Seneste position
Kolding Nordhavn
55°29′71″N   
09°30′01″Ø
Opdateret 24.8.2019

Seneste nyt fra båden

Logbogen

Årø - Kolding (lørdag) d. 24. august 2019
Sikke en tåge vi stod op til! Der var ikke mange meters sigt, og alt drev af fugt. Vi ventede, indtil tågen begyndte at lette lidt og forlod Årø ved 9 tiden. Der lå stadig en del tætte tågebanker lidt nord for Årø, men det var udmærket. Vi har fået ny radar, så det var en god øvelse, og der var ikke megen trafik. Da vi nærmede os Brandsø, lettede tågen, og vi fik et rigtig flot sommervejr. Der var desværre ingen vind, eller meget svag vind, så det blev en dag for motor. Det var helt forkert at sejle ind ad Kolding Fjord, alle andre var på vej ud ad fjorden - de skulle på weekend i det flotte vejr. De melder rigtig varmt – 28 grader – i morgen. Vi nåede Kolding ved halv et tiden, og efter en frokost, gik vi hjem for at hente bilen, så vi kunne få kørt madvarer, vasketøj m.m. hjem. Alt stod vel til derhjemme. Ukrudtet har haft gode betingelser, det er i hvert fald vokset godt. Turen i dag var på godt 20 sm. Vi har sejlet i alt 735 sm på vort sommertogt i år. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet d. 24-08-2019 af Martin Leo Hansen 

Billeder

Rostock - Heiligenhafen

Seneste rejsebrev

Rejsebrev 109 Marstal - Kolding
Marstal 18/08/2019 – Kolding 24/08/2019
Når vi skriver rejsebrev, foregår det i sagens natur oftest på Nausikaa, men dette årets sidste bliver til her hjemme på kontoret. Vi har en gang siddet i en flyvemaskine, en anden gang i en lufthavn, men heldigvis tager man jo indtryk og minder med sig og kan slippe dem ud hvor som helst, det lige er muligt.
De sidste gange har det også regnet og blæst, mens vi har skrevet. Denne gang skinner solen, det er varmt og stille. Nausikaa ligger på sin plads i Nordhavnen i Kolding, og det føltes ganske forkert at sejle ind ad fjorden lørdag ved 12 tiden, hvor alle de andre var på vej ud. Men der er meget, der skal laves herhjemme, og vi har haft næsten 2 hele måneder, hvor vi har nydt det på de såkaldt hjemlige breddegrader. Så nu kalder hverdagen med alle dens opgaver!
Vi blev nogle dage i Heiligenhafen, både på grund af regn og blæst, men også fordi vi der fik et kærkomment besøg af hollandske sejlervenner. Søndag morgen ville vi af sted mod Danmark, nærmere bestemt Marstal. Vi havde forventet at stå op til regn og passende vind til at sejle på, men regnen kom først, da vi skulle i havn, så vi nåede da at blive våde! Vinden var meget svag næsten hele vejen, få mil før Marstal kom den, og da gad vi ikke gøre brug af den. Efter vejrmeldingerne at dømme, ville vi få nogle dage med byger og hård vind, så vi var indstillede på at ”gøre Ærø”.
Da det klarede lidt op, gik vi en tur op i den søndagsstille by. Der var dryppende vådt over alt, ikke så opmuntrende, men kirkens klokkespil var et oplivende indslag. Det så lidt bedre ud mandag morgen, hvor vi ”bevæbnet” med regntøj vovede os op for at finde turistkontoret. Det var lukket, men vi fik at vide af en venlig mand, at bussen kunne vi tage nede fra havnen. Det er gratis at køre med busserne, og meget nemt hvad angår tider, så vi steg på og tog hele turen til Søby. Solen var på himlen, og vi travede lidt rundt i forsøget på at finde et sted at spise. Det fandt vi også – et og kun 1 sted, hvor vi blev mætte, men nogen positiv oplevelse var det altså ikke! Det var med at komme videre ud mod Voderup Klint, som vi havde læst om og havde lyst til at se. Det betød en god travetur, da vi var stået af bussen i landsbyen Vindeballe. Det var blæsende, men dejligt vejr, og havet viste rigtigt tænder ude ved klinten, der falder mod havet i en slags terrasser. Et specielt og smukt naturområde, der fuldt fortjent har Det Brune Johanneskors.
Bussen kom som ventet, og næste stop var Ærøskøbing, hvor der var meget mere liv og hygge. Vi var rundt og gense gaderne med de små huse, og mens vi sad og nød en kop kaffe på torvet, talte vi om, at det var fantastisk så blå himlen var! Det varede kun kort, for da vi skulle på bussen, regnede det igen! Vel tilbage i Marstal fik vi købt ind til lækker aftensmad, og endnu en aften gik under cockpitteltet, mens bygerne kom og gik. Men sådan er den danske sommer jo tit, og vi elsker den alligevel…
Da vi måtte sande, at den hårde vind var kommet for at blive lidt endnu, besluttede vi at besøge Søfartsmuseet. Vi ankom drivvåde, men blev tørre efterhånden som vi gik rundt på det fantastisk flotte og interessante museum. Der kunne man nemt bruge mange dage, for der er så helt utroligt meget at se og læse om. Tingene er placeret i mange forskellige rum i flere etager, så det var i sig selv en oplevelse at gå rundt i de gamle bygninger. Kan varmt anbefales!
Den regnbyge, vi lige præcist havnede i på vejen til museet, viste sig at være den sidste. Vi kom af sted i dejligt vejr næste morgen, og da vi var kommet fri af Mørkedybets mange røde og grønne koste, satte vi sejlene, også selvom det var modvind. Ved Avernakø måtte vi give op, vinden lagde sig helt. Vi havde besluttet at lave lidt ø-hop på hjemvejen, og Lyø var dagens mål. Her var vi spændte på, om der var plads, men havnen er blevet udvidet meget, siden vi sidst var der, så der var mange ledige pladser. Lyø lignede sig selv bortset fra, at kroen var lukket. Der var gang i høstarbejdet, vi så færgen tage flere læs korn med. Da vi kom tilbage fra traveturen ud til Klokkestenen, lå der bekendte fra Kolding, så nu følte vi, at vi næsten var hjemme!
En meget fin aften på Lyø med en solnedgang, som vi ikke havde set længe, så vi snakkede om, at vi sådan set ikke behøvede tage hjem. Næste morgen var der kommet vind, og den var lige, som vi kunne ønske os: Jævn til frisk og med slæk på skøderne gik det herligt mod Årø, som skipper havde udset sig som dagens mål. Også her var der god plads, og en lille tur op i byen resulterede i, at vi bestilte bord på Brummers Gård, så vi kunne fejre bryllupsdag. Det var en rigtig fin oplevelse, både hvad maden, betjeningen og omgivelserne angik.
Årø havn lignede sig selv, bortset fra at Havnegrillen/-kiosken var udvidet til et madsted med plads til rigtig mange mennesker. Oppe i byen og rundt på øen var der stadig huse, der var gjort fint i stand samt en del, hvor en kærlig hånd ikke kunne siges at være tilstrækkelig. Det samme var tilfældet på de andre øer, vi besøgte, og det er nok helt naturligt, men trist at se på de mange forfaldne bygninger i landskabet.
Nu, hvor sommeren var kommet tilbage, havde vi ikke travlt med at komme hjem, så vi inviterede skippers bror og svigerinde til frokost og efterfølgende travetur; de kom med færgen, og vi havde nogle hyggelige timer sammen. Der er stadig nogle få fiskere på Årø, det er stadig motorbådene fra omegnen, der finder sammen til hygge inde i bunden af det ene bassin, færgen sejler stadig konstant, og det var helt rart at opleve, at der er ting, der ikke har forandret sig i de mange år, vi har været væk fra Danmark med båden.
Lørdag morgen vågnede vi til meget tæt tåge. Det var varslet, og vi ventede lidt, så vi kunne begynde at skimte Årøsund, før vi listede ud fra pladsen i den morgenstille havn. Da vi kom lidt væk fra øen, lukkede tågen sig fuldstændigt om os, og det gav anledning til at prøve radaren godt af. Det var havblik, og solen var længe om at brænde tågen væk, men efterhånden som vi kom op til Stenderup Hage, fik vi god sigt og det skønneste vejr. Der er god hjælp fra de nye instrumenter i form af kortplotter, AIS og radar, og det er fint at prøve det af i roligt vejr og kendt farvand.
Meget har været anderledes på dette sommertogt, end hvad vi har været vant til de sidste 13 år. Først og fremmest har det været køligt og regnfuldt – det var vi forberedt på. Så har afstandene været kortere. Den længste tur i år var vist på 70 sm, som ikke var planlagt, men grundet ændrede planer, blev turen noget længere. 50 sm mellem Bornholm og Rügen var også mindre, end vi tit har sejlet over åbne stræk, og generelt har der været flere havne at vælge mellem på ruten – det er vi heller ikke forvænt med. Få steder har der været en havnefoged, som har været synlig og hjælpsom, hvilket vi også var forberedt på. Nu er det oftest en automat, hvor man betjener sig selv, og det har også fungeret, men resulterer jo ofte i dårlig udnyttelse af havnens kapacitet. Sejlerne hjælper hinanden som altid, og det har været rart, at der næsten altid er en på broen til at give en hånd – så kommer man også lettere lidt i snak.
Vi har undret os over, hvor få danske både vi har mødt. På Bornholm var der naturligvis en del, men på Rügen og langs den tyske kyst, så vi stort set ingen. Det er ikke langt fra Danmark, og der er fint!
På Ærø og Lyø var vi ganske få danskere, så først på Årø var der nok lidt flere danske flag end tyske, og sikkert kun, fordi det var weekend.
Det mest specielle for os har været, at vi ikke havde en fast dato for vores hjemkomst. Vi har i lang tid levet med visheden om, at der var en flyafgang, vi skulle ramme, når vi skulle hjem. Og der skulle være lavet aftale med en marina, hvor Nausikaa kunne være imens. I år har vi selv bestemt, og vi har kunnet ændre vore planer efter vejr og lyst.
Vores plads var ledig, da vi kom ind i Nordhavnen. Vi tog os tid til en frokost, og i stedet for at skipper skyndte sig at gå hjem og hente bilen, mens skipperinden pakkede sammen, fulgtes vi ad, for vi plejer jo at gå en god, lang tur. Normalt har vi skullet skynde os, for vi skulle jo på arbejde i morgen! En meget anderledes måde at komme hjem på.
Alt var vel derhjemme, og vi kørte ned og fik hentet mad og tøj. Og så kunne vi i ro og mag gå i gang med alt det, der skal klares, når man har været væk fra hus og have i lang tid.
Vi ved ikke, om der bliver flere sejlture i år, for vi skal videre med at skifte taget på huset samt færdiggørelse af diverse påbegyndte projekter. Så måske vi blot vil glæde os over de mange og gode oplevelser på årets sommertogt, og modstå fristelsen til igen at stikke af sted.
Under alle omstændigheder slutter vi for denne gang og siger tak for hilsener og positive tilkendegivelser i forhold til hjemmesiden. Vi vil efterhånden, som tiden tillader det, få lagt billeder m.m. ind.
Vi ønsker alle en god sensommer og vinter, og vi ses igen til foråret!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 28-08-2019 af Inge Lise Lykke Hansen