Barth 30/07/2024 – Kolding 08/08/2024
Så var vi igen på egen hånd – eller køl? – efter at have vinket til besætningen på Pax, og vi startede i smukt vejr på den ca. 12 sm lange tur ind til Barth. En sejltur i et laguneagtigt farvand med velafmærkede sejlløb over lavvandede områder, og hvor der heller ikke var noget, der ”ragede op” på land. De mange træer bar nogle steder præg af, at vestenvinden kunne være hård. Masser af siv og bugtninger med et rigt fugleliv – især mange svaner, så bortset fra bredden og størrelsen var det lidt ligesom at sejle ind gennem Haderslev fjord. Den følelse blev bekræftet, da vi nærmede os Barth og kunne se tårnet og spiret på kirken.
Det var varmt inde i Barth! Vi fortøjede i Byhavnen, en kæmpestor havn med masser af ledige pladser. Skipper forsøgte at finde ud af, hvordan man kunne komme gennem gaten, og det lykkedes, men var noget kompliceret, samtidig med, at der ikke føltes så rart i havnen. Vi spurgte nogle lokale, som anbefalede os at sejle om i lystbådehavnen, hvor der var mere roligt. Det gjorde vi, og her fandt vi en god plads. Faciliteterne var prima, det var lige så tæt på byen, men her var ro og fred. Vi kunne godt mærke trætheden efter ”afskedsfesten” og den lange sejlads, så vi nød aftensmaden i solskinnet uden energi eller lyst til at udforske byen. Det måtte vente til i morgen!
Turistinformationen lå lige ved havnen, så vi gik ind og fik et kort og nogle få oplysninger. Det var primært fornøjelsen ved at gå rundt i den lille, gamle og charmerende bykerne med bymuren, mange gamle velrestaurerede bygninger, et besøg i den store kirke samt at sidde i skyggen og se lidt på folkelivet, der tiltalte os. Barth er en by, der i tidligere tider havde stor betydning som handels- og søfartsby, en af hansestæderne. Man må beundre datidens søfolk, for de specielle besejlingsforhold og det til tider barske vejr må have været en stor udfordring med de store, tunge skibe og uden adgang til de mange hjælpemidler, vi har i dag, hvad angår navigation. Det var også dejligt at gå rundt i en by, hvor der var få turister, og hvor man mærkede byens helt normale liv med lokale, der handlede, var på arbejde, men havde tid til lige at slå en sludder af med hinanden. Vi måtte indrømme at være blevet lidt ”museumstrætte”, der var ellers museer nok, men vi havde mere lyst til at få en kold øl! Det lod sig efter flere forsøg ikke gøre, da der ikke blev åbnet før kl. 12, så vi endte med at handle i et yderst velassorteret supermarked og listede hjem i båden og fik en god frokost med efterfølgende middagslur, for det var varmt!
Vi var rundt i byen igen om eftermiddagen og kiggede efter et sted at spise, men vi var nok blevet trætte efter en lang periode med mange indtryk, så vi spiste ”hjemme” og nød igen det smukke vejr. Vi fik undersøgt muligheden for at tanke diesel og aftalte at gøre det næste morgen kl. 9, hvor der ville komme en havneassistent og betjene os. Han var der lidt før tiden, men vi var klar, og kl. 9.15 kunne vi forlade Barth med fyldt dieseltank og sejle ud til Barhöft. Igen en fantastisk flot tur på det blikstille vand, hvor omgivelserne og de få skyer spejlede sig i vandet.
Barhöfts forholdsvis lille havn havde god plads, for vi var tidligt på færde, men den blev fyldt op inden aften. Det er et hyggeligt og smukt beliggende sted, så vi nød nogle gode gåture, bl.a. var vi højt oppe i et udsigtstårn, hvor vi havde et godt overblik over området, der er naturpark.
Nu var vi indstillet på at skulle hjem til Danmark, og vejrmeldingen for den følgende dag var også OK. Der var vind fra NV, altså lige i næsen, men den var svag, så det var bare at tøffe af sted. Vi skulle passere storskibsruten, og der var meget trafik, men alt klappede, så vi ikke skulle gå af vejen for nogle af de store fragtskibe og færger. Det var overskyet, så flere gange ud til regn, men da vi lagde til i Hårbølle i Grønsund midt på eftermiddagen, skinnede solen. Det var en dejlig følelse at nærme sig danske kyster – det er det hver gang, vi har været i udlandet! Som vi tit har oplevet, var markerne grønne, da vi sejlede ud, men her var mange af dem blevet bleggule, den helt specielle farve, markerne har, når de er klar til høst. Hårbølle er en lille havn, så den var allerede godt fyldt, men i DK kan man jo ligge i lag, så vi fandt plads uden på en passende båd. Vi fik set lidt på stedet, som har en hyggelig og meget afslappet atmosfære, der var kommet lidt vind i forbindelse med opklaringen, og der var de smukkeste farver på blomster, buske, himmel og hav! En dejlig ”Velkommen hjem ”fornemmelse!
Vi havde talt om, at når vi nu ikke skulle skynde os, ville vi benytte lejligheden til at gense nogle af stederne her i området, og skipper foreslog, vi sejlede de 20 sm ind til Stege. Det er en smuk egn, og de mange broer giver noget særligt til landskabet. Der er også her mange lavvandede strækninger, så vi tog lige nogle flere ”render”. Der var meget svag vind, så vi skulle sejle for motor uanset, hvor vi agtede os hen. Vi blev venligt modtaget i Stege, og bortset fra de utroligt mange myg og svaler, som vi har haft selskab af i mange af de tyske havne også, var her dejligt. En tur rundt i byen med masser af turister og feriestemning, et hyggeligt besøg i café Fængselsgården, hvor vi kender lidt til ejeren, og en havn med liv i bådene, gav os fornemmelsen af tidligere tiders ferier. Danmark kan altså også noget! Før vi gik tilbage til båden, var vi inde i Super Brugsen, og som altid er det rart at være tilbage ved de varer, man kender – lige bortset fra priserne, hvor både Polen og Tyskland var billigere.
Vi ville have en ekstra dag i Stege, ikke kun pga. vejrmeldingen, for nu skulle vi have regn og torden, men også for at se lidt mere på byen. Det blev nu ikke så slemt med torden lige der, det var værre mange andre steder i landet. Skipper fik ordnet nogle forskellige ting på båden, mens skipperinden gik i kirke søndag formiddag, hvor der også blev brug for den medbragte paraply. Om eftermiddagen klarede det op, og sammen med solen kom der godt med vind. Skipper ville nu foretage en meget tiltrængt soignering af båden, for vi sejlede rundt med masser af døde insekter og ”svaleefterladenskaber”. Det blev også klaret, men han havde det ikke godt. En eller anden virus havde lagt sin klamme hånd på ham, og da det ikke var bedre mandag, hvor der også stadig var frisk vind første på dagen, valgte vi at blive en nat mere i Stege i håb om, at han ville blive frisk til tirsdag. Samtidig havde vi nu en vejrmelding, der sagde rigtigt møgvejr fredag, og da vi ikke havde lyst til at blæse inde igen, måtte vi til at bevæge os for alvor. Mens skipper forsøgte at være lidt god ved sig selv med søvn og hvile, besøgte skipperinden Middelalderhaven, som var rigtig interessant at kigge nærmere på, og så blev der handlet, så vi kunne klare os, til vi var hjemme.
Tirsdag morgen stod vi tidligt op til en fantastisk smuk og stille morgen, og det var ikke svært at beslutte sig for at sejle, også selvom skipper ikke var i topform. Det var en virkelig flot tur med havblik helt ud til Storstrømsbro(erne), for der mangler jo efterhånden ikke ret meget, før den nye bro er færdig. Vi fortsatte i svag vind, og hvor vi tidligere havde talt om at besøge Fejø, valgte vi nu at fortsætte til Lohals, Vi havde medstrøm og syntes, det var for tidligt at gå ind i Lohals kl. 14.30, så vi fortsatte til Thurø, som vi syntes kunne være sjov at gense efter mange år. Turen var dejlig, men der er en slange i ethvert paradis, og vi blev overfaldet af myggesværme i et omfang, vi aldrig før har oplevet. Vi støvsugede med jævne mellemrum, det tog det værste, men det var slemt, mens det stod på. Heldigvis stak de ikke.
Vi kom på plads i Gambøt Marina, en åben havn, hvor der var godt med skvulp fra de både, der sejlede rundt, men der var ellers rigtig dejligt, og natten blev stille og fin.
Vejrmeldingen lovede nu en frontpassage med torden og kraftig vind i løbet af onsdagen. Vi havde talt om, det kunne være hyggeligt at gense Avernakø, men vi kunne måske godt nå til Assens? Nå, det måtte vi se på efterhånden. Radarbillederne på vejrudsigten var lidt svære at blive helt kloge på, så vi valgte Avernakø, for der ville blive fin vind at sejle hjem på dagen efter. Jævn til frisk vind fra SV, det har vi ofte gjort fra Faaborg og Lyø, så det ville være godt.
Når man kommer til Avernakø kl. 10 om formiddagen, ja, så kan man da heldigvis nemt få en plads! Vi gik os en god tur på øen, hvor der er sket mange forandringer, siden vi sidst var her. Og det er positivt, der er mere liv. Der bliver gjort meget af de få lokale for at tiltrække flere fastboende, og med de mange færgeforbindelser og det efterhånden godt dækkende internet, er der heldigvis flere, der kan få en hverdag med arbejde og skole til at fungere herfra.
Ud på eftermiddagen var det tydeligt, uvejret nærmede sig, og det begyndte også at regne kraftigt samt buldre i det fjerne. Det tordnede meget inde over Fyn, der kom også kraftig vind hos os, men ellers slap vi nemt på Avernakø. Da solen skulle til at gå ned, kom den frem under et tykt skydække, og det gav et utroligt smukt lys over havnen, og med en regnbue så kraftig inde over Fyn, at det så ud som om, der var ild inde på land. Folk stod og betragtede det helt andægtigt, mange drivvåde, for bedst som man troede, nu var regnen holdt op, kom der en ordentlig byge igen.
Havnen var blevet stopfyldt, og da der kom to ret store sejlbåde lige før, uvejret brød løs, tog man nogle alternative fortøjningsmuligheder i brug og fandt ud af at få plads til alle. Vi ved godt som sejlere, at man ikke har lyst til at skulle sejle ud igen med en himmel SÅ sort, så heldigvis kan man i den situation være kreativ og hjælpsom.
Nu skulle vi hjem! Torsdag morgen var vejret som forudsagt. Noget køligere, overskyet og med pæn vind fra SV. Vi kom godt af sted, for motor hen til Horne, hvor vi kunne slukke den og sejle videre for sejl. Det var dejligt, for der har været virkelig meget sejlads for motor i sommer. Det gik hurtigt og fint helt til Fænø Kalv, hvor vi rullede ind, og de byger, vi havde set inde over land, nåede ikke ud til os. Det var meldt, at vinden skulle tiltage og dreje til vest kl. 12, og det var næsten på klokkeslæt, det skete. Vi tøffede det sidste stykke hjem, og heldigvis skulle vi jo hjem til egen plads, hvor vi er vant til at fortøje i kraftig sidevind. Desværre var vort skilt ikke blevet vendt, så der lå en anden båd. Nå, det gik alligevel, og vi fik ringet til nogle gode venner, der havde tilbudt at hente os, så vi kunne få bilen ned på havnen. Det var rigtig fint at kunne tømme båden i tørvejr. Solen skinnede, og nu var vinden tiltaget for alvor, så det var skønt at være godt hjemme. Alt stod vel til i hus og have, og vi kunne nyde vores aftensmad på terrassen.
Endnu en gang er vi tilbage efter et vellykket sommertogt. (Som pensionister kalder vi det ikke ferie.) Det har som altid budt på både gode og mindre gode oplevelser, men det har været en rigtig fin tur alt taget i betragtning og en stor fornøjelse af være så meget sammen med de unge.
Nu skal vi i gang med hverdagen herhjemme. Mange projekter venter, men der skulle også blive mulighed for nogle flere ture, før båden skal på land. Og så må vi i vinterens løb finde ud af, hvad der skal ske næste år.
Tak for alle de dejlige hilsener under vejs. Det er altid så hyggeligt at mærke, at mange følger med i, hvor vi er, og hvad vi laver. Det må jo også siges at være blevet noget nemmere de sidste år med alt det nymodens elektroniske grej, og heldigvis har vi ikke brug for at kunne ”gemme os”.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 12-08-2024 af Inge Lise Lykke Hansen