morgen at vågne op til - og efter at have soigneret os selv og bådene gik det mod Dokkum. Fint at gense stederne - vejret lettede og turen i kanalerne byder altid på oplevelser. Lemmer, Horn - begge dejlige byer. Ijselmeer var også mildt stemt - det var havblik og så varmt, at selv skipper måtte have shorts på. Man siger, der er en slange i ethvert paradis - her må det være insekterne. Hver gang, vi har været her, er vi blevet overfaldet af tusindvis af forskelligt kryb.
Da vi lagde til i Hoorn, lød den smukkeste sang ud til os. Det var med at komme op i byen og se, hvad der foregik. Shantyfestival - og hvor kunne de synge, de forskellige sømandskor. Efter en dejlig middag med Margit og Jørn som værter i det samme gamle tårn, som vi besøgte i 1984 med Morten og Jakob samt en lovende vejremelding, ja, så var det svært at bevare pessimismen!
Og her er vi så i Amsterdam - har besøgt både van Gogh museet og Rijks Museum, så vi har rigtigt været kulturelle. Gik frem og tilbage og fik på den måde fornemmelsen af byen. Vejret er roligt - vi har så småt drøftet, om vi skulle se at komme ud og sydover - men her er altså så dejligt, så vi gør Holland ordentlig færdig.
Vi forkæler stadig os selv med de dejlige gaver i både fast og flydende form - og den åndelige føde er også sikret med de gode boggaver. Og tak for hilsenerne i gæstebogen - det er dejligt at høre fra Jer. Vi har lidt problemer med kontaktformularen, men det er forhååbentlig snart løst. Hvad gaverne angår, så gik nogle af Gerdas snollerposer til et rigtigt godt formål: Den dag, vi var ude i den hårde vind, kom en norsk familie ind til Lauweraoog lidt efter, vi havde lagt til og vi gik op og hjalp dem ind. De fortalte, de havde været på vej mod England, men "hadde måttet snu rundt for de to små guttene..." Den ene lille gut var på dæk og den anden kunne høres fra kahytten. Det er ikke til at forstå for sådanne størrelser, at når man e n d e l i g er kommet i havn, ja, så skal far og mor rende rundt med alt det tovværk og snakke med fremmede mennesker! Så gør en pose Pingvinmix underværker! ( Heksehylene havnede i skipperindens mave, mens hun læste om hekseafbrændinger på Christian den 4.'s tid).
I skal altså også lige høre om fiskehejrerne! Vi har været heldige at se en komme i flugt og lande - et sekund senere er den på stand, fuldstændig stille. Vi var så tæt på, at de lange bryst- og nakkefjer var helt tydelige. Ved ikke, om det hedder nakken på en fiskehejre, men....
Så - også dette rejsebrev kan ikke nok udtrykke, at vi føler os som Lykkens Pamfilius ( er det ikke sådan, det hedder?)
Vi tænker kærligt på Jer derhjemme - det har vi nemlig tid til nu!
John undrede sig lidt over Martins poetiske åre... Vi har den arbejdsfordeling, at skipper skriver logbog og skipperinden skriver rejsebrev - men vi er hinandens bedste kritikere! Så er det vist på plads.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 22-05-2007 af Inge Lise Lykke Hansen