Seneste position
Kolding Nordhavn
55°29′70″N   
09°29′99″Ø
Opdateret 24.8.2020

Seneste nyt fra båden

Logbogen

Egå - Kolding (mandag) d. 24. august 2020
Det blev en noget anden afslutning på vort sommertogt, end vi havde planlagt. Vi havde planer om at sejle endnu en uges tid og sad i aftes og planlagde en tur til Frederiksværk for at besøge nogle sejlervenner. Så vi stod tidligt op for at sejle til Frederiksværk, en tur på ca. 65 sm. Vi ville lige se vejrudsigten for de kommende dage, inden vi tog afsted, og der kunne vi se, at vi ville få regn, muligvis skybrud, blæst og køligt fra i morgen eftermiddag og det meste af ugen. De melder nattemp. under 10 grader og dagtemp. omkring de 18 grader og ustadigt. I dag skulle vi få svag V-lig vind og byger. Svag V-lig vind ville sige 65 sm. for motor til Frederiksværk. Vi tog en hurtig beslutning og valgte at sejle syd på i stedet. Vi har ligesom haft nok regnvejr, blæst og kulde på vor tur i sommer. Vi havde så i dag og først på dagen i morgen til at komme hjem i. Vi havde ganske rigtig en svag til let V-lig vind til at begynde med og satte sejl uden for Egå Marina, og så gik det stille og roligt for sejl ned til Hou/Søgrunden, hvor vinden drejede mere i SV og aftog, så vi måtte have motoren i gang. Vi havde ikke planlagt, hvor vi skulle sejle hen i dag, men da vi kom så langt ned, at vi kunne se, Tragten (farvandet nord for Frederecia) lå spejlblank og så indbydende ud, fortsatte vi syd på. De allerfleste gange, hvor vi skal ned gennem Tragten, har vi haft vinden imod og måtte kæmpe mod strømmen og søen. Vi fik en fin tur ned til Lillebælt, og da vi kom ned til Fredericia, fik vi kraftig medstrøm. Vi havde 3 knobs medstrøm og passerede Lillebælt med 9 knob, så inden vi så os om, var vi i Kolding. Vi ankom til Kolding efter knap 10½ time og en tur på knap 60 sm. Vi havde en fin tur og undgik de værste regnbyger, der trak uden om os på begge sider, men når solen ikke var fremme, var det koldt. Nu kan vi så få tømt båden i tørvejr i morgen formiddag. Hvis vi får en periode med godt vejr i september/oktober, kunne vi godt finde på at tage afsted igen. Sommertogtet i år blev på 563 sm., og vi var afsted i 1 måned og 10 dage. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet d. 24-08-2020 af Martin Leo Hansen 

Billeder

Marstal - Kolding

Seneste rejsebrev

Rejsebrev 113 Øster Hurup - Kolding
Øster Hurup 15/08/2020 – Kolding 24/08/2020
Rejsebreve skriver vi normalt ombord på Nausikaa, men denne gang sker det på kontoret hjemme. Vejret er nemlig igen slået om til regn, blæst og kølige temperaturer – og det har vi fået nok af!
Men i Øster Hurup var det varmt, meget varmt. Og når det er varmt på denne tid af året, følger der ofte tåge med. Således også, da vi meget tidligt gjorde klar til at sejle til Ebeltoft. Tågen var så tyk, at vi lige ville vente lidt, men efter et par timer uden ændring sejlede vi i tillid til, at radaren ville hjælpe os, og at tågen ville lette snart. Det gjorde den efter ca. 1 time, hvor solen fik bugt med den. Det er anstrengende at sejle i så tæt tåge, men også en oplevelse af naturen, der gør indtryk. Og den nye radar viste sit værd.
Der var – naturligvis – ingen vind at sejle på, og vi var kommet noget senere af sted end ønsket, så vi valgte at gøre stop i Grenå. En noget anderledes oplevelse end sidst, vi var her, for havnen var så godt som tom. Næste dag var der stadig småt med vind, men det havde luftet fra øst i nattens løb, og der stod noget træls sø ned langs Østdjurslands kyst. Vi rullede gevaldigt, nok også pga strømmen. Ud og ind med storsejlet, der bare stod og bankede. Da vi fik rundet pynten, kom vi i læ og sejlede i det smukkeste landskab op mod Ebeltoft, hvor vi fik en fin plads i marinaen. Efter frokost og et lille hvil gik vi en tur ind til byen, og ved Fregatten Jylland sad skipperindens søster, hendes mand og nogle venner, de var på tur med. Vi vidste godt, de var i byen, men at vi traf dem, var rent held. De havde på vores opfordring lyst til at nyde deres medbragte kaffe og kage ombord, så det blev nogle hyggelige timer, før vi vinkede farvel. Så var dagen gået på en behagelig måde, og vi blev enige om at lade Ebeltoft vente til næste dag. Det var fortsat meget varmt, så energien var derefter.
Skipper har boet i Ebeltoft som ung, så det var lidt spændende at se, hvad der var til at kende. Byen er stadig hyggelig og gammeldags charmerende – og fyldt af turister! Meget var naturligvis lavet om, der er jo gået mange år. Vi besøgte Farvergården, nød at gå rundt i gader og stræder, kiggede ind i glaspusteriet, og om eftermiddagen var vi på Glasmuseet, som vi havde en god oplevelse på.
En del af tiden i Ebeltoft gik for skipper med at ringe rundt til forskellige restauranter i Marselisborg og Aarhus, for nu nærmede dagen sig, hvor vi kunne fejre guldbryllup, og vi havde inviteret vore to drenge og deres familier til frokost alt efter, hvor vi havnede. (Vi havde jo regnet med at befinde os i Irland på dette tidspunkt, men Coronaen ændrede jo meget for mange.) Det var ikke så let at finde plads til 12 på en restaurant, da alt var optaget af konfirmationer og bryllupper, hvilket vi jo kunne have sagt os selv. Men det lykkedes – KP5 på havnen i Aarhus kunne modtage os, så det var en lettelse.
Vi ville gerne se lidt mere af Aarhusbugten, når vi nu var på disse kanter, så vi sejlede til Nappedam. Igen på blikstille vand, som kysten spejlede sig i. Der var travlhed på markerne med at høste, støvskyerne viste tydeligt, hvor maskinerne var i gang. Nappedam lignede sig selv; man er meget ude på landet i idylliske omgivelser, havde det ikke været for den stærkt trafikerede landevej. Vi skulle – trods varmen – røre benene, så vi gik ud på Kalø Slotsruin, en pæn travetur. Udsigten fra toppen der er helt fantastisk, og vi blev igen bekræftet i, at Danmark har så mange smukke steder. Det er også nyt for os at sejle rundt på denne årstid, for de sidste mange år har vi ikke haft båden hjemme, eller også har vi været taget af sted sydpå. Før vi tog på den lange tur, skulle vi jo altid hjem og på arbejde omkring 1. august.
Vejrudsigten var desværre ved at ligne den, vi startede ferien i, bortset fra bedre temperaturer, så vi måtte belave os på ustabilt vejr. Vi havde dog en rigtig dejlig sejltur i lidt smudsregn de 11 sm til Aarhus, og vi fandt på plads – langskibs lige neden for KP5 – før det for alvor begyndte at regne. Vi var kun en kort tur rundt for at finde ud af provianteringsmuligheder i nærheden, og det var iklædt regntøj. Bedre blev det først fredag eftermiddag, hvor vi gik ind til Aarhus og nød en fredagsøl i vores søn Jakobs firma, før vi fik købt ind til tapas, som vi ville servere på guldbryllupsdagen som ”skrub-a-mad”. Vi havde aftalt med Jakob, at han og familien skulle sejle fra Egå og ned til os fredag aften, og de fik fint fortøjet uden på os, hvorefter vi spiste sammen på Nausikaa. Det blev sent, før vi fandt i køjen, for der var mange oplevelser at snakke om fra sommerferien. Det var nu dagen før dagen, men vi gik til køjs med ro i sjælen, for vi havde fået talt med personalet på KP5, hvor alt nu var på plads, og cavaen var lagt på køl!
Om morgenen bemærkede vi godt, Jakob gik over båden, men han er ofte ude at løbe, så det tænkte vi ikke nærmere over og forsøgte at sove videre. Så begyndte det at pusle i riggen, og pludselig så vi Morten også var i gang på båden. Vore drenge var ved at montere en æresport! Det var en fin ranke, hvori der var sat signalflag, og vi kunne også se et flot, stort flag, der skulle sidde øverst, men der var jo begrænset udsyn fra luger og vinduer. Det var da sødt af børnene at komme så tidligt og ovenikøbet lave æresport til os!
Men så dukkede der en mand op med et horn, og vi kunne se Kasper på 9 stå i hvid skjorte med sin klarinet, og storesøster Julie i sin fine kjole stod med sange – mor Maiken gik rundt og delte ud til de mennesker, vi nu kunne se hårtoppene af længere inde på kajen. Hold da op for en overraskelse! Vore søskende med ægtefæller var mødt op samt flere hold venner – det var meget, meget rørende og smukt. Der blev sunget for os, og vi kom op og stod meget benovede og bevægede i den flotte æresport. Der var sørget for alt, hvad der hører til et godt morgenmåltid, og det blev en helt fantastisk morgenstund, som vi er dybt taknemmelige for og aldrig vil glemme! Det er nok sådan, at det man aldrig havde forestillet sig, det gør størst indtryk...
Da vi havde sagt farvel til morgengæsterne gik resten af dagen med dejligt samvær. Maden og betjeningen på KP5 var helt, som vi kunne ønske os, og heldigvis holdt det tørvejr, så vi kunne sidde i bådene og hygge os. Morten med familie kørte, før der var nogen, der kunne få en bid ned, så det blev tapas og et enkelt glas cava til natmad for besætningen på Pax og os selv. Sikke en dag!
Søndag morgen var vejret ikke nær så venligt, byger og kraftig blæst. Vi havde aftalt at have Julie og Kasper ombord hos os, da deres forældre skulle have et hold venner med en lille tur på bugten. De kom også af sted på trods af bygerne, og efter frokost sejlede vi også til Egå. Vi nåede at få fortøjet, før der kom en kraftig byge – det blev ved med byger og vind det meste af dagen. Et par sejlervenner kiggede ind til os til en lille snak; de gik og ventede på, vinden som lovet ville dreje til vest, hvorefter de ville sejle hjem mod Middelfart. Vi havde planer om at besøge nogle venner i Frederiksværk; tænkte, at så slem var vejrmeldingen da vist heller ikke.
Efter aftensmad med familien, fik vi ryddet op og planlagde turen til Frederiksværk, og vi gik tidligt til ro. Både fordi vi var godt brugte, men også fordi vi ville starte tidligt på de 65 sm. Vi stod op før 6, og vejrudsigterne blev grundigt studeret. Vi kom til det resultat, at hvor gerne vi end ville se vore venner, var det nok ret dumt at sejle derover. Vi ville få svag vestlig vind (havde troet, der ville være god vind at sejle på), og så ville der allerede fra tirsdag komme regn og hård vind fra vest. Resten af ugen så heller ikke godt ud. Så vi sendte en sms om, at vi altså valgte at sejle hjem i stedet. Det var selvfølgelig træls! Vi havde 4 timer, hvor vi kunne holde rimelig fart i båden for sejl, men ved Søgrunden opgav vi, og det blev motorsejlads på blankt vand hele vejen ned gennem Tragten og Lillebælt – og med en rivende medstrøm. Det har vi vist aldrig prøvet, og pludselig var vi næsten hjemme og fortsatte derfor til Kolding. Her ankom vi kl. 18, fik spist og delt en flaske rødvin, hvorefter vi pakkede, hvad vi skulle bruge til morgenmaden og vandrede hjem gennem det begyndende tusmørke. Så kunne vi tømme båden tirsdag morgen i tørvejr.
Så vi kom hjem tidligere end beregnet, men vejrudsigten holdt, så der er ikke noget at fortryde. Og vi har jo muligheden for at snuppe et par dage senere, skulle der komme lidt Indian Summer.
Det har på alle måder været et meget anderledes sommertogt, og det gælder nok for alle sejlere. For os var vort guldbryllup noget ganske særligt, meget mere, end vi havde drømt om, så tusind tak!
Vi kunne se, da vi var i den vestlige del af Limfjorden, at vi befandt os på det koldeste, vådeste og mest forblæste sted i hele Danmark, så vi følte virkelig, vi havde valgt det forkerte sted. Til gengæld havde vi næsten alle steder masser af plads i havnene, som var fine med gode faciliteter og flinke mennesker. Senere fik vi så sommervejret, som vi nød i fulde drag, og vi kom igen en gang hjem uden nogen form for uheld eller dårlige oplevelser. De mange uerfarne sejlere, vi har hørt om, har vi ikke haft problemer med, men vi har da mødt nogle stykker, hvor det så heldigvis ikke var os, der fik skrammer.
Alt i alt en rigtig dejlig tur, hvor vi er blevet bekræftet i, at Danmark stadig er et rart sted at være sejler. Nu kommer efteråret, og i vinterens løb må vi finde ud af, hvad der skal ske næste år. Men som det nok er tilfældet for alle, har det med planlægning fået nogle andre dimensioner - for hvornår mon vi igen kan færdes frit både inden- og udenlands?
Tak for denne gang, for hilsener, møder og gode snakke, og kom nu alle godt gennem vinteren!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 25-08-2020 af Inge Lise Lykke Hansen