Rejsebrev 13
Viveiro 03/10/07 - Sada 1710/07
Tak for det gode vejr! Bortset fra den 13., som Maiken pga fødselsdag sørgede for, må det vel være de såkaldte vejrguder, takken skal rettes til!?
I hvert fald er vi meget taknemmelige for, at efteråret her i Nordspanien har været præget af så dejligt vejr. Vi har læst, hvor barskt og regnfuldt specielt Galicien kan være - det har vi ikke oplevet, tværtimod. Men i følge både aviser, TV og de folk vi taler med, er det også helt specielt i år, hvor Sydøstspanien er udsat for voldsomme regnskyl og næsten naturkatastrofelignende tilstande.
Vi har nu vort på det tørre! Vi står nemlig på land her i Sada - en problemfri optagning. Vi står rigtig fint og kan uden problemer leve i båden her fra onsdag og til lørdag morgen, hvor vi skal fange flyet i La Coruna, som skal bringe os til en 4 dages ferie i Madrid. Som skipper siger, skal vi lige hvile lidt ud oven på disse anstrengelser! Vi har jo travlt med at ordne alt det, der skal ordnes - en ganske anderledes og mere hyggelig oplevelse end sædvanligt for os begge. Her går vi jo og hjælpes ad og kan drøfte tingene. Ellers har vi jo været vant til, at skipper knoklede alene på havnen og ind imellem kom med et læs, som blev væltet ud derhjemme, hvor det nu kunne lade sig gøre, og så kunne skipperinden gå i gang med vask af tovværk, regntøj og alt det øvrige!
Viveiro var egentlig lidt svær at forlade. Vi var på toppen af San Roque, hvor vi havde en fantastisk udsigt over hele området i helt klart solskinsvejr. Og en dejlig middag på S/Y EOS hos nogle søde mennesker fra Enkhuizen fristede jo lidt til at sove længe, men nu ville vi videre mod La Coruna, som vi så ville se nærmere på allerede i år. Vi stod op til en lidt diset morgen, stille - og vi tøffede af sted, da skipper pludselig sagde:"Se lige!" Og i mellem to bjergkamme gav solen os en morgenhilsen, der var aldeles uforglemmelig! Måske det skyldes, at den forlod os og først kom igen de sidste få timer før La Coruna? Vi havde 52 sm - og igen i stille og roligt vejr. Vi rundede et par pynter, hvor man godt kunne fornemme, at her nok ikke var sjovt i blæsevejr, men vi kunne nøjes med at nyde klippeformationerne, selvom det kun var de sidste par timer før La Coruna, vi rigtigt kunne se, hvor flot, her er - også her! Det er et privilegium hele tiden at kunne sige, at det her er da det flotteste, vi endnu har set. Og det har vi sagt til hinanden rigtig mange gange.
La Coruna var - også - en god oplevelse. Allerede før vi lagde til, noterede vi os, at mængden af gæsteflag var betragtelig og der var masser af liv på bådene. Helt dejligt, for som skrevet tidligere, har vi ikke haft ret meget kontakt med andre i lang tid. En fremmed er jo en ven, du ikke har mødt endnu - og vi har da også mødt nogle mennesker, som vi vil holde forbindelsen med og gøre en indsats for at se igen. La Coruna er en imponerende by med en meget international stemning - en by, der er åben mod den nutidige Verden og samtidig rummer en lang række minder fra gammel tid. Vi tog bussen til Santiago de Compostela - og sikke en oplevelse. Der var en overvældende mængde gamle bygninger - især fra romertiden. Særligt gjorde katedralen indtryk, hvilket forstærkedes af, at vi overværede nogle pilgrimme ankomme dertil. Deres ansigtsudtryk og hele reaktion gav noget at tænke over...
Vi var nu tæt på Sada, og da vi var mætte af indtryk, sejlede vi fra La Coruna de 9 sm her til Sada. Vi havde haft en del morgentåge i La Coruna, men vi var heldige at kunne sejle ud med en blå, blå himmel og lige så blåt hav. Da vi rundede pynten, var det som at sige "Farvel og på gensyn!" til Torre de Hercules, det ældste fungerende fyrtårn i Verden - fundamentet er bygget af romerne. Et utroligt smukt fjordlandskab lå nu foran os, bjerge, vige, små og større byer, og vi anløb Sada i forventning om, at her skulle vi nok få nogle gode dage, hvilket vi bestemt også har haft.
Hver havn sin hejre - og det er altså fiskehejrer, der tales om! Vi har været her i hele 6 dage - og efterhånden er vi blevet så meget accepteret af havnens fastboende fiskehejre, at den spankulerer ganske tæt på os - herligt at få lov at iagttage den. Vi har også haft den glæde at nyde nogle skønne solnedgange, hvor himlen har antaget en farvepragt, der har været ganske usædvanlig flot - vi har jo kunnet spise vores aftensmad i cockpittet, selvom vi skriver medio oktober ... Bjergene her er ikke så høje og de ligger ikke så tæt som i Viveiro, så der slipper meget mere lys her til.
Vi har set så mange forskellige smukke steder og oplevet utroligt mange ting. Er også blevet bedre til at begå os her i Spanien, hvor folk er rigtig søde og hjælpsomme. Det er umuligt at sige, hvad der har været det flotteste eller det bedste - naturen her er dog en oplevelse, som mange flere skulle unde sig. Spanien er så uendeligt meget andet end sol og badestrande, som vi kender fra charter-rejsernes kataloger. Den forskellighed, der er mellem de enkelte provinser og den helt anderledes måde at leve på, har været spændende at lære noget mere om, og vi kan roligt sige, at vi glæder os til at komme tilbage til foråret.
Ser vi tlbage til den 4. maj, hvor vi tog hjemmefra - så er det næsten ikke til at fatte alt det, vi har set og oplevet. Det skal vi nu bruge vinteren til at få bearbejdet. Vi har bare så mange gode oplevelser med os - hele vejen gennem alle landene har der været meget at glæde sig over. Og meget at forholde sig til, men det er jo godt, så vi ikke går i stå...
Vi har nydt at have gæster - og vi håber, der kommer flere næste år. Meld Jer, hvis I har lyst til at være med ombord. Der er masser af lufthavne i Spanien og infrastrukturen er OK. Der går selvfølgelig nok ikke så lang tid, før vi er i Portugal, men mon ikke også, der er til at komme frem og tilbage?
Vi har også nydt at have god tid og ikke skulle ud i vejr, vi ikke havde lyst til. Det er virkelig noget af det, der har gjort denne måde at sejle på forskellig fra tidligere tider, hvor arbejdet kaldte, og vi skulle nå tilbage til en bestemt tid. Skal man endelig finde noget, der kunne have været "bedre", så har der været temmelig meget motorsejlads. Skipperinden har ikke villet ud i så meget vind - og så har det jo altså tit været sådan, at der var ret så lidt... Når man så skal nå et langt stykke til en bestemt tid, ja, så er der jo kun eet at gøre, ikke?
Vi har begge været spændte på, hvordan det ville være at forlade Nausikaa. Men vi er helt trygge ved det her i Sada. Der er et venligt og professionelt personale, som nok skal passe godt på hende - og vi tror faktisk, hun står mere beskyttet her end på havnen i Kolding.
Lørdag morgen tager vi så til Madrid. Vi har sørget for at have energi og lyst til at besøge nogle af de spændende museer og skipper synes også, vi skal en tur til Toledo (han har været der før og vil gerne vise skipperinden nogle ting). Det skal nok blive alle tiders - og det bliver det også at komme hjem! Vi har haft det forrygende - helt sikkert også på grund af det gode vejr især her på sidste del af turen. Men vi er også blevet bekræftet i, at for os er dette den rigtige måde at gøre det på: En tid på båden og så hjem og se til familie og venner. Vi glæder os til at komme hjem - og vil helt sikkert også glæde os til at komme ombord igen til foråret!
Det har drillet lidt med kommunikationen - i hvert fald set i det perspektiv, at skipper har gjort sig mange anstrengelser for at opdatere logbog m.m.Der har været langt mellem de trådløse netværk. Til gengæld har vi set et utal af internet-cafeer, hvilket jo også har været en oplevelse.
Tak til alle jer, der har sendt os e-mails og hilsener i gæstebogen, det har vi været rigtig glade for! Nu tager vi så hjem og passer dagligdagen på Egernvej, hvor vi vil være fra den 24.10.
Vi ser frem til at tage tråden op igen til foråret, hvor vi så også håber, I vil være "med på linien!"
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 17-10-2007 af Inge Lise Lykke Hansen