Seneste position
Kolding Nordhavn
55°29′70″N   
09°29′99″Ø
Opdateret 20.5.2024

Seneste nyt fra båden

Logbogen

Bogense - Kolding (2. Pinsedag) d. 20. maj 2024
Efter morgenmad i cockpittet tog vi afsked med Inger Lise og Ole fra Samsø, gjorde båden sejlklar og forlod Bogense godt 10. Vinden var til at begynde med svag NØ-lig, lige nok til, at vi kunne holde gang i båden. Det gik stille og roligt mod Kolding. Vi havde svag medstrøm i Lillebælt, så det lykkedes at gennemføre hele turen fra Bogense til Kolding for sejl. Først da vi nærmede os Kolding, kom der lidt mere vind, og vi havde en jævn vind fra øst, da vi skulle fortøje. En rigtig fin tur i et flot vejr, dog er vinden stadig kølig. Det har været en rigtig fin Pinsetur. En sejlerhilsen fra Inge Lise og Martin.

skrevet d. 20-05-2024 af Martin Leo Hansen 

Billeder

Marstal - Kolding

Seneste rejsebrev

Rejsebrev 126 Öckerö - Kolding
Öckerö 05/09/2023 – Kolding 11/09/2023
Hjemme igen! Det er næsten 4 måneder siden, vi forlod vores plads i Nordhavnen i Kolding, og i eftermiddags kunne vi igen fortøje der. Selvom vi var hjemme på et kort besøg i slutningen af juni, føles det som rigtig længe siden, og vi er blevet mange og store oplevelser rigere på vores togt. Som man altid bliver, når man søger noget ukendt langt fra hjemlige omgivelser.
Men tilbage til Öckerö, hvor vi jo lå nogle dage pga. hård vind. Vi nåede også at cykle nordpå og se Hälsö, og et besøg i havnen der bekræftede os i, vi havde valgt rigtigt ved at foretrække Öckerö, for der var ikke nær så hyggeligt og beskyttet på Hälsö. En fin cykeltur, som gav mulighed for at betragte de særlige landskabsformationer på disse nordlige øer.
Vel hjemme og efter de sidste indkøb ”på svensk” fik vi besøg af Alice og Arne fra Ebeltoft i s/y Karma, der var kommet dagen før fra Læsø. Det var hyggeligt med et lille træf, for det er ikke ret mange danskere, vi har mødt. De er på jagt efter en større båd mhp at bo i den hele året og senere tage på langfart.
Næste morgen tidligt var vejret blevet som meldt: Overskyet og desværre også diset, men ikke mere end vi turde vove os af sted. Vinden var vendt til SØ, og da vi for storsejl og motor havde klaret os igennem de sidste skær og den sædvanlige, uregerlige strømsø, var det en stor fornøjelse at kunne slukke motoren og rulle genuaen ud. Vi havde en fin halvvind næsten helt til Vesterø Havn. Undervejs blev gæsteflaget taget ned, da grænsen blev passeret. Det er der altid lidt særligt, næsten rituelt, over.
Det er mange år siden, vi sidst var i Vesterø Havn, og den var som mange af de andre havne, vi har genset, blevet udvidet ganske betragteligt, så her var også god plads. Solen kom så småt igennem, så vi nød vejret og roen. Vi så os lidt om, besluttede at blive en dag og gense lidt mere af Læsø, og vi nåede en tur i Brugsen og fik købt øl til menneskepenge. Skipper har under hele turen næsten kun drukket alkoholfri øl, fordi vi ikke ville have mere alkohol med end tilladt til Norge. Og øl er rigtig dyrt i Norge!
Hobro Sejlklub rykkede ind i løbet af torsdagen, det gav liv i havnen, ligesom der kom flere andre både af forskellige nationaliteter, og det var hyggeligt. Vi cyklede en tur ind til Byrum i det dejlige vejr, og om aftenen gik vi på 1. sal og spiste pizza med jomfruhummer og med udsigt til solnedgangen. Om aftenen var det myggene, der tvang os fra cockpittet og ned om læ, for det var det herligste vejr. Men svaler og myg i hobetal, og så har vi sejlet rundt i både Norge og Sverige i flere uger uden at møde så meget som en enkelt lille myg! Men trods disse plager et dejligt gensyn med Læsø.
Vi stod op til en meget grå og tåget morgen, men vi mente, der var sigt nok til at vove os ud. Vi fik tanket diesel, og de første sømil i læ gik selvfølgelig herligt, men da vi kom fri og ud i virkeligheden, fik vi både tågen, modstrømmen og modvinden at føle, så turen til Bønnerup var en lang og blandet fornøjelse. Et kvarter før havnehullet klarede det op, og vi fik igen en dejlig aften med lune temperaturer og dejligt solskin. Det havde vi jo hørt så meget om, men ikke rigtigt oplevet, så det nød vi. Igen dog svaler og myg en masse! Vi havde sat næsen lidt op efter et stjerneskud eller anden lækker fisk, men her kunne vi godt mærke – igen – at vi er uden for højsæsonen, så det blev til middag ombord.
Det var planen, at vi nu ville sejle til Tunø, men da skipper så vejrmeldingen, konstaterede han, at der ville blive kraftig modstrøm og vind fra SØ, så det lignede lidt rigeligt den tur, vi lige havde taget fra Læsø – det gad vi ikke rigtigt! Så vi besluttede at gøre holdt i Grenaa, vejret var skønt fra morgenstunden, vi sejlede de første mil for sejl og nød det i fulde drag, indtil vi rundede den imponerende Gjerrild Klint, hvor den kraftige strøm, ingen vind, men store dønninger fra SØ, gjorde det let at fastholde beslutningen om at nøjes med de 15 mil til Grenaa. Vi kunne vælge og vrage mellem alle de tomme pladser, fik en god frokost og gik så lidt på udkik efter et sted at spise aftensmad. Også her var det tydeligt, at vi er sent på den. En meget stor og lækker isvaffel med to kugler lagde en god bund, fantastisk at sidde i sol og varme her i september og nyde en is. Det har der ikke været så mange muligheder for, men nu benyttede vi os i den grad af det dejlige vejr.
Vi fik den herligste søtunge på Strandhotellet i Grenaa, og igen en skøn aften i cockpittet, hvor vi næsten ikke nænnede at gå ned – og her var ingen myg!
I stedet for Tunø sejlede vi til Hou søndag, for vores yngste søn Jakob med familie ville gerne byde os velkommen hjem, men selvom de er sejlere, skulle det være et sted, de kunne køre til, da de ikke kunne komme på vandet denne weekend. Vi havde en fredelig tur for motor til Hou, tåget, men ikke så generende, og det klarede op ved 14 tiden, så vi fik solskin og havde det herligste vejr. Fint, der er en god brugs, så vi kunne få købt ind til et godt måltid i dejligt selskab. Det er ret utroligt at opleve at kunne sidde og spise i cockpittet til langt ud på aftenen på denne årstid.
Turens sidste sejlads startede igen i tåge, men nu er vi næsten vænnet til det, og vi har jo radaren. Det var også en meget fredelig sejlads for motor på fladt vand, og selvom det varede længe, før Trelde Næs og Røjle Klint dukkede frem af tågen, havde vi alligevel sol og blå himmel over os. Vi var heldige at have medstrøm ned gennem Lillebælt, det sker sjældent. Da vi kom til Drejenskosten, kunne vi ikke modstå fristelsen til at forsøge at drive ind for sejl, og vi fik da en god halv time.
Det er alt for lidt, vi har kunnet sejle i år. Vinden har sjældent passet, og afstandene mellem havnene har været store mange gange.
På havnen stod vor gode ven Jørn, som havde tilbudt at køre os hjem efter bilen. Til vores overraskelse var også vores svigerinde Kirsten mødt op, for lidt ”modtagelseskomite” syntes hun da, der skulle være. Tak for det til jer begge!
Nu er vi godt hjemme, plænen er slået, der er fejet visne blade væk, vaskemaskinen kører, og vi skal i gang med hverdagen.
Har vi så haft en god tur? Ja, det synes vi. Ingen uheld af nogen art, båden har fungeret, og vi har været glade for den komfort og tryghed, den tilbyder, for det har jo ind imellem været koldt, vådt, og blæsende. Dog skal vi huske at fortælle, at vi var meget heldige med vejret, mens vi var i Bodø og på Lofoten, hvor vi havde sol og varme. Og midnatssol ikke at forglemme! Det er specielt at opleve, at det slet ikke blive mørkt, men at solen er på himlen døgnet rundt.
Der er mange virkelig veludrustede og velbeskyttede havne i Norge, men også en del, der er det modsatte. På Lofoten og i Nordnorge var der ikke mange gæstepladser, faciliteterne var ikke imponerende (hvis der overhovedet var nogen), så vi har været glade for, at Nausikaa er behagelig at opholde sig i. Oliefyret har kørt meget, vi har badet meget ombord, og vort gode cockpittelt har vist sit værd i de meget regnfulde og kølige perioder. Og båden har bjerget sig godt og sejlet støt gennem de nogle gange noget oprørte vande. Nordatlanten er ikke at spøge med.
Vi har haft helt unikke naturoplevelser, set udsigter, der ikke kan beskrives, for det er storslået og imponerende med de høje klipper på fastlandet i fjordene samt på de utallige øer og skær. Når solen har skinnet, er det ubeskriveligt smukt.
Vi har lært meget om Norge som land. Både hvad angår måden at fungere på nutildags, men også via mange museumsbesøg har vi fået et godt indtryk af Norge under besættelsen, samt hvordan livet har været som fisker eller som bonde i bjergene. Vi har lært, at nordmænd er nøjagtigt lige så forskellige som andre folkeslag, og at de allerfleste er hjælpsomme og søde.
Efter så lang tid har vi rigtig mange indtryk og oplevelser med os hjem, og det vil tage noget tid, før det er fordøjet. Men turen kan – og bør – ikke gøres hurtigere, for der er rigtig meget at se alle steder. Vi har haft for mange dage, hvor vi ikke kunne komme nogen vegne pga meget kraftig regn, så vi har ikke fået set så meget, som vi havde håbet, men vi synes alligevel, vi har oplevet meget, og at vi har fået meget ud af turen.
Hvor meget mere vi kommer ud at sejle i år, ja, det afhænger af mange ting, ligesom vi ikke i skrivende stund ved noget om, hvor turen går hen næste år.
Tak for den interesse, så mange viser os, og tak for de mange søde hilsener, som betyder meget, når man er så længe undervejs.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 11-09-2023 af Inge Lise Lykke Hansen