Seneste position
Årø
55°15′66″N   
09°43′82″Ø
Opdateret 22.8.2019

Seneste nyt fra båden

Logbogen

Marstal - Lyø (onsdag) d. 21. august 2019
En dag uden regn! Det er længe siden, vi har haft det sidst, og vi nød det. Vi havde sat Lyø eller en havn i nærheden, som dagens mål. Vinden var jævn til at begynde med og aftagende til svag i løbet af dagen, desværre fra NV, så vi fik den imod. Vi startede for motor ud gennem renderne fra Marstal og op gennem Mørkedybet mellem Ærø og Tåsinge, hvor det er umuligt at krydse. Da vi havde passeret Birkholm og var ude af Mørkedybet, satte vi sejl og krydsede mod Lyø. Det blev en rigtig fin sejlads for sejl, men efter ca. 3 timer lagde vinden sig, og vi måtte have gang i motoren. På grund af kryds blev turen fra Marstal til Lyø lidt længere. Der er ca. 21 sm i følge navigatoren, men vi sejlede 25 sm., og det tog 5½ time. Vi var lidt spændte på, om der var plads på Lyø. Som vi husker den, så blev den hurtig fyldt op, men der var ingen problemer, der var masser af plads. Vi blev lidt overraskede, da vi ankom; de har udvidet havnen til det dobbelte. I følge havnefogeden skete det for 10 år siden, men det er jo også meget længere siden, vi har sejlet i disse farvande. Lyø lignede sig selv. Der var ikke sket de store ting bortset fra, at kroen er lukket, og de har fældet de store træer rundt om Klokkestenen. En hilsen fra Lyø.

skrevet d. 21-08-2019 af Martin Leo Hansen 

Billeder

Rügen

Seneste rejsebrev

Rejsebrev 108 Rostock - Heiligenhafen
Rostock 06/08/2019 – Heiligenhafen 17/08/2019
Det regnede vist også sidst, vi skrev rejsebrev... Vi har haft god gavn af cockpitteltet, oliefyret har også været tændt en enkel gang, og så er det rart, vi ikke behøver skynde os, for der har ikke været langt mellem bygerne med både vand og vind den sidste periode. Vi har alligevel fået set og oplevet en masse spændende, så ingen grund til klage!
Vi var spændte på at komme til Rostock, for vi vidste, der skulle være det store, årlige sejlerarrangement Hanse Sail med de mange gamle, store sejlskibe, så vi kunne kun forvente, det ville blive vanskeligt at få plads. Vi kom ind i Warnemündes store havn med masser af færger, containerskibe og diverse turbåde, og så på muligheden for plads der i en lille marina. Det var ikke muligt, heldigvis, for det lykkedes os at få lov at ligge helt inde i bunden af havnen tæt på Alt Stadt i Rostock, hvis vi lovede kun at blive to dage. Det passede os fint.
Indsejlingen til Rostock ad floden Warno er meget lang med store virksomheder langs bredderne. Bl.a. et stort værft, der på et banner fortæller, at her er man ved at bygge Verdens største krydstogtskib med plads til 5000 passagerer fordelt på 20 dæk!
Vi blev overraskede over, så flot Rostocks gamle bydel er. Så blandt flere andre kirker den store, smukke Marienkirche med verdens ældste astronomiske ur, som var helt unikt. Når klokken slår tolv, starter apostlene rundgangen om Jesus, flotte træfigurer, som står meget højt oppe – det var et tilløbsstykke og værd at se. Kort derefter var der en lille andagt med en meget sympatisk præst og smuk orgelmusik. En helt igennem dejlig oplevelse!
Vi skulle også se Universitetet, som har flere afdelinger i byen, og som Rostock er meget stolt af. Den gamle bygning var virkelig imponerende, og der var masser af leben omkring den. Rådhuset og gavlhusene var også smukke, og frokosten, vi indtog midt i det hele, var perfekt. Til det store sejlerstævne hørte også en masse gøgl, og aldrig har vi da set så mange øltelte, pølsebarer, karuseller, radiobiler m.m.m. Det var ved at blive stillet op, alt imens det ene smukke sejlskib efter det andet anløb havnen. Vi kunne jo ikke deltage i løjerne, men var enige om, at vi havde meget bedre mulighed for at se skibene, som de der kom sejlende stille og roligt et ad gangen.
Næste stop var Kühlingsborn, som ligger passende som stop-over mod Wismar. Vi havde en stille og rolig tur for motor, og det var godt nok, der ikke var urolig sø, for vi måtte vente et stykke tid på at komme ind i havnen. Der var en lind strøm af både på vej ud, deraf flere af de gamle skibe på vej til Rostock. Vi kom fint på plads i den store marina, som har alle faciliteter og ligger midt i et stort ferieresort med hoteller og lejligheder en masse. Cafeer, restauranter, tøj-, smykke- og skobutikker både ved marinaen og i den nærliggende by. Her blev det også en kamp med bygerne, når vi gerne ville ud og opleve noget. Vi tog det fine smalsporede Molli-damptog, der er en hel institution i området, for vi ville gerne til Bad Doberan og se den meget omtalte Minster Kirke, som ligger i et gammelt klosterområde. Vi kom fint af sted, og det var en meget flot og imponerende kirke og hyggelig by, hvor det var tydeligt, byen fra gammel tid var bygget op omkring cisticienserklosteret. Sjovt var det at se Molli køre ind gennem gågaden, få cm fra parkerede biler, forretninger og cafeer, men det var folk vant til, og alt forløb uden problemer. Vi måtte søge ly under en parasol, da vi spiste frokost, valgte at tage lidt tidligt tilbage pga regnen. Vi var dog heldige, for mens vi kørte i toget, regnede det voldsomt, og da vi kom tilbage til Kühlingsborn, klarede det op, så vi kunne kigge nærmere på det vagttårn, der stadig står som et monument fra tiden før murens fald. Det var tankevækkende at gå på området, hvor der er ophængt meget billed- og tekstmateriale, hvor man kan læse om livet for østtyskerne, mens de stadig havde ”Nasse Maur” som en altdominerende del af deres dagligdag. Man bliver berørt af fortællingerne om de skæbner, der forsøgte flugt, især til Danmark, og for hvem det ikke lykkedes.
Vi ville gerne videre, og det var en lettelse, at søen havde lagt sig rimeligt, da vi sejlede mod Wismar. Der var næsten ingen vind, og efterhånden blev havet spejlblankt. Fint, for det er en meget lang afmærket rende, der leder ind til anduvningen til Wismar. Langt ude fra kan man se den kollosale bygning, der rummer byens skibsværft.
Vi var igen heldige at få en god plads i marinaen inde i bunden, tæt ved den gamle bydel. Vi havde fået nogle tips om Wismar af gode venner, og første punkt gjaldt Hanse Kellerei, hvor vi skulle smage deres sekt. Vi fandt stedet, blev hjerteligt modtaget og opfordret til at komme igen om en lille time, hvor der ville være rundvisning. Vi så lidt på den fine by i ventetiden, og da vi kom tilbage, blev vi bænket i en af de store tønder og fik straks skænket et dejligt glas sekt, mens vi så selskabet, som havde bestilt rundvisningen, ankomme. Det blev festligt og velsmagende, der blev ikke sparet på glassene – især blev vi forkælet, og vi købte naturligvis også nogle flasker med hjem. En meget hjertelig atmosfære var der på stedet, og en oprigtig interesse i at høre om, hvordan vi havde sejlet rundt de sidste år. Vi var ikke helt sobre, da vi gik hjem for at få noget rugbrød i maven, så køjen måtte lige besøges, før vi tog os sammen til at gå op til det nærliggende supermarked og handle. Igen måtte vi have teltet rejst, da vi skulle spise aftensmad, og næste morgen var der også kommet vind, meget vind! Men vi skulle selvfølgelig se Wismar, for det var solskin, så vi startede ”Tour de Kirchen”, for dem er der mange af i byen. Først var vi inde i Heiligen-Geist-Kirche, en stor kirke, som også bruges til koncert, og det var man ved at gøre forberedelser til. Bl.a. var NDR’s sendevogn ved at rigge til. Dernæst til St.Georgen kirken, der er under renovering og uden inventar, og hvor der er bygget en udsigtsplatform i 36 m’s højde. Der var fin elevator derop, udsigten var flot, men det var med at holde på hat og briller, sådan som det blæste. Da vi havde været forbi den fyrstelige residens, der i dag bruges af forvaltning m.m., kiggede vi på Marienkirchen med dens store tårn som det eneste, der står tilbage, og hvor man har bygget 1½ meter høje mure rundt på kirkens tidligere fundament, så man i dag kan se, hvordan kirken oprindeligt har været. Et flot projekt.
Sidste kirke var Sankt Nikolai, en meget smuk kirke med højt til de gotiske hvælvinger. Vi kom nogle minutter før slutnigen på en orgelkoncert, men nåede lige at få stemningen med.
Nu var den åndelige føde så rigeligt på plads, så det gjaldt om at få noget frokost. Det havde vi besluttet skulle foregå på Brauhaus Lohberg (efter anbefalingerne). Vi kan kun takke os selv for, at vi ikke valgte et andet sted. Der var så blæsende og larmende, at det næsten er ubeskriveligt. Maden var ikke nogen oplevelse, men man kan jo ikke vinde hver gang!
Vi gik så ned langs den gamle havns kajer og var inde og se museet, der er indrettet i Baum Haus, tidligere bomhus, hvor han, der sørgede for at lukke havnen med en bom om natten i gamle dage, havde haft til huse. Der var mange interessante ting at kigge på fra den lokale, maritime fortid, og så var der en meget sød vært, der viste os, at han nu havde skrevet Hjertelig Velkommen på dansk på info-skærmen, og han ville godt lige vide, om det var korrekt. Det var det – og meget venligt.
Efter en kop kaffe – og man måtte tage sin stol ud af stakken, for hvis de stod enkeltvis uden at nogen sad i dem, ville de blæse væk – gik vi hen og så ”Unescos Hus”, dvs et af de gamle købmandshuse, som er indrettet til museum samtidig med, det fortæller om processen med at søge om og blive optaget på Unescos liste. Interessant og informativt.
Vel vidende, at der nok ville stå sø og blæst ude i virkeligheden, begav vi os af sted fra Wismar. Målet var Travemünde, for vi havde af en lokal sejler fået at vide, man godt kunne glemme alt om at få en plads inde i selve Lübeck, som var næste mål. Vind og sø var imod, men vi kom ind og fandt efter lidt søgen en plads i Fiskerihavnens Yachtklub. Der var kraftig sidevind på den alt for store pæleplads, men man ender jo med at ligge stille! Der så lidt rodet og sært ud, havnefogeden var ingen steder at finde, men efter en tur ind til den i øvrigt meget fine by, hvor det blev vejr til at slappe af over en drink ved Traves bred, var han kommet til sit kontor, og vi fik ordnet betalingen.
Næste dag tog vi bussen ind til Lübeck. Det blæste og trak med byger, men vi havde efterhånden vænnet os til, at det var en del af pakken, og vi kunne jo ikke sidde under teltet hele tiden! Så af sted godt forsynet med regntøj. Hansestæderne ligner jo unægteligt hinanden, og også her i Lübeck så vi smukke kirker og gavlhuse, men byens vartegn Holstenstor var da en helt speciel bygning, ligesom byens rådhus. Her ville vi på rundvisning, og brugte ventetiden til at gå rundt – og ind i - kirker og andre bygninger, når det blev for vådt på gaden. Vi skulle være på Rådhuset kl. 12, og pga det våde vejr var der naturligvis mange andre, der havde fået samme ide. Så mange, at det var ved at blive et problem for den i øvrigt dygtige og humoristiske guide, som kunne fortælle meget om symbolikken og historien bag de mange udsmykninger og genstande, der var i de forskellige rum.
Vi lod os friste af en italiensk restaurant, selvom vi ellers plejer at ville spise som de lokale, men en varm pizza og et glas rødvin (skipper holdt sig til øl!) gjorde godt. Mens det styrtede ned uden for, sad vi og nød maden i bløde, behagelige stole, dejlig varme og med dug på bordet.
Der var overskud til endnu en tur rundt i Lübeck, før vi fandt bussen hjem til Travemünde. Som ved flere lejligheder havde vi overvejelserne om, hvornår det mon ville blive vejr til at komme videre, men selvom det blæste en del, var vinden i den rigtige retning, og vi var i læ for bølgerne, så vi valgte at sejle videre næste morgen. Der var flere havne på vejen til Heiligenhafen, som især skipperinden gerne ville opleve, så vi behøvede ikke sejle hele vejen på en gang. Men det gik så godt for sejl, efterhånden blev det lunt og hæderligt vejr, at vi besluttede at sejle alle de 37 mil. Vi vidste godt, det ville blive en helt anden oplevelse at komme mod vinden i Fehmarnsund, hvor vi skulle under den høje bro, men der var ikke så langt. Så vi rullede sejlene ind, alt imens himlen blev mørkere og truende, vind og sø (+ strømsø) var imod, og det var da ikke så festligt. Vi slap dog billigt for regnen i denne omgang, og efterhånden, som vi nærmede os marinaen, lagde søen sig, og vi kom ind og fik en plads i den meget veludstyrede havn, hvor der ligger over 1000 både. Alligevel er her rart; det er tæt på den lille by med den gamle havn og mange hyggelige steder i form af cafeer og restauranter indrettet i kønne, gamle huse. Det er også et stort ferieområde med deraf følgende rigtig mange mennesker.
Vi nærmer os nu Danmark, regner med at sejle til Marstal i morgen. Det har været fint at være i hjemlige farvande, selvom skipper har ret i, der mangler nogle varmegrader! Oplevelserne har været lige så spændende og mange, som når vi har sejlet langt væk. Tyskland er et land, hvor man som sejler føler sig velkommen, og den østlige del af landets Østersøkyst har vi nu også oplevet, og med stor fornøjelse. Man kan godt mærke forskellen mellem Øst og Vest. Det er svært at definere præcist hvordan, men der er en højere levestandard her i Vest. Bilerne er større, forretningerne er mere lækre, og især hos gamle mennesker har vi mærket en forskel i væremåde. Alle steder har vi mødt venlighed, men det virkede nogle gange, som om de gamle østpå ikke rigtigt ventede sig noget godt. De havde ikke helt så let til smil, men når de så endelig smilede, virkede det stærkt. Men de bærer også meget med sig i deres bagage, og endnu engang er vi blevet taknemmelige over at være blevet født og have fået lov at leve i frihed. Det har gjort stort indtryk, hvor mange steder man i det tidligere DDR har lavet museer og udstillinger, der viser krigen og dens betydning for mennesker. Det er som om, der er en trang til, at alt skal frem i lyset – og ikke må glemmes!
Naturen her er også en dejlig oplevelse. De store klinter, strandene, fuglene og når man kommer ind i landet de vidtstrakte marker og store skove – her er meget at fornøje sig over. Det gør tyskerne også i stort tal. I aftes gik vi op og fik en øl på havnens restaurant, for der var optræden af en sanger. Han var lidt bedaget og ikke helt teknisk opdateret, men han havde sin fanklub med, og det blev både sjovt og hyggeligt at høre ham. Den slags er de også gode til, tyskerne. Vi har jo været her samtidig med de mange ferierende, og vi kan kun anbefale danskere at tage hertil.
Om lidt får vi gæster! Vi er så heldige, at nogle hollandske sejlere, vi lærte at kende helt tilbage i 2007, da vi sejlede langs Atlanterhavet, og som vi har skrevet med, men ikke set siden 2008, vil lægge vejen her forbi. De har solgt deres båd, har nu en autocamper, og de kontaktede os for at høre, om vi var hjemme, for nu var de i Årøsund. Da vi svarede, at vi lå her i Heiligenhafen, at vi ville blive her lørdag, og at vi gerne ville se dem, sagde de ja tak. Det er fantastisk, og det glæder vi os til. Så nu skal vi op og købe ind. Det regner stadig, men vi håber på sejlvejr i morgen, og ellers har vi det store privilegium, at vi da bare kan vente, til det bliver godt vejr!
Tak for hilsener til jer alle, og på snarligt gensyn til jer derhjemme!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 17-08-2019 af Inge Lise Lykke Hansen